15.08.2022
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Velomore

Slut sæsonen af med Velomore til Mols Bjerge Grand Prix

2022 sæsonen lakker mod enden og antallet af motionscykelløb er efterhånden til at tælle på en hånd.

D. 11. september afholder Velomore Mols Bjerge Grand Prix, der er perfekt som et punktum for en god 2022-sæson. Løbet køres i den smukke nationalpark Mols Bjerg, som byder på udfordrende bakker og en fantastisk udsigt ud over Aarhusbugten.

Løbet har en rute på 50 kilometer med start og mål ved Skolen i Knebel. Ruten du som deltager vælge at køre enten en, to eller tre gange afhængigt af temperament og form på distancerne 50, 100 eller 150 km. Det koster henholdsvis 275, 325 og 375 kroner at deltage.

Læs også: 4 gode tips til at køre Mols Bjerge Grand Prix

Man kan også tilmelde sig sammen med cykelvennerne i holdkonkurrencen på 100 km distancen. Som hold koster det 1100 kroner at deltage, man skal være fire ryttere og hver mand sparer en fald 50’er i forhold til solodeltagerne på samme distance. Som hold dyster man også med i holdkonkurrencen, hvor holdets samlede tid i mål tæller.

Som deltager i Mols Bjerge Grand Prix får du fuld forplejning. Der er rundstykker og varm kaffe før start. Energi i goodiebagen du får udleveret sammen med dit startnummer, samt depot undervejs på ruten. Og når du kommer i mål, venter der en sandwich og vand.

Læs også: Velomorer inviterer til cykelfest i Mols Bjerge

Løbet hører til blandt de sikreste i Danmark, med et hav af flagvagter der står ved alle større sideveje og kritiske momenter, mens alle felter følges rundt på ruten af de erfarne BMW motorcykel marshalls. Ydermere er sikkerheden sikret ved at begrænse startgrupperne, så vi ikke sender 1000 ryttere afsted på en gang. Der vil derfor ikke være tilmelding på dagen.

Skulle du havde fået lyst til at slutte sæsonen af med Mols Bjerge Grand Prix, så kan dit startnummer købes på her.