UCI ændrer proces for stelgodkendelse
For ifølge UCIs oprindelige forslag skulle det koste cirka 80.000 kr. at få godkendt et stel i kulfiber, men væsentligt mindre for stel i andre materialer og med ’runde’ rør. Nu er prisen ifølge Biek Europe sat ned til 50.000 kr. per stel i kulfiber samt mindre for stel med ‘runde’ rør. Hvad der kommer frem nu er, at UCI havde tænkt sig at tjekke hvert cykelstel i samtlige størrelser. Så ser producenternes kalkule lige pludselig helt anderledes ud.
For UCI havde tænkt sig at godkende alle stel i alle størrelser, og derfor ville det hurtigt komme op på de første 1.000 stel, der skal godkendes. Efter et møde med cykelproducenternes brancheforening, WFSGI, overvejer UCI nu kun at skulle godkende en størrelse af hvert slags stel. Der skulle UCI så have lov til tilfældigt at vælge i hvilken størrelse.
– Det viser, at UCI har branchens holdning alvorligt, og jeg er overbevist om, at den konstruktive dialog fra Aigle mødet vil fortsætte, siger WFSGI generalsekretær Robbert de Kock. WFSGI er en interesseorganisation for cykelproducenter.
UCI melder da også ud, at det nu er nødvendigt at godkende cykler på forhånd frem for at være afhængige af personligt skøn fra UCI kommissærernes side.
– Før i tiden plejede reglerne at være mere filosofiske, og skulle forklares på en mere teknisk, ingeniør-agtig måde. UCI støttes med tests af EPFL, som er det schweiziske teknologi institut og professor Manson. Det er mere betryggende på forhånd at vide, at en cykel er godkendt, siger UCI præsident Pat McQuaid.
Det er måske rigtigt nok set ud fra et fornuftsperspektiv, at alle nu konkurrerer på lige vilkår. Men med lirebrillerne på, så var de oprindelige Specialized ’Sorte Slyngel’ Shiv og Giant Trinity som daværende Team Columbia-Highroad prototype noget sjovere at se på med aerodynamiske ’kabelholdere’ eller ’frempinde’, eller hvad de nu kaldte spoileren foran kronrøret.