Posts Tagged ‘Baden Cooke’

Rytteragent: Har talt med Bjarne om nyt hold

Posted on: juli 6th, 2015 by Kristian Arnth

Den tidligere professionelle cykelrytter, Baden Cooke, som i dag er agent for en lang række ryttere i feltet bekræfter, at Bjarne Riis overvejer muligheden for at starte et nyt cykelhold.

– Bjarne har talt med mig om muligheden for at etablere et nyt hold. Der er intet definitivt, men vi har talt om det. Bjarne har hverken bekræftet eller afvist, at han vil lave et hold, men han har sagt, at det er en mulighed, siger Cooke, der i øjeblikket har travlt med at lukke aftaler for sine ryttere, til Ekstra Bladet.

 Der er dog lang vej fra at lave aftaler med ryttere til rent faktisk at kunne etablere et nye hold. Der er mange flere ting, der skal på plads, og måske skulle Bjarne i virkeligheden have været endnu tidligere ude, hvis han skulle have haft et nyt hold klar til næste år. 

– Men lige netop med Bjarne er det måske noget andet. Han kan altid tiltrække gode ryttere, siger Cooke, der dog også mener, at man burde være i gang med at indgå aftaler med ryttere nu.

En fordel for Bjarne er, at han kender spillet bedre end de fleste, og at han har kæmpe erfaring med at drive og opstarte et hold. Det kan sagtens komme ham til gode nu.

– Han har været gennem hele processen før, så han ville formentlig kunne få licens hurtigere end en, der ikke har prøvet det. Jeg ved, at der er mulighed for, at Riis vil lave et hold, men jeg understreger, at jeg ikke ved, om det bliver til noget. Jeg har talt med ham om nogle ryttere, og jeg håber, det bliver aktuelt, slutter Baden Cooke.

Horner diskuterer fremtiden med 3 hold

Posted on: oktober 16th, 2014 by velo_admin

Selvom det kun er 13 måneder siden Chris Horner vandt Vuelta a España, er den 42-årige amerikaner atter i bekneb med at finde et nyt hold.

Situationen var den samme sidste år, hvor Lampre-Merida dog endte med at hente den aldrende stjerne til Italien. Siden har styrt, skader og sygdom flere gange holdt den amerikanske klatrer på sidelinjen, hvorfor Brent Copelands, Lampre-Meridas chef, også tidligere på måneden vurderede, at det var ”50/50” om Horner forblev blå og pink.

Chris Horners agent, den tidligere rytter Baden Cooke, ligger dog ikke på den lade side og håber på, en kontrakt kommer væltende ind gennem brevsprækken. I stedet har han været opsøgende i sin tilgang:

– Vi skrev først under i februar sidste år [2014], men jeg håber ærligt talt på at have noget på plads i slutningen af denne måned. Jeg banker på alle døre, fortæller australieren til Cyclingnews. Han afslører samtidig, at der lige nu tre hold med i opløbet om underskriften fra den ældste Grand Tour-vinder i historien

– Vi har snakket med to andre hold [udover Lampre] og vi er håbefulde i forhold til at finde ham et hjem. Vi snakker med et andet WorldTour-hold og et Pro Kontinental-hold, siger Cooke.

Cyclingnews snakkede også med Brent Copeland, der stadig vurderer chancen for at Horner forbliver hos Lampre til 50/50. Samtidig fortæller han dog, han personligt mener, at Horner fortjener endnu en sæson.

Tidligere Riis-rytter skal sikre Horner kontrakt

Posted on: januar 10th, 2014 by RBN

Den nye sæson står nu meget snart for døren, og sidste års vinde af Vuelta a España, står stadig uden kontrakt, så der er ikke så meget at sige til, at Chris Horner er ved at føle sig presset for at finde en ny arbejdsgiver, derfor har han hyret den tidligere australske sprinter Baden Cooke, til at hjælpe ham i jagten på en ny kontrakt.

– Hans tidligere agent (Michael Rutherford) var ikke i stand til at finde noget. Normalt er alting i forbindelse med kontrakter på plads længe før det her tidspunkt, men da Chris ringede til mig, sagde jeg at jeg gerne vil gøre det fordi, siden vi var holdkammerater, på mit allerførste professionelle hold, Mercury fra 2000 til 2001, har jeg altid vidst hvor god han er som cykelrytter. Han har været undervurderet indtil han vandt Vueltaen, men han har været en af de mest stabile mestre i de seneste ti år, udtaler Baden Cooke til Cyclingnews.

