17.02.2011
Test Test

WADA kan spolere Tour drømme

Derfor kan Team Saxo Bank-Sungards og Alberto Contadors Tour-drømme bliver punkteret af WADA.
– Som ved enhver anden beslutning, der tages af WADA i dopingsager, vil WADA vurdere dokumentationen for beslutningen (spansk frifindelse, red.), når WADA har modtaget dokumentationen, siger WADAs talskvinde til VeloNation.
WADA har en længere frist at appellere indenfor end UCI ifølge reglementet.
– Efter at have bekræftet modtagelsen af hele dokumentationen fra det spanske cykelforbund, har UCI 30 dages frist til at appellere til CAS. WADA har endnu 21 dage til at beslutte sig for, om WADA vil benytte sig af sin uafhængige ret til at appellere til CAS, siger WADAs talskvinde.
Det betyder med andre ord, at selvom UCI ikke appellerer indenfor 30 dage, så skal Alberto Contador holde vejret yderligere 3 uger for at se, om WADA vælger at appellere til CAS.
Taget i betragtning den spanske regering kan se ud til at have blandet sig, er det nærliggende, at UCI og WADA vil efterprøve, hvad der er fup og fakta bage den beslutning.
Et sted at starte kunne være forekomsten af Clenbuterol i spanierens dopingprøver. For enhver mængde Clenbuterol er forbudt ifølge WADAs positivliste, mens den lave mængde ifølge det spanske cykelforbund var en del af årsagen til frifindelsen.