Posts Tagged ‘Belgien Rundt’

Campenaerts vinder i Belgien foran Andreas Kron

Posted on: juni 15th, 2019 by velo_admin

I dag skulle feltet i Belgien Rundt ud på 151 kilometer, der lignede en typisk ardenner-klassikker med masser af små og stejle stigninger undervejs. Andreas Kron kom med i dagens udbrud, hvor der også var deltagelse af Quienten Hermans (Telenet Fidea Lions), Gianni Marchand (Cibel) og Victor Campenaerts (Lotto-Soudal). Bagved forsøgte Quickstep at holde udbruddet i snor og kort før sidste stigning var forspringet omkring et halv minut. Herefter angreb Tim Wellens (Lotto-Soudal) og han hentede udbruddet, men Kron og Campenaerts hang på. Med kom også stortalentet Remco Evenepoel (Quickstep), der var i førertrøjen. Wellens blev sat, da Evenepoel angreb efterfølgende, men Kron og Campenaerts gav ikke op. Da det skulle afgøres på målstregen, var det Campenaerts, der var hurtigst, men Andreas Kron tog andenpladsen foran Evenepoel. 

<iframe src="https://www.facebook.com/plugins/post.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Friwalreadynezcyclingteam%2Fposts%2F1908662722568259&width=500" width="500" height="804" style="border:none;overflow:hidden" scrolling="no" frameborder="0" allowTransparency="true" allow="encrypted-media"></iframe>

Topplacering til Norman i østrigsk temposejr

Posted on: maj 26th, 2017 by Kristian Arnth

Philippe Gilbert (Quick-Step) kunne som forventet ikke forsvare sin førertrøje på 3. etape af Baloise Belgium Tour, der bød på 13,4 kilometers enkeltstart. Til gengæld bød etapen på lidt af en overraskelse, da den østrigske enkeltstartsmester, Mattias Brändle (Trek-Segafredo), henviste verdensmesteren, Tony Martin (Katusha), til andenpladsen. 

Brändle tog en ganske suveræn sejr hele 14 sekunder foran Martin, mens cykelcross-stjernen Wout Van Aert tog tredjepladsen i samme tid. Det betød, at belgieren overtog førertrøjen fra Gilbert, der dumpede helt ned på fjerdedpladsen i klassementet, mens Martin og Brändle rykkede op på anden- og tredjepladsen.

Set med danske øjne endte enkeltstarten også rigtig godt, da Lasse Norman Hansen (Aque Blue Sport) viste sine tempoevner med en sjetteplads på enkeltstarten, 22 sekunder efter østrigeren. Dermed avancerede han til en femteplads i klassementet, 24 sekunder efter Van Aert, med to etaper tilbage af løbet. 

I morgen rykker løbet til Ans i Ardennerne, hvor det skal blive spændende at se, om danskeren kan hænge på og forsvare sin placering. 

<iframe width="640"   src="https://www.procyclingstats.com/widgets/pcsrace.php?id=173279&ref=blue&key=4c82762d79b787e0c73e0ab0366ecddb52e5d1dc" scrolling="YES" frameborder="0" height="356">

Belgien Rundt sluttede med hjemmesejr

Posted on: maj 29th, 2016 by Velomore

Efter gårsdagens kaotiske og afbrudte etape skulle der igen køres cykelløb i Belgien Rundt. Fjerde og sidste etape skulle afvikles, og denne blev afgjordt i en massespurt.

Her var Giant-Alpecins belgier, Zico Waeyten hurtigst og tog en suveræn sejr foran Fortuneo – Vital Concepts Daniel Mclay. 

IAM Cyclings Dries Devenyns forsvarede sin føring og vandt dermed løbet samlet.

 

Belgien Rundt fortsætter – Lotto trækker sig

Posted on: maj 29th, 2016 by mikkel

Der var vildt drama på gårsdagens etape i Belgien Rundt. To løbsmotorcykler kolliderede, hvilket gik udover 19 ryttere og endte med at sende 11 på hospitalet. Det fik arrangørerne til at annullere etapen, hvorfor IAM’s Dries Devenyns fastholdte sin førertrøje foran holdkammeraten Reto Hollenstein. Men nu kan det schweiziske WorldTour-hold alligevel ende med at miste føringen, for dagens etape, løbets fjerde og sidste, bliver kørt som planlagt. Det var der ellers tvivl om efter gårsdagens skrækindjagende begivenhed.

Værst gik styrtet ud over Lotto Soudals Stig Broeckx, der blev fløjet til Aachen i Tyskland, hvor han nu er i koma. Derfor har det belgiske mandskab valgt at trække sig fra sit hjemlands største etapeløb:

– Efter overvejelser, har vi informeret organisatorerne om, at vi ikke stille til start på sidste etape af Belgien Rundt, fortæller Marc Sergeant i en pressemeddelelse. Holdets bedste mand i det samlede klassement var Tjeis Benoot, der lå nummer syv. Sidste år blev den unge belgier nummer to, men grundet Broeckx’ slemme styrt, får den 22-årige stjernerytter ikke mulighed for at forbedre den placering.

