
Wahoo lancerer Radar og opdateret ROAM og BOLT
Wahoo opdaterer deres populære ELEMNT ROAM og BOLT og lancerer samtidig en helt ny kombineret baglygte og radar.
Wahoo styrker deres økosystem af enheder til cyklen med opdaterede versioner af de populære ELEMNT Roam og BOLT computere, mens amerikanerne også lancerer deres bud på en kombineret baglygte og radar. Sammen med den helt ny Ace, skaber de et interessant økosystem af enheder, som henvender sig sig til cykelentusiaster på alle niveauer – alt sammen med Wahoos velkendte funktionalitet.
ELEMNT Roam – For eventyrerne og de lange ture
Den nye ELEMNT Roam bygger videre på en allerede stærk platform. Skærmen er nu en 2,8” højopløst TFT-farveskærm, som giver markant bedre læsbarhed – både i skarpt sollys og gråvejr. Ligesom den nye Wahoo Ace (som vi anmelder i vores forårsnummer) har ELEMNT Roam fået touchskærm som gør betjeningen endnu mere intuitiv. Der er stadig fysiske knapper i bunden af skærmen og på siden, så computeren også fungerer problemfrit med handsker.

Med dual-band GPS er signalet blevet forbedret, selv i tætte skove og bymiljøer. De smarte navigationstilstande som ”Back on Track”, ”Route to Start” og ”Retrace Route” gør det let at finde hjem eller komme tilbage på ruten. Du kan nu også sende ruter direkte fra Google Maps, og den indbyggede højttaler giver lydbaseret turn-by-turn-navigation, så du ikke behøver stirre på skærmen hele tiden.
ELEMNT Roam er fuldt integreret med træningsplatforme som TrainingPeaks, Wahoo SYSTM og Strava. Du kan nemt synkronisere strukturerede træningspas, overvåge realtidsdata og få detaljeret feedback efter turen. Live tracking, custom alerts, integration med musik og endda kontrol af radar og lys gør Roam til et alsidigt cockpit for cyklisten.
Specifikationer i korte træk:
- Skærm: 2.8” TFT touchskærm
- Batterilevetid: Op til 25 timer
- Forbindelser: WiFi, Bluetooth 5.0, ANT+
- Vægt: 109g
- Navigation: Smart routing, Summit Climb, Google Maps-integration
- Hukommelse: 64GB
- Læs mere om ELEMNT Roam her
ELEMNT BOLT 3 – Lille, hurtig og raceklar
Hvor ELEMNT Roam er bygget til lange eventyr, er BOLT 3 skabt til hastighed og konkurrence. Den er mere kompakt og lettere, men byder stadig på mange af de samme funktioner som Roam.
Med sin aerodynamiske form, letvægtsdesign og 2.3” TFT farveskærm, leverer BOLT vigtig information med skarp kontrast og god læsbarhed – selv ved høj fart. Betjeningen foregår via tydelige knapper, som er nemme at bruge i alle vejrforhold.

BOLT understøtter samme navigationsfunktioner som Roam, inklusiv Google Maps-import og Summit Climb-funktioner. Den nye Ready-to-Ride Dashboard hjælper dig hurtigt i gang med din træning, og integrationen med træningsapps som TrainerRoad og Intervals.icu gør BOLT til en kraftfuld partner på både landevej og hometrainer.
Specifikationer i korte træk:
- Skærm: 2.3” TFT farveskærm (ikke touch)
- Batterilevetid: Op til 20 timer
- Forbindelser: WiFi, Bluetooth 5.0, ANT+
- Vægt: 84g
- Navigation: Samme funktioner som Roam
- Hukommelse: 32GB
- Læs mere om ELEMNT BOLT her.
TRACKR RADAR – Mere sikkerhed bagfra
TRACKR Radar er Wahoos bud på en moderne kombineret baglygte og radar, som holder dig både synlig og opmærksom. Den spotter biler op til 150 meter bag dig og sender advarsler direkte til din ELEMNT-computer, en kompatibel cykelcomputer eller Wahoo-appen.
TRACKR benytter to kraftige LED-lys og har flere lysindstillinger, inklusiv automatisk tilpasning af lysstyrke afhængigt af trafik og et bremselys, som aktiveres, når du sænker farten. I Battery Extender Mode dæmpes lyset automatisk, når der ikke er biler i nærheden – så du får længere batteritid.

TRACKR monteres hurtigt og sikkert med en quick-connect strop og tre forskellige monteringskiler, så den passer til både runde og aero-sadelpinde. Den kommunikerer trådløst via både Bluetooth og ANT+, og indstillinger styres nemt via Wahoo-appen.
Specifikationer i korte træk:
- Rækkevidde: Op til 150 meter for radardetektion
- Lysstyrke: Op til 53 lumen
- Batterilevetid: Op til 20 timer (afhængig af lysindstilling)
- Forbindelser: Bluetooth 5.0, ANT+
- Vægt: 99g
- Montering: Tre monteringskiler (rund/aero, D-form, flad)
- Vandtæthed: IPX7
Et endnu stærkere økosystem
Med lanceringen af de opdaterede Roam og Bolt computere, og ikke mindst Trackr Radar og Wahoo Ace, styrker Wahoo deres position som leverandør af et komplet økosystem til både ambitiøse motionister og konkurrenceryttere. Produkterne spiller sømløst sammen og lægger vægt på brugervenlighed, præcision og sikkerhed – og der er tænkt på både hverdagstræning, eventyr og race.
Alle produkter er tilgængelig i løssalg fra d. 6. maj.
Du kan læse meget mere lige her.