Optakt: Kan Velomores fotograf forsvare sin sejr i Alpenbrevet?

Vores fotograf, Roar Lava Paaske, kører igen i år Alpenbrevet i Schweiz og trods megen mobberi fra holdkammeraterne, så nøjes han igen i år med den korte udgave på 215 km og 5 højdemeter over 4 lede bjerge. Den rute der går under navnet “Sprinten”. Her er en optakt til løbet, der køres i lørdag d.3.9. kl 06:25 i Andermatt, Schweiz.

“Ville jeg køre løbet en anden gang? Sandsynligvis ikke..” Men nu sidder jeg her så alligevel, i Andermatt, Schweiz og er klar til Alpenbrevet, som jeg også kørte sidste år. Jeg var ikke voldsomt begejstret for hvordan Alpenbrevet blev afviklet sidste år, det haltede lidt med skiltningen og der var også nogle lidt mangelfulde depoter. Jeg havde derfor ikke regnet med, at jeg skulle vende tilbage og forsøge at gentage succesen i mit marathon-soloangreb, hvor jeg kørte alene fra km 80 og resten af de 135 km til mål. Men hvorfor er jeg her så igen? Selvom der var nogle ting, der haltede i løbet, så havde jeg alligevel en trang til at komme tilbage hertil og køre løbet, hvor jeg kendte stigningerne og ruten. Sidste år var jeg også ret død på vej op ad sidste bjerg og jeg følte ikke helt, at jeg overvandt det, så det skal være målet i år..

Jeg er igen afsted sammen med nogle af de stærke drenge fra Frederikshøj CC. Vi er fem mand til løbet i år og alle på nær mig, synes ikke de 215 km og 5.000 højdemeter, som Goldtouren tilbyder er helt er nok, så de fire andre kører Platintouren på 268 km og mere end 7.000 højdemeter – tosser! 

Ruten er identisk fra sidste år, men starten i Andermatt går lidt tidligere i år med afgang kl 6:25, 20 minutter tidligere end sidste, lige lidt inden solen står op.. Fra Andermatt kører vi mod det første af 4 bjerge, Furkapass, ca 12 km og godt 7% stigning i snit, det har dog en noget fladere del midtvejs, så der er også stejle passager på bjerget. Det er dog ikke noget i forhold til det næste bjerg, der venter efter første depot og 45 km, Nufenenpass. 13 km med 8,6% i snit! Det er virkelig et hårdt bjerg, der ligesom Furkapass slutter i 2500 meters højde, så mod toppen skal der virkelig køres jævnt ellers rammer syren lynhurtigt stængerne. Man kan sammenligne det med Alpe D’Huez, men Alpen slutter i 1800 meters, lidt over hvor Nufenen starter..

Herfra går det nedad. Det går nedad i laaaaang tid. Fra toppen af Nufenen er der 20 km regulær nedkørsel inden man rammer dagens andet depot efter 80 km. Fra depotet falder vejen i yderligere 40 km, dog kun med cirka 2%. Efter de i alt 60 km nedkørsel rammer man byen Biasca i omkring 300 meters højde, altså et fald på 2.200 meter! Sidste år var der 2 grader på toppen af Nufenen og 27 og høj sol i Biasca. 

I år ser det dog ud til at være lidt en anden historie i forhold til vejret, og desværre ikke til den gode side.. Aldrig før har jeg tjekket vejrudsigten så mange gange i dagene her op til løbet. Den har meldt om regn og meget af det nærmest hele lørdag. Alt kan selvfølgelig ske på dagen, når det ligger i et så bjergrigt område, som det gør. Men lige meget hvad, så er det da noget sjovere at skulle køre løbet på tørre veje og uden kolde våde nedkørsler.. Hvis det holder nogenlunde tørt, når de første to bjerge er overstået, så skal det nok gå. Derefter er meget i ruten i noget lavere højder og dermed er temperaturen også højere.

Efter Furka, Nufenen og den lange nedkørsel venter der en ordentlig Ejnar, Lukmanierpass. 41,2 km med 4% i snit. 4% i snit, det lyder ikke af så meget, men det er ikke 41 jævne kilometer. De første 20 km er ret flade med 1-4% i snit og de sidste 20 er med 5-8% i snit, så den trækker altså tænder ud til sidst. Efter en nedkørsel fra Lukmanierpass starter dagens sidste bjerg, Oberalppass, som nærmest er en “mini”-Lukmanierpass. 21 km med 4,4% i snit, hvor den første halvdel er let og den sidste halvdel klart er den stejleste. De sidste 5 km er med 7,5% i snit, rigtig træls så sent på dagen.. Derefter er der kun nedkørslen ned mod Andermatt tilbage.