Ifølge Cyclingnews er Lotto Soudal ikke de eneste, der har overvejet at trække sig fra det belgiske løb efter det grimme uheld i går. Også Wanty Groupe Gobert, der tidligere på året mistede Antoine Demoitié til et motorcykel uheld, havde det i tankerne. Det fortæller Enrico Gasparotto:

– Jeg skal snakke med de andre fyre, men for mig, hvis jeg frit kunne vælge, så ville jeg tage direkte hjem, siger vinderen af Amstel Gold Race, der også på Twitter har udtrykt en lignende holdning. Alligevel ser det ud til, at det belgiske Wanty Groupe Gobert-hold stiller til start på dagens etape.

Forløsende sejr til Theuns i Belgien

Posted on: maj 26th, 2016 by Kristian Arnth

Efter gårsdagens kæmpe overraskelse i form af etapevinder Wout Van Aert, var det i dag sprinternes tur til at træde i karakter i Belgien Rundt. Her fik Trek-Segafredo afleveret Edward Theuns perfekt, og belgieren kvitterede med etapesejren. 

Ludwig De Winter og Brian Van Goethem udgjorde dagens morgenudbrud, men de to ryttere havde aldrig meget mere end tre minutters forspring. Med omkring 17 kilometer til mål sluttede eventyret for de to, men Jack Bauer (Cannondale) slog kontra.

Bauer blev dog hentet ind igen, og så var det sprinterholdenes tid til at køre sig i position. Positionskampen var meget hektisk, og et styrt satte flere af favoritterne ud af spillet. Herefter satte Trek-Segafredo Theuns perfekt op til spurten, og selvom det var helt tæt til sidst, holdt belgieren fast. 

Theuns havde inden i dag to andenpladser, en tredjeplads og en fjerdeplads som bedste resultater denne sæson, og Trek-Segafredo har desuden hentet et hav af sekundære placering ved Giacomo Nizzolo i Giroen. Derfor må det siges at være en vigtig og forløsende sejr for det amerikanske hold. 

Wout Van Aert kom ind med feltet og forsvarede sin føring i den samlede stilling. 

Resultat 1. etape af Baloise Belgium Tour

1. Edward Theuns (Trek)
2. Dan McClay (Fortuneo) st
3. Kenny de Haes (Wanty) st

11. Matti Breschel (Cannondale) st

Samlet stilling

1. Wout Van Aert (Crelan) 
2. Tony Martin (Etixx) 0:02
3. Yves Lampaert (Etixx) 0:04

146. Matti Breschel (Cannondale) 0:46

Cross stjerne snød favoritterne i Belgien

Posted on: maj 26th, 2016 by Kristian Arnth

Det er ikke kun i Giro d’Italia, der køres cykelløb i disse dage. Også i Belgien er en del af verdenseliten samlet til Tour of Belgium, der i går blev skudt i gang med en 6 kilometer lang prolog. 

Løbet har tiltrukket masser af WorldTour hold, og hjemmebaneholdet Etixx-QuickStep har ikke overraskende medbragt flere af holdets stjerner til løbet, der sidste år blev vundet af Greg Van Avermaet. 

Tony Martin var derfor også den helt store favorit til at vinde prologen, og tyskeren leverede da også en god præstation – der var simpelthen bare en 21-årig belgier, som var bedre. Verdensmesteren i cykelcross Wout Van Aert er nemlig også til start i løbet for Crelan-Vastgoedservice holdet, og den unge rytter formåede at slå selveste Tony Martin med 2 sekunder, mens Reto Hollenstein (IAM) sluttede på tredjepladsen yderligere 2 sekunder efter. 

– Jeg havde aldrig forventet dette. Selvfølgelig håbede jeg på at gøre det godt. Jeg led virkelig, fordi jeg ikke havde fornemmelsen af, at det gik godt. Jeg må virkelig takke min træner, fordi jeg ikke har meget erfaring med disse enkelstarter. Jeg fulgte hans råd, fortæller Van Aert ifølge Cyclingnews. 

– Jeg slog en legende. Det var meget hårdt. Jeg spekulerer over, hvordan jeg gjorde dette, og jeg overrasker mig selv. Min form må være god, siger han og fastslår desuden, at Crelan holdet er fast besluttet på at forsvare førertrøjen løbet ud. 

Sejren skulle også have fanget Etixx-QuickStep manager Patrick Lefeveres opmærksomhed, og han skulle være meget interesseret i at skrive kontrakt med verdensmesteren, der har kontrakt med Crelan to år endnu. 

Der er tidligere set flere eksempler på ryttere, der er skiftet fra cykelcross til landevejen med stor succes. Zdenek Stybar og Lars Boom er to glimrende eksempler på dette, men også Sven Nys nåede at køre en del landevejsløb i sin aktive karriere. 

