Posts Tagged ‘Anders Holm’

Landsholdsrytter forlænger med Almeborg-Bornholm

Posted on: november 12th, 2014 by OF

Det kommende Kontinental hold har sikret sig en fjerdedel af det danske 4000 meter hold, i form af Anders Holm. Anders Holm er en del af baneholdets satsning frem mod OL i Rio 2016 og er derfor pt. i Mexico på træningslejr med banelandsholdet.

Anders Holm har en A sejr med sig fra denne sæson men har udover det kørt adskillige topplaceringer med hjem fra de danske løb. Holm slå blandt andet professionelle Lasse Norman Hansen ved DM i 4000 meter bane i december 2013.

-Vi ser ikke så meget til Anders her i vinter da han rejser verden rundt med landsholdet, til både World cup stævner, samt diverse træningslejre. Når han har overstået VM sidst i februar skal han lige have en kort pause og puste ud og så satser vi på Anders er klar til en super forårs sæson, Han har lovet mig at køre flere cykelløb i 2015 så det ser vi frem til, da han kan nogle ting som holdet får brug for i den kommende sæson. Fortæller sportsdirektør Christian Andreasen

-Jeg glæder mig rigtig meget til næste sæson, alt på og omkring holdet er blevet gearet en tand, og det er jeg sikker på kommer os ryttere til gode, så vi kan levere endnu flere flotte resultater i 2015. Holdet vandt i denne sæson 7 sejre, så vi har gjort det godt, nu skal vi også ud og levere i nogle af de lidt større løb og det glæder jeg mig til at hjælpe til med.

-Jeg var aldrig i tvivl om at det var her jeg ville fortsætte i 2015, jeg har kørt for holdet i tre år, og har været med på det meste af holdets rejse frem mod denne udvikling vi ser i dag, og jeg har desuden mange af mine kammerater her på holdet. Fortæller Anders Holm om forlængelsen.

Her er danske hold til VM på bane

Posted on: februar 10th, 2014 by JR

VM i banecykling begynder den 26. februar, og nu har landstræner Casper Jørgensen udtaget de udvalgte ryttere, der skal hjælpe Danmark med at vinde medaljer.

Danmark deltager med Lasse Norman Hansen, Alex Rasmussen, Casper Folsach, Rasmus Quaade, Mathias Møller Nielsen, Anders Holm og Julie Leth.

Julie Leth deltager i pointløb (1. marts), mens Danmark hos herrerne deltager i holdforfølgelse (26. februar), pointløb (28. februar) og omnium (28. februar/1. marts).

Det er endnu ikke besluttet, hvem af de danske ryttere, der deltager i de enkelte discipliner, men det vil blive offentligjort senere.

En stor del af rytterne har været på træningslejr i Sydafrika, og nu venter der så en træningslejr i Ballerup Super Arena, før turen så går til Columbia, hvor VM afholdes.

“Krigbaum er fremtiden på banen”

Posted on: januar 26th, 2014 by MSF

I sidste weekend var banelandsholdet afsted til World Cuppen i Guadalajara, og det var lidt af et reservemandskab, som var afsted. Derfor var forventningerne heller ikke skruet i vejret fra den assisterende landstræner Martin Lollesgaard, der glædeligt tog en snak med cykelmagasinet denne weekend.

– Ambitionen var helt klart, at vi skulle over og have noget erfaring. Det var de ryttere, som var med, der ikke har kørt så mange holdløb i år. Derfor synes jeg, det var værdifuldt at lade dem køre den World Cup, og så sendte vi dem, som normalt kører World Cup’s, på træningslejr imens, udtaler Lollesgaard til Cykelmagasinet.

Landstræner Casper Jørgensen er disse uger i Sydafrika med blandt andre Alex Rasmussen og Lasse Normann Hansen for at forberede det forestående bane VM i Columbia, og det havde altså banet vejen for unge folk som Casper Pedersen og Mathias Krigbaum, der hver især havde taget medaljer ved DM i parløb i slutningen af december.

De unge imponerede
Det blev ikke til de store resultater for det danske hold i Guadalajara, og den største succes skulle nærmere findes i træningsprocesserne omkring deltagelsen i løbet. Lollesgaard forklarer dog, at holdet viste positive takter i løbene, og især en enkelt rytter imponerede den assisterende landstræner.

– Jeg er rigtig godt tilfreds. Jeg er især rigtig godt tilfreds med Mathias Krigbaum og Casper Pedersens indsats. Krigbaum har virkelig løftet sit niveau, siden han kom med på den sidste træningslejr i Mexico. Vi kan virkelig se hans bundniveau er blevet rykket op ad, forklarer en positiv Lollesgaard.

