Posts Tagged ‘Bike messe’

Nordic Bike Shows og Velomore indgår samarbejde

Posted on: februar 15th, 2022 by Velomore No Comments

Når dette års Copenhagen Bike Show løber af stablen i marts, bliver det med Velomore forrest i feltet.

Den 12. og 13. marts forvandles Øksnehallen i København til én stor cykelfestival, hvor flere end 120 udstillere vil inspirere, motivere og begejstre dig med de nyeste produkter, tips og trends inden for cykling. Heriblandt Velomore der vil være at finde på messen, og hvor besøgende blandt andet har mulighed for at vinde et årsabonnement til Velomore.

Bag messen står Christian Ritter – søn af Ole Ritter –  der med sin store erfaring fra import og salg af diverse cykler samt udstyr har opbygget et kæmpe netværk i Italien og Spanien. Af samme grund vil omtrent 40 procent af udstillerne i Øksnehallen være udenlandske.

De to dage byder også på E-bike med DM for både kvinder og herrer, ligesom der vil blive vist flere film i DGI-byen, der støder op til Øksnehallen. Heriblandt Jørgen Leths film ”Stjernerne og vandbærerne” som du har adgang til, hvis du køber billet til messen.

Du kan læse meget mere om den store cykelfest lige her.

Udover det storslåede arrangement i marts, afholder Christian Ritter og Nordic Bike Shows hvert år også bike messer i Vejle og Ballerup.