Posts Tagged ‘Arthur Vichot’

Vichot gentog triumfen i Tour de Haut Var

Posted on: februar 19th, 2017 by JC

Arthur Vichot blev nummer tre på sidste etape af Tour de Haut Var, hvilket var nok til at sikre sig den samlede triumf. Den franske mester har nu vundet løbet de seneste to sæsoner i streg.

Etapesejren gik til Julien Simon fra Cofidis, der var hurtigere end Julien el Fares (Delko) på målstregen. Gårsdagens vinder, Samuel Dumoulin, endte ikke i top10 på etapen.

Det er Arthur Vichots anden sejr i år, efter at han også vandt Grand Prix Cycliste la Marseillaise tidligere på året. 

Resultat – 2. etape af Tour du Haut Var
1 Julien Simon (Cofidis)
2 Julien El Fares (Delko)
3 Arthur Vichot (FDJ)
4 Mauro Finetto (Delko)
5 Romain Hardy (Fortuneo)
6 Jonathan Hivert (Direct Energie)
7 Lilian Calmejane (Direct Energie)
8 Brent Bookwalter (BMC Racing Team)
9 Damiano Caruso (BMC Racing Team)
10 Arnold Jeannesson (Fortuneo)

Samlet stilling
1 Arthur Vichot (FDJ)

Chris Anker i forgæves angreb i Haut Var-Matin

Posted on: februar 21st, 2016 by PMHH

Chris Anker Sørensen forsøgte et angreb blot ti kilometer før mål på den hårde anden og sidste etape af det sydfranske Tour du Haut Var-matin. Han og Amael Moinard, BMC, fik et forspringt på godt ti sekunder, men blev kørt ind før den afsluttende finale. I stedet gik sejren til Arthur Vichot, FDJ, efter et perfekt taktisk løb, der mindede om hans sejr i 2013 i samme løb.

Som Cykelmagasinet.dk skrev i en optakt til dagens løb var taktikken at afvise angreb fra andre hold, så Arthur Vichot med en andenplads i går kunne sikre sig den endelige sejr ved at holde gårsdagens vinder, Tom-Jelte Slagter, Cannondale bag sig. Det lykkedes til fulde, da Tom-Jelte Slagter måtte slippe på dræbertoppene les Tuillières blot 14 km fra mål. Som i 2013 vandt Arthur Vichot både spurten og det samlede løb foran Movistars Jésus Herrada og Alexis Vuillermoz, AG2R.

Det var til gengæld på les Tuillìeres, at Fortuneo-Vital Concept førte Chris Anker frem til hans angreb.

–          De får mig ind i en perfekt position og så prøver jeg at komme afsted sammen med Moinard, siger Chris Anker Sørensen.

Der er imidlertid et langt stykke ind til målet, hvor der i dag var modvind.

–          Så var det ikke muligt at holde feltet bag os. Men det var fedt at prøve og føle, at det kørte, siger Chris Anker Sørensen.

Allerede før etapen sagde Chris Anker Sørensen, at han var klar til at prøve noget. Selv om han mistede ni sekunder i går, så følte han, at formen var ganske god efter tre uger uden løb.

–          Jeg ville køre efter sejren, og det synes jeg bestemt, at jeg gjorde. Det lykkedes så desværre ikke, og spurten gik jeg ikke så meget op i. Jeg havde givet alt for at vinde i stedet for bare at sidde og køre sikkert, siger Chris Anker Sørensen.

Han følte, at benene var til det, og at han fik vænnet sig til tempoet og de smalle veje i forhold til dem, han sidste kørte på i Argentina. Det giver ham håb om et godt Tour de Provence, et tredagesløb, der starter på tirsdag.

–          Forhåbentlig kan jeg vise mig frem der også, siger Chris Anker Sørensen, der også ser frem til det hårdere Paris-Nice, hvor konkurrencen bliver hårdere.

For Cannondale og manden i den mimosa-farvede  førertrøje udviklede løbet i dag sig til et mareridt. Tom-Jelte Slagter sagde ellers til Cykelmagasinet før starten, at han var fortrøstningsfuld. Han havde sovet godt – og en yderst kort opvarmningstur gav ikke anledning til at frygte, at gårsdagens opvisning i finalen havde sat sine spor.

–          Vi må se. Der kan ske meget på ruten. Der er mange vanskeligheder, men jeg tror, at jeg igen kan følge med de bedste gutter, sagde Tom-Jelte Slagter.

Han erkendte, at mange stærke rytter var tæt på og kunne vinde.

–          Vi må kæmpe for vores positioner. Om vi vil angribe, afhænger af, hvordan løber spænder af, sagde Tom-Jelte Slagter.

Cannondale kom til at forsvare sin position og var længe i front i hovedfeltet, efter sidste års vinder, Luxembourgs Ben Gastauer, AG2R, stak af sammen med Romain Hardy, Cofidis, og canadieren Antoine Duchette, Direct Energi, efter blot få kilometers kørsel og holdt føringen i over 160 km med et forspring på en overgang knap fem minutter. Da Cannondales kræfter slap op, tog i første række Team Katusha og Etixx-Quick Step over. Til sidst var det Movistar, der for alvor sikrede, at udbryderne blev kørt ind, og feltet samtidig blev spredt, så Tom-Jelte Slagter havnene i det slagne felt. Så meget mere imponerende, at det var herefter, at Chris Anker angreb.

Resultat:

1. Arthus Vichot (FDJ)
2. Jesus Herrada (Movistar)
3. Alexis Vuillermoz (AG2R)
4. Petr Vakoc (Etixx – Quick Step) 
5. Diego Ulissi (Lampre) 

16. Chris Anker Sørensen (Fortueno)

Samlet:

1. Arthus Vichot (FDJ)
2. Jesus Herrada (Movistar)
3. Diego Ulissi (Lampre) 
4. Julien Simon (Cofidis)
5. Petr Vakoc (Etixx – Quick Step)

16. Chris Anker Sørensen (Fortueno) + 0:09

Opdateres

Brækket kraveben slutter franskmands sæson

Posted on: september 13th, 2014 by NH

Arthur Vichot må desværre erkende, at 2014-sæsonen for hans vedkommende er slut.

Den stærke franskmand styrtede i nat i GP Quebec, efter at have været i karambolage med landsmanden Tony Gallopin.

FDJ-rytteren kolliderede med Gallopin i spurten, blot 150 meter fra mål. Mens Gallopin fortsatte og tog løbets niendeplads, røg Vichot i asfalten, med et brækket kraveben til følge.

Ifølge Vichots holdkammerat, Yoann Offredo, er kravebenet brækket fire steder, og sætter derfor en øjeblikkelig stopper for resten af franskmandens sæson.

Arthur Vichot var ellers udset en plads i Frankrigs VM-trup, efter et godt klassement i Tour du Limousin og en tredjeplads i GP Ouest France-Plouay.