Canyon Spectral:ON
05.04.2022
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2024/08/448247394_1004692921660478_4132501343240402392_n.jpg Velomore

FUN:ON – Den nye Canyon Spectral:ON CF (R)

Mere rækkevidde, mindre vægt, mere performance – den helt nye Canyon Spectral:ON er den ultimative E-MTB allrounder til alle dem, der ikke kan få nok sjov ude på sporet. 

Pressemeddelelse

Med en øget rækkevidde på 15% eller hele 42% takket være de helt nye Canyon-udviklede 720Wh og 900Wh batterier, en totalvægt på blot 21.8 kg (Spectral:ON CFR, 720Wh batteri, størrelse medium), 155 mm vandring bagtil og 150 mm foran såvel som en mullet-opsætning er Canyons Spectral:ON en af de letteste, mest dynamiske “full-size” E-MTB’er på markedet – selv med den massive øgning af rækkevidden. 

At opnå den perfekte kombination af rækkevidde og legesyg kørekvalitet er ikke let. Nogle tror endda, at det er umuligt. At proppe det størst-mulige batteri på cyklen er ikke lig med en fantastisk cykel. Faktisk øger det generelt vægten på rammen at øge batteriet. Slutresultatet kan blive en tung, ubalanceret cykel, der har samme handling, ynde og præcision som et hurtigt-kørende tog. Da det ikke lyder som meget sjov, gik Canyon i en helt ny retning med den nye Spectral:ON og designede en helt ny ramme såvel som en helt ny batteriarkitektur, der øger både din rækkevidde og køreegenskaber. Resultatet er en e-mountainbike, der sikrer ryttere de to ting, de ønsker mest – fantastiske køreegenskaber og rækkevidden til at fortsætte hele dagen lang. 

Canyon Spectral:ON
 Lettere. Stivere. Stærkere. Den helt nye Spectral:ON ramme er ikke blot stærkere men også lettere. Foto: Canyon Bicycles

Lettere. Stivere. Stærkere

Ved at starte fra bunden redesignede Canyon fuldstændig Spectral:ON rammen og mindskede vægten markant. De nye rammer er nu helt i carbon med en carbon bagtriangel for første gang nogensinde. Helt nye carbon rammer samt en endnu mere effektiv rammearkitektur gav Canyon mulighed for at øge rammestyrken og på samme tid spare rammevægt. Ud over CF rammen, der nu kun vejer 3.180g, indeholder Spectral:ON platformen nu også CFR rammer for første gang, hvilket resulterede i en ramme, der er så let som 2.880g. Stivhed, holdbarhed og essentielle rammedetaljer er dog bevaret ved både CFR og CF serierne. Vægtbesparelserne på CFR rammen blev alene opnået gennem forskelle i materiale og layup. Yderlige som en fordel ved cykler, der er designet til at blive brugt på de hårdeste spor, lever både CF og CFR rammerne nu op til endnu højere og mere krævende ’Kategori 4E’ teststandarder for styrke og belastning. 

Det samme mål om at skabe et helt igennem bombesikkert trail våben fik Canyon til at forstærke stivheden bagtil med en ny bro mellem kædestagene samt tilføjelsen af kraftige boltlejer, der nu sidder omkring massive 15 mm thru-aksler ved både hoved- og kædestagspivotlejer. Den indlysende fordel er, at affjedringen bibeholder sin performance og holder længere selv under dårlige forhold. En mindre indlysende (men lige så vigtig) fordel er en markant forbedret handling og præcision, da kraftigere samlinger mellem rammedelene øger stivheden bagtil – noget ryttere vil sætte pris på, når de skubber deres fartgrænser. 

Canyon Spectral:ON
En E-MTB med fantastiske, legesyge køreegenskaber og massiv rækkevidde? Den helt nye Spectral:ON er bevist på, at du kan få det hele. FUN:ON. Foto: Canyon Bicycles

Mere rækkevidde. Mindre vægt. Mere performance

Ved at arrangere battericellerne horisontalt skabte Canyon en mere kompakt og effektiv batteriopsætning. Batteriplaceringen inde i selve rammen blev også optimeret ved at tilte Shimano EP8 motoren 30 grader opad. Dette gav Canyon mulighed for at placere batteriet lavere i rammen – foran motoren i stedet for oven over det. Resultatet er et lavere tyngdepunkt samt en endnu mere afbalanceret vægtfordeling, der gør Spectral:ON til et absolut jordnært, sving-skærene trail våben af en cykel, der kan blive ved hele dagen. Takket være dets massive 720 Wh eller 900 Wh batteri eliminerer Spectral:ON angsten for at have nok rækkevidde med en øgning på hele 15%/42% i kapacitet i modsætning til standard batterier. 

