
Scott lancerer opdateret Genius der er genial i alt slags terræn
Den nye Scott Genius fortsætter trenden med lukket ramme og kommer i både en Genius og Genius ST udgave.
Den nye og opdaterede Scott Genius har følger trenden fra Spark med lukket ramme. Bagdæmperen er skjult i rammen og man kan sagtens se, at Scotts ingeniører har draget inspiration fra sidste års Spark, som var den første af deres mountainbikes med skjult bagdæmper. Foruden et meget strømlinet udseende, giver det også bagdæmperen længere levetid, og potentielt længere tid imellem service, da den ikke bliver udsat for vand og skidt i samme omfang som en normal dæmper, og derudover slet ikke udsat for skader fra eksempelvis sten eller grene.

Scott Genius bliver tilgængelig i 2 forskellige udgaver: Den normale, kaldet Genius, og en Genius ST udgave, som står for super Trail. De er begge med 160 mm foran og 150 mm bagpå, men ST-modellen har kun Twinlock på bagdæmperen, mens den foran er monteret med en Fox 36 med Grip 2 damper.
Læs også: Velomore tester Orbea Oiz M30
Det giver mulighed for en hel del flere indstillinger end Fit4 udgaven på den normale Genius. ST’en bliver dog i teorien heller ikke helt så stærk på opkørslerne som den normale model. Ideen er, at den bliver bedre og mere stabil på nedkørslerne. Genius ST har en anderledes bagdæmper, en Fox Float X med piggyback kammer, som desværre lægger lidt vægt til, men til gengæld giver den øgede stabilitet på nedkørslerne

Rammen har selvfølgelig fået en opdateret geometri i forhold til den forrige model, som gør den mere slack, lavere og giver den en længere wheelbase. Der er dog ikke en kæmpe forskel i forhold til den forrige Genius, som allerede havde en fed trailbike geometri. Derudover kan man justere yderligere på geometrien med et headset der er justerbart, så kronrørsvinklen kan ændres 1 grader ved at vende headsettet 180 grader.

Ligesom på Spark-modellerne, er det på den nye Scott Genius muligt hurtigt at finde sin foretrukne sag udvendigt på rammen, hvor en ny og forbedret sag-indikator er placeret. Bagdæmperen tilgås nemt via en lem med en simpel trykknap under rammen, og via en lille gummilem på sadelrøret for at tjekke sin oring, og evt. hvor meget vandring man bruger.

Vægten på både den normale Genius og ST-rammerne er på henholdsvis 2295 gram for HMX rammen og 2795 gram for HMF rammen. Den laves selvfølgelig også i en aluminiumsmodel, hvor vægten vil være lidt højere. Der er rigeligt med modeller at vælge imellem og så vidt vi blev orienteret, bliver der i alt 10 modeller fordelt på både carbon og aluminium.
Læs også: Velomore tester Scott Spark
Glæd dig til næste nummer af Velomore (på gaden d. 1. december) hvor du kan læse vores anmeldelse af den nye Scott Genius. Læs mere om cyklen her.
