Posts Tagged ‘Belgien’

Efter endnu et hjertestop: Belgisk læge advarer mod overbelastning af unge ryttere

Posted on: oktober 8th, 2018 by Breum

Fredag blev cykelsporten ramt af endnu en tragedie, da den 23-årige belgier Jimmy Duquennoy, der kørte for pro-kontinentalholdet WB Aqua Protect Veranclassic, gik bort som følge af et hjertestop. 

I foråret omkom Michael Goolaerts af et dødsfald i forbindelse med Paris-Roubaix, og Duquennoys dødsfald er det seneste i en række unge ryttere, der oplevet hjerteproblemer.

[REL1]

Senest har den unge franskmand Tanguy Turgis (Vital Concept) indstillet karrieren grundet en anormalitet i sin hjerterytme, ifølge Tom Teulingkx, der er leder af den belgiske forening for sports- og inspektionslæger og en del af det belgiske cykelforbunds lægestab, er det et problem, som skal tages meget alvorligt.

Alle professionelle ryttere skal igennem et obligatorisk sundhedstjek for at få lov til at køre, men Teulingkx forklarer, at det langt fra er alle hjerteproblemer, der bliver fanget i det obligatoriske sundshedtjek, ligesom han også kan konstatere, at man i Belgien har oplevet et stort antal hjertestop blandt særligt unge sportsfolk:

– Den nuværende screening kan opfange 80-85 % af hjerteproblemerne, men der er stadig en lille procentdel, der glider gennem nettet. Vi antager, at der hvert år er mellem tredive og fyrre sporsrelaterede hjertestop, hvor den afdøde er under 35 år gammel, siger han til Het Nieuwsblad

Den belgiske læge forklarer, at de mange tilfælde af hjerteproblemer i cykelsporten skyldes, at hjertet kommer under hård belastning fra en ung alder:

– Blandt dem er ofte atleter fra "start-stop sportsgrene", hvor pulsen ofte varierer, som f.eks. basketball.  Hos cykelryttere ser vi det i større og større grad, fordi hjertet bliver kraftigt belastet i en ung alder, hvilket forårsager en transformation i hjertemuskulaturen med en elektrisk kortslutning til følge.

Teulingkx har observeret, at der i de senere år har været en tendens til, at selv helt unge ryttere bliver udsat for et enormt fysisk pres i både trænings- og løbssammenhæng, og han opfordrer derfor til, at man – med afsat i de seneste års tragiske hændelser – genovervejer, hvor hårdt, man bør presse de unge ryttere.

– Vi må helt alvorligt spørge os selv om, hvor intensivt vi kan lade de unge ryttere køre. Vi bemærker, at der er en tendens til at øge volume, frekvens og intensitet hos de unge, ikke blot i konkurrencer, men også i træningssammenhæng. Med tanke på dens indflydelse på hjertemusklen, bør vi derfor være yderst forsigtige med at belaste de unge, slutter belgieren.

23-årig belgisk rytter død af hjertestop

Posted on: oktober 6th, 2018 by Velomore

Belgiske Jimmy Duquennoy er på tragisk vis gået bort i løbet af fredagen, som følge af et hjertestop. Det bekræfter hans hold WB Aqua Protect Veranclassic. Jimmy Duquennoy har kørt på holdets udviklingshold, inden han i denne sæson tog skridtet op på deres pro-hold. Her fik han blandt andet debut i Paris-Roubaix i denne sæson. 

– I onsdag var vi sammen på vej hjem fra Tyskland efter Tour de Munster. Han var helt okay, Det er forfærdeligt. Ingen abnormalitet var blevet registreret i hans pre-sæson test, fortæller hans sportdirektør Frédéric Amorison til Cyclingnews. 

[REL1]

Det er den ande belgiske rytter der på tragisk vis har mistet livet i løbet af denne sæson. Tidligere var det Michael Goolaerts der døde som følge af et hjertestop under Paris-Roubaix og tidligere døde en anden belgisk rytter også som følge af et hjertestop i 2016 udgaven af Criterium International. 

Belgien tager til EM uden verdensmesteren

Posted on: oktober 25th, 2017 by Breum

Når EM i cyklecross køres i tjekkiske Tabor i næste weekend, må det belgiske landshold undvære deres største stjerne, verdensmesteren Wout van Aert. Verdensstjernen har planlagt en kort pause i starten af november, og han har derfor besluttet ikke at deltage ved EM.

Den dominerende 'cross-nation stiller naturligvis stadig med et slagkraftigt hold, der dog kan få svært ved at stille noget op mod verdensstjernen Mathieu van der Poel, hvis han stiller til start.

[REL1]

Belgierne stiller med den forsvarende vinder Toon Aerts, der sidste år udnyttede van Aerts og van der Poels interne rivalisering til perfektion og kunne lade sig hylde som europamester. Aerts har ikke kunnet følge op på den flotte sejr i år, hvor han ikke helt har været i form.

