05.03.2026
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2024/08/Hebsgaar_gravel_Roar-Paaske-Fotografi-2-2.jpg Nikolaj Hebsgaard

Velomore tester WOOM GO 2

Vores juniortester lærte at køre uden pedaler i løbet af 0,5 og det skyldes formentlig de designmæssige valg bag børnecyklen WOOM GO 2.

Hvor lang tid skal det tage en 4-årig at løre at cykle uden støttehjul? 5 minutter lyder måske af lidt.

Ikke desto mindre er det hvad det tog, fra min datter første gang sad på en WOOM GO 2 testcykel, til at hun pedalerede afsted uden støttehjul eller en støttende hånd på skulderen.

WOOM GO 2 brillerer nemlig ved at have en relativ lav vægt og en geometri, der gør det let for barnet at træde i pedalerne. Min datter har hidtil kørt på løbecykler og cyklet lidt på en børnecykel fra Harald Nyborg med støttehjul. Geometrien gjorde det svært at få et naturligt tråd og vægten svært at få rul i cyklen.

Med mindelser fra min egen barndom og forældre, der løb rundt med en pind monteret bag på cyklen, forestillede jeg mig, at der skulle sættes en måned af til at lære fremtidens cykelstjerne hvordan man cykler på egen hånd. Jeg blev dog klogere.

For det tog vitterligt ikke meget mere end 5 minutter og 1 forsøg, før barnet drønede op og ned ad indkørslen. Det eneste jeg behøvede at lære min datter var, hvordan man sætter i gang og så var hun kørende.

Cyklen har et fint balancepunkt, der kombineret med den lave vælg, før det nemt for barnet at have kontrol over cyklen samtidig med, at den styrer stabilt og forudsigeligt.

Geometrien gør det samtidig nemt og naturligt for barnet at træde i pedalerne. Cyklen kommer kun med en håndbremse, da WOOM arbejder med teorien om, at man lige så godt kan lære at benytte håndbremsen fra start.

Det tog lidt tid for min datter at blive helt tryg ved bremsen. Hun var i forvejen vant til at bremse med fødderne fra sine løbecykler, så at ændre på den vane tog lidt tid. Det bekræfter dog WOOMs tese om, at der ingen grund er til at lære børn at cykle med pedalbremser, for senere at skulle skifte til håndbremse.

Specifikationer

Dette afsnit er til fædrene. For inden man løber ud og køber ny cykel til familiens næste cykelrytter, skal der selvfølgelig kigges nærmere på cyklens specs.

En WOOM GO 2 kommer med et 14 tommers stel i let aluminium. Det samlede system vejer kun 5 kg. Det kan derfor tåle at få nogle tæsk, når ens 4-5 årige parkerer cyklen lidt hårdhændet.

Den kommer udrustet med to lette alu-hjul monteret med Schwalbe Little Joe 14x 1,4″ dæk, der sikrer en lav rullemodstand og godt vejgreb.

Styret er med styrevinkelbegrænsning, som stabiliserer styret og forhindrer styrt, fordi styret drejes for hårdt. Nogle børnecykler har styr der kan roteres 360-grader….

Cyklen kommer med mulighed for at justere saddelhøjden efterhånden som barnset skyder i vejret, ligesom det er muligt at jystere på styrhøjden via et BMX-liggende high rise.

En smart detalje er grebene på cyklen, som er ergonomisk udformet og ekstra smalle, for at søtte små børnehænders greb.

Sidst, men ikke mindst, fåes WOOM 2 i et væld af farver, som vil få enhver dreng eller pige til at klappe begejstret i hænderne.

WOOM

Woom er et østrigsk mærke der specialiserer sig i cykler til børn på tværs af alle aldre. Senest har de udviklet en løbecykel der kan tilte, så den som sådan ikke kan vælte, og derved give barnet den første oplevelse og forståelse for balancen i en cykel. Løbecyklen WOOM WOW er tiltænkt tumlinge i alderen 9 – 36 måneder og herfra kan junior vokse i størrelse.

Over WOOM GO 2, som den første pedalcykel, helt frem til 14-års alderen på almindelige cykler, mountainbikes og el-cykler. Det er dermed et bredt sortiment, som følger filosofien om at det skal være let for barnet at cykle.

Derfor kommer cyklerne ikke med fodbremse, da WOOM mener det letteste er at lære at bruge håndbremse fra starten, hvilket jeg har set giver god mening for min 4-årige.

Vurdering

Ville jeg selv købe en WOOM GO 2 til mit barn? Uden tøven. Prisen er måske lidt høj sammenlignet med hvad man finder andre steder, men det er til gengæld godt givet ud i forhold til veltænkte detaljer, der gør det nemt og sikkert for barnet at cykle.

Jeg er overrasket over, hvor hurtig min datter var til at føle sig tryk på cyklen og lærte at cykle uden hjælpemidler. Det skyldes uden tvivl de designmæssige valg fra WOOM, for sammenlignet med den anden pedalcykel min datter har, er WOOM GO 2 både lettere og med en mere “naturlig” geometri, der gør det let for barnet at træde i pedalerne. Cyklen styrer let og præcist, så barnet ikke oplever at komme i ubalance ved hurtige bevægelser.

Alt i alt giver det WOOM GO 2 en blid læringskurve der indgyder selvtillid i den lille cykelrytter.

Fordele:

  • Flere muligheder for tilpasning efterhånden som barnet vokser
  • Stel, geometri og detaljer som bidrager til at barnet får en god og sikker oplevelse

Ulemper:

  • Dækkene er ikke de mest punkteringsresistente, hvis ens barn nyder at køre gravel engang i mellem
  • Aldersgruppen til WOOM GO 2 er relativ snæver og prisen forholdsvis høj

Mere info:

  • Pris: 3.599 kr.
  • Mere info: www.woom.com.
  • Aldersspænd: Anbefales fra 3 til 4,5 år.