Posts Tagged ‘Bane EM’

Mere EM-metal: Pedersen og Larsen vinder sølv i parløb

Posted on: oktober 22nd, 2017 by Breum

200 omgange og 20 spurter, var på programmet for 2 danske banetalenter, Casper Pedersen og Niklas Larsen, ved EM i parløb. Selvom der var flere stærke par til start, var der fine medaljechancer for det unge par.

Danskerne havde fået en fornuftig start, da Larsen hentede to point på den første spurt, hvor han bare sad med på hjul. En gruppe med Frankrig, Belgien, Polen, Holland, Rusland og Danmark fik kortvarigt hul. Det blev neutraliseret kort før den tredje spurt. Herefter angreb de belgiske seksdages-favoritter Moreno de Pauw og Kenny de Ketele, og her gik danskerne med. De andre par lukkede dem dog ned.

Ved den femte spurt tog Larsen andenpladsen, og de lå nu på en delt fjerdeplads. Polen rykkede op på førstepladsen, da de hentede en omgang med 114 omgange tilbage. Danskerne var en del af en frontgruppe med alle de store par pånær Spanien. Ved den niende spurt tog Pedersen to point.

Belgierne angreb ved halvvejspunktet, og de andre toppar, pånær Polen, gik med. Danskerne lå stadig på fjerdepladsen, mens Polen var suverænt i front. Feltet blev dog samlet kort efter, hvlket schweizerne udnyttede til at angribe før den 11. spurt. Schweizerne hentede en omgang, hvilket sendte dem op på tredjepladsen. 

Med 68 omgange til mål angreb Niklas Larsen, og de to hurtigt en halv omgang på feltet. Spanierne, franskmændene og hollænderne tog ansvaret i feltet. Danskerne vandt den 14. spurt, og feltet gik i stå. Danskerne vandt også den. 15. spurt, og kort efter lukkede de hullet til feltet og registreret en hentet omgang. Det sendte Danmark op på andenpladsen, et enkelt point bag det førende par fra Polen.

Med 44 omgange til mål angreb belgierne sammen med Frankrig, Tyskland og Irland. Spanierne lukede hullet med feltet på hjul. Spanierne angreb kontra med det samme, og Belgien svarede ig og fik kontakt med Spanien på mere end én måde. Da de Pauw kørte forbi den udskiftede Sebastian Mora, slog han lidt op i banen og røg ned. Han var dog hurtigt på cyklen igen. Feltet fik kontakt til frontduoen med 26 omgange til mål.

Polen hentede et enkelt point ved den tredje sidste spurt, mens Frankrig rykkede op på førstepladsen. Danmark lå på tredjepladsen. Spanien angreb igen, og der var ikke rigtigt nogen reaktion fra feltet. Schweiz, Østrig og Irland angreb også.

Danskerne angreb med otte omgange til mål, og de fik kontakt med Schweiz, Østrig og Irland. Schwiez kørte fra forfølgergruppen og vandt den sidste spurt. Danmark tog tredjepladsen i spurten, og de rykkede dermed op på andenpladsen. Frankrig tog guldmedaljen, mens Polen tog den sidste medalje.

Dideriksen og Schmidt tæt på bronze ved EM i parløb

Posted on: oktober 22nd, 2017 by Breum

Det har været et par fantastiske dage for Danmark ved EM i banecykling i Berlin. To guldmedaljer og to sølvmedaljer er det blevet til indtil videre, og ved sidstedagens første disciplin var der endnu engang gode danske medaljechancer, da Trine Schmidt, der har taget to guldmedaljer ved EM, og landevejsstjernen Amalie Dideriksen dannede par ved parløbet. Her skulle tolv spurter over tredive kilometer afgøre, om Schmidt og Dideriksen kunne hentede endnu en medalje til Danmark.

Danskerne var meget opmærksomme og sad langt fremme fra start. De kom godt fra start, da Schmidt spurtede sig til andenpladsen i første spurt. Supersprinteren Kirsten Wild vandt anden spurt, og hollænderne kom op på seks point, mens Frankrig var i front med syv point.

Schmidt var med fremme igen ved tredje spurt, hvor hun hentede endnu en andenplads, og det danske par rykkede nu op på andenpladsen, et enkelt point efter Frankrig. Dideriksen fulgte flot op ved at vinde den næste spurt. Danskerne var nu i front. tre point foran Holland.

Briterne angreb fra feltet, og det lykkedes dem at tage en omgang, og de bragte sig kortvarigt i front. Kort efter hentede både Danmark, Italien og Holland også en omgang, og Schmidt/Dideriksen var tilbage i front.

Danskerne missede et skift, og det lykkedes dem ikke at komme helt frem til femte spurt, der blev vundet af briterne, der nu var a point med Danmark. Briterne fortsatte offensiven efter spurten, hvor de angreb med Ukraine. Storbritanien tog andenpladsen i syvende spurt, mens Danmark tog tredjepladsen. Nu var briterne i front, men der var kun et enkelt point ned til Danmark på andenpladsen.