Udover Aerts stiller Belgien med altid stabile Kevin Pauwels, stærkes Laurens Sweeck, de to fremadstormende Telenet-ryttere Quinten Hermans og Daan Soete, der begge hentede podieplaceringer ved WorldCup-afdelingerne i USA, den tidligere U23-verdensmester Michael Vanthourenhout, samt Jens Adams, Tim Merlier og Gianni Versmeersch. Der er til gengæld ikke blevet plads til hverken Tom Meeusen eller Klaas Vantornout, der begge har kæmpet gevaldigt med formen i år.

Hos kvinderne stiller verdensmesteren Sanne Cant op, og selvom hun ikke har været flyvende i år, er det alligevel blevet til en sejr ved WorldCuppen i Waterloo, og hun har tidligere vundet EM to gange. Derudover stiller også sidste års fjerdeplads Jolien Verschueren, stærke Ellen Van Loy, Loes Sels og Kim Van De Steene op. På U23-niveau er særligt den tidligere verdensmester Eli Iserbyt interessant 

Holland, der må forventes at stille med store profiler som Mathieu van der Poel, Lars van der Haar, Maud Kaptheijns, Sophie de Boer og U23-verdensmesteren Joris Niewenhius, offentliggøre deres hold på mandag. 

De belgiske landshold til EM i cyklecross:

Elite herrer: Jens Adams, Toon Aerts, Quinten Hermans, Tim Merlier, Kevin Pauwels, Daan Soete, Laurens Sweeck, Michael Vanthourenhout, Gianni Vermeersch

Elite kvinder: Sanne Cant, Loes Sels, Joyce Vanderbeken, Kim Van de Steene, Ellen Van Loy, Jolien Verschueren

U23 herrer: Thijs Aerts, Eli Iserbyt, Thomas Joseph, Yannick Peeters, Jelle Schuermans, Toon Vandebosch

U23 kvinder: Axelle Bellaert, Laura Verdonschot, Suzanne Verhoeven

Junior herrer: Jarno Bellens, Maxim De Wulf, Gerben Kuypers, Arno Van den Broeck, Vince Van den Eynde, Niels Van de Putte

Brølstærkt belgisk mandskab udtaget til VM

Posted on: september 4th, 2017 by Breum

Den 17. september skydes VM, der i år afholdes i Bergen, i gang med holdtidskørslerne for mænd og kvinder. I de følgende dage trækker verdens bedste cykelryttere i nationaldragterne og kæmper om retten til at iklæde sig regnbuetrikoten i det næste år. Det belgiske cykelforbund har i dag officielt udtaget de ryttere, der skal repræsentere den store, stolte cykelnation.

I herrernes linjeløb fører den olympiske mester og nummer ét på verdensranglisten, Greg Van Avermaet, an sammen med vinderen af Flandern Rundt og Amstel Gold Race, Philippe Gilbert. De to bliver støttet af et fantastisk stærkt hold, hvor folk som Tiesj Benoot, Tim Wellens, Dylan Teuns og Oliver Naesen kan være med til at gøre løbet hårdt, mens Jasper Stuyven og Jens Keukeleire er gode folk, hvis løbet ender i en spurt fra en mindre gruppe. Julien Vermote runder holdet af.

Hos kvinderne satses der nok på en spurt, hvor Jolien D'Hoore vil være blandt favoritterne. Enkeltstartsspecialisten Ann-Sophie Duyck, klassiker- og banespecialisten Lotte Kopecky, angrebsivrige Jessy Druyts og Kelly van Den Steen er ligeledes med på holdkortet.

I enkeltstarterne skal den belgiske mester, Yves Lampaert, der sidste år kørte i top-ti til VM, samt specialisten Victor Campenaerts og klatrerstærke Laurens De Plus forsvare de belgiske farver på herresiden, mens EM-sølvvinderen, Ann-Sophie Duyck, er ene belgier på kvindernes enkeltstart.

Belgien til VM 2017

Linjeløb herrer: Tiesj Benoot, Philippe Gilbert, Jens Keukeleire, Oliver Naesen, Jasper Stuyven, Dylan Teuns. Greg Van Avermaet, Julien Vermote og Tim Wellens

Linjeløb kvinder: Jolien D'Hoore, Jessy Druyts, Ann-Sophie Duyck, Lotte Kopecky og Kelly van Den Steen

Enkeltstart herrer: Victor Campenaerts, Yves Lampaert og Laurens De Plus

Enkeltstart kvinder: Ann-Sophie Duyck

Belgien melder klar til EM

Posted on: juli 26th, 2017 by nfriis

Ni ryttere har Belgien med til det EM, der i år afholdes i Danmark – nærmere betegnet Herning.

Til det 241,2 kilometer lange linjeløb er to hurtige ryttere udtaget med henblik på en spurt. Det drejer sig om Jens Keukeleire og Jens Debusschere.

