12.08.2022
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Jens Brahe Pedersen

Kommentar: Ændret adgang i dansk natur – det med småt

Ny lovgivning om naturnationalparker udgør en reel trussel for rammerne for MTB-sporten i Danmark. Velomores Jens Brahe har læst det med småt.

Efter udpegningen af de 15 naturnationalparker (NNP) i Danmark var der nok en del mountainbikere der åndede lettet op da de så, at deres lokale spor ikke ville blive hegnet ind bag elektriske hegn mens “store græssere” trampede omhyggeligt anlagte spor i stykker. Og dog. For mens NNP’erne udgør ca. 25.000 hektar (ha), så planlægges der at udlægge i alt 75.000 ha urørt skov.

Læs også: Bombe under mountainbikesporten i Danmark

I forvaltningsplanerne for disse arealer fremgår det, at op mod 20.000 ha kan plejes med helårsgræsning – dvs. store græssere og elektriske hegn. Men ikke nok med det. Lige nu er naturbeskyttelsesloven under revision og det kan betyde, at cyklister potentielt kan nægtes adgang flere steder end nu. 

Naturen i krise
Biodiversiteten i Danmark er ifølge eksperter under stort pres. Årsagerne hertil er flere, men væsentligst er manglen på plads til naturen samt forstyrrede økosystemer. Der synes at være nogen uenighed blandt fagfolk om præcis hvordan biodiversitetskrisen skal imødegåes, men der synes dog at være konsensus om de overordnede virkemidler. Et af de mest presserende behov er plads hvilket NNP og urørt skov skal bidrage med. Der er indtil videre udpeget 15 NNP’er hvoraf flere påvirker den lokale cykelsport betydeligt. 

Det er muligt at indgive et høringssvar til planerne om urørt skov på Naturstyrelsens hjemmeside. Fristen er 24/8 2022. Du kan følge linket nedenfor og se om dine lokale spor bliver påvirket. 

Link til Naturstyrelsens hjemmeside

Danmarks Cykle Union og DGI samt flere andre organisationer har alle udtrykt deres støtte til naturfremmende tiltag men har samtidig også påpeget problemer ved manglende inddragelse, store græssere og begrænset adgang. 

Flere hegn end antaget
Et flertal i folketinget vedtog i 2020 en række tiltag for at beskytte naturen. Herunder var naturnationalparkerne samt udlægning af i alt 75.000 ha urørt skov. For de flestes vedkommende var det underforstået at hegn og kvæg hørte NNP’erne til mens urørt skov bare betød netop det: urørt skov.  Forvaltningen af disse arealer er på Naturstyrelsens hjemmeside beskrevet, om end noget kryptisk, med diverse kort og forklaringer.

Kigger man efter, fremgår det at ca. 20.000 ha af de urørte skovarealer forventes udpeget til græsning hvilket betyder, at der næsten kommer dobbelt så mange indhegninger og græssere end mange først havde antaget. Flere af disse områder påvirker populære mtb-spor i Danmark: f.eks. kommer et af Danmarks mest befærdede mtb-spor i Vesterskoven i Silkeborg delvist under hegn. Dermed indhegnes den længste nedkørsel i Danmark og der vil gå kvæg på sporene. 

Ny Naturbeskyttelseslov
Naturbeskyttelsesloven paragraf 23 lyder idag:

“§ 23. Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket som militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.

Stk. 2. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må ikke opsættes usædvanlige hegn omkring skove.”

I den nye lovtekst i høring hedder det, specifikt i områder med naturnationalparker:

“Stk. 4. I en tilladelse efter stk. 1 kan miljøministeren uanset § 22, stk. 3, og § 23, stk. 2, tillade, at området helt eller delvist indhegnes med henblik på helårsgræsning, hvis hegningen udføres på en sådan måde, at offentlighedens adgang til og fra området ikke forhindres eller vanskeliggøres unødigt, og at vildtets frie bevægelighed opretholdes i videst mulige omfang.”

Forskellen er, at før måtte adgangen ikke “forhindres” eller “vanskeligøres”. Nu må den ikke “vanskeligøres unødvendigt”. Det er med andre ord forøget hjemmel til myndighederne for at nægte adgang for at beskytte naturværdier/ projekter. 