Matthias Brandle vinder prologen i Belgien Rundt

Posted on: maj 27th, 2015 by Velomore

IAM Cyclings østrigske enkeltstartsspecialist, Matthias Brändle, har haft en rigtig god sæson. Blandt andet vandt han enkeltstarten i Tour of Oman, og viste rigtig stærk kørsel i Tirreno-Adriatico.

I dag vandt den tidligere timerekordindehaver prologen i Belgien Rundt, eller Baloise Belgium Tour, som er det offcielle navn for det belgiske etapeløb.

Prologen blev kørt i Bornem, og var knap syv kilometer lang. Den distance tilbagelagde østrigeren på syv minutter og 54 sekunder, og det var to sekunder hurtigere, end en anden tidligere indehaver af den reviderede timerekord, Rohan Dennis.

Belgiske Bille Gaetan tog tredjepladsen, ni sekunder langsommere end Brändle, der dermed kan iklæde sig løbets førertrøje. Belgien Rundt afsluttes på søndag.

Se Lotto Soudals nye holdfarver

Posted on: maj 27th, 2015 by Velomore

De røde Lotto Soudal farver er blevet skiftet ud i dag, i forbindelse med Belgien Rundt. Holdet forbliver Lotto Soudal, men ændrer navn til Joker+ Soudal i det belgiske etapeløb. Joker+ er et spil, der udbydes af det belgiske nationallotteri, Lotto.

I spillet skal deltagerne vælge deres favoritstjernetegn, og derfor kører holdets ryttere i Belgien Rundt, med hver deres individuelle stjernetegn.

Tiejs Benoot (fiskene), Jasper de Buyst (skytten), Thomas de Gendt (skorpionen), Jens Debusschere (jomfruen), Jürgen Roelandt og Gert Dockx (krebsen), Marcel Sieberg (tyren), samt Jelle Vanendert (vandmanden) tørner ud for Joker+ Soudal, med hver deres stjernetegn på hjelmen.

– I de næste par dage vil vi se om deres horoskoper passer, skriver man med et glimt i øjet på holdets hjemmeside.

Nedenfor kan du se et par billeder af de nye holdfarver, som holdet i skrivende stund, fremviser på prologen i Baloise Belgium Tour. Læg også lige mærke til hvordan enkelstartsdragten ser ud, inden den tages på.

Greipel glad for etapesejr

Posted on: maj 31st, 2014 by FMH

Den tyske watt-gorilla, André Greipel, fik i dag en sejr i Belgium Tour. Og det behagede den hurtige herre, der har sukket efter sejrens sødme: 

– Vi arbejdede hårdt for en massespurt i dag. Frederik Willems trak feltet sammen med OmegaPharma – QuickStep for at hente dagens udbrud ind. Da udbruddet var hentet, skulle vi afværge andre udbrudsforsøg, og samtidigt organisere os selv til spurten. Det gik godt, og gutterne leverede en perfekt lead-out. Det var vigtigt for os, at få den sejr her i Belgium Tour, fortæller Greipel om dagens etape, og fortsætter: 

– Før starten på etapeløbet havde jeg i tankerne, at jeg kunne finde her. Holdet troede også på det. Vi er glade for, at vi lykkedes med en massespurt. Gutterne kørte allerede enormt hurtigt i spurten, og jeg skulle bare give den alt jeg havde. På dag ét vandt den hurtigste, men på dag tog fungerede vores organisation ikke. I dag var det bedre. Når løbet slutter i morgen ser vi frem til næste målsætning, der er Tour de Luxembourg. 

Tour de Luxembourg starter på næste onsdag. 

‘Gorillaen’ nuppede nem sejr i Belgien

Posted on: maj 31st, 2014 by SNAS

Der skulle endnu en massespurt til i Belgien Rundt før, at man kunne finde en sejrherre i det belgiske etapeløb. Det blev Lotto Belisols tyske gorilla Andre Greipel, som tog i sin første etapesejr i løbet i år. Den kom efter en nem spurt, hvor ingen af de andre topsprintere, der er med i løbet, Tom Boonen, Francesco Chicci og Andrea Guardini ikke lykkedes at blande sig i topstriden. 

Til gengæld blev det til en flot 4. plads for den 19-årige juniorverdensmester Mathieu van der Poel, som blev nummer 4. 

I den samlede stilling er det stadig Greipels landsmand Tony Martin, som fører løbet.

Etaperesultat:

1. Andre Greipel (Lotto Belisol)
2. Roman Maikin (Rusvelo) st.
3. Philippe Gilbert (BMC)
4. Mathieu van der Poel
5. Francesco Gavazzi (Astana)
6. Kenneth Vanbilsen (Topsport Vlaanderen – Baloise)
7. Koen de Kort (Giant-Shimano)
8. Gerry Druyts (Team 3M)
9. Greg van Avermaet (BMC)
10. Sacha Weber (Veranclassic – Doltcini)

Samlede klassement:

1. Tony Martin (Omega Pharma Quick-Step)
2. Tom Dumoulin (Giant Shimano)
3. Sylvain Chacanel (IAM Cycling)
4. Philippe Gilbert (BMC)
5. Matthias Brandle (IAM Cycling)
6. 
7. 
8. Opdateres
9.
10. 