Holland og Danmark arbejdede godt sammen i feltet, og briterne blev hentet igen. De vandt dog spurten, mens danskerne kun hentede et enkelt point – de var nu seks point efter. Irland, der lå på femtepladsen, angreb med 35 omgange igen. Der var ikke enighed blandt forfølgerne, og irerne hentede en omgang, hvilket bragte dem op på førstepladsen.

Danskerne fik ikke point i tiende spurt, og de røg ned på femtepladsen. Kort efter slap de dog afsted med briterne og irerne, og de fik andenpladsen i den næste spurt. De var nu tre point fra bronzen. 

Briterne angreb før sidste spurt. Holland lukkede hullet med Danmark på hjul. Briterne vandt sidste spurt foran Holland og Danmark. 

Med sejren i den sidste spurt tog Storbritannien guldet foran Irland og Holland, mens Danmark fik en fjerdeplads, sølle tre point fra bronzen.

Fire point fra sejren: Niklas Larsen vandt sølv i titelforsvar

Posted on: oktober 22nd, 2017 by Breum

Den danske talent Niklas Larsen stillede i går til start ved EM i pointløb som forsvarende vinder. Den unge dansker var tæt på at gentage sidste års bedrift, men selvom han viste stor angrebslyst og højt niveau, var det ikke nok til at fravriste polske Alan Banaszek guldet. 

Polakken kom perfekt fra start, da han vandt løbets to første spurter. Larsen lå godt til, og han var med i flere angreb, blandt andet omkring femte spurt, hvor han hentede et enkelt point. Den angrebslystne kørsel gjorde også, at Larsen vandt den niende spurt.

Inden den tiende spurt slap LArsen afsted sammen med Banszek, tyske Maimillian Beyer og græske Christos Volikakis. De fire ryttere fandt ind i et godt samarbejde, og de hentede en omgang på feltet. Det sendte Larsen op på andenpladsen i løbet, men der var stadig et stykke op til Banaszek.

Larsen fortsatte med at hente point i de efterfølgende spurter, og han var dermed tæt på at sikre sig sølvet. Flere ryttere tog dog en omgang hen mod løbets afslutning, og de kom dermed med i kampen om podiets næstøverste trin.

I sidste spurt dækkede Larsen sin nærmeste rival, Beyer, perfekt, og da han slog tyskeren i spurten, sikrede han sig sølvmedaljen. Der var dog ingen, der kunne røre Banaszek, der vandt guldet med fire point ned til Larsen, mens Beyer tog bronzen.

Niklas Larsen danner i dag et stærkt par med Casper Pedersen, når de to talentfulde danskere skal kæmpe om sejren i parløbet. 

To guldmedaljer på to dage: Trine Schmidt vandt EM i scratch

Posted on: oktober 22nd, 2017 by Breum

Lørdag var danske Trine Schmidt endnu en gang i aktion ved EM i banecykling. Her skulle hun i disciplinen scratch forsøge at følge op på hendes sejr i pointløbet dagen forinden – og danskeren viste nok engang enorm styrke.

[REL2]

Da næsten halvdelen af det ti kilometer lange løb var kørt, fik en gruppe bestående af Tetyana Klimchenko (Ukraine), Evgenia Augustinas (Rusland) og Lydia Gurley (Irland) revet sig løs fra feltet. Kort efter kørte Schmidt alene op til trioen.

Frontkvarteten i et par omgange med en halv omgangs forspring, men tæt på løbets afslutning hentede de forfølgerne med en omgang. De fire skulle dermed kæmpe om sejren, og i spurten var Schmidt ganske enkelt suveræn, da hun slog hul til sine konkurrenter. Danskeren tog dermed sin anden guldmedalje på to dage, mens Klimchenko og Augustinas tog henholdsvis sølv og bronze.

Schmidt skal også i aktion i dag, hvor hun stiller til start i parløbet med Amalie Dideriksen, der i går blev nr. 11 i omnium.

 

EM-sølv til Julius Johansen

Posted on: oktober 20th, 2017 by nfriis

Fredag aften kørte Julius Johansen endnu en medalje hjem til Danmark EM i banecykling i Berlin. Danskeren sikrede medaljen i disciplinen omnium.

Julius Johansen gik ind ind til den sidste afdeling, pointløbet, som førende rytter og langt hen ad vejen var det en kamp mellem Johansen, franske Benjamin Thomas og spanske Alberte Torres.

Men på den sidste, afgørende spurt, endte spanieren med at tage guldmedaljen med hjem. Julius måtte "nøjes" med sølvmedaljen, mens Benjamin Thomas tog bronzen.

Julius Johansens præstation er bare endnu mere imponerende, når man ser det i lyset af, at danskeren stadigvæk er juniorrytter og altså stillede op mod eliten. 

EM i banecykling fortsatter de næste par dage, hvor flere danskere skal i aktion.

