https://www.francebikerentals.com/our-bikes/
22.01.2023
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Velomore

Lej drømmecyklen på turen til Frankrig

France Bike Rentals SAS sørger for at udruste dig med drømmecyklen på dit franske cykeleventyr.

Skal du et smut til Frankrig og vil gerne slippe for bøvlet med at slæbe din egen cykel med, enten i bilen eller flyveren, så står France Bike Rentals SAS klar til at hjælpe.

Det franske cykeludlejningsselskab er baseret i Bedoin, ved foden af Mont Ventoux, men tilbyder levering af lejecykler i det meste af Frankrig og servicerer gerne større grupper af ryttere.

Hos France Bike Rentals SAS kan man finde en cykel til enhver smag, tegnebog og disciplin. I det brede udvalg til landevej kan man vælge mellem alt fra Trek Emonda SL6 Disc og Lapierre Xelius SL 6.0 Disc, over Trek Emonda S5 og Pinarello Prince Disc til drømmecykler som Pinarello Dogma F12 og F10 Disc. To sidst nævnte er de oplagte valg til drømmeturen.

Og udvalget er lige så stort hvad angår cykler til touring, adventure, triatlon, gravel og el-cykler. Alt i alt råder France Bike Rentals over 16 forskellige modeller og mere end 100 cykler i stalden. Så står du og skal på drømmeturen sydpå, kan du let gøre turen komplet med drømmecyklen. Eller prøve kræfter med flere forskellige discipliner, ligesom det er let at få familien med på hjul.

Reservation foregår nemt og hurtigt online, og med en engelsksproget hjemmeside behøver man ikke være en ørn til fransk. Personalet leverer gladeligt cyklen på din adresse og taler ligeledes flydende engelsk. Ved reservation er det desuden muligt at vælge både hjelm, pedaler og gearing. Med kassetter fra størrelse 11-28 til 11×32, er du sikker på at komme ad alle stigninger, ligesom der kan vælges mellem pedaler til landevej, MTB og gravel, og som noget helt særligt, kan man også tilvælge pedalbaserede wattmålere i form af Assioma pedaler.

Velomore var i marts i Cannes for at køre GFNY Cannes, hvor vi blev udrustet med en Pinarello Dogma F12 Disc fra France Bike Rentals SAS. Cyklen kom med kompakt gearing og Assioma Duo pedaler, så der var helt styr på tempo og watt på stigningerne.

Læs også: Forårsflyvende i GFNY Cannes

France Bike Rentals SAS leverer desuden cykelleje ved større cykelevents, såsom Haute Route, l’Etape du Tour og GFNY’s events, som du i øvrigt sparer 10% på hvis du tilmelder dig gennem Velomore.

Læs mere om France Bike Rentals SAS her.