Posts Tagged ‘André Greipel’

Fuglsang overvejede at skifte til Movistar, en supersprinter vender tilbage, Vinokourov slipper for straf

Posted on: november 6th, 2019 by louisejohansen

Fuglsang overvejede at skifte til Movistar

Som en af de store profiler i de sidste par sæsonener, er det ikke overraskende at flere hold var ude med snøren, da danske Jakob Fuglsang stod overfor en ny kontrakt frem mod 2020 sæsonen. Og ifølge TV2 Sport var danskeren også tæt på at forlade det kasakhstanske hold, og overvejede at skifte til det spanske hold Movistar.

Men Movistar måtte sande at det er svært at kæmpe mod et hold, der har givet Fuglsang mange muligheder for at lede holdet i forskellige løb. Og hvor det ser ud til han i de kommende år stadig får en ledende rolle.

Jakob Fuglsang har været på Astana i syv sæsoner, og har skrevet en toårig kontrakt med holdet. De andre hold som skulle have vist interesse i den danske rytter ifølge Fuglsangs agent, Katusha, Movistar, Quicks-Step, Dimension Data og Astana.

Greipel skal igen være en del af WorldTouren
[IMG2]

Den tidligere supersprinter har efter kun ét år, ophævet sin kontrakt med Arkéa-Samsic og slutter sig til Israel Cycling Academy som fra den kommende sæson rykker et niveau op. Det har gennem sæsonen ellers ikke været de store præstationer der er kommet fra den tyske gorilla, og dette har efter sigende også været grunden til at tyskeren så nemt kunne få sin kontrakt ophævet. Team manager Emmanuel Hubert har udtalt at han er skuffet over Greipels præstation gennem sæsonen og modsatte sig ikke da Gorillaen ville ud af kontrakten.

Men selvom Andre Greipel og Arkéa-Samsic ikke var det bedste match, så tror hans nye hold på at der stadig er meget som den tyske veteran kan bidrage med.

-Andre Greipel har et flot Cv fra sin tid i sporten frem til nu. Vi er beærede over at få ham på holdet. Vi er overbeviste om at kan fortsætte med at vinde i 2020, men vigtigst af alt så kommer han med en kæmpe erfaring fra både sprint og fra klassikerne, fortæller Kjell Carlstrom.

Vinokourov frikendt for korruption
[IMG3]

Selvom det efterhånden er en del år siden at Alexandre Vinokourov, så er han stadig en stor del af cykelsporten. Men denne sag ligger tilbage i tiden hvor Vino var aktiv cykelrytter, han skulle efter sigende have købt sig til sejren i Liege-Bastogne-Liege 2010.

Under selve løbet kørte Vinokourov fra Kolobnev og vandt løbet, men anklageren mener at der var udvekslet store summer for den prestigefyldte sejr. Det skulle være nogle lækkede e-mails med kontonumre mv. som skulle være det store bevis for at Vinokourov havde købt sejren.

De to ryttere hævder dog at det er falske mails og at de penge der har skiftet hænder kun har været et lån. Nu har de også fået rettens ord for at der ikke er nogen måde at bevise at pengeoverførslerne var for sejren i Liege.

 

Martin velkommer Tour-rygter, Greipel rygtes til Corendon, Woods slog eks-verdensmesteren

Posted on: oktober 9th, 2019 by Velomore

Dan Martin velkommer rygter om hårdere Tour-start

Irske Dan Martin er meget positiv på en hårdere start til næste års Tour de France, hvor løbet skydes i gang i Nice og allerede kan have stigninger på de allerførste dage. Martin er meget åben omkring en "ny og anderledes" Tour de France-start. "En enkeltstart op ad La Planche des Belle Filles ville være fedt. Jeg synes ikke det er for ekstremt, jeg tror det vil gøre løbet anderledes, fortæller han til Cyclingnews ved starten af Tre Valli Varesine

André Greipel rygtes til Corendon-Circus
[IMG2]

Den garvede tyske sprinter André Greipel rygtes til at blive holdkammerater med et af cykelsportens helt store talenter, Mathieu Van der Poel, på hans nuværende hold, Corendon-Circus. Det sker efter at Greipel har haft en sæson med blot en enkelt sejr hele sæsonen på Team Arkea Samsic. 

Michael Woods fik endelig sin VM-revanche
[IMG3]

Michael Woods tog onsdag sejren i endagsløbet Milano-Torino foran Alejandro Valverde og Adam Yates, og canadieren fik dermed sin revanche fra sidste års VM, hvor Alejandro Valverde som bekendt tog sejren lige for snuden af ham. Danske Jakob Fuglsang kørte også et fint løb og sluttede på løbets 8. plads

Uacceptabelt at kunne køre forkert i så stort et løb
[IMG4]

Da Primoz Roglic tog sejren i Tre Valli Varesine igår var det dog ikke alle der var lige glade for afviklingen af løbet, da løbets førende gruppe blev ledt forkert i en rundkørsel med blot 15 kilometer til mål og dermed tabte tid. Roglic sad i en gruppe 40 sekunder efter, som dermed fik lukket hullet op til gruppen, hvorimod størstedelen af den gruppe der kørte forkert ikke gennemførte.

To ryttere har modtaget 2 års karantæne for doping
[IMG5]

Kristijan Koren og Borut Bozic er begge blevet tildelt 2 års-karantæne for brugen af doping i forbindelse med Operation Aderlass, hvor Koren blevet taget for brug af ulovlig stoffer tilbage i 2011-2012 og Bozic i 2012-sæsonen. Koren har siden 2018 været en del af Bahrain-Merida hvor han også stadig er rytter, hvorimod Bozic var rytter på Bahrain-Merida i 2017 og 2018-sæsonen, men efterfølgende blev sportdirektør.

Greipel erkender: Jeg har mistet mit sprinter-instinkt

Posted on: april 11th, 2019 by Breum

Efter otte sæsoner på Lotto-Soudal røg André Greipel sidste år ud i kulden på det belgiske mandskab, der offentligt bejlede til den fremadstormende australier, Caleb Ewan, der skulle erstatte Greipel som holdets foretrukne mand i massespurterne, mens tyskeren skulle degraderes til leadout-mand.

Det faldt ikke i god jord hos den aldrende tysker, der gik på jagt efter en ny arbejdsgiver. Det fandt han i starten af august, hvor Greipel – noget overraskende – kunne offentliggøre, at han fra 2019 ville køre for det franske pro-kontinentalhold Fortuneo-Samsic, der nu går under navnet Arkéa-Samsic.

[REL7]

Den elleve-dobbelte Tour-etapevinder sluttede 2018-sæsonen med to etapesejre i et stærkt besat Tour of Britain, hvor han blandt andet slog Ewan og Fernando Gaviria på løbets første etape, og det så dermed ud til, at det lille, franske hold havde gjort noget af et kup.

I denne sæson er resultaterne dog udeblevet for den tyske stjernesprinter,der – efter en etapesejr og en samlet tredjeplads i det afrikanske etapeløb Tropicale Amissa Bongo – har måttet tage til takke med en lille håndfuld top-ti placeringer i de europæiske løb.

Onsdag indkasserede Greipel endnu et skuffende resultat, da han krydsede stregen på en skuffende 21. plads i et nærmest historisk svagt besat Scheldeprijs, og tyskeren måtte efterfølgende erkende, at han har mistet sit sprinter-instinkt:

– Jeg er ganske enkelt ikke parat til at kæmpe for de rigtige positioner længere. Fysisk har jeg det fint, og når jeg kører spurter under træning, er jeg stadig på samme niveau, som da jeg var på toppen, sagde han til Het Laatste Nieuws efter Scheldeprijs.

[REL5]

'Gorillaen' håber på, at han kan genfinde sit gamle jeg, men han har indtil videre ledt forgæves efter en forklaring på de manglende resultater:

– Måske er jeg blevet for gammel. Kan det være rigtigt? Jeg leder efter forklaringer på, hvorfor det ikke længere fungerer for mig. Jeg jagter noget, der kan få tingene til at falde i hak for mig, men det sker bare ikke, siger Greipel, der også har måttet erkende, at skiftet til Frankrig ikke har hjulpet karrieren:

– Jeg er ikke længere kaptajn på et stærkt hold. Det hjælper, hvis man kan stole på sine holdkammerater og ved, hvad de laver, slutter han.

Greipel får en chance for revanche på søndag, når han stiller til start i ottende Paris-Roubaix, og mens topfarten og viljen til at risikere liv og lemmer i positionskampen er blevet svækket over de seneste sæsoner, er tyskeren blevet bedre i klassikerne, hvor det i 2017 blev til en syvendeplads i Roubaix.

