Roar Paaske Velomore tester Pronghorn Road-X
Kan én cykel erstatte både din landevejsracer og gravelcykel? Pronghorn Road-X udfordrer N+1-reglen og lover en kompromisløs køreoplevelse på både asfalt og grus.
Vi kender alle den tolvte Velominati-regel, “N+1”, der beskriver, hvor mange cykler man egentlig har brug for. Her er N lig med antallet af cykler, man i forvejen ejer, og hertil skal der så altid lægges endnu en til. Særlig hvis du går med tanker om både at køre gravel og landevej. I så fald kan reglen måske omskrives til “N=1” med Pronghorns Road-X, som vi har taget et nærmere kig på – både på asfalt og på grus.
Jeg har ofte overvejet, om jeg skulle anskaffe mig en gravel, så jeg ikke bliver totalt ekskluderet af mit cykelhold, når de kører vintertræning på grusvejene. Jeg synes dog, jeg har svært ved at kunne forsvare over for mig selv og min familie, at jeg altså bare må have en cykel mere. Det problem er jeg givetvis ikke den eneste, der står med, og jeg tror, at danske Pronghorn har fundet løsningen med deres gravel-/landevejshybrid Road-X.
UDSTYR
Kigger vi nærmere på cyklens udstyr, kan vi starte med Shimano 105 Di2-geargruppen. Ved køb af Road-X er det muligt selv at vælge mellem landevejs- og gravelgrupper. Foran sidder et 50/34-kranksæt, og bagpå har vi 12 gear med en 11-34-kassette. Det giver mulighed for at køre hurtigt på flad vej og samtidig overvinde stejle stigninger med de laveste gear.
Samtidig er der ikke noget voldsomt stort spring mellem gearene på kassetten, så det er altid muligt at finde det rigtige gear, uanset om man blæser af sted på landevejen eller kæmper sig op ad en stejl bakke i terrænet. Ser man bort fra navnet og fraværet af knapperne øverst på skiftegrebene, er det svært at mærke forskel på den seneste iteration af 105-gruppen og storesøster Ultegra.
I cockpittet har vi et fuldt integreret carbonstyr/frempind fra Pronghorn selv. Styret fås i mange længder og bredder; i den testede udgave er det 40 cm bredt i toppen og 42 cm i bukningerne med en 115 mm lang frempind. Jeg er rigtig glad for styret og føler mig godt til rette i alle positioner.
Sadlen er en Selle San Marco Shortfit monteret på en carbon-sadelpind fra Pronghorn. Sadelpindsbespændingen er blevet opgraderet siden sidste model, og man spænder den med en 4 mm unbrako i toppen af sadelrøret på undersiden af overrøret. Dejligt med en passende størrelse unbrakonøgle i stedet for en for lille torx, som på mange andre cykler.
Cyklen kom monteret med et sæt DT Swiss ERC 1600 carbonhjul til landevej med en fælghøjde på 45 mm og en udvendig bredde på 28,5 mm. Det er et ganske godt allround-hjulsæt på godt 1.500 gram, hvor man både får lidt aerodynamik og en rimelig lav vægt. Det excellerer ikke på nogen af punkterne, men gør arbejdet, som det skal, og har den samme høje kvalitet, som hjul fra DT Swiss altid har.
Dækkene er de altid gode Continental GP 5000 S 32 mm tubeless.
Med til testen fulgte også et ekstra sæt ERC 1600-hjul med Continental TerraSpeed-dæk, så jeg kunne teste cyklen på grus. Det er en gode i forbindelse med testen og ikke en standardservice, men det anbefales at tilkøbe et ekstra hjulsæt til gravelkørsel, hvilket sagtens kan gøres senere. Pronghorn leverer dem endda sat op med dæk, slange og bremseskiver.
DT Swiss har udviklet et system, der gør det muligt at afmontere hele kassettehylsteret – mens kassetten sidder på – uden brug af værktøj. På den måde er det superlet at køre med samme kæde og kassette og veksle mellem to hjulsæt. Når begge hjul er afmonteret, tager det 10-20 sekunder at skifte kassetten. Alt i alt kan man på to minutter skifte fra landevejscykel til en cykel klar til grusvejsræs. Smart.