Nu kender jeg jo ruten og bjergene, men jeg synes vejret bliver en svær faktor på grund af regnen. Jeg har ingen anelse om, hvor nedkølet jeg bliver ned ad bjergene og om det er til at få varmen igen? Jeg vil nødig fryse, men jeg vil helst heller ikke koge over og slæbe rundt på en masse unødigt tøj.

Læs også: Udnyt din sommerform og deltag i Mols Bjerge Grand Prix

Min plan er, at køre kort-kort + en helt tynd netundertrøje og en lidt tykkere kortærmet t-shirt undertrøje (den gode fra Danish Cycling Gear..) samt løse ærmer og en regnjakke. Min regnjakke er ikke den allerbedste til at holde vandet ude, men den isolerer godt og jeg fryser aldrig i den selvom det regner – men jeg har dog aldrig prøvet at køre nedkørsler i regnvejr med den. Men som sagt, bare jeg ikke er helt gennemblødt på vej ned ad Furka og Nufenen, så skal det nok gå.

Med henblik på valg af cykel, så kører jeg meget det samme setup som sidste år og kører løbet på min Pronghorn Road Classic. Cyklen er sat op med Sram Force 22, fælgbremser og Hunt Race Aero Wide hjul. De har en fælghøjde på 31 mm og vejer lige under 1.500 gram. En højere fælgprofil ville nok også kunne have gået, men jeg er rigtig glad for de hjul og de ruller virkelig godt. Den eneste ændring, jeg har i forhold til sidste år, er mine dæk. Jeg kører med GP 5000 25 mm foran og 28 mm bagpå, sidste år kørte jeg på Continental Force and Attack på 23 og 25 mm, men jeg har ikke kunnet skaffe dem i år. GP 5000 er også et rigtig godt dæk, så det passer mig fint at køre med dem. Jeg kører med samme gearing som sidste år, 52/36 foran og 11-28 bagpå. Nufenen er ret stejl, så måske kunne jeg også godt have brugt en 30’er bagpå, men det jo fint sidste år, så mon ikke også, det passer godt i år?

Det sidste vigtige punkt er energiindtag undervejs. Det er altafgørende, at der bliver spist og drukket nok i løbet af dagen (og dagene op til løbet), så jeg ikke pludselig går kold undervejs. Sidste år kiksede det lidt for mig, da der var et par depoter, hvor jeg ikke fik fyldt tilstrækkelig på. I år er planen klar og jeg kommer til at spise omkring 80-90 gram kulhydrater i timen. Jeg kører med gels og barer fra purepower og har også energipulver i de 2 dunke, jeg tager med på turen. Jeg regner med at turen kommer til at tage 7,5-8 timer og tager 12 gels og 3 barer i lommerne. Jeg var ikke vild med de gels, der var i depoterne sidste år, så har prioriteret at fylde lommerne godt med mine egne fra starten. Barerne var ganske fine, så der tager jeg med til halvdelen af turen og tager resten fra depoterne. 

Læs også: Slut sæsonen af med Mols Bjerge Grand Prix

Hvad er mine forventninger? Jeg kom jo først over stregen sidste år og det kunne da være sjovt at gøre det igen, men stiller der en flok ultraskarpe sydeuropæere op i topform, så er det ikke sikkert, jeg kan være med. Jeg havde det ret svært på vej op ad Oberalppass sidste år og følte ikke helt, at jeg “vandt” over bjerget, det vil jeg gerne i år, det betyder egentlig mere for mig, end at komme først over stregen. Det er en træls følelse at kæmpe sig i mål, jeg vil gerne afslutte løbet, hvor jeg stadig kan trykke til og presse det sidste saft ud af benene på vej mod toppen uden at gøre det i snegletempo.

Allermest handler det om, at få en god oplevelse og køre et godt og veldisponeret løb. Jeg glæder mig som et lille barn og tror på, at både form og ben kommer til at være der, når startskuddet lyder!