De to vil få støtte af syv ryttere: Jasper de Buyst, Nikolas Maes, Jelle Wallays, Edward Theuns, Bert Van Lerberghe, Maarten Wynants og Iljo Keisse.

Til enkeltstarten er to ryttere udtaget, nemlig Victor Campenaerts og Yves Lampaert.

Hos kvinderne har belgierne otte pladser til linjeløbet. Kaptajnen her er Jolien D'hoore. Hun vil få støtte fra Sanne Cant, Kim De Baat, Kaat Hannes, Jessy Druyts, Valerie Demey, Ann-Sophie Duyck og Sarah Inghelbrecht.

EM i Herning køres i dagene 2.- 6. august.

Belgien med formstærkt hold til OL

Posted on: juli 23rd, 2016 by ABP

D. 6 august skal stærke ryttere som Nibali og Valverde kæmpe om det eftertragtede OL-guld i Rio. Belgien har udtaget fem ryttere som de mener har bedst chance for at vinde OL-guldet. 

Heriblandt er Greg Van Avermaet (BMC) som vandt en etape i Tourens første uge og fik den gule føretrøje. Også den nykårede vinder af Polen Rundt, Tim Wellens, er en del af Belgiens OL-hold. 

Belgiens OL-trup
Greg Van Avermaet (BMC)
Tim Wellens (Lotto-Soudal)
Phillippe Gilbert (BMC)
Laurens De Plus (Etixx)
Serge Pauwels (Dimension Data)
 

Tre kaptajner på Belgiens VM-hold

Posted on: september 7th, 2015 by Kristian Arnth

Tom Boonen (Etixx), Philippe Gilbert (BMC) og Greg van Avermaet (BMC) er kaptajnerne på et stærkt belgisk mandskab præget af klassikerryttere. Ruten i Richmond indeholder nemlig både bakker og brosten, hvilket typisk passer belgierne godt, og med tre kaptajner har holdet flere kort at spille ud. 

Resten af holdet består af Iljo Keisse, Nikolas Maes, Stijn Vandenbergh (alle Etixx), Sep Vanmarcke (LottoNL-Jumbo), Jens Keukeleire (Orica-GreenEdge) og Tiesj Benoot (Lotto-Soudal). 

Derudover er Jens Debusschere, Jurgen Roelandts, Tosh Van Der Sande (alle Lotto-Soudal) og Yves Lampert (Etixx) valgt som reserver til landevejsløbet, mens Jurgen van den Broeck (Lotto-Soudal) og førnævnte Lampert skal køre enkelstarten. 

Med to tidligere verdensmestre i form af Gilbert og Boonen kommer Belgien til VM med store ambitioner, og de bør med garanti regnes blandt favoritterne. 

Verdensmesterskaberne i enkelstart køres d. 23 september, mens linjeløbet løres d. 27. 

Boonen, Gilbert og Van Avermaet til VM

Posted on: august 1st, 2015 by Kristian Arnth

Tom Boonen, Philippe Gilbert og Greg van Avermaet er alle blandt verdens bedste klassikerryttere, og dette års VM rute ligger derfor glimrende til alle tre. Netop derfor er de tre også allerede sikre kort på det belgiske hold til løbet.

– Udtagelsen sker selvfølgelig på baggrund af ruten. Boonen, Gilbert og Van Avermaet er alle sikre, hvis de er friske og villige til at træne op mod løbet, fortæller Carlo Bosmans, det belgiske holds coach.

Belgien er blandt verdens førende cykelsportsnationer, og Bosmans bør have rigeligt med ryttere at vælge imellem. Derfor må han nok også skuffe en del ryttere, når holdet udtages d. 7. september, hvilket faktisk er tidligt i forhold til foregående år. 

– Størstedelen af truppen vil køre de to WorldTour løb i Canada, og de har brug for at vide, om de skal rejse derover eller ej, siger Bosmans. 

VM ruten indeholder tre korte men stejle stigninger, hvoraf den ene er brostensbelagt fordelt over den 16,1 kilometer lange ruter, og den favoriserer dermed klassikerryttere og puncheurs.

Nys: Blev holdt tilbage i spurten

Posted on: november 2nd, 2014 by KBS

I går blev anden afdeling af Bpost Bank Trofee kørt. Løbet blev afgjort mellem Wout van Aert og Sven Nys, der kørte ind på opløbsstrækningen alene sammen. Her lykkedes det van Aert, at slå den stærke Nys.

Nys mener dog, at han blev holdt tilbage i spurten. De to beligiere nåede nemlig akkurat, at indhente van Aerts holdkammerat, Jan Denuwelaere, med en omgang da de skulle svinge til venstre ind på opløbsstrækningen. Her mener Nys, at Denuwelaere kørte i vejen, så han ikke kunne komme forbi:

– Jeg lå bagerst inden spurten, da vinden kom forfra. Meningen var, at jeg skulle køre op på siden af van Aert og forbi, men kunne ikke, da Denuwelaere var i vejen. Det er surt, da jeg havde kørt et perfekt løb, udtaler Sven Nys på sin hjemmeside.