RAMMEN
Kigger vi på rammen, ligner den mest af alt en landevejsramme uden de helt store armbevægelser. Den er harmonisk i sin udformning og forsøger ikke at være alt på én gang. Der er for eksempel ikke bøsninger til ekstra oppakning, og der er ikke et “hemmeligt rum” i skrårøret. Til gengæld kan den klare dæk op til 40 mm.
Nogle vil gerne have mulighed for endnu bredere dæk, men for en som mig, der oftest kører landevej og indimellem vil på eventyr, giver det rigtig god mening. Den er lavet som en landevejscykel uden tusindvis af beslag, der sjældent gør noget godt for æstetikken.
Fælles for alle udstyrsmodeller er elektroniske gear og enten fuldt integrerede kabler eller en næsten lige så elegant løsning, hvor kablerne går ind i spaceren over kronrøret. Der er derfor ingen synlige kabelhuller på rammen, og på modellen i farven “Ice Blue” giver det et meget flot og rent udtryk.
AI BIKE FIT
Køber man en cykel ved Pronghorn, får man gratis tilpasning via deres Smartfit-system, hvor blandt andet frempindslængde og styrbredde justeres. Systemet måler forskellige punkter på kroppen og giver et fornuftigt bud på setuppet.
Jeg prøvede det inden testen, og selv om alle tallene ikke var helt spot on i forhold til mit normale setup, var det en god rettesnor. Enkelte ting blev justeret, og da jeg hentede cyklen, var alt indstillet næsten perfekt – jeg skulle kun justere sadelhøjden en smule.
Har man ikke stor erfaring med position eller bikefit, er det et rigtig godt sted at starte. Kender man sine mål, kan systemet bruges til at vurdere, hvordan en ny cykel vil passe.
KØREOPLEVELSE
Road-X’en er lidt højere og længere i geometrien end Pronghorns rendyrkede landevejscykler og har fladere vinkler på kron- og sadelrør. I størrelse medium er kronrøret 139 mm og overrøret 545 mm. Akselafstanden på 1.016,7 mm er knap 43 mm længere end på søstermodellen Road Aero, hvilket giver en mere retningsstabil og langsommere styring.
Man vænner sig hurtigt til det, og når først man gør, føles det naturligt. Den rolige styring giver bedre komfort og tryghed i sving og på ujævne veje. I svingene er den klippestabil, og når det går lige ud, glider den let hen over asfalten.
Jeg kørte også en del grus med både 32 mm og 40 mm dæk, og her er cyklen en fornøjelse. Den bliver aldrig den mest komfortable gravelcykel, men den er hurtig, og man får lyst til at tage på eventyr. Ligesom andre Pronghorn-cykler indbyder den til at blive kørt aktivt og med tryk på pedalerne.
Når man skifter mellem landevej og grus, fungerer to-klinge-setuppet perfekt. Jeg har ikke manglet gear i hverken den høje eller lave ende og har hele tiden haft mulighed for at finde det rette tråd.
Cyklen er opgivet til 8,2 kg, hvilket også passer med min egen måling. Den lange akselafstand kan give en fornemmelse af lidt træg acceleration fra lav fart, men op ad bakker og på korte stigninger føles den agil og responsiv. Kraften går direkte i asfalten og forsvinder ikke i en blød ramme.
Alt i alt er det en meget harmonisk landevejscykel med godt udstyr hele vejen rundt – og at den samtidig er underholdende på grusvejene, er et stort plus.
VURDERING
Jeg har for nylig opgraderet min vintercykel, og med mine evige tanker om også at have en gravel burde jeg måske have valgt en Road-X i stedet for en decideret landevejsracer. Den er ikke helt så hurtig som en rendyrket løbscykel, men med samme udstyr og hjul er forskellen næppe mærkbar.
For den normale motionist, der gerne vil ud og opleve landskabet med klubben eller vennerne, er denne cykel rigeligt. Det er en fornøjelse at køre på den, og hvis ikke det havde været for den lidt langsommere styring, ville intet afsløre, at cyklen også kan æde grus.
Cyklen får en klar anbefaling og er bestemt et kig værd, hvis man har de samme tanker om at ville have en gravelcykel, men må nøjes med N=1. På Pronghorns hjemmeside står der: “Skal du kun have én cykel i din stald, skal det være Road-X.” Jeg giver dem ret.
