Unikt skoletilbud til juniorryttere
Det er cykelklubberne ABC og DMK (Arbejdernes Bicycle Club og Dansk Mountainbike Klub), der i samarbejde med Team Copenhagen Eliteidrætsakademi, tilbyder drenge og piger, der forlader folkeskolen efter 9. eller 10. klasse, at tage en uddannelse sideløbende med, at de bruger en stor del af deres fritid på at køre cykelløb på eliteplan på bane, landevej eller i skoven.
Deltagerne i Eliteakademiet kan vælge at tage en af de tre gymnasiumlinjer (STX, HHX og HTX) på Gefion, Niels Brock eller Københavns Tekniske Gymnasium, eller en af mere end 40 uddannelser på København Tekniske skole.
Træningen bliver en integreret del af skolegangen for eleverne og eksempelvis har skoleskemaet afsat tid til morgen træning tirsdag og torsdag. Målsætningen er at tilbyde elverne det bedste træningsmiljø indenfor cyklingen og stille de bedste ressourcer til rådighed. Elverne på cykellinjen bliver trænet af de bedste trænere fra ABC og DMK og får dermed adgang til begge klubbers faciliteter.
Ambitionerne er at skabe forudsætningerne for, at eleverne kan nå den absolutte elite indenfor dansk junior cykling, og på længere sigt senior- og internationalt eliteniveau.
Er du interesseret i at høre mere kan du henvende dig til enten ABC eller DMK på følgende mail-adresser:
elite@mtb.dk
talentchef@abc-cykling.dk
Elitechef Klaus Bach 40370070
Der vil være informationsmøde i ABCs lokaler, Voldparken 8, 2700 Brønshøj, den 16. Januar kl 14:00
Ansøgningsfristen for optagelse er fredag den 28. januar 2011.
Du kan læse mere om eliteidrætsakademiet her:
http://www.tcph-akademi.dk/Default.aspx?ID=5711
Du kan læse mere om Team Copenhagen her: http://www.teamcopenhagen.dk/
Du kan læse mere om ABC her: http://www.abc-cykling.dk/
Du kan læse mere om DMK her: www.mtb.dk