Selvom Nys følte sig generet af Denuwelaere mener han ikke, at det er van Aerts skyld. Nys synes, at van Aerts var en hård modstander:

– Jeg vil gerne gøre det klart, at Wout van Aerts leverede en fantastisk præstation. Stort tillykke til ham, afslutter Nys.

 

 

Wellens: Jeg fortjener min plads på VM-holdet

Posted on: september 19th, 2014 by KBS

Den belgiske Lotto-mand, Tim Wellens, er blevet udtaget til VM for det belgiske landshold. Wellens har haft en flot sæson, med masser af flotte resultater, blandt andet med en etapesejr og den samlede sejr i Eneco Tour i år

Tim Wellens mener da også selv, at han fortjener sin plads Belgiens VM-hold:

– Udtagelsen kommer ikke som nogen overraskelse, da ruten passer mig godt – den er hård. Jeg fortjener også min plads efter mine resultater i denne sæson, udtaler Tim Wellens på Lotto Belisols hjemmeside.

Selvom han havde forventet, at blive udtaget til VM er det dog stadig en glad og tilfreds Tim Wellens:

– Under holdmødet i starten af sæsonen skulle vi alle fortælle om vores drømme for sæsonen. For mig var det blandt andet, at blive udtaget til VM i år, så jeg er naturligvis meget tilfreds.

Wellens og de øvrige ryttere har endnu ikke fået deres roller endnu, men Wellens føler sig godt tilpas og klar forud for VM:

– Min roller bliver formentlig at komme med i udbruddene i finalen. Jeg har rigtig gode ben for tiden. Jeg føler mig bedre end nogensinde, det hele går lettere.

På det belgiske landshold får Tim Wellens selvskab af hans daglige holdkammerat, Jelle Vanendert.

Patrick Lefevere mugger over belgisk VM-trup

Posted on: september 16th, 2014 by DS

Til VM stiller Danmark med et rent Saxo-Tinkoff-hold til landevejsløbet. Et lignende tilfælde for Omega Pharma-QuickStep på Belgiens ditto, ville sikkert varme WorldTour-chefen om hjertet.

Virkeligheden er dog en helt anden for VM-holdet fra Eddy Merckx’ hjemland, der kun stiller med to ryttere fra holdet, hvor Brian Holm er sportsdirektør.

Ud af syv ryttere er det kun Tom Boonen og Jan Bakelants, der tjener til føden hos Omega Pharma-QuickStep, hvilket undrer holdets chef Patrick Lefevere:

– Jeg har intet dårligt at sige, om Johan Vansummeren og Ben Hermans kvaliteter, men jeg må sige, at jeg mener, at mine ryttere, der ikke blev valgt er mindst ligeså stærke, udtaler Lefevere til den belgiske side Sporza og fortsætter:

– Baseret på præstationerne af Pieter Serry i Vueltaen, Gianni Meersman i den seneste måneds tid og Julien Vermote i Tour of Britain, så mener jeg, at to af de tre burde være blevet valgt til VM. Jeg må forsvare mit hold, og føler mig ærlig talt en smule krænket.

Patrick Lefeveres håb om at se flere af sine ryttere på VM-ruten i Ponferrada kan dog blive opfyldt ved belgiske skader, da både Serry og Meersman er reserver til VM-holdet, der udover Boonen, Bakelandts, Vansummeren og Hermans også tæller Van Avermaet, Wellens og tidligere verdensmester Philippe Gilbert.

Boonen håber på at vinde VM

Posted on: august 16th, 2014 by AS

Omega Pharma-QuickStep rytteren Tom Boonen drømmer om at gentage sin VM-triumf fra 2005. I 2005 blev VM kørt på en pandekagefladrute i centrum af den spanske hovedstad. Her vandt Boonen løbet foran Alejandro Valverde med bl.a. danske Jakob Piil på sjettepladsen i en spurt mellem 23 mand. Selvom etapeprofilen i år ikke ser lige så hård ud som de sidste år, kommer det til at kræve en fantastisk dag af Boonen for at vinde:

– Jeg er nødt til at være super kørende, men det er ikke umuligt. Jeg vil ikke være storfavorit, men det var jeg heller ikke i Madrid, og der vandt jeg alligevel, siger den 4-dobbelte Paris-Roubaix vinder til Het Leste Nieuws.

Som optakt til VM kører Boonen i øjeblikket Eneco Tour og vil senere køre Vuelta a España. Her håber han på en etapesejr i spurterne, selvom holdet er bygget om Rigoberto Urans chancer for samlet sejr: – Jeg vil se, hvad jeg selv kan gøre i spurterne. Jeg vil være der, for at få kørt nogle kilometre og bygge min form op, men håber også på at få en etapesejr.