Sprinter smidt ud af Belgien Rundt

Posted on: maj 29th, 2014 by SNAS

En af de hurtige herre i Belgien Rundt måtte i morges tage skuffet hjem, da kommisærerne ikke længere ville have ham i løbet. Der er tale om Androni-Giocattolis hollandske sprinter Kenny van Hummel, som ikke fik lov at starte 2. etape af det belgiske løb. 

Grunden til at hollænderen ikke måtte køre var, at han på første etape skulle have skubbet Oliver Naessen fra kontinentalholdet Team Cibel efter, at de sammen var styrtet lige før spurten på første etape.

På sin egen hjemmeside har van Hummel efterfølgende skrevet, at det var dumt af ham at skubbe Naessen, men at Naessen havde kørt farligt under spurten.

– Når jeg styrter på den måde, så føler jeg, at jeg bør sige noget. Jeg skubbede ham, jeg slog ham ikke. Jeg skulle ikke have gjort det, men når man nægter at røre bremserne i en så farlig situation, så synes jeg, at man bør sige noget.

Van Hummel fik først meget sent af vide, at han ikke måtte starte etapen. Han havde faktisk allerede skrevet sig ind. 

– Da jeg trillede frem mod starten, hørte jeg, at kommisærerne ville tale med mig. Organisationen havde insisteret på at pille mig ud af løbet, og det gjorde de så. Juryen forstod dog min situation, og de gav mig ikke en straf eller bøde for det. 

Du kan se episoden, der fik van Hummel smidt ud her.

Bos: Boonen var for hurtig

Posted on: maj 28th, 2014 by KBS

Den 173,6 kilometer lange etape rytterne i dag var ude på, endte som forudset i en massespurt. Belkin sprinteren, Theo Bos, mente han blev afleveret perfekt i spurten, men måtte desværre se sig slået af Tom Boonen.

– Som hold kørte vi en stærk finale. Jeg blev afleveret perfekt og jeg følte mig stærk, men Tom var bare for hurtig, udtaler Theo Bos, efter dagens etape, og fortsætter:

– Selvfølgelig ville jeg gerne have gjort det bedre, men jeg gjorde alt hvad jeg kunne i dag, og jeg er godt tilfreds med det.

Theo Bos er dog ved godt mod og klar på at tage revanche i morgen, og udfordre Tom Boonen og Andre Greipel igen:

En ny dag  bringer nye muligheder. Forhåbentlig vil jeg denne gang afslutte det fantastiske arbejde min holdkammerater gør for mig, afslutter Theo Bos.

Imorgen skal rytterne ud på en rute der indeholder 170 kilometer. De første 30 kilometer vil være en del bakket, men derefter vil resten af ruten ind mod mål være forholdsvis fladt, og derfor vil feltet formentlig ende i en massespurt igen.

Boonen slog Greipel på stregen

Posted on: maj 28th, 2014 by KBS

Første etape af Belgien Rundt var en 173,6 kilometer flad etape, der var forudset til at ende i en massespurt i feltet. Det var også sådan den blev afgjort, og det var Tom Boonen der var stærkest i spurten.

Da der var ca. 17 kilometer tilbage af etapen blev feltet samlet, og kørte herfra sammen mod mål. I fronten var der posititionskamp mellem Belkin, Lotto Belisol og OPQS, men Gert Steegmans kørte et fantastisk leadout for Tom Boonen, skriver holdets hjemmeside. Gert Steegmans kørte desuden ind som tiende mand.

Tom Boonen er nu manden i førertrøjen, og ham og holdet vil forsøge at forsvare den, indtil enkelstarten skal køres, hvor planen er at Tony Martin kører sig i trøjen. Det belgiske hold, har udtalt til deres hjemmeside, at de har et hold til start der kan gøre det godt på alle etaper, og indtil videre har de holdt ord i løbet, der køres på deres hjemmebane. Imorgen skal de ud og forsvare Boonen, der højst sansynligt vil forsøge at vinde etapen igen i morgen, der også ligner et bud på en massespurt.

 

1. Etape – Belgien Rundt:

1. Tom Boonen (OPQS) 3:51:43
2. Andre Greipel (Lotto Belisol) 0:00
3. Theo Bos (Belkin) 0:00
4. Jonas Ahlstrand (Giant Shimano) 0:00
5. Andrea Guardini (Astana) 0:00
6. Danilo Napolitano (Wanty) 0:00
7. Francesco Chicchi (Neri Sottoli) 0:00
8. Michael Van Staeyen (Topsport Vlaanderen) 0:00
9. Sascha Weber (Veranclassic Doltcini) 0:00
10. Gert Steegmans (OPQS) 0:00

 

Tony Martin klar i Belgien

Posted on: maj 28th, 2014 by KBS

Det belgiske løb, Belgien Rundt, er naturligvis et vigtigt løb for det belgiske hold Omega Pharma – Quick-Step. De har da også vundet de sidste to år med Tony Martin, og stiller op for at vinde igen.