Trine Schmidt vinder EM i pointløb

Posted on: oktober 20th, 2017 by nfriis

EM i banecykling foregår i disse dage i Berlin. Mesterskaberne åbnede i går, men vi skulle ikke længere hen end til andendagen, før Danmark fik medaljer – og det endda af det fineste karat!

Trine Schmidt blev europamester i pointløbet, da hun total dominerede store stjerner som Kirsten Wild. Starten var lettere passiv fra danskerens side, hvor hun sparede kræfterne og lod sine konkurrenter få vind på næsen. Men efter 30-35 omgange, tog hun sagen i egen hånd.

To gange undervejs formåede Trine Schmidt at hente feltet med en omgang, samtidig med at hun også blandede sig i de indlagte spurter – danskeren var simpelthen hamrende godt kørende!

Senere i dag skal Julius Johansen i aktion, når der skal køres Omnium.

 

EM-guld til Niklas Larsen

Posted on: juli 22nd, 2017 by JK

Danmark har fået en ny europamester. Niklas Larsen vandt i går guld ved pointløbet i U23-EM.

Niklas vandt fem af de 16 spurter. Samlet vandt han med 103 point. På andenpladsen kom Ethan Hayter på 76 point, og Mark Downey på tredjepladsen med 72 point.

Derudover vandt Amalie Dideriksen sølv i damernes pointløb. Hun lagde fint fra start, hvor hun vandt flere af de første spurter. Hun kom dog bagud på point til sidst og måtte takke med en sølvmedalje.

Folsach Europamester i derny pace

Posted on: november 1st, 2016 by NH

Cascper Folsach vandt her til aften EM i derny pace.

Den kommende Giant Scatto-rytter hentede sine modstandere med flere omgange og vandt i suveræn stil, med to omgange til hollandske Jesper Asselman og østrigske Andreas Graf.

– Taktikken var at ligge hårdt fra land, og ryste de andre. Og det lykkedes jo helt perfekt. Det var fantastisk at vinde foran så mange tilskuere på hjemmebane, forklarede Folsach efterfølgende.

Ved samme stævne viste Marc Hester, at han for alvor har fundet 6-dagesformen, ved først at vinde DBCs klassiske 10 km. mesterskab og siden vinde dagens parløb over 30 km., sammen med Casper Pedersen.

Frankrig topper medaljelisten ved bane-EM

Posted on: oktober 24th, 2016 by JK

Søndag blev den sidste medalje uddelt ved de europæiske banemesterskaber 2016 i Frankrig. Her blev værtsnationen den helt store vinder, med syv medaljer – tre af guld, en af sølv og tre af bronze. Både Storbritannien og Holland hentede otte medaljer, dog kun to af guld og derfor lavere rangeret end Frankrig.

Det blev kun til en enkelt medalje til Danmark, da 19-årige Niklas Larsen vandt herrernes pointløb. Danmark sluttede på en samlet 13. plads.

Medaljeoversigt:

1. Frankrig, 7 (3 guld, 1 sølv, 3 bronze)

2. Rusland, 5 (3 guld, 1 sølv, 1 bronze)

3. Storbritannien, 8 (2 guld, 4 sølv, 2 bronze)

4. Holland, 8 (2 guld, 2 sølv, 4 bronze)

5. Spanien, 4 (2 guld, 1 sølv, 1 bronze)

6. Schweiz, 3 (2 guld, 1 sølv)

7. Litauen, 4 (2 guld, 2 bronze)

8. Belgien, 6 (1 guld, 3 sølv, 2 bronze)

9. Polen, 5 (1 guld, 3 sølv, 1 bronze)

10. Italien, 3 (1 guld, 2 sølv)

11. Ukraine, 3 (1 guld, 1 sølv, 1 bronze)

12. Tjekkiet, 3 (1 guld, 2 bronze)

13. Danmark, 1 (1 guld)

14. Tyskland, 3 (2 sølv, 1 bronze)

15. Grækenland, 1 (1 sølv)

16. Hviderusland, 1 (1 bronze)

16. Irland, 1 (1 bronze)

Magtdemonstration: Niklas Larsen henter EM-guld

Posted on: oktober 22nd, 2016 by JC

19-årige Niklas Larsen var helt i særklasse, da EM i pointløb blev afgjort i Frankrig her til aften. Danskeren nuppede Danmarks første medalje ved EM.

Niklas Larsen, der aldrig for alvor har prøvet sig selv af i et pointløb, var knusende suveræn. Med 40 omgange tilbage af løbet havde Niklas Larsen hentet hele tre omgange på feltet, og han havde mere eller mindre elimineret alle andre konkurrenter end Kenny de Ketele fra Belgien.

Ikke alene tog han omgange, som det passede ham. Han kontrollerede også konkurrenterne og lukkede hullerne, når det var nødvendigt. Der var tale om en decideret magtdemonstration.