Greipel vinder i Gabon

Posted on: januar 26th, 2019 by nfriis

André Greipels nye hold, Arkéa Samsic, deltager i disse dage i La Tropicale Amissa Bongo, der er et UCI-registreret 2.1-løb i Gabon.

[REL1]

Til trods for det knap så kendte navn og Gabons begrænsede cykeltraditioner, har løbet deltagelse af flere pro-kontinentale hold, hvilket giver et stærkt felt.

I dag blev sjette etape kørt. 110 kilometers fladbaneræs førte til sidst feltet ind til en massespurt, hvor 'Gorillaen' viste sig som den stærkeste og henviste Yousef Reguigui og Lorenzo Manzin (Vital Concept) til anden- og tredjepladsen.

I den samlede stilling er det en anden kendt sprinter, nemlig Niccoló Bonifazio (Direct Energie), der fører samlet.

La Tropicale Amissa Bongo slutter i morgen.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=215856&k=d3ecCI3JxBPb&p=339f490182" frameborder="0" width="640" height="442"></iframe> 

Greipel og Arkea-Samsic viser 2019-trøjen frem

Posted on: januar 8th, 2019 by ULS

Endnu en trøje til den kommende 2019-sæson er i dag blevet præsenteret.

Team Arkea-Samsic har på Twitter lagt et billede op af deres nye trøje båret af den nye stjerne Andre Greipel og Warren Barguil.

Det franske prokontinentalhold blev den overraskende nye destination for den aldrende tyske supersprinter, da han skrev under på 2-årig kontrakt. 

De mest kraftfulde sprintere i 2018

Posted on: november 25th, 2018 by nfriis

Vi ser det så ofte i cykelløbene. Holdene har kørt deres tog i stilling, lead-out-manden træder an og så er det op til holdets sprinter at afslutte forarbejdet med den bedst mulige fortjeneste – en etapesejr.

Det er ingen hemmelighed, at verdens bedste sprintere kan træde mange watt. Som i, vanvittigt mange watt.

Faktisk har det mediet Velon samlet data fra hele 2018-sæsonen, så vi andre dødelige kan se, hvad det egentlig kræver at være med i kampen om etapesejeren, når man er cykelrytter på Worldtouren.

Vinderen er – måske ikke så overraskende – 'Gorillaen', André Greipel. Da Greipel tidligt på året vandt sjette etape af Tour Down Under, var tyskeren oppe at ramme imporende 1.903 watt, mens han holdte et gennemsnit på 1.326 watt gennem hele spurten. Det kan desuden tilføjes, at han gennem selvsamme spurt holdte en gennemsnitsfart på 76,8 kilometer i timen!

Andenpladsen går til irske Sam Bennett. Da Bora-Handsgrohe rytteren slog Elia Viviani på syvende etape af Giro d'Italia, var det med et 'peak' på 1.480 watt, mens han gennem den 17-sekunder lange sprint akkurat holdte sig på de fire-cifrede tal, med et gennemsnit på 1.070 watt.

Selvsamme Viviani tog dog hævn over Bennett senere i løbet. På 13. etape af Giro d'Italia vandt italieneren én blandt mange etaper, da han spurtede sig til sejren. Det krævede en top på 1.310 watt og i alt 1.100 watt over de 16 sekunder, spurten varede.

En anden imponerende række tal finder vi hos colombianske Fernando Gaviria. Da Gaviria vandt anden etape af Schweiz Rundt, var det med et 'peak-power' på 1.440 watt, men mere imponerende var det, at Gaviria henover den 22-sekunder lange formåede at holde et gennemsnit på 1.200 watt!

Så værs'go, vintermoviationen er serveret lige her.

Greipel snupper endnu en etape

Posted on: september 5th, 2018 by louisejohansen

Den aldrende sprinter kan stadig vinde og det gjorde han igen i dag i England. Han har ikke vundet så meget som han gjorde i hans bedste år, og han skal efter mange år hos Lotto-Soudal skifte hold, men det betyder ikke noget for André Greipel som med denne sejr viser at han stadig kan køre med på højeste niveau.

-Holdet arbejde hårdt for at holde mig fremme, specielt Jasper de Buyst. Mit mål var at give den fuldt gas fra det sidste hjørne, selvom det var 300 meter fra mål – jeg vidste jeg kunne gøre det. Jeg er glad for endnu en sejr, sagde Greipel efter løbet.

Dagens udbrud i løbet bestod af seks ryttere. Sprinterholdende og Jens Keukeleire fra Lotto-Soudal holdt udbruddet i kort snor, og det gjorde at de aldrig fik mere end et to minutters forspring. Udbruddet holdt dog indtil 3,5 kilometer fra mål. Jasper de Buyst bragte Greipel i en perfekt position på  det sidste stykke og ligesom på 1. etape var tyskeren stærkeste mand. Sacha Modolo ( EF Education) blev nummer 2 og Patrick Bevin(BMC) nummer 3.

Greipel tager første stik i England

Posted on: september 2nd, 2018 by nfriis

Tour of Britain åbnede i dag med en 175 kilometer etape med afslutning i Newport. En relativ flad etape, der dog havde en del bakker undervejs, lignede en etape for de hurtige herre.

Som forventet skulle det hele afgøres i en massespurt, der var udset til at blive interessant, hvis man studerede startlisten.

Og det var da også én af forhåndsfavoritterne, der kunne løfte armene i vejret, da det hele skulle afgøres. Den rutinerede sprinter, André Greipel, vandt nemlig massespurten foran Caleb Ewan og Fernando Gaviria, hvilket betyder at 'Gorillaen' også overtager løbets førertrøje.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=181907&k=yqw5CfIMP49g&p=68f8a95411" frameborder="0" width="640" height="392"></iframe> 

Greipel om overraskende skifte: Lotto-Soudal kunne have undgået det

Posted on: august 24th, 2018 by Breum

Årets transfersæson har været fuld af overraskelser, og mens det ikke var overraskende, at den tyske sprinter André Greipel var på udkig efter en ny arbejdsgiver efter otte sæsoner på Lotto-Soudal, kom det alligevel som en overraskelse for de fleste, da hans nye hold blev offentliggjort:

Den tidligere supersprinter er nemlig fra næste sæson i stald hos det franske pro-kontinentalhold Fortuneo-Samsic, der dermed har sikret sig endnu et stort navn, efter Warren Barguils skifte til sin hjemstavns hold efter sidste sæson.

[REL3]

Lotto-Soudal har længe været på udkig efter en erstatning for Greipel, og da rygterne om Caleb Ewans indtog på det belgiske hold begyndte at  svirre, nærmest bekrigede den tyske stjerne og holdets ledelse hinanden i medierne, da ledelsen luftede en idéen, at Greipel fremover kunne agere leadout-mand for en yngre sprinter, mens Greipel ønskede at fortsætte som kaptajn, og striden om tyskerens fremtidige rolle førte i sidste ende til hans holdskifte:

– Jeg kunne ikke se mig selv i holdets planer, så jeg besluttede mig for at forlade holdet. Næste år vil holdet se helt anderledes ud, siger tyskeren til Het Nieuwsblad og tilføjer:

-Jeg håber, at Lotto-Soudal klarer sig godt i næste sæson. Så må vi se, om de har truffet den rigtige beslutning.

Mens tyskeren har forståelse for holdets beslutning, er han uforstående overfor, hvorfor hans snart tidligere arbejdsgiver ikke indrog ham mere i beslutningsprocessen. Greipel udelukker nemlig ikke, at han kunne have forlænget sin kontrakt med holdet, hvis de havde været mere åbne:

– Det er forståeligt, at de vælger yngre ryttere, og havde de talt med mig om det, kunne det måske være endt anderledes. Har ryttere som som mig og [Marcel] Sieberg ikke stor erfaring i spurterne og med leadouts? Men de talte aldrig med mig om Ewan. Det ville have været klogt.

[REL5]

Efter otte år på Lotto-Soudal, betyder holdskiftet ikke bare nye holdkammerater, nyt udstyr og et anderledes løbsprogram: Det betyder også et farvel til mange af de mennesker, som han har opbygget et tæt bånd til over de seneste mange sæsoner:

– Vi var en stor gruppe af nære venner – ryttere, mekanikere, soigneurs og selv kontorarbejderne – og jeg vil savne en masse mennesker. Jeg har også altid haft et godt forhold til Marc Sergeant – og har det forresten stadig, slår Greipel fast.