– Jeg er den forsvarende mester i løbet, så det har stor betydning for mig at, og selvfølgelig for holdet. Det vil være fantastisk at vinde igen for trejde gang i træk. En rekord jeg vil elske at tilføje til samlingen, udtaler Tony Martin.

Holdet stiller også op med andre stærke ryttere, bl.a. Tom Boonen og Paris Roubaix vinderen, Niki Terpstra. Holdet føler at alle dage passer godt til dem, og de har andre mål end at vinde enkeltstarten og samlet med Tony Martin

– De to første etaper vil være til sprinterne, så her er en hurtig rytter som Tom Boonen klar til at prøve. Martin vil gøre det godt på enkeltstarten, og her kan Niki Terpstra også gøre det godt. På lørdag og søndag er det nogle vigtige og hårde etaper, hvor det går op og ned hele tiden, men her kan holdet også gøre det rigtig godt. Alle dagene kan vores hold gøre det godt, udtaler sportsdirektøren, Wilfried Peeters.

Løbet indeholder fem etaper og køres fra idag til søndag.

“As usual it will be a good parcours with the classic stages of the Belgium Tour,” Sport Director Wilfried Peeters said. “The first two stages will be for the sprint, so for a fast rider like Tom Boonen who is ready to do the sprint. Then on Friday we have the time trial, with Tony Martin the defending champion who can do well. Niki Terpstra is another rider who can do well in that stage. Both can show their skills in this parcours of 16.7 kilometers. Then, on Saturday and Sunday, there will be the harder and two most important stages. The two parcours are always up and down, but we have a team that can also do well with that situation. We can be present in all the stages, and we have a team with the possibility to do something good each day.”
Read more at http://www.omegapharma-quickstep.com/en/news/show/opqs-to-baloise-belgium-tour/1771#EfKaZIr1Dgc1Mdal.99
“As usual it will be a good parcours with the classic stages of the Belgium Tour,” Sport Director Wilfried Peeters said. “The first two stages will be for the sprint, so for a fast rider like Tom Boonen who is ready to do the sprint. Then on Friday we have the time trial, with Tony Martin the defending champion who can do well. Niki Terpstra is another rider who can do well in that stage. Both can show their skills in this parcours of 16.7 kilometers. Then, on Saturday and Sunday, there will be the harder and two most important stages. The two parcours are always up and down, but we have a team that can also do well with that situation. We can be present in all the stages, and we have a team with the possibility to do something good each day.”
Read more at http://www.omegapharma-quickstep.com/en/news/show/opqs-to-baloise-belgium-tour/1771#EfKaZIr1Dgc1Mdal.99

Tony Martin holdt Sanchez bag sig

Posted on: maj 26th, 2013 by velo_admin

Tony Martin vandt i dag for andet år i træk Belgien Rundt.

Tanken fra Tyskland kom dog ikke nemt til triumfen på en sidste etape i løbet, hvor der i den grad blev kørt cykelløb. Luis Leon Sanchez, der har været suspenderet af Blanco Pro Cycling en stor del af sæsonen, vandt etapen med 27 sekunder ned til en gruppe på fire mand. Her sad Tony Martin sammen med Phillippe Gilbert, Andreas Klöden og Francesco Gavazzi, og det var altså nok for Martin til at forsvare sin sejr hjem.

Hovedfeltets spurt blev vundet af Jürgen Roelandts, men det havde ingen betydning for løbets endelige stilling. Det havde Luis Leon Sanchez sejr til gengæld, da han kravlede op som nummer to bag Tony Martin.

Det nederste trin på podiet blev besat af verdensmesteren Phillippe Gilbert, som også er tidligere vinder af løbet. 

Etaperesultat
1 Luis Leon Sanchez (Blanco Pro Cycling)
2 Francesco Gavazzi (Lampre-Merida)
3 Phillippe Gilbert (Lotto Belisol)
4 Andreas Klöden (RadioShack)
5 Tony Martin (Omega Pharma-Quick Step)
6 Jürgen Roelandts (Lotto Belisol)

Samlet resultat
1 Tony Martin (Omega Pharma-Quick Step)
2 Luis Leon Sanchez (Blanco Pro Cycling)
3 Phillippe Gilbert (BMC)
4 Andreas Klöden (RadioShack)
5 Tom Dumoulin (Argos-Shimano)
6 Francesco Gavazzi (Lampre-Merida)
7 Kristof Vandewalle (Omega Pharma-Quick Step)
8 Jürgen Roelandts (Lotto Belisol)
9 Niki Terpstra (Omega Pharma-Quick Step)
10 Alexei Tsatevich (Katusha)