Med omkring 15 omgange tilbage, var Niklas Larsen i offensiven igen. Danskeren blev mødt af klapsalver fra de fremmødte franske fans. Det lykkedes ham dog ikke, at tage en fjerde omgang på feltet.

Niklas Larsen var også en del af holdforfølgelsesholdet, der tidligere på året vandt bronze under både VM og OL.

Resultat
1 Niklas Larsen (Danmark) 83 point
2 Kenny de Ketele (Belgien) 53 point
3 Raman Ramanau (Hviderusland) 36

Overblik: Resultater fra EM i banecykling 2016

Posted on: oktober 22nd, 2016 by JC

EM i banecykling er i fuld gang, og Danmark har både kørt holdforfølgelse og haft Casper Pedersen i gang med omnium. Her følger en resultatoversigt fra de første par dage i Frankrig:

Holdsprint – mænd:
GULD: Polen 
SØLV: Storbritannien
BRONZE: Tyskland 

Holdforfølgelse – mænd:
GULD: Frankrig
SØLV: Italien
BRONZE: Storbritannien
5. plads: Danmark (Niklas Larsen, Frederik Rodenberg Madsen, Casper Pedersen, Casper von Folsach)

1 km på tid – mænd:
GULD: Quentin Lafargue (Frankrig) 1:00.685
SØLV: Erik Engler (Tyskland) 1:00.807
BRONZE: Tomas Babek (Tjekkiet) 1:00.966

Scratch – mænd:
GULD: Gael Suter (Schweiz)
SØLV: Adrian Teklinski (Polen)
BRONZE: Wim Stroetinga (Holland)

Udskilningsløb – mænd:
GULD: Loic Perizzolo (Schweiz)
SØLV: Christos Volikakis (Grækenland)
BRONZE: Jiri Hochmann (Tjekkiet)

Omnium – mænd:
GULD Albert Torres (Spanien) 126
SØLV: Gael Suter (Schweiz) 123
BRONZE: Benjamin Thomas (Frankrig) 114
5. plads: Casper Pedersen (Danmark) 106

Holdsprint – damer:
GULD: Rusland
SØLV: Spanien
BRONZE: Litauen

Holdforfølgelse – damer:
GULD: Italien
SØLV: Polen
BRONZE: Storbritannien

Individuel forfølgelse – damer:
GULD: Kate Archibald (Storbritannien)
SØLV: Justyna Kaczkowska (Polen)
BRONZE: Anna Turvey (Irland)

500 meter på tid – damer:
GULD: Daria Shmeleva (Rusland)
SØLV: Pauline Grabosch (Tyskland)
BRONZE: Anastasiia Voinova (Rusland)

Pointløb – damer:
GULD: Kirsten Wild (Holland)
SØLV: Jolien D'Hoore (Belgien)
BRONZE: Katarzyna Pawlowska (Polen)

Scratch – damer: 
GULD: Ausrine Trebaite (Litauen)
SØLV: Elinor Barker (Storbritannien)
BRONZE: Kirsten Wild (Holland)

Udskilningsløb – damer:
GULD: Kirsten Wild (Holland)
SØLV: Katie Archibold (Storbritannien)
BRONZE: Laurie Berthon (Frankrig)

Dansk banelandshold klar til EM

Posted on: oktober 19th, 2016 by Kristian Arnth

Mens landevejssæsonen er ved at gå på hæld, så kan vi se frem til en masse gode cykelløb på banen henover vinteren. Allerede i dag starter EM, der i år afholdes i Paris, og fire danske OL-deltagere er klar. 

Det drejer sig naturligvis om fire ud af de fem danskere, der kørte bronzemedaljerne i hus i 4.000 meter holdforfølgelse ved OL i Rio, nemlig Niklas Larsen, Frederik Rodenberg, Casper Pederen og Casper Folsach. 

– Forberedelsen hernede er gået fint og rytterne har kørt nogle fornuftige tider på banen. De er dog ikke i topform da de alle har holdt en del pause efter OL, så vi har lidt svært ved at vurdere hvilke placeringer vi kan opnå, fortæller banelandstræner Casper Jørgensen til Cyklingdanmark.dk. 

Det er dog ikke kun i holdløbet, at danskerne skal i aktion. Vi har også deltagere med i omnium, fire kilometer individuel forfølgelse, pointløb og parløb. Herunder finder du oversigten over, hvem der skal i aktion i hvad, samt hvornår de forskellige discipliner afholdes. 

Onsdag
Kvalifikation 4000 meter holdløb: Niklas Larsen, Frederik Rodenberg, Casper Pedersen og Casper Folsach.

Torsdag
Evt. 1. Runde og Finaler 4000 meter holdløb: Niklas Larsen, Frederik Rodenberg, Casper Pedersen og Casper Folsach.

Fredag
Omnium: Casper Pedersen.

Lørdag
4 kilometer individuelt: Niklas Larsen og Casper Folsach.
Pointløb: Niklas Larsen.

