Kvinder på sporet
08.08.2022
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2024/08/Hebsgaar_gravel_Roar-Paaske-Fotografi-2-2.jpg Nikolaj Hebsgaard

Ny bog på vej: Kvinder på Sporet

Kvinder på sporet er en ny og spændende bog der går i dybden med MTB og primært fokuserer på at introducere kvinder til mountainbikesporten.

Kvinder på sporet er den første mountainbike-bog til kvinder og en perfekt guide til at komme i gang med at opdage skovsporernes lyksagligheder.

Bogen er dybdegående introduktion til cykelsporten og de fællesskaber der findes i den, med inspiration til ture i Danmark og udland. Bag bogen står Solveigh Høgh Larsen, der er flittig skribent her i Velomoreuniverset.

Læs også: Guide: Flade pedaler til MTB

Din veninde på turen
Solveig Høgh Larsen var selv bidt fra første tur og har her skrevet bogen, som hun ville ønske, hun havde haft, da hun gik i gang med sporten. Bogen henvender sig til kvinder, som er nysgerrige, men mangler det sidste skub for at komme i gang; til nybegyndere, der stadig mangler svar på en del; men også til dem, der har styr på det meste, men gerne vil have inspiration til endnu mere. Bogen er den erfarne mountainbike-veninde, der ved alt det, man har brug for at vide før, under og efter en tur på sporet. 

Masser af inspiration og gode råd
Gennem guider til alt fra valg af cykel og udstyr til indføring i teknik samt inspiration til ruter bliver læseren klædt på til at komme i gang med at cykle mountainbike og få succes på sporet. Her er også de bedste tips fra psykologen til at overvinde frygt og styrke selvværdet, og en læge fortæller, hvordan man kører sikkert og forebygger skader.

Undervejs i bogen møder man forskellige kvindelige mountainbikere og får et unikt indblik i begynderens, motionistens og elitekvindens mountainbike-historier og i kærligheden til hele mountainbike-universet. Målet er at løfte kvinder og synliggøre nogle af de mange rollemodeller, der er i sporten.

Læs også: Guide: Undgå flåter på cykelturen

Selvom bogen primært er skrevet til kvinder, kan man som mand også sagtens få glæde af den og måske endda lære en ting eller to. Her på Velomore glæder vi os til at læse Kvinder på sporet og du kan glæde dig til at læse vores anmeldelse.

Bogen er på gaden medio august og kommer til at koste 249 kr. Du kan allerede nu forudbestille den her.