02.03.2022
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Velomore

Velomore kører Unsupported GRVL i 2022

Der er masser af unsupported grus og eventyr i vente for Velomores læsere. Vi har indgået et spændende samarbejde med Mads Christensen og Unsupported GRVL, der sender vores skribenter ud på støvede og udfordrende eventyr.

Unsupported GRVL er en serie af gravelløb, der hylder kærligheden til gravelcyklingen og den danske natur. De fleste løb har udfordringer for alle med forskellige distancer og deltagerklasser.

For at give alle deltagere den oplevelse, der passer bedst til deres temperament, har arrangørerne af Unsupported GRVL skabt tre seed klasser, der både definerer ens startgruppe og oplevelsespakke.

Ved tilmelding vælger man mellem Competition, Explorer og Adventure, der er afgørende for den oplevelse, man har i vente.

Competition klassen er, som navnet lyder, for de der gerne vil krydre deres graveloplevelse med et konkurrenceelement. Som deltager i Competition får du plads helt fremme i startboksen og sendes afsted blandt de første. Der tildeles point til de 20 første over målstregen, som overføres til et samlet klassement på tværs af Unsupported Event Serien, hvor top 5 hyldes, når sæsonen er omme. Som deltager i Competition klassen er du derfor sikret de bedste forudsætninger for et gedigent gravel race.

Foto: Unsupported GRVL
Foto: Unsupported GRVL
Foto: Unsupported GRVL

Er du knap så interesseret i at køre ræs, men mere på jagt efter den fede graveloplevelse, er Explorer klassen lige dig. Her får du den ægte gravelstemning sammen med andre entusiaster, der sendes afsted efter Competition-deltagerne er forsvundet i støvskyer ude i horisonten. I Explorer er der ikke point på målstregen, men derimod rangliste point for flest gennemførte løb på tværs af sæsonen.

Læs også: Beretning fra Unsupported Grinder

Alle deltagere i Competition og Explorer klasserne modtager desuden en finisher medalje efter målstregen er krydset, hvor der ligeledes venter en goodiebag og lækker forplejning.

Er man ikke til så megen staffage og blot på udkig efter den rå graveloplevelse, er Adventure klassen lige sagen. Her er både tider og ranglister skåret væk, men man får stadig den velarrangerede graveloplevelse og et måltid mad i mål. 

Vind med Velomore
Velomore kører hele Unsupporteds GRVL program i 2022 og giver desuden heldige læsere muligheden for at køre med. I forbindelse med hvert event vil vi trække lod blandt alle vores læsere om to startnumre. Du skal blot holde øje med vores Facebook og Instagram for at se, hvornår konkurrencerne kører.

Mads Christensen der står som medarrangør på Unsupported GRVL, beretter desuden om løbene i Cykelmagasinet Velomore og på Velomore.dk om sine aktiviteter omkring Unsupported GRVL, og ikke mindst hans tur til USA senere på året, hvor der skal prøves kræfter med Unbound Gravel. Den tur kan du læse mere om i Velomore #7, der udkommer til efteråret.

Du kan se hele Unsupported GRVL progammet herunder samt læse mere om de forskellige events.

Unsupported GRVL 2022
D. 19. Marts: Unsupported Spring Classic, Odder

D. 2. April: WEST COAST GRVL, Oksbøl

D. 8. Maj: Coast to Coast to Coast, Vejle – Vejle

D. 18. Juni: DRIVVEJEN, Thyborøn – Tønder

D. 31. Juni – 5. Juli: JUTLAND 1300 – Jylland

D. 8. August: Danish GRVL Championship

D. 27. August: Unsupported Grinder, Vejle

D. 17. – 18. September: Swedish OPEN, Oskarshamn, Småland

D. 20. November: Unsupported Winter Rally, Gårslev