Baden Cooke stoppede som aktiv cykelrytter efter hans fjortende sæson som professionel, og opnåede blandt andet at vinde den grønne trøje i Tour de France, flere etape sejre i løb såsom Tour de Suisse, og endagsløb som Dwars door Vlaanderen. Han er dog endnu ikke certificeret UCI agent endnu.

– Indtil jeg består eksamen til september, arbejder jeg gratis og udelukkende på mundtlige aftaler med rytterne. Min karriere kommer hurtigere end jeg troede. Mange cykelryttere har kontaktet mig, men selvom jeg repræsentere den ældste rytter, så ligger min største vægt på de yngre ryttere. Jeg vil gerne tage unge australske ryttere med til Europa.

Dermed bliver det spændende at se, om den tidligere toprytter kan finde en arbejdsgiver til den forsvarende Vuelta a España rytter.

Tidligere Riis stjerne starter agentfirma

Posted on: december 16th, 2013 by AHJ

Baden Cooke afsluttede søndag karrieren ved et kriterium arrangeret til ære for ham i Melbourne. Australieren siger dermed farvel til en 14 år lang karriere, men han fortsætter i sporten.

– Jeg starter et management firma for cykelryttere i Monaco, hvor jeg bor, så jeg kommer stadig til at være til mange af løbene for at være i kontakt med rytterne og deres hold. Jeg har rigtig mange kontakter i cykelsporten, der er perfekte for sådan et slags job, og jeg glæder mig til det, siger han til Velonation.

Cooke skal dermed hjælpe cykelryttere med at få kontrakterne i hus, men vil også være behjælpelig med personlig støtte og erfaring efter en lang og succesfuld karriere i faget.

– Mit råd til unge ryttere er at træne klogt, men løbene skal stadig vindes på løbsdagen. Man skal forberede sig mentalt til løbene og føre sin plan ud i livet, for mange ryttere tænker kun på at træne kroppen, og så fejler de på løbsdagen, siger han.

Baden Cooke kørte en enkelt sæson på Team Saxo Bank i 2010 og har vundet den grønne trøje i Tour de France i 2003 samt etapesejre i flere af sportens største løb.

Baden Cooke er så godt som færdig

Posted on: november 2nd, 2013 by Ole Obitsø

Karrieren er med al sandsynlighed forbi for den australske sprinter Baden Cooke.

Orica-GreenEdge vil ikke forlænge kontrakten med den 34-årige rytter, efter han har kørt to sæsoner uden store resultater på holdet. Et lille håb findes på et andet hold for Cooke. Men det håb er så småt, at det nok var det for den tidligere vinder af Tourens grønne trøje.

– Jeg tror, at det stort set er forbi, siger Baden Cooke ifølge Cycling Central til Adelaide Advertiser.

– Jeg taler med et WorldTour-hold for tiden, men det er en meget lille chance, da der nok er 50 mand, som går efter den samme plads, siger Baden Cooke.

– Hvis det ikke lykkes, må jeg gå videre med den næste del af mit liv.

Sidste år stoppede Baden Cookes landsmand Robbie McEwen karrieren, imens også Stuart O’Grady har stoppet karrieren. Dermed er den stærkeste trio af australske sprintere i nyere cykelhistorie for alvor historie.

Vuelta-ryttere Twitteramok

Posted on: september 8th, 2013 by CL

Lørdagens vejr under 14. etape af Vuelta a Espana var ekstrem. En vekslen mellem regn, torden og temperaturer omkring frysepunktet bevirkede at 14 ryttere måtte udgå. Flere af de som igen idag er til start har siden igår taget bladet fra munden på Twitter. Nedenfor følger flere af de stærkeste reaktioner 

– Èn ting er køre, når det er vådt. En anden ting er at køre i tordensvejr i 2400 meters højde i fire graders varme. Endnu et bevis på, at vi er ligesom aberne i cirkus; cirkus = UCI, skriver Janez Brakovic på Twitter

Selvom lørdagens etape var ekstrem, frygter flere af  rytterne endnu mere søndag. Vejrudsigten melder om fortsat dårligt vejr, og rytterne skal køre 225 kilometer over fire kategori 1-stigninger. 

– Det var en af de koldeste, klammeste dage, jeg nogensinde har haft på en cykel. Den er i min top-6. I morgen (søndag, red.) har ingredienserne til at komme i top-3, skriver Orica GreenEdge’s Baden Cooke 

Lampre-Merida, Euskatel-Euskadi og Astana er de eneste mandskaber som i dette års Vuelta fortsat er fuldtallige. 
Du kan læse optakt til dagens etape her