Iglinskiy snyder sprinterne i Belgien

Posted on: maj 25th, 2013 by ML1

Fjerde og næstsidste etape af Belgien Rundt (kategori 2.HC) blev kørt lørdag. Her sejrede Astanas kasakher Maxim Iglinskiy, som havde siddet med i dagens lange udbrud på syv mand. Med en kilometer tilbage kørte Iglinskiy alene væk fra gruppen. Feltet kom tromlende lige bagved, men nåede akkurat ikke at hente ham. Iglinskiy vandt derfor etapen med to sekunder ned til feltets hurtigste mand, André Greipel. Philippe Gilbert spurtede også med på den let kuperede afslutning og blev etapens nummer tre.

Sidste etape i Belgien Rundt køres i morgen, søndag.

I den samlede stilling fører Tony Martin stadig, efter han vandt gårsdagens enkeltstart, og han ligger således lunt i svinget til at tage den samlede sejr i Belgien Rundt for andet år i træk.

Resultat, 4. etape
1. Maxim Iglinskiy (Astana)

2. André Greipel (Lotto Belisol), 0.02

3. Philippe Gilbert (BMC)

4. Danny van Poppel (Vacansoleil-DCM)
5. Francesco Gavazzi (Astana)
6. Yukiya Arashiro (Europcar)
7. Reinardt Janse van Rensburg (Argos-Shimano)
8. Marcel Meisen (BKCP-Powerplus)
9. Tom Van Asbroeck (Topsport Vlaanderen-Baloise)
10. Jean-Pierre Drucker (Accent.jobs-Wanty)

Der Panzerwagen tromler til sejr

Posted on: maj 24th, 2013 by ML1

Han er dobbelt verdensmester i disciplinen, og han beviser igen og igen hvorfor. Tyskeren Tony Martin tog overlegent sejren på enkeltstarten på tredje etape i Belgien Rundt (2.HC).

Enkeltstarten var blot 15 kilometer lang, men alligevel vandt Der Panzerwagen med hele 40 sekunder ned til nærmeste konkurrent, 22-årige Tom Dumoulin fra Team Argos-Shimano. Etapen viste sig endda at blive en magtdemonstration for Martins belgiske hold, Omega Pharma-Quick-Step, da man besatte hele fire pladser i top 10. Kristoff Vandewalle blev nummer seks, Tom Boonen endte som nummer otte, mens Niki Terpstra klemte sig ind på tiendepladsen.

De første tre etaper af Belgien Rundt har nu haft tysk sejrherre, da André Greipel vandt både onsdag og torsdag. Tony Martin er efter dagens præstation i løbets førertrøje, som han overtager fra netop Greipel.

Der resterer to etaper af Belgien Rundt.

Resultat, 3. etape
1. Tony Martin (Omega Pharma-Quick-Step), 17.42

2. Tom Dumoulin (Team Argos-Shimano), 0.40

3. Artem Ovechkin (RusVelo), 0.43

4. Alexander Serov (RusVelo), 0.46

5. Ben Hermans (RadioShack-Leopard), s.t.

6. Kristof Vandewalle (Omega Pharma-Quick-Step), 0.53

7. Damien Gaudin (Team Europcar), 0.56

8. Tom Boonen (Omega Pharma-Quick-Step), 1.00

9. William Clarke (Team Argos-Shimano), s.t.

10. Niki Terpstra (Omega Pharma-Quick-Step), 1.01

Samlet stilling:
1. Tony Martin (Omega Pharma-Quick-Step) 

2. Tom Dumoulin (Team Argos-Shimano), 0.40

3. Tom Boonen (Omega Pharma-Quick-Step), 0.50

4. Kristof Vandewalle (Omega Pharma-Quick-Step), 0.53

5. Niki Terpstra (Omega Pharma-Quick-Step), 0.59

6. Philippe Gilbert (BMC Racing Team), 1.04

7. Manuel Quinziato (BMC Racing Team), 1.11

8. Stijn Devolder (RadioShack-Leopard), s.t.

9. Luis Leon Sanchez Gil (Blanco Pro Cycling Team), 1.16

10. Alexey Tsatevitch (Katusha), 1.17

Greipel tonser først ind i Belgien

Posted on: maj 23rd, 2013 by velo_admin

Den tyske supersprinter André Greipel nuppede i dag for anden dag i træk etapesejren i etapeløbet Belgien Rundt.

Modstanden var ikke just frygtindgydende på de sidste meter, hvor han overtrumfede blandt andre Danny Van Poppel fra Vacansoleil og den tilbagevendte belgiske stjerne Tom Boonen, der blev henholdsvis nummer to og tre.

Med sejren fører Greipel også stadigvæk løbets samlede stilling.

