Velomore tester wattmåler fra Magene
Magene PES P505 er et spider-baseret wattmåler kranksæt, der tilbyder præcise målinger og kompatibilitet med Shimano-komponenter til en overkommelig pris.
Magene PES P505 er designet til at levere nøjagtige wattmålinger med en præcision på ±1,5%. Den spider-baserede teknologi sikrer pålidelige data, hvilket gør det nemt for ryttere at overvåge deres præstationer og optimere træningen. Wattmåleren kan måle op til 2.500 watt og registrerer kadence mellem 20 – 200 pedalomdrejninger pr. minut. Derudover tilbyder den måling af højre/venstre balance og pedal smoothness, hvilket giver et dybdegående indblik i pedaltrådet.
Kompatibilitet og installation
PES P505 er kompatibel med Shimano’s 24 mm Hollowtech II krankbokse og passer til standard 110 BCD 4-bolt klinger. Den fås med pedalarmslængder på 165, 167,5, 170, 172,5 og 175 mm, hvilket giver ryttere mulighed for at vælge den optimale størrelse. Installationen er ligetil, og mange brugere rapporterer en problemfri montering.

Det er dog vigtigt at bemærke, at PES P505 ikke er kompatibel med BB386 krankbokse. Hvis man planlægger at skifte kranksættet mellem flere forskellige cykler med jævne mellemrum, skal man indkøbe et lager af O-ringe til ekspansionsbolten. Der medfølger kun 3 i æsken, og de kan ikke genbruges.
Brugeroplevelsen
Kranksættet oser af kvalitet. Der er brugt dyr 7075-aluminium med lækker koksgrå-anodiseret finish, og der er flere CNC-fræste detaljer, som holder vægten nede. Gearskiftene kører perfekt, og ved en peakpower på +1000 watt er der ingen mislyde fra klinger, der skraber på forskifteren. Stivheden er altså i orden. Watt-målingerne leveres stabilt og fuldstændig som man er vant til fra andre wattmålere.

Når man som bruger sammenligner sine ’Magene’-watt med data fra sine andre watt-målere, er der også en høj grad af overensstemmelse. Væsentligst er dog, at målingerne er konsistente og sammenlignelige fra tur til tur. Det gør kranksættet til et pålideligt træningsværktøj.
Batterilevetid og tilslutningsmuligheder
En af de bemærkelsesværdige funktioner ved Magene PES P505 er dens imponerende batterilevetid på op til 200 timer pr. opladning (noget lavere ved lave temperaturer).
Læs også: Velomore tester Magene C606 GPS cykelcomputer
Opladningen foregår via et medfølgende magnetisk ladekabel, og det gør opladning meget enkel og effektiv. Wattmåleren understøtter både Bluetooth- og ANT+-tilslutning, hvilket sikrer kompatibilitet med en bred vifte af cykelcomputere og træningsapps.
Facit
Magene PES P505 wattmåler kranksættet kombinerer præcision, brugervenlighed og kompatibilitet med en konkurrencedygtig pris.
Læs også: Velomore tester Magne L508 Radarlygte
Med pålidelige målinger, lang batterilevetid og nem installation er det et attraktivt valg for både amatører og seriøse cykelryttere, der ønsker at forbedre deres træning uden at sprænge budgettet.
Info Magene PES P505
Vurdering: 4,5 ud af 5
Måleområde: 0-2.500 watt
Præcision: ±1,5%
Kadenceområde: 20-200 rpm
Tilslutning: Bluetooth og ANT+
Batterilevetid: Op til 200 timer
Specifikationer:
Størrelser: Pedalarmslængder på 165, 167,5, 170, 172,5 og 175 mm
Farver: Sort
Vægt: Fra ca. 650 gram (822 gram for det testede 172,5 mm kranksæt)
Pris: 2.299,00 kroner
Info: www.pulsure.dk