'Jeg kan stadig slå topsprinterne'

[IMG2]

Mens den tyske 'Gorilla' havde flere tilbud at vælge i mellem, valgte han i sidste ende det lille, franske hold, som han havde en god kemi med fra deres første snakke i foråret, og han ser nu frem til at blive en del af et hold, der har store drømme og et godt løbsprogram:

– Jeg talte med mange hold, men jeg havde allerede talt med dem i foråret, og jeg havde en god følelse. Der er mange muligheder i det hold, de har en vision og vil gerne have en Worldtour-licens. Jeg kan hjælpe dem ved at give dem sejre. De kører også et godt program, siger tyskeren.

Greipel har i løbet af de seneste sæsoner kæmpet med at slå til i massespurterne, hvor han ofte har haft problemer i de intense positionskampe frem mod den sidste kilometer, men tyskeren frygter ikke, at han kommer til at klare sig på egen hånd på sit nye hold.

Sprinteren er allerede i gang med at forberede sig på sit nye eventyr, og håber på, at de nye omgivelser kan puste nyt liv i hans karriere:

– Nej [jeg er ikke bekrymret], for de har mange gode ryttere, der allerede har erfaring med det. Jeg vil meget gerne tale med drengene, og derfor lærer jeg nu fransk på internettet. Det er noget nyt, og jeg er nødt til at komme ud af min komfortzone, hvilket kan være en bonus.

Selvom 2018 ikke har budt på de store sejre, så er det hverken en Greipel, der kæmper med manglende selvtillid eller overvejer at stille cyklen i garragen.

Greipel er nemlig overbevist om, at han fortsat kan spille en rolle i massespurterne, ligesom han også tror på, at han kan fortsætte sin karriere i yderligere et par år:

– Jeg er 36 år gammel, men jeg føler mig stadig i topform. Jeg kan køre to år mere, måske tre, eller endda fire. Så længe at jeg har det sjovt, fortsætter jeg. Jeg har stadig lyst til at træne og føler mig ikke udkørt. Jeg føler, at jeg stadig kan vinde massespurter og at jeg kan slå alle topsprinterne, slutter en selvsikker Greipel.

André Greipel er ikke den eneste langtidsansatte rytter, der forlader Lotto-Soudal efter denne sæson, da Marcel Sieberg, Jens Debusschere og danske Lars Bak, der alle har kørt for holdet i mange år, har skrevet kontrakt med henholdsvis Bahrain-Merida, Katusha-Alpecin og Dimension Data. 

Du kan få det fulde overblik over alle transfers i vores store transferoversigt.

Greipel skifter til Team Fortuneo-Samsic

Posted on: august 2nd, 2018 by alexanderbeguin

Under Tour de France blev det meldt ud, at André Greipel er i gang med sin sidste sæson for Lotto-Soudal, hvor sprinteren har nydt stor succes de sidste mange år. 

[REL1]

Fremover skal André Greipel genkendes i et hvidt trikot. Den tyske rytter har nemlig underskrevet en to-årig aftale med det franske hold Team Fortuneo-Samsic, der i forvejen har Warren Barguil som holdet største stjerne. På holdet findes også danske Michael Carbel. 

"Gorillaen" som Greipel populært kaldes, glæder sig til de nye udfordringer hos sin nye arbejdsgiver. 

– Siden jeg begyndte at cykle, har jeg gået efter at vinde løb og løfte mit niveau endnu højere. Cykling er en holdsport, og for at vinde skal have mand et solidt og stærkt hold. Jeg vil kæmpe for at udvikle dette unge og talentfulde hold, mens jeg går efter personlige mål. Jeg vil være 100% klar til næste sæson. Jeg vil medbringe mine sportslige kvaliteter, men lige så vel min personlighed og erfaring. Jeg forstår og taler en smule fransk, men efter et par undervisninger, bør jeg blive bedre. Jeg ved, at holdet er tæt forbundet til dets bretonske rødder, siger André Greipel til holdet hjemmeside. 

Det franske hold teamchef er ikke overraskende begejstret for sin nye tyske rytter, som han kalder en af sin generations bedste med 153 sejre siden 2005.  

– Ved at skifte til vores hold, har André Greipel foretaget et modigt valg. I en alder af 36 år, bliver det en ny undgom for ham. Han vil opleve et nyt hold, men også nye landskaber og nye løb. Personligt glæder jeg mig til at se ham i vores trøje til store løb som Tour de France, men i den grad også på den franske løbskalender. Jeg tror, at hele holdet vil forbedre sig enormt ved at kunne følge en så stor mester. Vi bevæger os i den rigtige retning. Med Warren (red. Barguil) og André har vi stærke kort i både bjergene og spurterne. 

Greipels kritik motiverede Demare: Jeg tænkte meget på det

Posted on: juli 27th, 2018 by Kristian Arnth

Med hashtagget #notthefirsttime og en dertilhørende tekst såede André Greipel på Twitter tvivl om retfærdigheden af Arnaud Demares præstation på Tour'ens 17. etape. 

Greipel insinuerede, at Demare måtte have snydt ved at holde fast i servicebilerne for at nå inden for tidsgrænsen på den korte Pyrenær-etape, som blev vundet af Nairo Quintana. Demare blev sat lige ud af startboksen, og Greipel mente, at tider fra franskmandens GPS-tracker afslørede en mistænkelig hurtig tid på etapens finalebjerg, som kun kunne være et tegn på, at Demare havde snydt.

Demare var hurtig til at svare igen og forklarede, at det ville være muligt, da der er kommissærer til stede overalt. I går gav han så et endnu bedre svar, da han vandt 18. etape i en massespurt efter flot forarbejde af sine holdkammerater. Efter etapen lagde Demare ikke skjul på, at han havde haft Greipels kommentarer i tankerne undervejs på etapen. 

[REL2]

– Jeg må takke ham, for jeg tænkte meget på ham i dag. Det er ikke min filosofi i cykelsporten. Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg har arbejdet hårdt, og at jeg vandt i dag, sagde han efter etapen ifølge Cyclingnews. 

– Kommentaren sårede mig selvfølgelig enormt. Jeg bliver ked af det, når der stilles spørgsmålstegn ved mine præstationer. Det er sandt, at jeg ikke er den bedste i bjergene, og jeg slutter ofte nær tidsgrænsen, men jeg har arbejdet hårdt på at forbedre mine klatreevner. Dette er det bedste svar, jeg kunne give. 

[IMG2]

Greipel trækker i land

André Greipel blev ikke selv offer for tidsgrænsen i Tour de France, men valgte selv at stå af og udgå på den hårde alpe-etape med mål på Alpe d'Huez. Allerede dengang sendte han en stikpille i retning af andre sprintere. 

– Andre vil måske vælge at holde fast i en servicebil, men hvis jeg ikke kan nå målstregen på egen hånd, vil jeg hellere tage hjem. Jeg er ikke ked af det, jeg er realist og en fair sportsmand.

[REL1]

I det konkrete tilfælde med Demare har det efterfølgende vist sig, at franskmandens kørsel slet ikke var så mistænkelig, som tyskeren gjorde det til. Demare tabte mere eller mindre lige meget tid per kilometer på 17. etapes tre stigninger, mens han holdt afstanden til frontgruppen på nedkørslerne. 

<blockquote class="twitter-tweet" data-lang="da"><p lang="en" dir="ltr">Demare&#39;s gap to the leader based on the tourtracker data. The gap at km 40 has to be an error because it returned to normal quickly. The final time cut was about 2100 seconds. <a href="https://t.co/d3LHTVbxGe">https://t.co/d3LHTVbxGe</a> <a href="https://t.co/YFnaDJYBYI">pic.twitter.com/YFnaDJYBYI</a></p>&mdash; Velofacts (@velofacts) <a href="https://twitter.com/velofacts/status/1022204078066163714?ref_src=twsrc%5Etfw">25. juli 2018</a></blockquote>
<script async src="https://platform.twitter.com/widgets.js" charset="utf-8"></script>

Det fik igen Greipel til tasterne på Twitter, hvor han først slettede sit oprindelige Tweet og senere kom med en undskyldning til Demare. 

