24.02.2011
Andreas Ø. Pedersen

Tre danske continental hold med i Danmark Rundt

– I og med at budskabet allerede er ude, er der ingen grund til at gemme på det mere. DCUs formand Tom Lund og jeg havde tirsdag den 15. marts et møde med ledelsen bag Christina Watches-Onfone, og blev enige om at kigge fremad, forklarer Jesper Worre. – Vi åbner derfor for et tredje dansk continental hold i Post Danmark Rundt. Glud & Marstrand-LRØ Rådgivning og Team Concordia Forsikring Himmerland Forsikring er endeligt udtaget, og det tredje team bliver enten Team Energi Fyn eller Christina Watches-Onfone. De to hold kører om den sidste plads frem til den 29. maj, og der vil være fokus på Post Cup, de hjemlige UCI-løb og U23 DM.
– Vi er blevet enige med Christina Watches-Onfone om at se fremad, og jeg er glad for, at vi kan give et tredje dansk team chancen i et fantastisk stærkt felt til Post Danmark Rundt, lyder det fra Danmarks Cykle Unions formand Tom Lund.
Post Danmark Rundt 2011 er den 21. udgave af Danmarks største sportsbegivenhed. Løbet skal køres den 3.-7. august. Ruten og feltet præsenteres på et pressemøde i København den 15. marts kl. 14:00.