22.12.2023
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2024/08/448247394_1004692921660478_4132501343240402392_n.jpg Velomore

Velomore lirer pain caves: 4 fede opgraderinger

Vintermørket og kulden er over os og det er tid til at krybe i ly i indendøre i vores svedige pain caves. Velomore giver dig her 4 fede opgraderinger til at få det ultimative cykelrum.

Vinteren er lang og mørk og netop derfor er det fedt at kunne søge ly indendøre i sin pain cave. Men timerne kan føles lange i Zwift, Rouvy eller Bkool, hvis man skal gave en god gammeldags zone 2 ruller. Derfor giver vi her tips til, hvordan du for alvor kan lire din pain cave og få det fedeste cykelrum.

#1 Hæng noget motivation op
Den nemmeste måde at lire sin pain cave på er ved at smide noget op på væggene. Som cykelmotionist har man masser at vælge imellem, men her på Velomore kan vi godt lige at pynte med minder og memorabilia der for alvor vækker cykelglæden og ilden i maven.

Vores egne paincaves er udsmykket med alt fra trøjer og startnumre fra Bike Challenge-løbene, til plakater og billeder af berømte steder og ryttere.

Især er vi vilde med plakaterne fra Your Cycling Moments, der på en og samme tid forener tidligere tiders bedrifter med fremtidige mål. Vi har eksempelvis smækket Rebild Bakke, Agri og Alpe d’Huez op på væggen, så vi altid har vores bedste tider og fremtidige mål hængende til at motivere os.

Har du abonnement på Velomore, får du resten af 2022 30% rabat på alle plakater hos Your Cycling Moments, hvis du benytter koden Velomore22 når du checker ud.

#2 Light it up
En fed måde at lire på er ved at sætte noget lækkert lys op og hvad er mere lækkert end LED-paneler, til at sætte prikken over i’et? Uanset om det er for at fremhæve dine ophængte billeder og trøjer, eller for at give noget baggrundsbelysningen til skærmen, så giver LED-paneler bare en fed effekt.

Vi er faldet over de super fede lyspaneler fra Nanoleaf, der ikke kun giver lys og stemning til cykelrummet, men som tilmed kan placeres så de rent faktisk tegner et billede.

Nanoleafs paneler er super nemme at sætte op. En pakke indeholder 9 paneler, som kan hænges op lige hvor man har lyst, via den dobbeltklæbende tape der sidder bag på samlingerne. I vores pain cave valgte vi at gå med silhuetten af et bjerg og en mindre stigning, til at lede tankerne tilbage på sommerens strabadser og storslåede bjergløb. Panelerne er hvide, men er man mere til sort, kan man tilkøbe matsorte paneler, for at få æstetikken helt i top.

Lysende styres via en kontakt, eller gennem den medfølgende app, hvor det desuden er muligt at customise lyspanelerne, der kan lyse i to forskellige farver på en gang. Har man behov for mere end 9 lyspaneler, kan man tilkøbe i nærmest uendeligt.

#3 Øg æstetikken med et lækkert bord
Danske TONS 3D-printer borde til pain caves direkte fra fabrikken i Aarhus. Bordene er lette og elegante og øger i den grad din svedige pain caves æstetiske udtryk. Bordenes minimalistiske udtryk tåler at blive vist frem og er perfekte hvis du sidder et sted, hvor andre kan bevidne dine lidelser gennem vinteren.

TONS har flere forskellige borde at vælge imellem, så uanset om du kører via iPad, smartphone eller pc, har de et bord til dig.

Læs også: Velomore tester iPad Race Bar fra TONS

#4 Hvad sveder du på?
Det er faktisk muligt at få lire med både håndklæder og underlag. Når du alligevel sidder og bider i frempinden kan du lige så godt havde noget fedt og motiverende og kigge på.

Med en hometrainer måtte fra Velomats kan du få et custommade underlag med dit navn og underlag efter eget valg. Det være sig asfalt, gravel eller hvad du nu synes. Det er desuden muligt at personliggøre måtterne med sit eget design.

Det giver en fed detalje til din pain cave og den smule ekstra motivation du behøver, for at komme igennem de sidste 30 sekunder af intervallet med fronten op over Vulkanen i Watopia.