Pronghorn SL
07.07.2022
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Roar Paaske

Velomore tester Pronghorn SL

I en tid, hvor aerodynamik og skivebremser er den nye normal, er det det sjældent man ser en ægte letvægtscykel på landevejene.

De fleste fabrikanter har indset, at vægt betyder uendeligt lidt, når det gælder ren fart og når vejen kun indeholder små bump og bakker. De fleste har lavet uendeligt mange computertests og beregnet vægt over for aerodynamik og er gennem alle disse datamater og apparater kommet frem at vægten taber til sin modstander, aerodynamikken. Alligevel giver en let cykel en anden følelse end en tung, men aerodynamisk cykel. Den er mere responsiv, hurtigere, når der accelereres pludseligt og naturligvis er den også lettere at danse med, når bumpene på vejen bliver til bjerge. Jeg har altid været en weight weenie og har altid gået efter de letteste komponenter, jeg kunne komme til. At have en let cykel har altid været en form for dedikation til cyklen. Hvis ikke cyklen er let, mener man det ikke alvorligt. En cykel på 8 kg eller derover mener det ikke alvorligt. Jeg er derfor også en af de få, der stadig sværger til fælgbremser, hovedsageligt på grund af den lavere vægt. Det er derfor en meget svær tid for mig, når den ene fabrikant giver vægtskålen en meget stor fuckfinger, smider skivebremser på lortet og går all in på aerodynamik. Flere og flere fabrikanter dropper deres bjergcykler og laver en aerocykel i stedet. 

Der er dog en dansk fabrikant, der stadig ved, at flere af os stadig sætter pris på en letvægter. Producenten er Pronghorn og de er klar med en afløser til deres ellers populære Carbon Classic, Pronghorn SL. SL modellen har flere af de samme træk som forgængeren, men er blevet en decideret bjergcykel, hvor der er fokus på lav vægt og stivhed.

Med en rammevægt på 780 gram er der et ret godt grundlag for et god letvægter, men tidens trend kæmper desværre lidt den modsatte vej. I en tid, hvor dækkene bliver bredere, hjulene bliver højere og breddere, kassetterne får flere tandhjul, geargrupperne er elektroniske og ja, bremserne er med skiver, så er der flere og flere komponenter, der ikke skriger på at gøre en ellers let ramme til en let cykel. Denne testede størrelse large (svarer til 56 ca) med fuld Shimano Ultegra 12 speed lander dog alligevel på lige godt 7,2 kilogram på vægtskålen, ganske fornuftigt. Om det er en weight weenies våde drøm, er jeg usikker på, men måske er den ægte weight weenien ved at være et lævn fra oldtiderne? 

Køreoplevelse
Pronghorn SL er en cykel man hurtigt bliver dus med. Den styrer præcist og neutralt og gør nøjagtig, som du beder den om. I forhold til forgængeren har den fået en lidt mindre aggressiv geometri med et højere kronrør på 150 mm og en længere akselafstand på 991 mm i denne størrelse large. Jeg har i testperioden desværre ikke haft mulighed for at teste den i bjerge, men en tur på Vejles kuperede veje gav en klar fornemmelse af, at denne cykel er klippestabil på nedkørsler. Kombineret med skivebremserne er det en cykel, der er klar til æde sving efter sving på en lang nedkørsel i bjergene. Der findes sikkert aerocykler, der er hurtigere på lige vej, men Pronghornen er bestemt ikke langsom, når vejen flader ud. Jeg har naturligvis ikke kunne måle noget på det, men havde ikke indtrykket af, at jeg direkte fløj afsted på flad vej, som man godt kan føle på top aerocykler. Kører man derimod i let kuperet terræn, som vi finder mange steder her i Danmark, begynder cyklen virkelig at excellere. Man begynder at mærke, hvor stiv rammen er, hver gang man rejser sig op og træder til op ad småbakker. Cyklen blæser over det kuperede landskab og den indbyder til fart og leg med høj puls og det varierende terræn passer den rigtig godt. Som mange andre cykler, så bliver SL’en bedre, jo flere tæsk den får. Om det er i en bakkespurt med fuld power, op ad en af de trælse bakker i Vejle eller på en grusvej, så er det ikke cyklen, der sætter begrænsningen. Jo hårdere, du kører den jo mere får du igen. 

