
UCI løfter slører for den nye Gravel World Series
I samarbejde med Golazo kan UCI nu offentliggøre flere detaljer for Gravel World Series. Det bliver 12 forskellige løb på fire kontinenter, hvor rytterne kan kvalificere sig til VM i Gravel, der finder sted i Europa til efteråret.
Gravel har siden den spæde begyndelse for omtrent 15 år siden virkelig gjort sit indtog i cykelsporten, og det har tiltrukket en masse ryttere, der søger nye udfordringer.
Læs også: Gravel-Pioneren
Gravelcykling har længe været set som disciplinen, hvor både arrangører og ryttere kunne være fri for officielle regler, men det gøres der nu op med.
For nu skal det næste pedaltråd trædes, når UCI lancerer Gravel World Series. Det er baseret på samme system som UCI Gran Fondo World Series, hvor rytterne gennem diverse løb kan sikre sig en plads til VM.
Ved hvert løb i forbindelse med UCI Gravel World Series vil top 25 % for både kvinder og mænd i de forskellige aldersgrupper kvalificere sig til VM i Gravel senere på året. En endelig dato og lokation er endnu ikke på plads, men det står dog klart, at det bliver i Europa til efteråret.
Den største forskel mellem UCI Gravel World Series og UCI Gran Fondo World Series er, at professionelle ryttere også må deltage i de nye Gravel løb.
Det første løb køres den 3. april i Filippinerne, og der er i alt 12 løb plottet ind i programmet. UCI tillader alle former for cykler, og de vil så løbende vurdere, hvordan regelsættet skal udformes i de kommende år.
Du kan læse mere om de 12 løb her
Kalenderen for UCI Gravel World Series
3 Apr 2022 | Gravel Philippines | Bongabon, Nueva Ecija | PHI |
15 May 2022 | Seven | Nannup | AUS |
5 Jun 2022 | Wish One Gravel Race | Millau | FRA |
18 Jun 2022 | Gravel Adventure | Swieradow-Zdroj | POL |
25 Jun 2022 | Highlands Gravel Classic | Fayetteville | USA |
6 Aug 2022 | Jingle GX Gravel Race | Amana | USA |
20 Aug 2022 | Gravel Grit n Grind | Halmstad | SWE |
27 Aug 2022 | Houffa Gravel | Houffalize | BEL |
3 Sep 2022 | La Monsterrato | Quattordio | ITA |
04 Sep 2022 | Gravelista | Beechworth | AUS |
17 Sep 2022 | Gravel One Fifty | Veenhuizen | NED |
18 Sep 2022 | Ranxo | Ponts | ESP |