18.03.2011
Test Test

UCI står urokkeligt fast

UCI har sendt et brev til AIGCP, hvoraf det fremgår, at det er UCIs forpligtelse at gøre, hvad der er til cykelsportens bedste. Og dermed ikke særskilt at varetage hverken holdenes eller rytternes interesser.
AIGCP er i Professionel Cycling Council repræsenteret ved Garmin-Cervélo team manager Jonathan Vaughters og CPA ved Gianni Bugno. Men de deltog altså ikke som følge af boykot.
Men UCI har ikke tænkt sig at ændre på forbuddet mod raceradioer til alle de løb, som køres udenfor UCI World Tour løbskalenderen. Tværtimod valgte UCI at arbejde videre, og efter PCC mødet var en af bundlinjerne at anbefale op til 4 års karantæne i tilfælde af alvorlige dopingtilfælde.
Dertil kommer sanktioner mod de hold, som skriver kontrakt med de ryttere, der kommer tilbage efter en karantæne. Det kan være forslaget fra den alternative forening af cykelhold, MPCC, om, at tidligere doperes verdensranglistepoint i en periode ikke tælles med ved eksempelvis en ProTeam licens ansøgning.
MPCC står for ’Movement for Credible Cycling’ (bevægelsen for troværdig cykelsport, red.). Medlemmerne er AG2R, Bretagne-Schuller, Cofidis, Europcar, FDJ, Garmin-Cervélo og Skil-Shimano.