<blockquote class="twitter-tweet" data-lang="da"><p lang="en" dir="ltr">My apology go out to <a href="https://twitter.com/ArnaudDemare?ref_src=twsrc%5Etfw">@ArnaudDemare</a> and <a href="https://twitter.com/GroupamaFDJ?ref_src=twsrc%5Etfw">@GroupamaFDJ</a> as I have had not the right to make that tweet based on GPS time, which can be wrong, plus I got the incorrect times he lost on the last hill. I’m sorry. Lesson learned: don’t tweet about sth you are not part off.</p>&mdash; Andre Greipel (@AndreGreipel) <a href="https://twitter.com/AndreGreipel/status/1022356666581438464?ref_src=twsrc%5Etfw">26. juli 2018</a></blockquote>
<script async src="https://platform.twitter.com/widgets.js" charset="utf-8"></script>

– Min undskyldning går ud til Arnaud Demare og Groupama-FDJ, da jeg ikke har retten til at lave det tweet baseret på GPS tider, som kan være forkerte, plus jeg fik forkerte tider fra den sidste stigning. Lektien lært: Lad vær at tweete om ting, du ikke er en del af, skriver Greipel.

Det tyder dog ikke på, at Demare uden videre godtager undskyldningen. 

– Desværre betyder hans undskyldning ikke så meget, for skaden er sket. Det har åbnet døren for, at folk kan tvivle. Nu kan folk tænke, hvad de vil, sagde han inden gårsdagens etape. 

André Greipel stopper på Lotto Soudal

Posted on: juli 22nd, 2018 by emilwalther

I 2011 skiftede den store, tyske supersprinter André Greipel, fra Team HCT – Columbia, ud af Mark Cavendish’ skygge, og til det belgiske WorldTour-hold, der dengang hed Omega Pharma-Lotto.

I syv sæsoner gav Gorillaen fra Rostock altid garanti på en etapesejr, når han stillede op i de store Grand Tours, men har ikke vundet en etape i et af de tre uger lange etapeløb siden Giro d’Italia sidste år. Nu fortæller holdet på deres egen hjemmeside, at samarbejdet med tyskeren slutter efter otte succesfulde år.

Greipel fyldte 36 år i denne uge – mandag den 16. juli – og med en stigende alder og manglende topresultater forlyder rygterne, at tyskeren bliver presset ud af Lotto-holdet af den yngre topsprinter Caleb Ewan.

Læs også: Caleb Ewan rygtes til Lotto Soudal.

Den tyske topsprinters sæson startede godt i vinters med to etapesejre i Tour Down Under, hvorefter et brækket kraveben i Milano-Sanremo ødelagde resten af hans forår. Et stærkt comeback i nogle mindre etapeløb i maj gav forhåbninger om et stort Tour de France for tyskeren, men han formåede ikke at indlevere ønskerne om en etapesejr, da han udgik på løbets 12. etape til Alpe d’Huez.

”De sidste tre dage har været for hårde for mig”, udtalte Greipel til holdets hjemmeside efter hans Tour-exit, ”Jeg vidste, at dette ville blive endnu en hård dag i sadlen. Jeg kunne kun håbe, at feltet ville køre roligt op over den første stigning, men det var ikke tilfældet.”

André Greipel har ikke selv kommenteret på det afsluttende samarbejde, og holdet fortæller ikke noget om, hvorvidt den 22-gange Grand Tour-etapevinder søger kontrakt andetsteds, men når Lotto Soudal træder ind i næste sæson, bliver det altså uden den tyske sprinter.

Optakt: 7. Etape af Tour de France 2018

Posted on: juli 12th, 2018 by Velomore

Fougères > Chartres – 231 kilometer

På dagens etape skal rytterne igennem en dag med kuperet terræn. Hele dagen bliver op og ned, men kun med én enkelt kategoriseret stigning, burde gøre det en opgave for feltets sprintere at køre om sejren. 

[IMG2]

Fra målbyen Fougères starter rytterne ud med at køre ud i det franske landskab i et kuperet terræn. Etapen bliver en opgave for sprinterholdene at sørge for at bruge så få kræfter som muligt og samtidigt ikke give et udbrud for lang snor. Da terrænet er kuperet, skal hold som for eksempel Quickstep-Floors passe på med ikke at bruge deres ryttere op for tidligt. 

Efter 120 kilometer rammer feltet dagens eneste kategoriseret stigning, Côte du Buisson de Perseigne, en stigning på 1.5 kilometer med 3.9% i gennemsnit. Herefter skal rytterne fortsætte i det kuperede terræn, inden de efter 168 kilometer rammer etapens eneste indlagte spurt, i byen Berd'huis. 

Efter den indlagte spurt bliver skal rytterne hovedsageligt køre mere nedad end opad, hvilket nok også giver anledning til, at de sidste 40-50 kilometer kan blive kørt i rigtig højt tempo, inden rytterne efter 231 kilometer skal spurte om sejren i Chartres.

Favoritterne

#1 Fernando Gaviria – Quick-Step Floors
[VURDERING6]
[IMG3]

Fernando Gaviria har i denne sæson vist, at han umiddelbart er den absolut hurtigste i en regulær spurt. Derfor er colombianeren også storfavoritten til morgendagens etape, hvor han kan tage sin tredje sejr i dette års Tour de France. Hans to foregående sejre er blevet vundet klart, hvor colombianeren begge gange har sat den tredobbelte verdensmester Peter Sagan til vægs. 

#2 Peter Sagan – Bora-Hansgrohe
[VURDERING5]
[IMG4]

Den tredobbelte verdensmester Peter Sagan har indtil videre ligesom Gaviria fået to sejre, men sejrene er begge kommet på afslutninger med få stigningsprocenter. Med hans to andenpladser efter Fernando Gaviria, virker Sagan dog som den største kandidat til at kunne snuppe sejren for colombianeren. 

#3 André Greipel – Lotto-Soudal
[VURDERING4]
[IMG5]

Tyske André Greipel blev efter første etape af dette års Tour ellers dømt ude af spillet om etapesejre i massespurterne, men tyskeren formåede alligevel at spurte sig til en tredjeplads på løbets 4. etape. En spurt hvor tyskeren umiddelbart virkede som den af de tre på podiet med den bedste acceleration, men den perfekte timing manglede for Greipel.

#4 Dylan Groenewegen – LottoNL-Jumbo
[VURDERING2]
[IMG6]

Hollandske Dylan Groenewegen der sidste år slog igennem med sejren på Champs-Élysées var inden dette års Tour de France den varmeste af alle sprinterne, med sejre i blandt andet Kuurne-Brussel-Kuurne og Paris-Nice. Men Groenewegen har ikke rigtig kunne finde topfarten hidtil, hvor en fjerdeplads på 4. etape er hans bedste resultat. 

#5 Arnaud Démare – Groupama FDJ
[VURDERING1]
[IMG7]

Arnaud Démare (Groupama-FDJ) blev 3'er på løbets 2. etape og er helt sikkert også en mand man bør kigge efter på etapen. Franskmanden har været præget af en del uheld og med heldet på sin side helt oppe mellem de første 

Outsiderne

Sonny Colbrelli (Bahrain-Merida) er blandt nogle af de allerstørste outsidere til etapen. Colbrelli har ligesom Sagan hele to andenpladser, men derimod ingen sejre. Italieneren virker dog til at være bedst på afslutninger der går lidt opad, da han ikke har høj nok topfart som de øvrige sprintere.

Marcel Kittel (Katusha-Alpecin) der sidste år tog hjem fra Tour de France med hele 5 etapesejre, har heller ikke endnu fundet den topfart som han ellers plejer at have. Den store tysker har måtte nøjes med en tredjeplads på løbets 1. etape.

Alexander Kristoff (UAE Team Emirates) er også altid et bud på en potentiel outsider. Nordmanden har ikke rigtig været med helt fremme endnu, men vi ved at han kan komme ud af ingenting. Hvis heldet og timingen er helt perfekt, kan nordmanden sagtens være et bud på én der kan køre med om sejren. 

Danskerne

Søren Kragh Andersen kan potentielt få en mulighed for at få lov til at køre spurten, men dette afhænger om Team Sunweb satser på Nikias Arndt eller danskeren. De øvrige danskere skal ikke foretage sig noget specielt på etapen, udover at holde den danske kaptajn, Jakob Fuglsang, ude af problemer og sørge for, at han ikke bliver impliceret i yderligere styrt. 

Cykelmagasinets favorit: Fernando Gaviria 

Cykelmagasinets joker: Arnaud Démare 

Hvor kan løbet ses?

7. etape af Tour de France kan ses på TV2 fra 12:15 eller på Eurosport 1 

Tysk stjerne skuffet over sit hold: Jeg vil fortsætte som kaptajn

Posted on: juni 13th, 2018 by Breum

Tour de France står for døren, og det betyder, at holdene for alvor er ved at fylde pladserne i næste års trup. Derfor er der også godt gang rygtebørsen i disse dage, og et af de mest vedholdende rygter er, at den australske sprinter, Caleb Ewan, efter denne sæson forlader de trygge rammer på Mitchelton-Scott, for i stedet at påtege sig rollen som enevældig sprinterkaptajn på Lotto-Soudal.