Men hvordan er den så på bakker, føles den let? Hmm? Om den føles direkte let ved jeg ikke, men omvendt har jeg på intet tidspunkt tænkt, at den føltes tung eller træg. Cyklen føles meget velafstemt og man sidder ikke tilbage og drømmer om, at cyklen vejer mindre, end den gør og den er en fornøjelse at køre stigninger på. Som tidligere nævnt, så føles rammen rigtig stiv, når der lægges pres på og det føles som om, hver eneste watt, der lægges i pedalerne, havner i asfalten og skaber fremdrift på bakkerne.

Udstyr
Pronghorn SL kommer i 7 forskellige udstyrsmodeller, fra den billigste med Sram Rival AXS og Fulcrum 4 DB hjul til den dyreste med Sram Red AXS og kulfiberhjul. Fælles for dem alle er Pronghorns eget integrerede cockpit i kulfiber – alle med indvendige og ikke synlige kabler i styr og ramme, sadler fra Selle San Marco, samt Continental GP 5000S dæk, priserne strækker sig fra 33.990 til 57.900 kr. 

Den testede model er med fuld Shimano Ultegra Di2 8170 til 47.990. Ultegra 12-speed gruppen fungerer upåklageligt, skiftene kører som de skal og bremserne er dejligt lette at modulere og giver rigeligt med bremsekraft, selv kun med pegefingeren på bremsen. Det er i det hele taget en meget velfungerende gruppe, men jeg må indrømme, at jeg ikke mærker den store forskel fra den udgående 11-speed Ultegra Di2. Hjulsættet er Pronghorns eget Carbon Racing 38 mm kulfiberhjul og med 28 mm Conti GP 5000s TR (tubeless) ruller de virkelig godt.

Læs også: Ny Shimano 105 gruppe gør trådløs 12 speed tilgængelig for alle

Dæk/hjul-kombinationen fungerer utroligt godt med både høj komfort, stivhed og god fart på fladbanen. Hjulsættet vejer på den sjove side af 1500 gram og fælghøjden på 38 mm er et rigtig godt allround hjul og specielt velegnet til bjergkørsel. Dels på grund af den forholdsvis lave vægt samt stivhed, men også på grund af gode aerodynamiske egenskaber, når bjergene skal nedstiges. Hvis man hellere vil have sættet i 50 mm profilhøjde, står valget frit for uden merpris, når cyklen erhverves fra Pronghorn. De 50 mm egner sig måske endnu bedre til danske forhold, men kan godt blive drilske, hvis der er kastevinde på en bjergside sydpå.

En anden komponent, jeg vil fremhæve er det integrerede cockpit, som også er fra  Pronghorns egne hylder. Den testede styrbredde måler 40 cm ved grebene og 42 cm ved i bunden ved styrenderne. Det giver god aerodynamik, hvis man kryber godt langt ned og hviler underarmene ved grebene. Samtidig er der god stabilitet i høj fart i styrbukningerne, der er en anelse breddere. Styret har en (for mig) nærmest perfekt bukning og jeg finder mig rigtig godt tilrette i alle positioner. 

Konklusion
Tanken om at bygge en cykel, hvor lav vægt er i fokus bifalder jeg på det kraftigste. Dels på grund af, at en let cykel giver en anden dynamik end en “tung”, men også fordi, det giver os købere et større og mere varieret udvalg, når den gamle havelåge skal skiftes ud til en yngre model. Om jeg vil kalde cyklen for en decideret letvægter i det testede setup, ved jeg ikke, men cyklen er så godt afstemt på alle ledder og kanter, at tankerne alligevel ikke bliver ledt hen på vægt eller mangel på samme. Kører du kun fladbane tons, er der måske andre og bedre muligheder derude, men er du typen, der kører lidt forskelligt terræn og har en kærlighed til bjerge og lange stigninger, så er Pronghorn SL et oplagt valg.

Læs også: Velomore tester Lazer Strada KinetiCore