10.11.2023
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2024/08/Hebsgaar_gravel_Roar-Paaske-Fotografi-2-2.jpg Nikolaj Hebsgaard

UCI Gran Fondo World Series indtager Svendborg

I 2024 får Danmark igen en UCI Gran Fondo, når DCU inviterer til internationalt motionscykelløb i Gran Fond Svendborg.

Ikke siden Gran Fondo Denmark kørtes for sidste gang i 2018 har Danmark haft en UCI Gran Fondo. Men det er slut, for næste år afholder Danmarks Cykle Union igen motionscykelløb i international klasse med Gran Fondo Svendborg.

Løbet er en del af UCI’s Gran Fondo World Series, der hvert år kulminerer med Gran Fondo verdensmesterskaberne, populært kaldet amatør VM. I år afholdes VM i Aalborg i sidste weekend af August første weekend i september, og tilbagekomsten af et dansk kvalifikationsløb er derfor kærkomment.

Gran Fondo Svendborg køres i det sydfynske d. 8. til 9. juni og byder på både enkeltstart, Medio Fondo og Gran Fondo. Deltagerne opdeles efter deres respektive aldersklasser og formår man at slutte blandt de 25% bedste i sin aldersklasse, får man en billet til verdensmesterskabet i Aalborg.

Gran Fondo-distancen lyder på 159 kilometer, på en endnu ikke offentliggjort rute, mens Medio Fondo udfordrer deltagerne med 78 kilometer. Der er dermed en udfordring i vente for alle.

Som noget unikt herhjemme, vil ruten til Gran Fondo Svendborg være lukket for trafik og DCU tager dermed sikkerheden ved et dansk motionsstævne til nye højder. Dog med det in mente, at trafikken ikke er lukket hele dagen og man kan derfor opleve at køre i åben trafik, hvis man kommer for langt bagud.

Skal du med til Gran Fondo Svendborg? Du finder tilmeldingen lige her.

Sidste UCI Gran Fondo World Series gæstede Danmark var i 2018, hvor DCU var værter ved Gran Fondo Denmark i Grindsted. To år forinden, i 2016, var Aalborg ligeledes værter for Gran Fondo VM, hvor der blev kørt på en rute sydøst for den nordjyske hovedstad. Arrangørerne af Gran Fondo VM har dog fundet inspiration i de seneste års Danmarksmesterskaber, og skabt en ny Gran Fondo-rute sydvest for Limfjorden. Du finder ruten til Gran Fondo VM her.

UCI Gran Fondo World Series bestod i 2023 af 24 løb rundt i hele verden. Der er derfor rig mulighed for at finde ens ideelle terræn, eller få en unik oplevelse, i jagten på VM-billetter.

Er du nysgerrig på at læse mere om Gran Fondo Svendborg, kan du finde mere information på løbets officielle side lige her.