[REL2]

Det belgiske hold har siden 2011 haft André Greipel på kontrakt, og det partnerskab har indtil videre kastet 92 sejre af sig, heriblandt elleve Tour-etapesejre. Den tyske gorilla er dog ikke ligeså skarp, som han har været, og da han om få uger fylder 36 – hvilket i sprintersammenhæng må siges at være en høj alder – er Lotto så småt  begyndt at fremtidssikre sig. Og det er her, den snart 24-årige Ewan kommer ind i billedet.

Holdmanager Paul de Geyter fortæller til Cyclingnews.com, at holdet ønsker at forlænge kontrakten med Greipel, som ønsker sig en to-årig kontraktforlængelse, men Marc Sergeant, der er sportslig manager på holdet, forklarer, at Greipels fremtidige rolle på holdet er den store knast i forhandlingerne:

– André kan måske blive fast leadout-mand for en yngre sprinter. Gerne Caleb Ewan, siger han ifølge Het Laatste Nieuws.

[REL5]

Men den udmelding faldt ikke i god jord hos Greipel, da det belgiske medie konfronterede ham med den under Schweiz Rundt. Tyskeren understreger, at han, selvom han har alderen imod sig, stadig har den rette indstilling:

– Nå, men hvis de ikke længere stoler på mig…ingen er uundværlig. Jeg må håndtere det og se fremad. Jeg er åben overfor alt. Jeg vil gerne have det på plads før Tour'en, da det giver fred i sindet. Jeg er måske nok ved at blive gammel, men jeg har de rette værdier: Jeg arbejder hårdt for holdet og udfordrer konstant mig selv, siger Greipel.

Tyskeren er skuffet over holdets udmelding, da han ikke mener mener, at han er færdig som topsprinter, og derfor vil han heller ikke finde sig i at blive degraderet til leadout-mand.

Greipel understreger dog, at han foretrækker at blive på Lotto-Soudal:

– Jeg er skuffet over holdet, da jeg kan forstå, at de er på udkig efter en fremtidig afløser. Det er jeg ikke. Jeg vil gerne selv bestemme, hvornår jeg er færdig med at spurte, og indtil videre ønsker jeg at fortsætte som kaptajn – ikke leadout-mand – på højeste niveau i 2019. Og allerhelst på Lotto-Soudal. Kan det ikke lade sig gøre, må jeg se på alternativerne.

[REL2]

De Geyter ser gerne, at Greipel fortsætter som holdets førstesprinter, men han slår samtidig fast, at han er nødt til at varetage holdets interesser og sikre, at holdet også i fremtiden kan køre med om sejrene:

– Jeg er nødt til at tænke på fremtiden. Jeg håber, at Greipel holder et niveau, hvor han kan være den bedste sprinter, men jeg ville ikke være en god manager, hvis jeg ikke tænkte, at det ville være et problem ikke at have et alternativ, hvis der opstår problemer. Jeg så helt sikert gerne, at han [Greipel red.] forbliver den foretrukne sprinter. Jeg har endnu ikke tilbudt ham en kontrakt. Vi har bare talt om fremtiden og om, hvordan vi på tingene, siger han til Cyclingnews og understreger, at der endnu ikke er skrevet kontrakt med Ewan.

Caleb Ewan får i denne sæson sin Tour de France-debut, hvor han efter alt at dømme får Mitchelton-Scotts fulde opbakning, mens Adam Yates, der skal forsøge at gentage eller forbedre sin fjerdeplads fra 2016, ser ud til at måtte klare sig på egen hånd i bjergene. 

Optakt: 2. etape af Schweiz Rundt

Posted on: juni 9th, 2018 by Velomore

Frauenfeld  ›  Frauenfeld (155 kilometer)

2. etape af Schweiz Rundt byder på en rundstrækning i det schweizke, hvor Fraunfeld både er start- og målby. Rundstrækningen byder på omkring 38 kilometer kuperet terræn, inden det formodentlig bliver en dag hvor sprinterne skal afgøre hvem der vinder etapen

[IMG2]

Ruten starter og slutter i byen Fraunfeld, inden rytterne begiver sig ud i kuperet terræn. Rundstrækningen skal køres 4 gange, i alt 155 kilometer, inden rytterne rammer målstregen. Undervejs skal rytterne forcere stigningen Kalchrain, som rytterne passere sidste gang, med 21.6 kilometer til mål.

Favoritterne 

#1 Peter Sagan
[VURDERING6]

[IMG3]

Den tredobbelte verdensmester, Peter Sagan, stiller til start i Schweiz Rundt, for at finde den afgørende form inden Tour de France. Schweiz Rundt er normalt et løb som slovaken er rigtig glad for, da han siden sin debut har kørt ikke mindre end 14 etapesejre hjem. Derfor er slovakken også helt klart med når vi snakker om de absolutte favoritter.

#2 Fernando Gaviria
[VURDERING6]

[IMG4]

Quick-Step Floors colombianske Fernando Gaviria har i indeværende sæson vist sig som den måske absolut hurtigste af feltet sprintere og det er et spørgsmål om hvorvidt de andre sprintere kan slå den colombianske komet. Spørgsmålet er så, om Gaviria kan komme op over den sidste stigning, uden at skulle bruge for mange kræfter.

#3 André Greipel
[VURDERING4]

[IMG5]

Tyske André Greipel er der altid når vi snakker om de regulære sprinteretaper, men tyskeren har de senere år ikke virket ligeså hurtig som tidligere. Indtil videre er det blevet til 5 etapesejre i denne sæson, men i løb hvor de helt store konkurrenter ikke rigtig er stillet op

#4 Arnaud Démare
[VURDERING2]

[IMG6]

Arnaud Démare har i denne sæson ikke helt været på det samme niveau som vi har set ham de forgangne år, hvor det kun er blevet til en enkelt sejr på første etape af Paris-Nice. Dog skal man aldrig regne den hurtige franskmand ude. 

#5 Alexander Kristoff
[VURDERING1]

[IMG7]

Alexander Kristoff har siden skiftet til UAE-Team Emirates ikke virket til at have fundet sine lead-out mænd, der har efterladt nordmanden til at selv skulle positionere sig i finalerne. Kristoff får formentlig heller ikke meget hjælp i Schweiz, men han er til gengæld der altid når det gælder

Outsiderne 

Team Skys Kristoffer Halvorsen er en mand der indenfor få år godt kunne blande sig blandt nogle af feltets hurtigste ryttere. Nordmanden er derfor en god kandidat til en af outsiderne til morgendagens etape

Danske Magnus Cort har tidligere vist, at han kan være med helt oppe i toppen, selv mod de absolut hurtigste og han kunne derfor også være en solid kandidat til en eventuel etapesejr, såfremt at han har heldet med sig

Michael Matthews er også en hurtig herre, men som regel på de mere kuperede etaper er han god. Hans fordel kan dog være, hvis hans hold Team Sunweb kan få lagt pres fra bunden af sidste stigning og dermed få sat nogle af de tungere sprintere af. 

Danskerne:

Dette års udgave har hele seks danske ryttere til start, nemlig Jakob Fuglsang, Jesper Hansen, Magnus Cort, Søren Kragh, Christopher Juul-Jensen og Matti Breshel. Umiddelbart skulle et bud på en dansk etapesejr gå på Magnus Cort, men vi har også tidligere set Søren Kragh vise sig flot frem i finalerne. Det bliver spændende at se, om nogle af danskerne kan snyde de store sprintere. 

 

Gaviria: Sejrene vil blive delt imellem os

Posted on: juni 5th, 2018 by emilwalther

Det Colombianske sprinterfænomen Fernando Gaviria er for alvor ved at stemple sit navn fast som en af verdens hurtigste mænd på to hjul. Sæsonen indtil nu har budt på 7 sejre, senest i Tour of California, hvor supertalentet vandt samtlige massespurter.

Sæsonen har dog endnu ikke set en duel imellem alle sprinterne, men Touren i år ser ud til at få deltagelse af alt hvad der kan krybe og kravle af verdens absolut hurtigste afsluttere på flad vej.

De garvede supersprintere Cavendish, Kittel og Greipel, der deler 45 etapesejre i Touren, er naturligvis til start; imens den næste generation i form af Ewan, Gaviria, som begge får debut, og Groenewegen, der sidste år vandt på Champs-Élysées, ligeledes er at finde på startlisten.

