Tour of Qatar domineret af Ellen Van Dijk
Det var italienske Monia Baccaille, der vandt massespurten på 3. etape efter et udbrudsforsøg med deltagelse af Nicole Cooke, men den store sejrkvinde var Ellen Van Dijk, som vandt samlet, ungdomskonkurrencen og 2. etape. Men Trine Schmidt kunne køre 3. etape i ungdomstrøjen, idet hun lå nummer 2 i ungdomskonkurrencen, og hollænderen kørte i førertrøje.
– Det er første gang, at jeg har vundet et etapeløb og det er stort at være den bedste. Det var vidunderligt, som hele holdet arbejdede for mig og kontrollerede løbet. Der var en massespurt på den her etape, men jeg var så koncentreret om klassementet, at jeg slet ikke tænkte på den. Jeg var nervøs, for var tidsforskellene små og en masse styrt, og vi kunne ikke slappe af, før vi krydsede målstregen, siger Ellen Van Dijk
Som bonus for Team HTC-Highroad sluttede Charlotte Becker samlet som nummer 2. Deres sportsdirektør Jens Zemke viste sig som en sand Nostradamus i at forudsige, hvad der sker i et cykelløb, da han havde luftet tanken om, at det blev afgjort på grund af sidevinden som på 2. etape.
Tour of Qatar, 3. etape:
1. Monia Baccaille, MCipollini-Giordana, 2:25:22
2. Girogia Bronzini, Italien
3. Rochelle Gilmore, Lotto-Honda
Tour of Qatar, samlet slutstilling:
1. Ellen Van Dijk, Team HTC-Highroad, 7:51:04
2. Charlotte Becker, Team HTC-Highroad, 0:00:15
3. Iris Slappendal, Garmin-Cervélo, 0:00:20