Etaperesultat
1 André Greipel (Lotto Belisol)
2 Danny Van Poppel (Vacansoleil-DCM)
3 Tom Boonen (Omega Pharma-Quick Step)
4 Alexander Porsev (Katusha)
5 Adrien Petit (Cofidis)

Samlet stilling
1 André Greipel (Lotto Belisol)

Verdensmester jagter hjemmesejr

Posted on: maj 23rd, 2013 by JC
Den belgiske verdensmester, Philippe Gilbert, stillede i går til start i Tour of Belgium, og her jagter han den første etapesejr i VM-trøjen. Belgieren har nemlig ikke vundet ét eneste løb, siden han vandt VM i Limburg i slutningen af 2012.
Det belgiske etapeløb består af fem etaper, og Philippe Gilbert håber på en etapesejr i Belgien, hvor han kører igennem hans hjemby. Den sidste etape køres i et kuperet terræn, og enkelte dele af ruten kendes fra Liege-Bastogne-Liege.
– Jeg håber at gøre noget særligt på den etape, der passerer gennem min hjemby. Jeg kender vejene, og ruten passer mig perfekt, sagde Philippe Gilbert før løbets start.
Der er dog mange dygtige ryttere til start, og Philippe Gilbert kører på hold med Greg van Avermaet, ligesom også Fabian Cancellara, Tony Martin og Lieuwe Westra stiller til start i det belgiske etapeløb. Den første etape blev tidligere i går vundet af Andre Greipel. 

Greipel hurtigst i Belgien

Posted on: maj 22nd, 2013 by JC
Første etape af Tour of Belgium endte i en massespurt. Her var det den tyske gorilla, Andre Greipel, der var den hurtigste mand på målstregen. I spurten henviste han Tom Boonen til andenpladsen, mens Ramon Sinkeldam (Argos-Shimano) tog sig af tredjepladsen.
Første etape var spået at ende i en massespurt, og der var heller ikke den store tvivl om etapens udfald i finalen. Sprinterholdene kontrollere begivenhederne, og i spurten beviste Andre Greipel, at han er den hurtigste sprinter i dette felt, mens Tom Boonen tog en flot andenplads i hans comeback-løb efter styrtet i Flandern Rundt.
I den samlede stilling er det Andre Greipel, der har løbets førertrøje. 
Tour of Belgium – 1. etape
1 Andre Greipel (Lotto-Belisol)
2 Tom Boonen (Omega Pharma-Quick Step)
3 Ramon Sinkeldam (Team Argos-Shimano)
4 Danny van Poppel (Vacansoleil)
5 Michael Van Staeyen (Topsport Vlaanderen)
6 Yukiya Arashiro (Team Europcar)
7 Tom van Asbroeck (Topsport Vlaanderen)
8 Niki Terpstra (Omega Pharma-Quick Step)
9 Maxime Vantomme (Crelan-Euphony)
10 Adrien Petit (Cofidis)
Samlet stilling
1 Andre Greipel (Lotto-Belisol) 

Cancellara er tilbage i Belgien Rundt

Posted on: maj 10th, 2013 by velo_admin

Når Fabian Cancellara kører sit første løb efter sit succesfulde klassikerforår, bliver det atter i Belgien.

Den schweiziske spartaner stiller til start for RadioShack i etapeløbet Belgien Rundt. Det bliver første gang han har kørt siden den 7. april.

– Jeg er glad for igen at være i stand til at køre i Belgien, efter at jeg ikke har været med i nogle udgaver, siger Cancellara til HLN.be., 

Cancellara ved dog ikke, hvad han skal forvente af sig selv i Belgien.

– Ruten er meget balanceret, så kun en meget komplet rytter vil kunne vinde det. Jeg er nødt til at vente og se, hvordan min form er efter så mange ugers pause. Men uanset hvad stiller vi op med et stærkt og ambitiøst hold, siger han.

Udover Cancellara stiller også Ben Hermans, Stijn Devolder, Jan Bakelants og Maxime Monfort op for RadioShack. Også Tom Boonen kører med i løbet.

Martin fik hul på bylden

Posted on: maj 28th, 2012 by JC
Tony Martin fik for alvor gang i sæsonen i går, da han vandt Belgien Rundt efter sejren på enkeltstarten. Tony Martin har indtil videre haft svært ved at levere samme flotte resultater, som han havde på samme tid for et år siden, og efter et dramatisk uheld tidligere på sæsonen, er der en ekstra glæde at spore hos Tony Martin, der føler at han er på rette vej frem mod de Olympiske Lege. 
– Sejren betyder meget for mig, og ikke kun på grund af mit slemme styrt. Nej, nu er jeg præcis hvor jeg vil være før OL. Sejren gav mig en masse motivation for videre forberedelser, skrev han på sin egen hjemmeside og fortsatte:
– Og selvfølgelig ville jeg også vinde Belgien Rundt. Den samlede sejr i mit holds hjemland er vores erklærede mål. Så sejren betyder meget, skrev han videre. 
Før de Olympiske Lege har Tony Martin dog også ambitioner i Tour de France, og skønt han erkender, at topformen endnu ikke er til stede, så regner tyskeren med at have tid nok.
– Selvom jeg endnu ikke har nået min topform, er jeg sikker på at der stadig er nok tid før starten af Tour de France.
Sejren på enkeltstarten var hans første i denne sæson.