Læs også: Caleb Ewan rygtes til Lotto Soudal.

Smid deroveni hurtige folk som Arnaud Démare, Peter Sagan, Alexander Kristoff, Nacer Bouhanni og Michael Matthews, og man får en cocktail af rendyrket power og formegentligt kaos.

”Det bliver kompliceret for der vil være mange af os i Touren. Jeg tror sejrene vil blive delt imellem os. Jeg tror ikke, at det bliver én mand der vinder alle etaperne”, udtalte Gaviria til VeloNews under Tour of California.

Tour de France synes ofte af blive domineret af én sprinter, og de seneste år har de tre ældre supersprintere høstet til sig af etapesejre. Kittel med 4 i både ’13 og ’14, samt 5 i ’17. Greipel med 4 i ’15 og Cavendish med et hav af etaper alle de andre år.

”Sidste år vandt Kittel fem etaper. Jeg tror de fyrer bliver stærke. De vil stadig være store rivaler. Vi begynder at kunne udfordre dem direkte, men det er ikke et stort drastisk generationsskifte”, vurderer Gaviria.

Sprinterduellerne i Tour of California er dog stadig hvad der kommer tættest på det line-up der står på startlisten i Touren, og her slog Gaviria Caleb Ewan, Peter Sagan, Marcel Kittel og Mark Cavendish 3 gange ud af 3 forsøg.

”Jeg er ikke helt ved Tour formen endnu. Jeg forventer at forbedre mig meget. Jeg vil træne en del med Richeze og Iljo, mine holdkammerater, til spurterne. Vi vil arbejde for at komme i den form Touren fortjener.”

”Jeg føler mig klar nu. Holdet viser tillid til mig ved at tage mig med til det største etapeløb i kalenderen. Det viser mig, at jeg er moden nok til at tage de store resultater som holdet og jeg ønsker”, fortalte Fernando Gaviria til VeloNews.

Caleb Ewan rygtes til Lotto Soudal

Posted on: juni 5th, 2018 by emilwalther

Det belgiske medie Het Nieuwsblad mener at vide, at Lotto Soudal arbejder på at få Caleb Ewan på kontrakt til næste år, efter at have været på radaren i flere sæsoner.

Med Chaves, Yates-brødrene og Ewan, der alle for alvor begynder at blomstre på det australske hold, ser det svært ud for Mitchelton-Scott at være i stand til at beholde dem alle, da også Adam- og Simon Yates har kontraktudløb. Ifølge Het Nieuwsblad modtog Ewan et forslag om kontraktforlængelse af holdet, men afviste det.

Læs også: Yates på vej væk: Rygtes til danskerhold.

23-årige Caleb Ewan er et af de største sprintertalenter i cykelsporten og med sine sejre i både Giroen og Vueltaen, samt andenpladsen i årets Milano-Sanremo, som han spurtede sig til efter Nibali løb med sejren, har gjort ham til et hot navn i årets transferforløb.

Supersprinteren André Greipel har ligeledes kontraktudløb på sit Lotto Soudal-hold, og den store tysker, som fylder 36 år til juli, møder altså pres fra sin unge rival. Lotto Soudal har tilbudt den garvede Gorilla ét års kontraktforlængelse, men tyskeren ønsker bedre vilkår og en toårig kontrakt, ifølge Het Nieuwsblad.

Læs også: Gorillaen fra Rostock på rette vej.

Lotto Soudal skulle efter sigende have haft konkrete samtaler med Ewans agent i nogen tid. Begge parter kender hinanden godt, da Ewans agent ligeledes var agent for Cadel Evans, der kørte for det belgiske hold i fem år.

Det forlyder, at Caleb Ewan ønsker at vente med at skrive under til efter Tour de France, så Gorillaen fra Rostock og The Pocket Rocket har mere end blot etapesejre at dyste om til sommer.

Gorillaen fra Rostock på rette vej

Posted on: maj 24th, 2018 by emilwalther

Sidste år blev André Greipels sæson beskrevet som værende en skuffelse. For første gang siden 2007 kørte supersprinteren en Grand Tour uden at vinde en etape, da Kittel ikke efterlod mange muligheder til de øvrige sprintere i Touren.

I år valgte han så at starte i Down Under, som han tidligere har gjort, og kom flyvende fra start med to etapesejre, hvor vi også lærte, at Greipels mor havde været syg sidste år, og omkom heraf under vinteren, hvilket kan have været en forklaring på Greipels underpræstering i 2017.

Det har ikke været helt uden modgang fra sæsonstarten, da den store tysker styrkede i finalen af Milano-Sanremo og brækkede et kraveben.

Siden sit comeback i 4 Dage ved Dunkerque i starten af måneden, har han nu taget fire sejre, og han virker altså nu til at være på rette kurs imod storformen inden årets største mål, Tour de France.

”En sprinter er kun så god som det hold han har foran sig. Vi bliver nødt til at bruge alle løb fra nu, til at øve vores sprintertog og stole på hinanden frem imod Tour de France”, fortalte André Greipel til holdets hjemmeside efter gårsdagens sejr på første etape af løbet.

De seneste sejre har ligeledes bragt supersprinteren fra Lotto Soudal op på 153 sejre over hele karrieren, og han kunne efter dagens etape i det Belgiske ligeledes meddele, at han vandt dagens spurt med et fladt baghjul.

Greipel fører nu den belgiske rundtur foran danske Lasse Norman Hansen, der efter at have hentet bonussekunder i løbet nu ligger 11 sekunder fra tyskeren med tre resterende etaper. Chancerne ser da også gode ud for den tidligere banerytter med en 10 km enkeltstart i morgen, en kuperet kongeetape på lørdag, og endnu en chance for massespurt på søndag.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=181270&k=6v5wIOAEdc9E&p=41b90bc965" frameborder="0" width="600" height="392"></iframe>

Greipel skal opereres: Misser forårsklassikerne

Posted on: marts 18th, 2018 by ULS

Forårsklassikerne bliver uden den tyske profil Andre Greipel.

Det står klart efter Lotto Soudal-rytteren skal opereres for et kraveben efter et styrt på nedkørslen fra Poggio i gårsdagens Milano-Sanremo. 

[REL1]

Det er et kæmpe tab for Lotto Soudals klasssikerkampagne, hvor Greipel år efter år er blevet stærkere i brostensklassikerne, hvilket toppede med en 7. plads i sidste års Paris-Roubaix.

Dermed skal holdet formentlig satse alt på Strade Bianche-vinderen, Tiesj Benoot, samt Jens Keukeleire, hvis de skal have succes i årets klassikere, der for alvor tager fart på fredag med E3 Harelbeke. 

<blockquote class="twitter-tweet" data-lang="en"><p lang="en" dir="ltr">Unfortunately not the way I wanted to finish my <a href="https://twitter.com/Milano_Sanremo?ref_src=twsrc%5Etfw">@Milano_Sanremo</a>. 2 crashes and the last one 4 km from the finish let our amazing <a href="https://twitter.com/Lotto_Soudal?ref_src=twsrc%5Etfw">@Lotto_Soudal</a> teamwork not getting the result we worked for-now off to surgery for my broken collarbone. <a href="https://twitter.com/hashtag/illbeback?src=hash&amp;ref_src=twsrc%5Etfw">#illbeback</a></p>&mdash; Andre Greipel (@AndreGreipel) <a href="https://twitter.com/AndreGreipel/status/975272055003402241?ref_src=twsrc%5Etfw">March 18, 2018</a></blockquote>
<script async src="https://platform.twitter.com/widgets.js" charset="utf-8"></script>
 

Greipel har brækket kravebenet

Posted on: marts 17th, 2018 by alexanderbeguin

Det var ikke André Greipels (Lotto-Soudal) dag til Milano-Sanremo. Den tyske sprinter sad ellers med over Poggio og var fint placeret ned mod Via Roma, men et styrt på nedkørslen satte en stopper for vinderchancerne – og formentlig også håbet om deltagelse i de kommende klassikere i dette forår. 

Greipel har nemlig brækket kravebenet, og dermed ser det sort ud for "Gorillaens" forhåbninger om at sejre i forårsklassikerne, der står for døren. 

En hændelse, der skaber ærgelse hos holdets sportsdirektør, Marc Sergeant. 

– Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at vi er så uheldige i dag, fortæller Sergeant i en pressemeddelelse fra holdet.

– Som hold kørte vi formentlig en af vores bedste udgaver af Milano-Sanremo. Indtil 10 kilometer fra mål var Jasper De Buyst, Jens Debusschere og André Greipel stadig en del af forreste gruppe. Jasper og André styrtede på nedkørslen fra Poggio. Jens Debusschere blev holdt tilbage grundet det styrt. 

