Småland med byerne Växjö, Jönköping og Kalmar udgør tilsammen det forjættede gravelland med historiske og kulturelle indslag pakket ind i den fortryllende svenske natur.
Advertorial
Området omkring søen Åsnen i Småland er et paradis for cyklister, hvor en 140 km lang cykelrute snor sig gennem et unikt landskab og delvist gennem Åsnens nationalpark. Omkring halvdelen af ruten følger en bilfri, gammel jernbanestrækning, og størstedelen af vejen er grusbelagt, hvilket gør ruten ideel for gravelentusiaster.
Det er nemt at tage Øresundståget direkte fra København til Växjö. Man kan leje cykel, el eller almindelig. Hvis man booker på forhånd, står den klar på stationen og så går turen direkte ud på ruten fra Växjö.
Læs mere om mulighederne på www.visitasnen.se.
Et andet højdepunkt i det sydlige Småland er Utvandrarleden, en 130 km lang rute, der tager dig gennem Vilhelm Mobergs emigrantregion på en kombination af grus- og asfaltveje. Herfra emigrerede mange til Amerika i starten af 1900-tallet. Ruten er en klassisk rundstrækning, som kombinerer smukt landskab med dyb historisk betydning og masser af muligheder for overnatning undervejs, så du roligt kan lade bilen stå.
Læs mere om mulighederne for gravelcykling med udgangspunkt i Korrö her.
SØG GRUSETS LYKSALIGHEDER I NÆRHEDEN AF JÖNKÖPING
Området ved foden af det småländske højland ved Jönköping, er en perle for ægte gravelleurs. Omkring byen Vrigstad finder du hundredvis af kilometer af grusveje, der snor sig gennem gyldengrønne skove og forbi glitrende søer. Området tilbyder alt fra udfordrende ruter til mere familievenlige stier, hvor dyreliv som rådyr og elge ofte kan spottes.
Cykelruterne omkring Vrigstad er nøje udvalgt i samarbejde med cykeleksperter fra Sweden by Bike og byder på en kombination af naturskønhed, historie og kultur. Smålands højland er kendt for sine middelalderkirker, der vidner om en rig historie, og området er ideelt for dem, der søger grusets lyksaligheder i et magisk landskab.
Læs mere om gravelcykling i Vrigstad her.
Er du mere til action, så er Isaberg Mountain Resort den ultimative destination for mountainbikeentusiaster. Med over 25 markerede ruter og et stort teknisk område tilbyder Sydsveriges største MTB-resort udfordringer for alle niveauer. Her kan du også tage liften til toppen af bjerget og nyde spændende nedkørsler.
EVENTYRLIGT GRUS PÅ ÖLAND OG I ASTRID LINDGREN-LANDSKABET
Det østlige Småland, og særligt Øland, er en drømmedestination for cykelmotionister, uanset om du selv medbringer cykel, eller har brug for at leje. Med sit flade terræn tilbyder Øland en bred vifte af cykeloplevelser, lige fra kalkstensplateuet og UNESCO-verdensarvssted Stora Alvaret til de naturskønne kystveje i nordvest. Øland er perfekt til både erfarne cyklister og dem, der søger en mere afslappet tur. På fastlandet der tager fantastiske gravelruter dig gennem maleriske landsbyer som Mariannelund, Lönneberga og Bullerbyn, alle kendt fra Astrid Lindgrens fortællinger.
Småland Gravel har sammensat et væld af ruter på alt fra 30 til 200 km,som alle er nøje kortlagt, og som byder på en fortryllende rejse gennem Smålands kultur og natur med smukke udsigter og kulturelle seværdigheder langs ruten. Småland byder på en rig variation af cykeloplevelser, hvor natur, kultur og historie går op i en højere enhed. Uanset om du er til gravel eller MTB, er området et uforglemmeligt cykelparadis.
Seneste kommentarer