Tony Martin vinder Belgien Rundt

Posted on: maj 27th, 2012 by velo_admin

Tony Martin er tilbage på sejrstronen.

Hele året har tyskeren ellers måttet se sejrene glide ham af hænde, og midtvejs i foråret spolerede et trafikuheld, hvor han fik ødelagt ansigtet, meget af hans form.

Men i går fik enkeltstartsverdensmesteren sin første sejr på enkeltstarten i Belgien Rundt, og i dag fuldendte Omega Pharma-Quick Steps kaptajn sejrsforsøget i cykellandet, da han forsvarede sin samlede føring på løbets kuperede sidste etape.

På dagen var Martin ikke selv den allerstærkeste rytter. Det var i stedet colombianske Carlos Betancur, der tog etapesejren foran belgiske Kewin Pauwels.

Resultat – 5. etape Belgien Rundt
1 Carlos Betancur (Acqua & Sapone)
2 Kewin Pauwels (Sunweb-Revor)
3 Sergey Firsanov (RusVelo)
4 Phillippe Gilbert (BMC)
5 Lieuwe Westra (Vacansoleil-DCM)
6 Bert de Waele (Landbouwkrediet)
7 Tony Martin (Omega Pharma-Quick Step)

Samlet resultat
1 Tony Martin (Omega Pharma-Quick Step)
2 Lieuwe Westra (Vacansoleil-DCM)
3 Carlos Barredo (Rabobank)

Tony Martin tager første sejr i år

Posted on: maj 26th, 2012 by velo_admin

Ikke siden VM-sejren i enkeltstart i København sidste år har tyske Tony Martin (Omega Pharma-Quick Step) sejret på cyklen.

I dag lykkedes det dog for verdensmesteren, der iklædt sin VM-trikot susede hurtigere gennem de 20,5 kilometers enkeltstart mellem Tournhout og Arendonk end alle andre ryttere, på fjerde etape i Belgien Rundt.

Sejren blev taget foran hollænderne Lieuwe Westra (Vacansoleil-DCM) og Martins egen holdkammerat Niki Terpstra. Tony Martin fører nu også etapeløbet.

Resultat – 4. etape Belgien Rundt
1 Tony Martin (Omega Pharma-Quick Step)
2 Lieuwe Westra (Vacansoleil-DCM)
3 Niki Terpstra (Omega Pharma-Quick Step)
4 Carlos Barredo (Rabobank)
5 Alexander Serov (RusVelo)
6 Lars Boom (Rabobank)
7 Andriy Grivko (Astana)
8 Tobias Ludvigsson (Argos-Shimano)
9 Sergey Firsanov (RusVelo)
10 Guillaume Van Keirsbulck (Omega Pharma-Quick Step)
 
Samlet stilling
1 Tony Martin (Omega Pharma-Quick Step)

Tre i træk for Greipel

Posted on: maj 25th, 2012 by JC
De to første etaper af Tour of Belgium er indtil videre endt i massespurt, hvor André Greipel har vundet. 3. etape ændrede ikke på det første scenarie: Det blev stadig til en massepurt. Det stod klart allerede med 10 kilometer tilbage af etapen, hvor dagens sidste udbryder, Ronan van Zandbeek fra Argos-Shimano, blev hentet.
Og så satte sprinterholdene sig frem: Omega Pharma-Quick Step, Lotto-Belisol og BMC satte alle et hæsblæsende tempo ind mod målstregen. Det var Lotto-Belisol der åbede spurten med Henderson i front og denne gang var André Greipel helt suveræn og tog løbets tredje sejr ud af tre mulige. 
For tredje gang var det også Danilo Napolitano, der blev henvist til andenpladsen, men italieneren var ikke i nærheden af at true Greipel – ligesom ingen truede hans andenplads. Faktisk spurtede de fire forreste ryttere ind på én lang linje efter hinanden.
I den samlede stilling fører André Greipel naturligvis stadig foran Danilo Napolitano, der er 12 sekunder efter tyskeren. Det meste af feltet er 30 sekunder efter Greipel.
3. etape af Tour of Belgium
1. Andre Greipel (Lotto-Belisol)
2. Danilo Napolitano (Acqua & Sapone)
3. Adam Blythe (BMC)
4. Kenny van Hummel (Vacansoleil)
5. Andrew Fenn (Omega Pharma-Quick Step)
Samlet stilling
1. Andre Greipel (Lotto-Belisol)
2. Danilo Napolitano (Acqua & Sapone), 0:12
3. Kenny van Hummel (Vacansoleil), 0:26
4. Adam Blythe (BMC), 0:26
5. Lars Boom (Rabobank), 0:28