Casper Pedersen og Mathias Krigbaum kørte som makkere i parløbet ved World Cuppen i Guadalajara, hvor de endte i den nederste halvdel, men det var altså alligevel godkendt af Lollersgaard, som også anerkendte de øvrige ryttere Anders Holm og Mathias Møller Nielsens præstationer ved arrangementet. 

– De to unge, der fik chancen, tog den virkelig og beviste, at de er værd at satse på for fremtiden. Mathias Møller og Anders Holm leverede også en fornuftig indsats, særligt ud fra det træningsfokus vi haft. Det er ikke en World Cup, vi har satset på, understreger Martin Lollesgaard.

Anders Holm og Mathias Møller Nielsen rejste umildbart efter World Cuppen til Sydafrika, hvor de stødte til banelandsholdstruppens træningslejr. Det forventes dog umildbart, at det er de fire ryttere Alex Rasmussen, Lasse Norman Hansen, Casper Folsach og Rasmus Quaade, som skal køre VM i Cali, Colombia den 26. februar til 2. marts.

 

 

Møller 3’er i Mexico

Posted on: januar 19th, 2014 by MSF

19 årige Mathias Møller udgører en fjerdedel af den unge banetrup, som i denne weekend kører World Cup i byen Guadalajara i det centrale Mexico.

I aftes tog han hul på den første discplin i Omnium, omgang på tid, og her blev det til en tredjeplads for den unge dansker. Det blev til yderligere en tredjeplads i udskiftningsløbet for Møller, men grundet en 13. plads i pointløbet, ligger Mathias Møller nu på en samlet 6. plads.

En godkendt præstation af Møller, der søndag aften dansk tid kører de sidste discipiner, forfølgesesløb, scracth og 1000 på tid.

Anders Holm var ligesom Møller i aktion lørdag i disciplinen individuel 1000 meter på tid. Her blev det til en 17. plads for Holm, der kørte tiden 1:03,245 minutter.

Casper Pedersen og Mathias Krigbaum skal også i aktion i dag. De deltager som makkere i parløbet.

Dansk 6. plads i Mexico

Posted on: januar 18th, 2014 by MSF

Et ungt dansk banelandshold bestående af Mathias Møller, Mathias Krigbaum, Anders Holm og Casper Pedersen kunne fredag køre sig til en sjetteplads i 4000 meter holdsforfølgelsesløb ved World Cuppen i Guadalajara Mexico. 

En godkendt præstation for det uprøvede hold, der kunne gennemføre løbet i tiden 4:06,512. Vinderne fra Schweiz kørte løbet i 4:02,089. 

Lørdag kører Mathias Møller ud på den disciplin i Omnium, og senere på dagen skal Anders Møller køre 1000 meter på tid. 

Anders Holm vinder DM i 1000 meter på tid

Posted on: december 15th, 2013 by ML1

Anders Holm blev søndag dansk mester i 1000 meter på tid ved bane-DM i Ballerup Super Arena. Bornholm Pro Cycling-rytteren kørte ca. seks tiendedele af et sekund hurtigere end den olympiske mester i omnium Lasse Norman Hansen, der tog sølvet.

Casper Folsach vandt bronze, mens Mathias Møller blev nummer fire.

Resultat

1. Anders Holm 1.04,300

2. Lasse Norman 1.04,907

3. Casper Folsach 1.05,219

4. Mathias Møller 1.05,590

Ny rytter på landsholdet

Posted on: januar 26th, 2013 by ap

34-årige Anders Holm, der på landevejen kører på Bornholm Pro Cycling, er kommet ind i varmen omkring det danske banelandshold. Banelandstræner Casper Jørgensen har udtaget Holm til det kommende bane-VM i hviderussiske Minsk i slutningen af februar.

Holm imponerende under bane-DM i december, da han i det individuelle forfølgelsesløb havde fart i cyklen. Så derfor har banelandstræneren udtaget ham til bane-VM i februar, og han skal derfor med resten af banelandsholdet på træningslejr i Italien. De kommende uger er han på træningslejr med sit hold, Bornholm Pro Cycling.

– Anders kørte stærkt ved DM, og vi vil gerne udvide gruppen omkring landsholdet med ryttere, der har potentialet og viljen, og det har Anders vist, at han har. Anders har ikke kørt cykelløb i mange år, og kan fortsat udvikle sig rigtigt meget. Derfor tror jeg, at han trods sin alder har nogle rigtige gode år i sig, forklarer banelandstræner Casper Jørgensen til DCUs hjemmeside.

Danmarks 4000 meter-hold består desuden af Casper Folsach, Lasse Norman, Rasmus Quaade og Mathias Møller.