Umiddelbart bliver Boonen nok ikke kaptajn for et stærkt belgisk hold, der formentlig også kan skrive den tidligere verdensmester Phillippe Gilbert og gårsdagens Eneco-Tour etapevinder Greg Van Avermaet på holdkortet. Landevejsløbet i VM bliver kørt d.28. September

Ny optimisme hos Van den Broeck

Posted on: december 8th, 2013 by FMH

På femte etape af Tour de France 2013 styrtede Jurgen van den Broeck og var nødsaget til at udgå. De følgende måneder gennemgik han en knæoperation og lange fysioterapibehandlinger. Alt dette gjorde, at belgierens efterårssæson forsvandt som dug for solen.

– De første par måneder var ikke nemme, fordi jeg skulle til fysioterapeuten hverdag I 4-5 timer. Efter et par måneder med de øvelser hverdag bliver man bare træt af det. Jeg ville tilbage på cyklen, men jeg var ikke frisk til det, så jeg var nødt til at vente lidt længere, udtaler Jurgen van den Broeck til Cyclingnews.

Da sæsonen gik på hæld i oktober var Van den Broeck endeligt klar til at vende tilbage til træningen. Da hans skadesperiode endte samtidigt med, at sæsonen sluttede tror han dog på, at det ingen indvirkning får på hans forberedelser til næste år.

–  Jeg kan gøre de samme ting, som jeg normalt går på den her tid af året. Vi testede det med en fem dage lang træningslejr i november, bare for at se hvordan det udartede jeg. Jeg kørte nogle ture i bjergene og alt var ok. Det betød, at jeg kunne begynde min forberedelse, fortæller belgieren.

Van den Broecks træner frygtede, at den lange skadespause ville have langsigtede konsekvenser for Van den Broecks videre karriere. Det er belgieren selv imidlertid ikke enig i

– Jeg tror på det modsatte, da jeg føler mig bedre end jeg har gjort i andre vinterpauser. Mine behandlinger fra fysioterapien er også gode. Det er ikke helt det samme som at være på cyklen, men når man laver øvelser som fx at løbe under vand, kan det også være rimeligt intenst. Det gjorde jeg to til tre gange i ugen, og det var rimeligt god træning for min for, fortsætter Van den Broeck optimistisk.

Sæsonplanen allerede klar – Ardennerne vender tilbage:
Van den Broeck har haft lang tid til at overveje sine løb i 2014. Han starter i Argentina til Tour de San Luis, og forsætter derefter til Challenge Mallorca.  Februar måned runder han af med et skud sidevind i Tour of Oman.

For første gang nogensinde stiller den stærke belgier også op i Tirreno-Adriatico.

– Jeg vil gerne have et stort løb i starten af sæsonen.  Jeg har kørt Paris-Nice før, men det er ikke lige min kop te. Jeg har aldrig kørt Tirreno før, så beslutningen om at gøre det var rimeligt nem, fortæller Van den Broeck.

De to sæsonmål for Van den Broeck bliver Tour de France og Ardennerklassikerne

– Jeg sprang dem (ardennerklassikerne, red.) over i år, men næste år er de tilbage i mit program, afslutter Van den Broeck.

8 års dopingkarantæne til belgier

Posted on: november 30th, 2013 by velo_admin

Tidligere i år valgte den 37-årige Stefan van Dijk at sige tak for denne gang i det professionelle cykelfelt. Han kørte for prokontinental-mandskabet Wanty.jobs – Accent, men valgte at sige at sige stop, tilsyneladende  fordi han ikke kunne få en ny kontrakt til næste år nogen steder. Det har dog ikke forhindret dopingmyndighederne i at give ham en karantæne.

Den kommer efter, at han i 2011, da han kørte for Verandas Willems, skulle have været i ozonbehandling. Det har udløst rytterens anden dopingkarantæne, hvilket gør at han får 8 års karantæne og en bøde på 75.000 kroner.

Stefan van Dijk benægter dog ikke, at han har været i behandling, men siger at det kun var for at slippe af med en sygdom. 

– Jeg undergik ikke behandlingen for at køre hurtigere. Det var komme mig hurtigere. På det tidspunkt havde jeg mononukleose (kyssesyge red.), hvilket plagede mig meget under træning, siger Stefan van Dijk til sporza.be.

I 2005 fik han en 1-årig karantæne af de flamske dopingmyndigheder, da han kørte for Mr.Bookmaker.com, for at misse en ud-af-konkurrence-test. Ifølge dopingkontrolløren Hans Cooman, som skulle teste van Dijk, så så den belgiske rytter dopingsmyndighedernes bil udenfor hans hus, hvorefter han valgte at stikke af.  

Verdensmesteren har valgt sine favoritter

Posted on: september 27th, 2013 by NH

Philippe Gilbert forsøger at flyve under radaren forud for søndagens VM-linjeløb, hvor han overfor cyclingnews afskriver sig selv som den største favorit til regnbue-trikoten. I stedet peger den regerende verdensmester på sine personlige favoritter og satser samtidig på, at de andre favoritter vil holde skarpt øje med hinanden.