Søndag
Parløb: Casper Folsach og Frederik Rodenberg.

Bane EM kan følges live på TV2 Sport allerede fra i aften, hvor 4000 meter holdløbets kvalifikation kan følges fra kl. 23:15. 

Italiensk ikon kommer til Ballerup Super Arena

Posted on: oktober 18th, 2016 by MJ

Han har været professionel i 15 år, og nu skal det italienske stil-ikon forsøge at gøre sig gældende i Ballerup Super Arena. Det er ikke hvem som helst, der dukker på. Pozzato har tidligere vundet Milano – San Remo, Tour de France og et par af de mindre brostensklassikere. 

Arrangørerne bag DM i dernypace fortæller så i dag, at han er klar til start, og det er et stort scoop, de har gjort sig. Han vil komme som en del af det italienske landshold. Udover at være en god cykelrytter, så har Pipo Pozzato udmærket sig ved at være et stilikon og definitionen af lirens. 

Sportslige ansvarlige Jimmi Madsen, der selv vandt løbet i 2000 udtaler:

– Det er super fedt med en så stor profil til start i vores EM-stævne. Jeg håber, det kan lokke endnu flere tilskuere ud i arenaen. Det bliver helt sikkert et spektakulært arrangement.

Mørkøv jagter ny EM-triumf

Posted on: september 28th, 2016 by Kristian Arnth

Når der den 1. november skal afvikles EM i Dernypace i Ballerup, så bliver det med deltagelse af en tidligere dansk europamester i disciplinen. Riwal-Platform rytteren Jesper Mørkøv er nemlig tilbage for at genvinde sin titel fra 2014, der ligeledes blev bragt i hus i Ballerup Super Arena. 

– Efter at have vundet i 2014 med Rene Dupont kører jeg selvfølgelig for at vinde igen i år. Men dermed ikke sagt at det bliver let. Jeg ramte lige præcis plet med form og timing i 2014, og da jeg er sikker på, at feltet bliver super skarpt igen i år, kræver det, at jeg rammer plet igen. Men jeg og min pacer Dan Schwartz vil gøre alt for at snuppe titlen, og så må vi se om det er nok, lyder det fra Jesper Mørkøv i en pressemeddelelse.

At feltet bliver skarpt, hersker der slet ingen tvivl om. Udover at yderligere et par stærke danskere forventes til start, så vil en lang række internationale navne også være at finde i Ballerup. 

– De forskellige europæiske forbund er begyndt at melde ind med, hvem der kommer til Ballerup, og det ser virkelig spændende ud. Vi får helt sikkert en spændende cykeldag i Ballerup den 1. november, fortæller Jimmi Madsen fra DBC, der fungerer som løbschef for EM-stævnet.

Billetter til stævnet den 1. november kan købes via Eventbilletter på bikenrun.dk.

Allerede den 13. oktober bliver der dog også kørt Dernypace i Ballerup, når der afholdes generalprøve på EM. Efterfølgende vil de tre danske deltagere til EM-stævnet blive udtaget.

Dansk omnium EM-sølv!

Posted on: oktober 18th, 2015 by mikkel

Amalie Dideriksen tog i dag et stort skridt ind i de voksnes rækker.

Første-års senior formåede således at blive nummer to i omnium-disciplinen ved EM i Grenchen, Schweiz efter Laura Trott. Briten var ganske suveræn, og med hendes 231 point kom ingen tæt på at vælte den olympiske mester af tronen som Europas omnium-dronning. Med 195 var Dideriksen dog tættere på end nogen anden.

Dermed kan den unge dansker glæde sig over sin første EM-medalje som professionel, og det endda uden at det rigtig blev tæt. Litauiske Ausrine Trebaite blev nemlig nummer tre, men hun var ti point efter, hvilket var en placering hun sikrede sig i det afsluttende pointløb. Her spillede Dideriksen også en hovedrolle, da hun sammen med Trott på et tidspunkt tog en omgang på feltet.

Amalie Dideriksen startede også dagen på podiets midterste trin, og takket være solide indsatser i 500 meter og flyvende omgang på tid, formåede hun at fastholde sin topplacering. Paradoksalt nok, blev Dideriksen faktisk kun nummer otte på 500 meteren, selvom hun satte ny dansk rekord 36.621”. Ved den flyvende omgang blev det omvendt til en sjetteplads.

Men alt i alt blev det altså til 195 fordelt på de seks discipliner, hvilket sikrer den 19-årige dansker en flot og fortjent sølvmedalje. Det bringer den danske EM-total op på tre, efter at Lasse Norman Hansen tidligere ligeså har taget en sølvmedalje ved herrernes omnium-løb, mens 4000 meter holdet sikrede sig en bronzemedalje i torsdag.