Stadig legesyg. Nu mere brugbar

Lad os komme til sagen – ja, den nye Spectral:ON er længere, lavere og mere slack. Men nej, dette er ikke den længste, mest progressive eller slacke E-MTB på markedet. Og med god grund – Canyon forsøgte ikke at skabe en E-Gravity eller E-Enduro cykel. Denne Spectral:ON blev skabt til at være den ultimative all-rounder – en cykel, der er lige så hjemme på stejle og tekniske spor, som den er på hurtige singletracks og sjældne ture i bikeparken. 

Den magiske ingrediens? Spectral:ON’s reach er blevet forlænget med 25 mm per rammestørrelse for at skabe en mere balanceret og centreret køreoplevelse på stejle nedkørsler. Yderligere er kronrørsvinklen blevet mere slack, mens kædestagene er forlænget med beskedne 5 mm for at øge stabiliteten og den samlede balance. Endeligt mindskede Canyon sadelrørslængden med omkring 20 mm for at skabe mere plads til at bevæge sig, når det bliver vildt på sporet samt give ryttere mere mulighed for at benytte længere dropperposts. Kombineret med den lettere og stivere ramme samt mullet hjulopsætningen skaber disse beskedne (men vigtige) ændringer Spectral:ON’s kendemærker som en livlig og legesyg cykel, mens stabiliteten ved høj fart og kontrollen på lange, tekniske spor bibeholdes. 

De siger, at en e-mountainbike med fantastiske, legesyge køreegenskaber samt massiv rækkevidde er umuligt. Vi mener noget andet. Den helt nye Spectral:ON er bevis på, at du kan få det hele. FUN:ON.

Canyon Spectral:ON
Stadig legesyg. Nu mere brugbar. Spectral:ON leverer de to ting, ryttere ønsker mest—fremragende køregenskaber samt rækkevidden til at kunne fortsætte hele dagen. Foto: Canyon Bicycles

Tilgængelighed 

Både Canyon Spectral:ON CFR og Spectral:ON CFR LTD er tilgængelige på alle markeder uden for USA, hvor de tre CF modeller vil blive tilgængelige til maj, som det ser ud nu. Til at starte med vil CFR modellerne kun blive tilgængelige med det store 900Wh batteri. Ryttere vil fra maj kunne vælge mellem 720Wh og 900Wh batterierne på alle CF og CFR modeller. Alle størrelse Small Spectral:ON modeller leveres med 720Wh batterier grundet størrelserne på deres skrårør. 

Canyon USA, på den anden side, forventer at have Spectral:ON CF modeller sidst på foråret og skulle have CFR modeller i efteråret 2022.

Detaljer om Canyon Spectral:ON CFR and CFR LTD

Spectral:ON CFR LTD (21.94kg med 720Wh batteri/22.85kg med 900Wh batteri) leveres med helt nye og eksklusive RockShox Flight Attendant affjedring, der består af en RockShox Lyric Ultimate Flight Attendant forgaffel med 150mm vandring foran samt en RockShox Super Deluxe Ultra Flight Attendant bagdæmper med 155mm vandring bagtil. Gearskifte og sadeldrop sker trådløst takket være en SRAM XX1 Eagle AXS drivelinje samt SRAM Reverb AXS dropperpost. Denne drømmeopsætning afrundes med et DT Swiss HXC 1501 carbon hjulsæt, SRAM Code RSC bremser samt et Canyon cockpit, der er designet med semi-integreret kabelføring for at skabe et strømlinet design. 

Spectral:ON CFR (21.84kg med 720Wh batteri/22.75kg med 900Wh batteri) leveres med top Fox Factory affjedring bestående af en Fox 36 Factory Grip2 forgaffel med 150mm vandring foran samt en Fox Float X Factory dæmper med 155mm vandring bagtil. Reynolds TRE309 carbon hjulsæt på Spectral:ON CFR drives og stoppes af Shimanos legendariske XTR gruppe, mens en Fox Transfer dropperpost dropper sadlen ned. Pakken afrundes af et Canyon cockpit, der er designet med semi-integreret kabelføring for at skabe et strømlinet design. 

Både Canyon Spectral:ON CFR og Spectral:ON CFR LTD med det større 900Wh batteri er nu tilgængelige på canyon.com. De tre Spectral:ON CF modeller samt det mindre 720Wh batteri for de to CFR modeller vil blive tilgængelige til maj.

Læs også: Test: Cannondale Synapse 2 RL