– Jeg er ikke topfavoritten og det vil jeg forsøge at få det bedste ud af. Der er masser af andre som kan køre et godt løb, blandt andre Sagan, Cancellara, Alejandro Valverde, Vincenzo Nibali, Rodriguez, Daniel Moreno muligvis også, han har været i fantastisk form på det seneste, siger Gilbert ifølge cyclingnews.

Foruden dem, fremhæver Gilbert også Cadel Evans der, udover at være i god form, blev verdensmester på en lignende rute i 2009. Verdensmesteren vil dog heller ikke udelukke et overraskende resultat fra Robert Gesink eller Alexandre Kolobnev. Sidst nævnte har ved flere lejligheder taget VM-sølv.

Gilbert håber dog på, at han vil drukne i det store favoritfelt og udnytte situationen til, at komme fra baghjul i finalen.

Verdensmester skal tilbage til skolebænken

Posted on: september 24th, 2013 by NH

Den nykårede juniorverdensmester på enkeltstarten, Igor Decraene, er lykkelig over at kunne bære regnbue-trikoten det kommende år. Men for nuværende må cyklingen vente, for den 17-årige belgier skal tilbage på skolebænken i hjembyen Waregem.

– Det er en drøm der går i opfyldelse, men hvad fremtiden bringer ved jeg ikke. I det mindste ikke som rytter. For på torsdag skal jeg tilbage til det almindelig liv og college i Waregem, hvor jeg læser økonomi og videnskab. Det med cyklingen, må vi se senere, siger Decraene ifølge het nieuwsblad.

Dog er Decraene ikke færdig med at køre på cykel. Endnu ved talentet ikke hvilken retning karrieren skal bevæge sig i, men sikkert er det, at han fortsat vil fokusere på enkeltstartsdisciplinen. I samme omgang sender Decraene en tak ud til det belgiske landshold, der har været en god støtte frem mod VM.

– Jeg vil helt sikkert fortsat fokusere på enkeltstarten. Jeg kan gøre det godt selvom det går opad, det vil komme mig til gode senere. Tiden vil vise hvad jeg skal gøre og min træner, Frederik Brooch, vil helt sikkert hjælpe mig.

– Sammen med landsholdet og min træner har jeg fået en fantastisk forberedelse og det gjorde den succesen mulig.

Udskiftning og splid hos belgierne

Posted on: september 24th, 2013 by NH

Den belgiske landstræner, Carlo Bomans, har set sig nødsaget til at skifte ud i truppen forud for søndagens VM-linjeløb. Både Dries Devenyns og Gianni Meersman har meldt afbud, men indkaldelsen af afløserne resulterede en kort overgang i splid blandt reserverne.

For i søndags meddelte Serge Pauwels, at han var blevet indkaldt som afløser for Devenyns. Det affødte en hidsig kommentar på twitter fra Maxime Monfort, der anså sig selv for at være første mand i reservekæden.

– Ikke engang spurgt om at blive mulig afløser for Devenyns, check. #dobbeltbedrag #ufatteligt, skrev Monfort således på twitter.

Hurtig redning
Landstræner Bomans fik dog kort tid efter, muligheden for at gyde olie på vandene. For da Meersman lagde sig syg efter søndagens GP Impanis, åbnede der sig en plads op til Monfort.

– Jeg kontaktede øjeblikkeligt Maxime Monfort. Jeg spurgte om han stadig var motiveret. Maxime lod mig vide, at han virkelig gerne vil køre. Han var skuffet til at begynde med, det er VM, så jeg forstår det godt. Men jeg kan kun vælge syv ryttere, siger Bomans til Sporza.be.

Ingen nag
Med indkaldelsen af Monfort, behøver Bomans ikke frygte for dårlig stemning på holdet. RadioShack-rytteren er taknemmelig for muligheden og bærer derfor ikke nag, over den manglende indkaldelse i første omgang.

– Jeg forventede ikke længere at være en del af VM-holdet. Jeg var skuffet over ikke at være med til at starte med, men nu kører jeg VM. Det er det vigtigste, siger Monfort til sporza og tilføjer:

– Med Bomans har jeg helt sikkert ingen problemer. Gennem det seneste år har vi talt en masse sammen, mere end tidligere.

Belgien og Italien klar til VM

Posted on: september 16th, 2013 by velo_admin

Når VM skydes i gang i Firenze stiller Belgien kun op med 7 ryttere, men til gengæld stiller de op med Philippe Gilbert, som ser ud til at have fået blod på tanden igen efter Vuelta’en. Han er nemlig belgiernes bedste kort, men så absolut ikke det eneste. Den stolte cykelnation stiller nemlig op med et stækt hold, der også tæller Greg van Avermaet og Jan Bakerlants, som har haft et glimrende år på de europæiske landeveje. 