Norman taber guldet efter dramatisk duel

Posted on: oktober 17th, 2015 by VH

Lasse Norman Hansen kunne næsten smage guldet, da han her til aften var i ilden ved europamesterskaberne i banecykling i favoritdisciplinen, Omnium. Norman og forhåndsfavoritten Elia Viviani fra Italien lå og dystede side om side løbet igennem indtil afslutningen, som på dramatisk vis blev afgjort med mindst mulig margin. 

Lasse Norman tog ellers føringen efter en solid forcering med 45 omgange tilbage. Inden løbets sidste to spurter lå den olympiske guldvinder i spidsen med blot to point til Viviani og fire point til britiske Jonathan Dibben. 

I sidste og afgørende sprint fandt danskeren Vivianis hjul, men de mange omgange havde efterhånden sat sine spor i Normans lår, der til stor ærgelse kunne se italieneren smutte ind på tredjepladsen i spurten og dermed snuppede de to altafgørende point i kampen om guldet.

Vivianis tredjeplads var akurat nok til at bringe pointlighed i regnskabet mellem de to på løbets førsteplads. Guldet gik dog desværre for Norman og den danske lejr til italieneren, som vinder på reglen om, at den bedst placerede i sidste spurt vinder i tilfælde af pointlighed.

Selvom Norman har lov til at ærge sig gul og blå, er det indiskutabelt en klasse præstation.

EM i Banecykling, Omnium, Pointløb, 6/6 disciplin.
1 Elia Viviani (Italien) 191 point
2 Lasse Norman Hansen (Danmark) 191 point
3 Jonathan Dibben (England) 188 point 

Norman Hansen med i medaljekampen ved EM

Posted on: oktober 17th, 2015 by NH

Lasse Norman Hansen ligger på en samlet 5. plads ved EM i Omnium.

I går blev de første tre discipliner kørt, hvor det blev til 10. plads i scratch, 2. plads i 4000 meter forfølgelsesløb og 5. plads i udskilelsesløb.

Danskeren ligger 10 point efter førende Viktor Manakov fra Rusland, forud for de resterende tre discipliner, som køres i dag, og har derfor fortsat gode chancer for en medalje.

Stillingen i Omnium
1 Viktor Manakov (Rusland) 102
2 Elia Viviani (Italien) 98
3 Ramon Tsishkou (Hviderusland) 96
4 Tim Veldt (Holland) 94
5 Lasse Norman Hansen (Danmark) 92

Casper Pedersen: Det var alt eller intet

Posted on: oktober 17th, 2015 by MJ

Alt var utrolig tæt på at gå op i en højere enhed, da 19-årige Casper Phillip Pedersen skulle køre EM i pointløb, men da ingen ville eller kunne hente det sidste udbrud, så røg den unge dansker helt ned ad medaljeskamlen. Du kan læse mere om løbets forløb her

Det er selvfølgelig stadig et utrolig flot resultat, men det er svært at glæde sig over, når man var så tæt på fortæller han til Cykelmagasinet: 

– Det er lidt skuffelse, for hen ad mod slutningen, der gik jeg efter guldet. Så det var alt eller intet og så endte det med intet, så lidt skuffet, men hvis jeg skal tænke på det rationelt set, så er jeg tilfreds med, at jeg har niveauet og kan køre med i toppen, udtaler bane-talentet til Cykelmagasinet.dk

Pointløb kan til tider være en ekstremt rodet affære, men den unge dansker var hele tiden klar over, hvordan stillingen så ud: 

– Jeg havde igennem løbet et ret fint overblik, synes jeg. Jeg holdte også øje med resultattavlen, for det kan være ret forvirrende tit, hvem der har hvor mange point og sådan noget. Jeg vidste godt, at Schweizeren kunne tage min bronze, hvis han vandt spurten, så ville vi komme af point til sidst.

På trods af risikoen for at miste en medalje, så havde Riwal Platform rytteren hele tiden blikket rettet mod podiets øverste trin: 

– Jeg havde lidt håbet på, at franskmanden tog ansvaret til sidst og lukkede det. Jeg havde nemlig siddet over de sidste par spurter, så jeg kunne have vundet spurten i feltet og dermed gået forbi dem alle sammen og taget guldet. Det var lidt det, der var min taktik… Som så ikke rigtig lykkedes, selvom schweizeren så ret kold ud til sidst. 

Der var måske ikke mange, der havde set det for sandsynligt med en guldmedalje, men det var en selvsikker rytter, Danmark havde til start i Schweiz: 

– Jeg har ikke før kørt pointløb på den her måde, jeg har altid kun kørt dem i omnium, men i omnium har jeg også kørt mod mange af de her navne, hvor jeg har i pointløbet kørt som en af de bedste. Jeg har kunnet fornemme, at det var en af mine spidskompetencer i omnium, så jeg gik ind til det og vidste godt, at hvis jeg rammer den, og jeg har gode ben, og det hele flasker sig, så kan jeg godt køre med om medaljerne. Det vidste jeg godt inden starten, men jeg gik ind til det med respekt for opgaven, for det er virkelig en svinehård disciplin, og der kan ske så meget undervejs.

