27.10.2022
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Jesper Bechmann Olsen

Velomore tester Silca Tubeless Sealant

Silcas produktsortiment spænder bredt, men den røde tråd for alle deres produkter er, at de er skabt til at maksimere kvaliteten og ydelsen inden for hvert deres kategori. Derfor var vi spændte, da vi fik deres nyudviklede sealant til slangeløs montering af dæk ind af døren.

Denne test vælger vi at kalde ’short term’ idet, vi endnu ikke har haft fuld mulighed for at teste, hvorledes den virker over længere tid. Med i pakke fra Silca modtog vi også deres Ultimate Tubeless Sealant Replenisher, som benyttes til at toppe op med, når der er gået 90-120 dage. Idet vi nu kun har testet den over halvanden måned, er vi endnu ikke kommet til at benytte dette punkt.

Kompromisets mester?
Udfordringen med sealant er i bund og grund kompromissernes kamp. Laves sealant så det hurtigt og effektivt kan lukke huller, har det samtidig også den egenskab, at det hurtigere udtørre inde i dækket – disse er ofte lavet med naturlig latex. Laves den derimod med længere holdbarhed mod udtørring, kræver det mere at få sealanten til at lukke huller – disse laves typisk med syntetisk latex. Silca har med denne sealant forsøgt at ramme det bedste kompromis, og hævder selv at have markedet højeste ’sealing power’ kombineret med en god holdbarhed.

Det specielle med Ultimate Tubeless Sealant er, at Silca her tilføjet genbrugte rensede kulfibertråde, som holder sig flydende i sealanten. Ved punktering er ideen, at disse tråde ”svømmer” til hullet, og danner bro herover, hvorved sealanten lettere kan lukke hullet hurtig og effektivt, da større huller på denne måde forstærkes og kommer til at bestå af flere mindre huller i stedet. Silca hævder selv med dette at kunne lukke huller på op til 7,5mm, hvilket må siges at være ganske imponerende.

Idet denne sealant er så stærk, men også består af kulfibertråde, så skal denne påfyldes direkte i dækket inden endelig montering på fælgen, da påfyldning gennem ventil blot vil stoppe denne.

Første indtryk
Sealanten er testet i et sæt Pirelli Cinturato Gravel M 40mm tubeless dæk monteret på hookless Zipp 303s hjulsæt.

Det er svært at give denne sealant en endelig karakter, da vi endnu ikke er punkteret på den (efter vores viden). Første mål med en sealant må være, at den skal kunne tætne et slangeløst monteret dæk, og dette har den gjort til UG. Både til at starte med, da dækket skulle monteres, men også over tid, hvor vi ikke har oplevet store mærkbare tab af tryk i dækkene.

Læs også: Velomore tester den nye Canyon Ultimate CF SL8 Aero

Efter ca. 50 dage og 500km i terrænet afmonterede vi dækket for at tilse sealantens tilstand. Da dette hurtig blev en klistret kunne vi dermed også konstatere, at sealanten stadig holdt sig fint flydende. Men der var ikke samme mængde, som vi oprindelig påfyldte. Med nærmere eftersyn vil vi skyde på, en stor del af den manglende sealant ikke skylles udtørring men tætning af dækkanten hele vejen rundt. Om der ved montage på hookless fælge kræves mere sealant til at tætne dækket, kan man måske ikke udelukkes. Det er i hvert fald noget vi skriver os bag øret, når vi nu påfylder igen. Måske skal den have en anelse ekstra til denne første tætning.

Læs også: Velomore tester Mavic CrossMax SL Ultimate

I forhold til kulfibrenes effektivitet kan vi læse os til bladede erfaringer. Vi observerede, selv at der ikke gemte sig mage fibre i den sealant, som stadig var flydende. I stedet fandt vi dem sidende langs dækkets kant, hvor de sikkert er flydt til i forbindelse med den indledende tætning af dækket. Og bliver de ”fanget” her, har de ikke den store værdi, når man punkterer. Men igen – er endnu ikke punkteret, så kun tiden vil afsløre, hvordan den reelt virker.

Facit
Indtil videre klarer sealanten opgave perfekt. Prisen er på højde med andre anerkendte sealants, og virker efterfyldning med Replenisheren efter hensigten har systemet i sin helhed nogle fordele specielt i forholld til vedligeholdelsen af systemet. Funktionaliten af Ultimate Tubeless Sealant Replenisher kommer vi ind på, når vi har testet yderligere og kommer med vores endelige ’long term’ anmeldelse af produktet.

Info
Vurdering: 5/5
Vejledende salgspriser: 129 kr, 199 kr, 269 kr og 429 kr.
Størrelser: 120 ml, 240 ml, 480 ml og 950 ml.
Mere info her: www.hartjeebsen.dk