De skal dog forvente at møde hård modstand i kampen om den regnbuefarvede trøje, i det at italienerne stiller op med et endnu mere frygtindgydende mandskab. Nummer 2 i Vuelta’en, Vincenzo Nibali, skal fungere som kaptajn for de azurblå, men hvis det ender ud med at være en spurt i en mindre gruppe, så tror landstræner, Paolo Bettini, ikke på "Hajen".

– Ruten er hård, men ikke super hård. Det hele kommer an på, hvordan løbet bliver kørt. Nibali er vores ubestridte kaptajn, men han er ikke hurtig i en spurt. Så vi er nødt til at have en god afslutter med også, siger Paolo Bettini, der selv tidligere er dobbelt verdensmester.

Til det job har italienerne en anden superstjerne i Filippo Pozzato, der på det seneste har vist god form. 

– Jeg har ofte kritiseret Pozzato, fordi vi alle ved, at han har et enormt potentiale, men hans karriere har været som en rutsjebane. I går kørte han godt i Montreal på en hård rute, og jeg har aldrig set ham så fokuseret, som han er nu.

Bettini har dog stadig nogle overvejelser at gøre, da han har udtaget 11 ryttere til 9 pladser. Dermed skal to stadig sies fra. 

Til enkeltstarten har Belgien valgt at stille op med Thomas de Gendt og Kristof Vandewalle, mens at Italien sætter deres lid til Marco Pinotti og den nuværende italienske mester Adriano Malori.

Belgiens hold til linjeløbet:
Philippe Gilbert
Greg van Avermaet
Jan Bakelants
Gianni Meersman
Björn Leukemans
Dries Devenyns
Johan Vansummeren

Italiens udtagne til linjeløbet: 
Luca Paolini
Vincenzo Nibali
Simone Ponzi
Alessandro Vanotti
Rinaldo Nocentini
Filippo Pozzato
Michele Scarponi
Diego Ulissi
Ivan Santaromita
Giovanni Visconti
Giampaolo Caruso

Gilbert vil være VM-kaptajn

Posted on: september 4th, 2013 by CL

Den forsvarende verdensmester kører i øjebliket rundt på de spanske landeveje og opbygger VM-formen. Sidste måned måtte belgieren trække sig fra Eneco Tour efter et styrt og efterfølgende syninger omkring knæet. 

Alligevel ser 31-årige Gilbert sig selv som den altoverskyggende kaptajn på det 7 mand store belgiske mandskab der skal til VM. 
Gilbert kunne sidste år trække regnbuetrøjen over hovedet efter en lignende sæson med få sejre. Her vandt han dog to etaper i Vueltaen. I år siger han, at der ingen grund er til at tro tingene vil forholde sig anderledes 

– 3 uger i Spanien vil give mig den styrke der vil komme mig til fordel under VM 

Tidligere på ugen spurgte Nieuwsblad den belgiske landstræner Bomans om Gilberts forberedelser og nuværende form 

– Han bliver bedre. Under svære omstændigheder. Med den knæskade er det svært at køre Vueltaen. 

Vandewalle genvinder belgisk mesterskab

Posted on: august 11th, 2013 by velo_admin

Omega Pharma – Quick-Steps Kirstoff Vandewalle tog sejren foran verdensmesterens næse, da han i dag vandt den 44,7 kilometer lange enkeltstart i Maldegem. 

Top-3:
1. Kristoff Vandewalle (Omega Pharma – Quick-Step)
2. Philippe Gilbert (BMC)
3. Julien Vermote (Omega Pharma – Quick-Step)

Decimeret Belgien til VM

Posted on: august 5th, 2013 by NH

Det lykkedes ikke for belgierne at samle nok point sammen i Polen Rundt, til at få ni ryttere med til VM. Den cykelgale nation havde sat sin lid til Ben Hermans, men RadioShack-Leopard-rytteren formåede ikke at høste de nødvendige point. Alt der skulle til, var en samlet placering i top9, men med et tab på den afsluttende enkeltstart på hele tre minutter, betød at Hermans sluttede på en ubrugelig 11. plads.

– Jeg er skuffet, det er helt sikkert. Jeg frygtede at dette ville ske. Men det er ikke Ben Hermans skyld. Han gjorte sit bedste i Polen Rundt. Uden undskyldning, har samtlige belgiere været uden held i år, siger landstræner Carlo Bomans til dh.be.

Dermed må Belgien indstille sig på, at få seks eller syv ryttere med til VM, mod de sædvanlige ni.

Lørdag bliver skæbnedag for Belgien

Posted on: juli 26th, 2013 by AGS

I morgen skydes løbene Clasica San Sebastian og Polen Rundt i gang, og disse løb vil være skæbneløb for det belgiske landshold frem mod VM i Firenze. Hvis de ikke holder deres 10. plads på UCIs rangliste kan de se frem til kun at have seks ryttere i stedet for ni med til Italien, når VM skal køres.

