Velomoretester naturlige og bæredygtige proteinbarer fra PowerBar
Amerikanske PowerBar er kendt for et bredt og smagfuldt udvalg, men nu går amerikanerne i en ny vej, med fokus på naturlige ingredienser, økologi og bæredygtighed i både råvarer og materialer. Velomore har testet de nye barer.
Markedet for sportsernæring er stort og i mange år har protein været hypet i sådan en grad, at markedet for proteinberigede fødevarer og proteintilskud er eksploderet. Mens proteinbehovet kan dækkes via en balanceret og varieret kost, er den klassiske proteinbar rar at have i køkkenskabene, til de dage, hvor man enten er på farten, eller kommer hjem fra træning mellem måltider.
Markedet for protein og ikke mindst protein til sportsfolk bevæger sig i en ny retning, med et større klimabevidst ideal for øje. Derfor består PowerBars nye proteinbarer af 100% plantebaserede proteinkilder, samtidig med at brugen af palmeolie og collagen er stoppet. Indpakningen er desuden blevet bæredygtig, med 100% komposterbart og plastikfrie materialer, så amerikanerne har taget et 360 graders perspektiv på bæredygtighed og fremtidens klimaproblemer.
De nye serier proteinbarer kommer i 3 forskellige varianter: Protein Soft Layer, True Organic Oat og True Organic Protein.
Protein Soft Layer
Er en delikat energibar, som kommer med en tre lags opbygning: Et cremet og blødt proteinlag fulgt af et karamel-smagende lag med sprøde ingredienser og en chokolade overtrækning rundt om. Denne serie kommer i smagsvarianterne chocolate brownie, vanilla toffee og white chocolate strawberry.
Proteinindhold: 9,6 g
Fedt: 5,3 g
Kulhydrat: 12 g
Samlet vægt: 40 gram
True organic oat
Som navnet afslører, er disse barer baseret på havregryn. Barerne minder om raw-barer og kommer med aller højest 6 ingredienser, der alle er plantebaserede, hvoraf basen består af havregryn, dadler og nødder. Og så er den tilmed økologisk og chokoladen der er benyttet er fairtrade. Smagsvarianterne er chocolate chunks, banana hazelnut og coconut almond. Baren er som sådan ikke en proteinbar, men mere en energibar, hvilket energiindholdet herunder også afslører.
Proteinindhold: 3,6 g
Fedt: 5,1 g
Kulhydrat: 23 g
Samlet vægt: 45 gram
True organic protein
Den sidste serie er tvillingen til den foregående, men kommer med i alt 8 ingredienser og en regulær proteinbar. Basen er ligeledes dadler, havregryn og nødder, og er ligesom sin tvillinger true organic oat, 100% klimaneutral. Smagsvarianterne hedder hazelnut cocoa, cocoa peanut og apple cinnamon.
Proteinindhold: 12 g
Fedt: 9 g
Kulhydrat: 10 g
Samlet vægt: 45 gram
I munden
Barerne er primært blevet spidst efter endt træning, omend nogen af dem også blev benyttet som et nemt og hurtigt mellemmåltid. Som altid med PowerBar, er der masser af smag i disse barer. Men modsat mange andre og mere klassiske proteinbarer, er det første man bemærker konsistensen. Den er langt mere “blød” og minder for alle tre serier om almindelig müsli eller chokoladebarer. Proteinbarer har en tendens til at være meget tørre, og særligt de, som er baseret på whey protein (valleprotein, eller mælke om man vil) skal nærmest skyldes ned med en liter vand.
Læs også: Velomore tester Neversecond energi drik og gels
Men især protein soft layer serien er delikat, og kan sagtens snackes hvis man er sulten for sjov. Den blev i hvert fald hurtigt min foretrukne og det var nemt at blive forfalden til alle tre smagsvarianter. De to andre proteinbarer skuffede heller ikke og generelt er smag og konsistens dejlig delikat på tværs af alle tre serier.
De to true organic serier giver desuden en “sund” fornemmelse. De kan let forveksles med klassiske raw- og müslibarer, hvilket jeg selv associerer med et mere sundhedsorienteret perspektiv. Energibaren fungerer fint på en lang tur og er dejlig behagelig for maven.
Jeg er i øvrigt kæmpe fan af, at PowerBar går i en retning, hvor man forsøger at mindske mængden af ingredienser. Jeg er langt fra fan af proteinbarer og forsøger selv at få dækket mit proteinindtag gennem kosten. Det kan dog være svært, især hvis man er hjemme fra træning indenfor 60 minutter af det næste måltid, hvor det kan være svært at time restitutionsmåltidet med, at man også skal være sulten igen lige om lidt. Eller hvis man er på farten, eksempelvis til løb eller har været ude og køre et nyt sted, er det nemt med en barer i lommen. Men har man studeret en indholdsliste fra en typisk proteinbar, kan man hurtigt komme til at spekulere over hvad man stikker i munden.
Det brede udvalg, både af konsistens og smag, på tværs af de tre serier gør, at man let finder en eller flere barer man kan li. Mine tre favoritter i testperioden var apple cinnamon (true organic protein), chocolate brownie (protein soft layer) og white chocolate strawberry (protein soft layer). Mens jeg var mere forbeholden overfor dem med nødde- eller banansmag. Man skal dog huske på, at det er smag og behag.
Læs også: Energiindtag efter træning
En sidste positiv ting ved PowerBars nye koncept, er den mere miljøbevidste tilgang til både indpakning, men også råvarer. De fleste af råvarerne er naturlige og bæredygtigt produceret, og ligeså gælder for indpakningen. Et tiltag der taler ind i tidsånden og som uden tvivl appellerer til flere og flere forbrugere.
Facit
PowerBars nye proteinbarer er et lækkert bekendtskab. De smager godt og har en lækker konsistens. Ja faktisk føler man at det er “rigtigt mad” man spiser (hvilket man kan være i tvivl om, hvis man har prøvet nogen af PowerBars ældre energibarer). At de har valgt at gå i en retning, hvor fokus er flyttet over på naturlig ingredienser og bæredygtighed, taler både ind i tidsånden, men giver også god mening for os der cykler. For mit eget vedkommende gælder det, at jeg forsøger at leve så sundt som muligt, og det glæder mig derfor, at en stor producent som PowerBar 100% satser på produkter, der forsøger det samme.
Og så lader alle barerne til at være varmet behandlet på den ene eller anden måde. Jeg selv døjer med allergi, især over nødder og dadler, men har ikke oplevet kløen i munden ved nogen af barerne.
Mere info: www.powerbar.eu