21.08.2022
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2024/08/448247394_1004692921660478_4132501343240402392_n.jpg Velomore

Der er styr på sikkerheden i Mols Bjerge Grand Prix

Motionscykelløbene i Bike Challenge har markeret sig som nogle af de mest sikre i Danmark og Mols Bjerge Grand Prix er ingen undtagelse.

Har du kørt et løb i Bike Challenge ved du at vi tager deltagernes sikkerhed meget seriøst. Modsat mange andre løb, siger vi ikke bare at vi har fokus på sikkerhed, vi lægger faktisk handling bag ordene!

Når Mols Bjerge Grand Prix køres d. 11. september, bliver det derfor med masser af flagvagter ude på ruten. Flagvagterne vil stå på de mest udsatte steder, for at varsko andre trafikanter om cykelrytternes tilstedeværelse og jer deltagere om trafik på vej.

Læs også: 4 gode tips til at køre Mols Bjerge Grand Prix

Foruden de mange flagvagter, har vi hjemmeværnsfolk udstationeret på de mest kritiske momenter på ruten, samt de steder, hvor det forbedrer oplevelsen af cykelløbet.

Har du nogensinde prøvet at køre forkert i et motionscykelløb? Ikke i et af vores! Vi har et hav af blå skilte i A4 størrelse til at guide deltagerne rundt. Og de kommer altid i par. Vi har tilmed skilte i den modsatte retning hver samtlige veje der fører ind på ruten, som advarer bilister om cykelløbet.

Foruden flagvagter, hjemmeværn og skiltning har vi lagt ruten så den er så sikker som muligt. Da vi kører igennem et sommerhusområde, har vi valgt at lægge løbet sent på sæsonen, ligesom der er en massiv overvægt af højresving, så modsatte vognbane ikke skal krydses.

Samtidig har vi prioriteret mindre landeveje, så vi undgår for megen kørsel på større og trafikerede veje. For at sætte prikken over i’et, kommer de super erfarne BMW Motorcykel Marshalls og leverer flyvende trafikregulering ude på ruten.

Hvert felt eller startgruppe får således følgeskab af minimum en motorcykel, der har erfaring fra internationale UCI-løb. Startgrupperne er i øvrigt endnu et sikkerhedstiltag. De er begrænset, så vi ikke sender gigafelter på 1000 ryttere afsted på en gang, men max 150 ryttere ad gangen, hvilket vi mener er en sikker størrelse.

Læs også: Velomore inviterer til cykelfest i Mols Bjerge

Med andre ord, Mols Bjerge Grand Prix og de andre løb i Bike Challenge leverer sikkerhed i international topklasse. Kom selv og se, d. 11. september. Tilmeld dig lige her.