De Buyst menes kun at have fået overfladiske skrammer, men både ham og Greipel skal have opfølgende undersøgelser for deres skader.

10 ting vi lærte af sæsonstarten

Posted on: februar 5th, 2018 by Kristian Arnth

Cykelsæsonen er for alvor skudt i gang med løb på både den nordlige og sydlige halvkugle. Daryl Impey skød årets WorldTour i gang på fornemmeste vis med samlet sejr i Santos Tour Down Under, inden Jay McCarthy vandt Cadel Evans Great Ocean Road Race. 

I Europa dominerede Trek-Segafredo løbene på Mallorca, mens Alejandro Valverde både der og i Valencia beviste, at han er tilbage på toppen. 

Vi tager her et kig på, hvilke 10 ting vi tager med fra årets sæsonstart.

Alejandro Valverde er tilbage
Det kan efterhånden dårligt overraske nogen, men Alejandro Valverde er i den grad tilbage på toppen efter sit grimme styrt under sidste års Tour de France. Movistar-kaptajnen startede sæsonen ud på Mallorca med overbevisende præstationer, selvom han måtte se sig slået af Tim Wellens og Gianni Moscon, da et af løbene skulle afgøres. 

Han skulle dog ikke vente længe på sin revanche, for allerede i Volta a la Comunidad Valenciana i sidste uge viste han konkurrenterne, hvor skabet skulle stå med to etapesejre og en samlet sejr. Tre sejre efter otte løbsdage. Sådan skal den ged barberes, og Valverde ligner absolut en mand, der kan præstere på et ligeså højt niveau, som han gjorde det sidste forår. 

[REL1]

Fantomstart af Trek-Segafredo 
Et af de hold, der skuffede sidste år, var Trek-Segafredo, der vandt bare 18 cykelløb i hele 2017. 2018-sæsonen er endnu ikke en måned gammel, men allerede nu står holdet noteret for seks sejre i det, der har været en fantastisk sæsonstart. 

Og det er ikke ligegyldige ryttere, som har vundet løbene for dem. John Degenkolb ligner med to sejre på Mallorca en mand, som mener det alvorligt i år, og Giacomo Nizzolo beviste med etapesejren i Argentina, at han omsider har lagt skaderne og sygdommen fra sidste år bag sig. Og så tog Mads Pedersen ovenikøbet en flot spurtsejr i Herald Sun Tour, hvor han viste god form og kørelyst. Hold skarpt øje med de rødklædte i år. 

[IMG2]
André Greipel har lagt 2017 bag sig

Lidt i samme rille som Trek-Segafredo kan André Greipel nævnes. Tyskeren vandt fem sejre i 2017 – et antal, som de fleste ryttere kun kan drømme om, men som er under niveau for en mand som Greipel. Særligt i de store løb som Tour de France virkede han som en mand, der fuldstændig havde mistet følingen med massespurterne, og troen på egne evner var meget lille. 

Derfor var det super vigtigt, at Greipel skød dette år i gang med et brag. To etapesejre i et skarpt felt af sprintere i Santos Tour Down Under vidner om, at Greipel har gjort sit hjemmearbejde over vinteren, og at han ikke er færdig med at vinde cykelløb, selvom han har rundet de 35 år. Desuden er klassikerne et stort mål for ham i år, så det skal blive interessant at se, om han kan omsætte sin hurtighed på stregen til råstyrke på brostene.

Aero-bølgen fortsætter
Det er måske knap så overraskende, men ikke desto mindre relevant, at den aerodynamiske trend ser ud til at fortsætte i 2018. Selv i den australske hedebølge kørte næsten samtlige ryttere, som ville køre med om etapesejrene, i speedsuits og med aerohjelme, og aerocykler bliver stadigt mere populære i jagten på at spare værdifulde watt hist og pist. 

Samtidig benyttede flere producenter lejligheden til at lancere eller teste nye produkter. Heriblandt Specialized, som både viste nye Evade hjelme og S-Works sko frem på henholdsvis Bora-Hansgrohe og Quick-Step Floors. Og så gav Team Sky debut til verdens angiveligt mest aerodynamiske landevejshjelm – Kask Utopia. 

[IMG3]
Danskerne er kommet glimrende fra start

Vi er kun lige gået ind i februar måned, men Danmark står allerede nu noteret for to UCI-sejre, efter at Lasse Norman Hansen og Mads Pedersen vandt én hver i Herald Sun Tour. Norman vandt ligeledes bjergtrøjen i Cadel Evans Great Ocean Road Race. Særligt de to har vist storform i begyndelsen af sæsonen med flotte præstationer i Australien. Også Lars Bak er værd at nævne. Godt nok fik han 'kun' en tiendeplads med hjem fra Great Ocean Road Race, men også i Santos Tour Down Under viste han takter, som vi ikke har set fra ham meget længe.

I Europa slog Jakob Fuglsang endnu engang fast, at han er manden på Astana i år, da han, holdkammeraten Luis Leon Sanchez og Alejandro Valverde som de eneste turde angribe den velsmurte Sky-maskine i Valenciana – og det med succes. Fuglsang sluttede på løbets samlede tredjeplads og viste, at formen er lige, hvor den skal være.

[REL2]

Extreme Weather protocol-spørgsmålet spøger igen
Selvom sæsonen knap er begyndt, så har UCI's omdiskuterede Extreme Weather Protocol allerede været i brug flere gange. Under Santos Tour Down Under blev etaper forkortede og etapestarter rykket frem for at komme de meget varme forhold til livs. Alligevel klagede flere ryttere over, at det var uforsvarligt at køre under så varme forhold, mens andre mente, at det var forventeligt, når man kører løb i Australien. 

I Valenciana blev protokollen igen anvendt, men denne gang af helt andre årsager. Regnen væltede ned om morgenen inden den teknisk svære holdtidskørsel på 3. etape, og det fik arrangørerne til at neutralisere tidsforskellene, men holde kampen om etapesejren åben. Men da rytterne kørte, var regnen stort set stoppet, og vejene var tørre flere steder. Her virkede rytterne dog forholdsvis enige om, at den rigtige beslutning var blevet truffet. Under alle omstændigheder skal vejr-spørgsmålet nok blive rejst flere gange i løbet af sæsonen. 

Svær sæsonstart til Caleb Ewan
Måske er vi hårde ved den bare 23-årige Caleb Ewan, men faktum er, at han nu står noteret for bare én sejr i modtsætning til fire sejre på samme tidspunkt sidste år. I 2017 vandt den unge sprinter fire etapesejre ud af fire mulige massespurter i Santos Tour Down Under, og det var næsten ligegyldigt, om han blev leveret godt eller ej – han var simpelthen bare hurtigere end de andre. 

I år virker Mitchelton-Scott toget bedre end det måske nogensinde har været, og alligevel blev det kun til én sejr af betydning i Australien for Ewan, der flere gange mistimede sin spurt og ødelagde tingene for sig selv. Med målet om Tour-etapesejre til sommer må man håbe for ham og holdet, at han får vendt skuden tilbage på sejrskurs inden juli. 

[IMG4]
Cykelproducenterne tager over

Sæsonstarten giver ikke bare debut til rytterne, men også til alt det nye udstyr, som de skal bruge i løbet af året. Derfor var Santos Tour Down Under første rigtige mulighed for at tage et ordentlig kig på holdenes udstyr. En trend, som går igen på flere hold, er, at cykelproducenterne ser ud til at få større magt, når det kommer til valget af øvrige komponenter. 

Team Sunweb har eksempelvis skiftet Shimano-hjul ud med Giants egne, mens rytterne ligeledes er skiftet til Giant-sko. Også hos Team Sky har Pinarello fået mere at sige, idet rytterne i år kører med styr og frempind fra Pinarellos in-house komponentbrand Most og ikke fra PRO, som de plejer. Og så var det rigtig interessant at se Bora-Hansgrohe og Quick-Step Floors med hidtil ukendte Specialized-wattmålere baseret på holdenes gamle 4iiii wattmålere, som kunne tyde på, at den amerikanske gigant er på vej ind på et nyt marked. 

[REL3]

Peter Sagan er stadig… ja, Peter Sagan
Han er svær at komme udenom, Peter Sagan. Uanset hvilket løb, han stiller til start i, vil han altid gøre sig bemærket på den ene eller anden måde, og det var også tilfældet i Santos Tour Down Under. Sagan lagde ud med at vinde People's Choice Classic forud for det egentlige løb, hvor han tog yderligere én etapesejr og kørte en dag i førertrøjen. 

