02.07.2024
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Jesper Bechmann Olsen

Velomore tester Silca Graphene Spray Wax

Skal cyklen både beskyttet mod elementer og være skinnende ren, så er det måske værd at overveje denne spray fra Silca.

Silca Ultimate Graphene Spray Wax er en avanceret sprayvoks, designet til at behandle og beskytte lakerede overflader på cykler, såsom stel og andre lakerede komponenter. Denne spray kombinerer graphene, et af de mest slidstærke og alsidige materialer, med en højtydende voksformel for at give uovertruffen beskyttelse og enestående glans.

Anvendelsen af Silca Ultimate Graphene Spray er enkel og effektiv. Efter at have rengjort og tørret cyklens overflader, sprøjtes produktet jænvt over de ønskede områder og tørres over med en mikrofiberklud eller påføres direkte med en mikrofiberklud, hvorved du undgår at produktet kommer på steder, hvor det absolut ikke skal – såsom bremseflader, -klodser og – skiver. Efter 2 – 3 minutters tørretid, tørres overskydende voks af med en ren mikrofiberklud. Graphene-voksen trænger dybt ind i overfladens mikrostrukturer. Denne proces efterlader en glat, blank overflade, som ikke kun ser fantastisk ud, men også beskytter mod snavs, vand og UV-stråler. 

Silca lover enestående resultater med deres Ultimate Graphene Spray Wax – faktisk næste ”for god til at være sand”. Og vores oplevelser bekræfter, til dels, disse påstande. Efter flere ugers brug under forskellige vejrforhold har vi bemærket, at cyklens lak forbliver skinnende og beskyttet mod elementerne.

Den ultratynde voksfilm, som sprayen efterlader, skaber en barriere, der i højere grad effektivt afviser snavs og vand, hvilket gør rengøringen efter en tur noget nemmere – specielt ”truckervasken”, hvor du af tidsnød, bare giver cyklen en hurtig overspuling. Det er testet på både matte og blanke overoverflader, og overflade føles tydeligt glattere – specielt lige efter første behandlingen. Beskyttelsen skulle varer i flere måneder.

Facit

Vi tøver ikke med at kalde dette produkt ét af de bedste på markedet – hvis ikke det bedste. Prisen er dog høj, men med en flaske på 473 ml, har du altså spray voks til del cykler. Det som dog gør den til en vinder i vores øjne er brugervenlighed. Og vi elsker jo alle en cykel som skinner som en diamant i solen stråler.

Info

Vurdering: 4/5.
Størrelse: 473 ml.
Pris: 402 kroner.
Mere info: www.silca.cc