– Det bliver meget tæt omkring pladsen i top 10. Den er ikke hjemme endnu, fordi to lande er meget tæt på – USA og Polen, siger Belgiens landstræner Carlo Bomans til La Dernière Heure.

USA er i øjeblikket 18 point bagefter, mens Polen mangler 21 for at nappe 10. pladsen fra belgierne. Regnbuetrøjen sidder ellers på Phillippe Gilberts belgiske skuldre, men det kan nemt ændre sig, hvis Belgiens hold svækkes med tre mand. 

To løb gør udslaget
Polen Rundt og Clasica San Sebastian er de sidste to løb, der tæller på ranglisten før at pladserne til VM tildeles, derfor kommer disse to løb også til at afgøre slutspurten om 10. pladsen. Derfor håber Bomans også på belgiske kraftpræstationer i disse løb.

– Det er vigtigt, at vi får nogle point i de sidste to løb, og det er rytterne klar over, siger Bomans, som håber på at BMC-duoen Gilbert og van Avermaet kan udrette noget i morgendagens Clasica San Sebastian.

Belgier skadet forud for VM

Posted on: september 12th, 2012 by NH

Stijn Vandenbergh er blevet nød til at melde afbud til VM i Holland. Vandenbergh var udtaget til Belgiens linjeløbshold, men bliver nu nød til at melde afbud, grundet en problemer med det venstre knæ. Til at afløse Vandenbergh er Dries Devenyns blevet indkaldt. Begge ryttere er til daglig holdkammerater på Brian Holms Omega-Pharma Quickstep.

– Det er et trist moment for mig, for det har været en god sæson indtil videre. Verdensmesterskaberne er en af de største begivenheder. Jeg så frem til dette, til at hjælpe holdet til et godt resultat, men det kan jeg ikke nu. Det er et hårdt øjeblik, men når man skal forsvare sin nation er man nødt til at være på hundrede procent, hvilket ikke er tilfældet nu, forklarer Vandenbergh.

– I enighed med Omega Pharma – Quick Steps lægelige stab og den belgiske landstræner, Carlo Bomans, har vi taget denne beslutning. Jeg håber at komme mig så godt som muligt for at returnere til konkurrence så hurtigt, som jeg kan. Jeg ønsker holdet det bedste ved verdensmesterskaberne og håber, at Dries kan køre et godt løb og være til nytte for landsholdet, så de kan få et godt resultat ved verdensmesterskaberne, siger den uheldige Vandenbergh.

Lidt underligt at være med

Devenyns er selvfølgelig trist over at skulle komme med i VM truppen, på afbud fra en hold kammerat, men siger samtidig at han vil give sig 100% for kaptajnerne, Tom Boonen (Omega-Pharma Quickstep) og Philippe Gilbert (BMC).

– Jeg er glad for at være valgt til verdensmesterskaberne. Det er et stort mål. Jeg vil gøre det godt på den rute, den er god for mig, så jeg tror, at jeg kan bidrage godt til holdet. Det er en skam – livet er underligt, for jeg tager pladsen fra Stijn, der er min holdkammerat, men også en ven. Jeg er ked af det på hans vegne og håber, at han kommer sig godt, fortæller Devenyns.

”Jeg vil prøve at gøre det bedste for landsholdet, men også for Stijn. Jeg er i god form efter de to løb i Canada og jeg kører også GP Impanis – Van Petegem på lørdag. Jeg vil have flere kilometer i benene før et stort løb som verdensmesterskabet, fortæller Dries Devenyns, der blev nummer 14 i årets Amstel Gold Race.

Boonen og Gilbert kaptajner i Holland

Posted on: september 11th, 2012 by ap

Med små to uger til årets VM på landevej, som bliver kørt i hollandske Valkenburg, har den belgiske landstræner Carlo Bomans sat navne på de ni ryttere, der skal køre i Holland. Landstræneren har udtaget to ryttere, der får en beskyttet rolle i det 270 kilometer lange løb.

BMC Racing Team-rytteren Philippe Gilbert og Omega Pharma-Quick Steps Tom Boonen – der er belgisk mester – har fået en beskyttet rolle i det lange løb, hvor de begge er blandt favoritterne til at køre først over stregen. Den flamsk/vallonske-duo har i deres optaktsløb vist fornem form, hvor Gilbert har vundet to etaper i Vuelta a Espana og Boonen har taget sejren i Paris-Bruxelles og World Ports Classic.

Hele det belgiske hold består af: Tom Boonen (Omega Pharma-Quick Step), Kevin De Weert (Omega Pharma-Quick Step), Philippe Gilbert (BMC Racing Team), Stijn Vandenbergh (Omega Pharma-Quick Step), Björn Leukemans (Vacansoleil-DCM Pro Cycling Team), Gianni Meersman (Lotto Belisol Team), Jurgen Roelandts (Lotto Belisol Team), Johan Vansummeren (Garmin – Sharp) og Greg Van Avermaet (BMC Racing Team). Uden tvivl et af de stærkeste landshold ved mesterskaberne.