Konsekvenserne for cykling
Kører man to ture om ugen i roligt tempo vil de nye biodiversitetstiltag næppe påvirke ens cykling meget. Er man dedikeret motionist der holder kæden stram vil der være enkelte begrænsninger. Visse spor vil være farlige at køre nedad i høj fart pga. manglende overblik og skulle uheldet være ude, vil man forsikringsmæssigt formentlig stå svagt da man jo ikke har overholdt reglerne om “god afstand” (se faktaboks). Man må også indstille sig på, at visse motionsløb ikke kan gennemføres eller må ændres markant da der næppe kan gives tilladelse til større events i NNP’erne. 

Naturstyrelsens råd om færdsel i indhegninger med græsning

1. Hold altid god afstand til dyrene
2. Vær opmærksom på, at dyrene instinktivt kan reagere aggressivt på hunde – hold derfor altid hunde i kort snor
3. Gå aldrig mellem voksne dyr og unger
4. Gå stille og roligt gennem indhegningen

AL FÆRDSEL I INDHEGNINGERNE SKER PÅ EGET ANSVAR
(Kilde: Naturstyrelsen) 

De store tabere bliver de organiserede licensryttere, børne-ungdomsryttere og foreningslivet som helhed. 

Som nævnt ovenfor vil det formentlig være anvarspådragende for en leder/ træner hvis et barn kommer til skade i en indhegning med kvæg. Det vil nok afholde en del klubber og frivillige fra at benytte indhegnede områder. Derudover vil flere områder være utilgængelige for events/ løb som man kender dem og det vil igen påvirke tilgangen/ rekrutteringen til sporten. En del klubber og events må forventes at få økonomiske tab på denne baggrund. 

Læs også: Mountainbike i Mols Bjerge Nationalpark

Velomore har været i forbindelse med sporbyggere der giver udtryk for, at hvis der kommer hegn og græssere på deres spor, vil de indstille deres arbejde. Der er dog også flere grupper der vil fortsætte ufortrødent i et forsøg på at få det bedste ud af de givne vilkår. 

Forstå de basale naturtiltag og hvordan de påvirker mountainbiking i naturen

1. Naturlig hydrologi (vandstand). 
Mange danske naturområder er drænede og skal gøres mere våde/ sumpede. 

For mountainbiking kan dette blive et problem hvis ikke der følger midler med til sikring/ omlægning af eksisterende spor. En del træningsture må forventes at blive en vådere fornøjelse. Man må forvente at flere brugergrupper ( løbere, ryttere, fodgængere) vil søge væk fra det sumpede terræn og hen til de mere tørre arealer. Dette vil give større trængsel. 

2. Store græssere. 
Store planteædere som f.eks. kvæg og heste skal afgræsse arealer der er afhegnet med elektriske hegn. De er vigtige for økosystemerne fordi de bla. skaber føde for insekter, holder vegetation nede og spreder frø og gødning. 

Dette er uden tvivl den største udfordring for mountainbiking. Udover de oplagte risikosituationer der kan opstå, så ødelægger klovdyr også sporene. Vedligehold vil blive vanskeligt da dyrene også færdes på stierne. Der er en række vanskelige og uafklarede forsikrings- og ansvarsforhold. Højesteret placerede efter Præstøulykken i 2011 ansvaret på skolens ledelse. Kan lokale klubbers bestyrelser og trænere påtage sig et lignende ansvar for børn der kører mtb? 

3. Lysåbne arealer. 
Skovområder skal tyndes ud for at give plads til plante- og dyrearter der trives bedre udenfor trætoppenes skygge. 

For mountainbiking er det svær at se at dette skulle give problemer. 

4. Urørt skov. 
Skovene skal passe sig selv og skovning ophører da træproduktion og dens maskiner mm. skader biodiversiteten. Dette giver plads til mere naturlige dynamikker og beskytter dyrenes levesteder. 

For mountainbiking er dette ikke noget stort problem. Der kan være træer der vælter ind over spor, men dette må man formode kan løses i lokalt samarbejde med Naturstyrelsen. 

5. Dødt ved (døde træer og krat)  
Træer afbarkes så de dør og bliver til levesteder for insekter, svampe og fugle mm.. For mountainbiking er dette ikke et problem. 

(Kilde: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Undersøgelsesrapport 2018: Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov
til biodiversitetsformål)