Han har dog også allerede en medalje fra holdforfølgelsesløbet, og han har endnu en chance, når han i morgen skal køre 4 kilometer individuelt forfølgelsesløb, hvor vi dog ikke skal forvente, at han kører med om guldet: 

– 4 kilometeren er faktisk min dårligste disciplin. Jeg kører den udelukkende for at træne disciplinen i forhold til at blive en bedre omnium-rytter, så jeg kører på skema for at få noget løbserfaring. For det er meget med at køre efter skemaet og disponere mine kræfter. Mit mål i morgen er faktisk bare at få noget mere erfaring, også fordi at jeg har kørt et hård løbsprogram, og der er nogle rigtig stærke typer, så jeg regner ikke engang med at gå op top-10, griner han

 

 

4. plads til Casper Pedersen i pointløb

Posted on: oktober 16th, 2015 by MJ

(Nedest i artiklen er der en kort opsummering af reglerne i pointløb) 

Casper Phillip Pedersen var godt med fra start, og han vandt også en af de første indlagte spurter. Der blev kørt hårdt og taktisk, og der var ikke nogen, der var i stand til at tage en omgang i løbets indledende fase. 

Han vandt også endnu en spurt, og var dermed med helt fremme i front af løbet på en delt førsteplads, men der var stadig langt til mål. Med 80 omgange tilbage vandt han en spurt og var alene i front af løbet. 

Casper Pedersen var med i alt, hvad der rørte sig og viste ekstremt overblik og modenhed på trods af sine 19 år. Man frygtede dog lidt, at de andre ville begynde at køre på ham. Franskmanden Thomas vandt efterfølgende et par spurter og tog fronten med danskeren på andenpladsen. 

Polakken med det mundrette navn Pszczolarski tog en masse point i et udbrud og tog føringen og vandt løbet, mens at schweizeren Imhof kom op på samme pointtal som Casper Pedersen, hvilket betød at han tog bronzemedaljen, da den sidste spurt tæller mest. 

Casper Pedersen var også med det hold, der vandt bronze i holdforfølgelsesløb tidligere på ugen, og han er tidligere juniorverdensmester i omnium. 

Vi kommer snart med en reaktion fra Casper Pedersen. 

Resultat:

1 Wojciech Pszczolarski (Polen) 24 point
2 Bejamin Thomas (Frankrig) 21 point) 
3 Claudio Imhof (Schweiz) 19 points
4 Casper Phillip Pedersen (Danmark) 19 points

Reglerne:

I pointløb handler det naturligvis om at få flest point. Spurterne giver 5, 3, 2 og 1 point, mens at en vunden omgang giver 20 point. Ved pointlighed tæller den bedste placering i den sidste spurt. 

 

Lars Bonde: Tilbage i verdenseliten

Posted on: oktober 16th, 2015 by MJ

Cykelmagasinet havde en snak med Lars Bonde, sportschef hos DCU, der er nede til EM i Schweiz, hvor han kunne se 4 kilometerholdet tage en bronzemedalje: 

– Dels er bronzemedaljen dejlig, som du siger, men jeg synes også tiderne, og især efter VM-præstationen fra Frankrig, hvor vi blev nummer 11 og kørte rigtig skidt, hvor folk satte spørgsmålstegn ved, om vi stadig havde klassen. Derfor er det rigtig rart at komme tilbage på den her måde, og vi synes også, at der er stadig masser af muligheder for forbedringerne på alle mulige områder, siger han til Cykelmagasinet.dk

– Det er rart at være på en eller anden måde tilbage i verdenseliten, hvilket jeg synes den her præstation bringer os. Metal er ekstra fedt, men også hele måden den blev vundet på, og de tider vi har kørt har været rigtig fine. 

Holdet kan dog stadig forbedres frem mod OL, så selvom de danske ryttere fik bronze, så skal de ikke føle sig alt for sikre på pladsen:

– Det er heller ikke lukket endnu, vi har mange spændende emner derhjemme, som er inde og gøre kampen om pladserne stridig. Vi har også gamle kendinge, Folsach er lige nu af holdet, og han vil rigtig gerne tilbage, Niklas Larsen og Frederik Rodenberg, to helt unge fremadstormende ryttere, så der er god kamp om pladserne. Julius Johansen kan ikke nå det i den her OL-cyklus, men med henblik på Tokyo i 2020 ser det også rigtig godt ud.  

Amalie Dideriksen nr. 6 i pointløb

Posted on: oktober 15th, 2015 by Kristian Arnth

Amalie Dideriksen var den danske deltager i kvindernes pointløb torsdag aften. Dideriksen har vundet et hav af mesterskaber på banen, og det var derfor svært ikke at have høje forventninger til danskeren.

Det blev dog Pawlowska (Polen) som løb med guldet foran Delzenne (Frankrig) og Pohl (Tyskland), som alle tog én eller flere omgange i løbet af det 100 omgange lange løb.