Desuden gjorde han sig bemærket ved at hjælpe med nedtagningen af kilometerporten efter sin etapesejr, og så gav han som altid god reklame til brillesponsoren 100% med sine store motocross-goggles på podiet. Sagan tog let på tingene Down Under, men kom hjem med to sejre og en dag i førertrøjen. Man kan kun drømme om, hvordan det bliver for konkurrenterne, når han begynder at tage løbene alvorligt senere på foråret.

[IMG5]
Offensiv tendens

Den sidste og glædelige ting, vi lærte af sæsonstarten, er, at den offensive kørsel, som har domineret i mange af cykelløbene de sidste par år, ser ud til at fortsætte i 2018. Med undtagelse af Santos Tour Down Under, som altid er et meget kontrolleret løb, er der blevet taget chancer og angrebet langt udefra, og det har allerede givet nogle spændende løb. 

I de hårde løb på Mallorca var feltet sprængt til atomer allerede tidligt, og i Herald Sun Tour var Lasse Norman Hansen med til at splitte feltet i sidevinden på 1. etape, inden han selv vandt spurten om sejren. Og så var det Jakob Fuglsang, der åbnede løbet med et angreb langt udefra i Valenciana, som tog Team Sky på sengen, og som i sidste ende afgjorde løbet til hans og Valverdes fordel. Fortsæt bare den tendens, siger vi!

To danskere i top-ti, da Greipel sejrede på ny

Posted on: januar 21st, 2018 by Breum

Halvfems kilometer i Adelaides gade satte punktum ved årets første Worldtour-løb, Tour Down Under. Med de to førende ryttere, Daryl Impey og Richie Porte, i samme tid i klassementet, var der mulighed for en tæt kamp om sejren, men Kongen af Willunga Hill havde på forhånd meldt ud, at han ikke ville køre efter bonussekunder.

[REL4]

Med kun en enkelt beskeden bakke på rundstrækningen var dagens etape rent guf for feltets hurtige ryttere. 

Nyprofessionelle Logan Owen (EF Education First), norske Truls Korsaeth (Astana) og luxembourgske Laurent Didier (Trek) kom afsted kort efter løbets start, men feltet gav dem ikke mere end 1'20 i forspring på den korte etape. 

Forspringet blev kraftigt reduceret frem mod dagens første spurt. Didier og Korsaeth faldt tilbage til feltet, men Owen fortsatte alene i front frem mod dagens første spurt. Bag ham tog Luis Leon Sanchez andenpladsen i spurten, og han rykkede med de fire bonussekunder op på løbets ottendeplads. 

Owen blev kortvarigt hentet, men han angreb igen. Denne gang gjorde Ben O'Connor (Dimension Data) amerikaneren følgeskab i front. Frontduoen fik over to minutters forspring, før feltet begyndte den uundgåelige jagt. EF-rytteren kørte ganske flot, og han satte sin udbrudskollega med fire omgange tilbage. Der skulle dog et mindre mirakel til, hvis amerikaneren skulle holde til mål, og han måtte resignere på tredjesidste omgang

Positionskampen var meget kaotisk frem mod den røde flamme, og intet hold var i kontrol. Sunweb tog fronten med tre mand, men det var Quick-Step – anført af Michael Mørkøv – der ledte feltet ind på den sidste kilometer. Bora-Hangrohe kom ligeledes frem, mens hjemmebanehåbet, Caleb Ewan, sad langt tilbage.

Ewan startede sin spurt fra omkring femtende position, og André Greipel gik med på hjul. Viviani og Sagan kørte forbi deres leadout-mænd, men Ewan kom blæsende forbi. Den australske komet havde mållinjen i sigte, men Greipel kom op på siden af ham og fik lige præcis kastet sin cykel foran Ewans. Den tyske gorilla sluttede dermed løbet, som han begyndte det. Med en sejr. 

Danskerne markerede sig også flot på etapen, da Mads Pedersen tog ottendepladsen i spurten, mens Mads Würtz Schmidt tog den sidste plads i top-ti. 

Impey forsvarede sin førertrøje foran Porte, mens den tidligere vinder, Tom-Jelte Slagter tager det sidste trin på podiet efter flere år med manglende resultater.

<iframe width="640"   src="https://www.procyclingstats.com/widgets/pcsrace.php?id=189849&ref=blue&key=6d6cdd271d6dbc4afe9c882c06652048b72742fc" scrolling="YES" frameborder="0" height="356">

 

Hansen: Greipel redder holdet gang på gang

Posted on: januar 17th, 2018 by Andreas Dons Larsen

Lars Bak er sidst tilkokmne rytter i en kvartet, som har kørt på hold sammen siden sidste halvdel 00'erne. Foruden Bak, som stødte til gruppen i 2010, består kvartetten af Adam Hansen, Marcel Sieberg og sprinteren André Greipel. Netop Greipel har været omdrejningspunktet for de fire herrer oppe i 30'erne, og ifølge Adam Hansen har tyskeren reddet holdet af flere omgange.

– Normalt vinder han mange sejre henover en sæson. Han har reddet holdet mange gange, så André [Greipel] er vigtig for hele holdet, siger Adam Hansen om sin kaptajn ifølge Cyclingnews.

Greipel kom godt fra start i 2018, da han vandt første etape af Santos Tour Down Under. Med sejren fik han løbets førertrøje, som han dog ikke kunne forsvare på den hårde anden etape. Her havde tyskeren det svært i den australske hede, og det kuperede terræn var ej heller en fornøjelse for Gorillaen. Adam Hansen er dog stadig fortrøstningsfuld.

[REL1]

– Han får succes henover en hel sæson. Han skaber resultater her, han vinder i Giro'en. Jeg mener, at sidste år var første gang, han ikke vandt en etape i Tour de France. Han er meget stabil, lyder det fra Hansen.

[IMG2]

Netop den manglende etapesejr i Tour de France sidste år har fået en del udefrakommende fokus; der hersker en forståelse af, at tyskeren ikke præsterede på sit vanlige niveau sidste sæson, et postulat som hans australske hjælper ikke er enig i.

– Det bekræfter min pointe. I siger, at han havde en dårlig sæson, men han vandt altså en etape i Giro'en, hvor han også var i den lyserøde trøje. Stadig bliver det ikke opfattet som en glimrende sæson.

Dog bekræfter Hansen, at det var vigtigt for Greipel at komme godt fra land.

[REL7]

– Det var helt sikkert en vigtig sejr. Den fjerner lidt af presset fra hans og vores skuldre, afslutter Hansen.

Tredje etape af Tour Down Under bliver igen en dag for sprinterne. Her bliver det spændende at se, om Greipel kan stille noget op imod den noget yngre Caleb Ewan.

Greipel om dårlig sæson: Jeg er ikke blevet gammel

Posted on: december 16th, 2017 by Andreas Dons Larsen

Sæson 2017 blev ikke, som André Greipel havde håbet. Resultatlisten lever da heller ikke op til Greipels standard. Seks sejre blev det til i 2017, hvor etapesejren i Giro d'Italia må tælle som den største. Med etapesejren fulgte ligeledes en dag i den lyserøde førertrøje.

Næste sæson agter Greipel dog at bevise, at han stadig besidder styrken til at vinde, og at 2017 blot var et skidt år.

– 2017 har bestemt ikke været mit bedste år, men ej heller mit værste. I 2018 vil jeg selvfølgelig prøve at demonstrere, at jeg ikke er blevet gammel. Jeg tænker selvfølgelig på massespurterne men også på klassikerne, siger Greipel til Sporza.

Med hensyn til klassikerne forlyder det, at han vil forsøge at skabe et nyt godt resultat i Paris-Roubaix, hvor det denne sæson blev til en syvendeplads.

Greipel: Jeg har mistet mine instinkter

Posted on: august 10th, 2017 by JK

Det er en frusteret André Greipel, der lige nu jagter en etapesejr i BinckBank Tour. De seneste to måneder har ikke budt på en eneste sejr, deriblandt under Tour de France.

– Som I kan se, så fortsætter holdet med at tro på mig, men det er som om jeg har mistet alle mine instinkter til at træffe de rigtige beslutninger, siger en skuffet Greipel til Het Nieuwsblad.

Greipel mener dog ikke, at han er for gammel til stadig at blande sig i massespurterne.

– Jeg er ikke for gammel. Jeg mangler bare troen på, at jeg er i stand til at træffe de rigtige beslutninger. Det er ikke min bedste fase som cykelrytter lige nu, uddyber han.