Amalie Dideriksen lagde godt ud med en sejr i den første spurt, og hun vandt desuden også den ottende spurt. Desværre vandt hun ikke en omgang undervejs, og hun måtte derfor nøjes med at køre om de resterende placeringer.

For at vinde pointløb gælder det, ikke så overraskende, om at indsamle flest point. Det kan enten gøres ved at køre i top-4 i de indlagte spurter, som kommer undervejs, eller ved at tage en omgang på resten af feltet. Der gives 5, 3, 2 og 1 point i de indlagte spurter, mens man får 20 point for at tage en omgang. 

Beskeden dansk placering i scratch

Posted on: oktober 15th, 2015 by Kristian Arnth

Casper Folsach repræsenterede her til aften Danmark i scratch løbet på banen i Grenchen, Schweiz. Det var på forhånd svært at spå om resultatet, men på en god dag var en dansk medalje helt sikkert inden for rækkevidde. 

Folsach kørte da også et flot løb, og særligt i starten var han meget aktiv. Desværre kom han ikke med, da en gruppe cirka halvvejs i løbet tog en omgang på resten af feltet, og han kom derfor en omgang bagefter de førende ryttere. 

Med omkring 15 omgange tilbage af scratch løbet tog endnu en gruppe en omgang på feltet. Heller ikke her kom Folsach med, men det gjorde til gengæld spanieren Sebastian Mora Vedri, som også tog en omgang tidligere, og han lagde sig dermed alene i front. 

Folsach forsøgte sig med flere fremstød mod slutningen, men hver gang blev han lukket, og flere kørte kontra. Derfor måtte han også nøjes med en lidt beskeden 19. plads. Mora Vedri (Spanien) vandt, Marguet (Schweiz) blev toer mens Teklinski (Polen) blev treer.

Scratch på banen minder meget om et normalt cykelløb på landevejen. Det gælder helt enkelt om at komme først i mål, og det er derfor en kæmpe fordel, hvis man kan tage en omgang på resten af feltet, så man bringer sig selv en hel omgang foran de andre. 

EM bronze til 4000 meter holdet

Posted on: oktober 15th, 2015 by Kristian Arnth

Lasse Norman, Rasmus Quaade, Casper Pedersen og Daniel Hartvig kvalificerede sig ved middagstid i dag til bronzefinalen i 4000 meter på tid, hvor Frankrig var modstanderne. 

På trods af at danskerne slog Frankrig med næsten to sekunder i første runde, så kunne man ikke vide sig sikker på bronzemedaljen, da flere af holdene ved middagstid ikke kørte sig fuldt ud.

Danskerne kørte dog endnu en meget flot tid her til aften, denne gang 3:57:930, som på trods af, at den var en smule langsommere end i første runde, var nok til at slå franskmændene, der kørte lidt over et sekund langsommere.

Der var tæt løb undervejs, og det var først, da en af Frankrigs ryttere til sidst tabte hjulet på sine holdkammerater, at man kunne vide sig sikker på medaljen. 

Storbritannien anført af Sir Bradley Wiggins tog sig som forventet af guldmedaljen, mens Schweiz vandt sølv.

Kanontid af Danmark – klar til bronzefinale

Posted on: oktober 15th, 2015 by Kristian Arnth

De 4 danske deltagere i dag, Lasse Norman, Rasmus Quaade, Casper Pedersen og Daniel Hartvig, skulle op mod italienerne, som kvalificerede sig på en ottendeplads. Det var dog forventet, at begge hold ville forbedre tiderne i dag, og det gjorde de bestemt også.

Selvom italienerne forbedrede deres tid betragteligt, så var danskerne suveræne i tiden 3.56.960, som faktisk var den andenhurtigste tid i første runde.

Denne tid viste sig som værende god nok til at sikre danskerne en plads i bronzefinalen i aften, hvor de skal køre mod Frankrig. 

Storbritannien og Schweiz mødes i finalen. 

4000 meter holdet videre ved EM

Posted on: oktober 15th, 2015 by NH

Med en femteplads i kvalifikationen er Danmark videre ved EM i 4000 meter holdløb.

Holdet bestående af Lasse Norman Hansen, Casper Pedersen, Rasmus Quaade og Mathias Møller Nielsen kørte i tiden 4.02,319, tiltrods for at Møller Nielsen undervejs måtte slippe sine holdkammerater.

Den danske tid blev kun overgået af Rusland, Frankrig, Schweiz og Storbritannien, der anført af Bradley Wiggins tog en sikker førsteplads.

Første runde af 4000 meter holdløb køres senere i dag, mens finalerne afholdes i aften. Begge løb vises live i tv, du kan se hvor, lige her.

Resultat – kvalifikation til 4000 m. holdløb
1 Storbrittanien 3.57,277
2 Schweiz 3.59,026
3 Frankrig 4.00,735
4 Rusland 4.01,152
5 Danmark 4.02,319