Posts Tagged ‘Benat Intxausti’

Intxausti kæmper fortsat med mononukleose

Posted on: april 14th, 2017 by JK

I juli blev spanske Beñat Intxausti diagnosticeret med mononukleose, også kendt som kyssesyge. Siden da har han ikke kørt løb og det tyder på, at der går længe endnu før han igen er at finde på landevejene.

Team Sky meddeler, at han er i stand til at træne, men ikke kan presse sig selv for hårdt. Der er endnu sat nogen tidshorisont på hans comeback.

Intxausti skrev sidste måned sidste måned på sin hjemmeside:

– Jeg ved ikke om comebacket bliver i maj eller juni, hvis alt går vel. For nu er der ingen datoer.

Ved årsskiftet skiftede Intxausti til Team Sky, men det britiske hold har endnu ikke haft glæde af spanieren. Team Sky meddeler dog, at de støtter Intxausti hele vejen gennem hans sygdomsproces og at han ikke skal føle sig usikker i forhold til sin kontrakt.

Intxausti kører cyklecross som vintertræning

Posted on: december 6th, 2016 by FBO

Beñat Intxausti ville gerne prøve at køre cyklecross igen, som han også kørte inden sin professionelle karriere på landevejen. Og det har Sky givet ham lov til, så længe det kun er for træningens skyld.

Hurtigt fik Intxausti to crosscykler, og han blev tilmeldt sit første crossløb siden 2007, nemlig Trofeo San Andres i Amezaga de Zuia, der blev kørt denne søndag:

– De har givet mig to praktisk taget nye cykler. Cyklerne kom fredag aften, og løbet var søndag. De skulle prøves, og om lørdagen tog til Amezaga for at prøve dem, fortæller Intxausti ifølge Cyclingnews.

– Jeg har altid spurgt mine hold, om jeg måtte køre løb som en form for træning og forberedelse, og i dette tilfælde var jeg så heldig, at holdet sagde ja. Det handler kun om træning, ikke at konkurrere eller have mål, uden at tænke langsigtet, forklarer spanieren

Intxausti gennemførte ikke løbet, men fik alligevel kørt over en times cykelløb. Men selvom det er god træning at køre crossløb, så kræver det nogle flere kilometer i benene at være landevejsrytter, Intxausti måtte også cykle hjem:

– Det var fedt. Det er som at vende tilbage til fortiden, og sandheden er, at jeg nød det meget. Med opvarmningen og løbet fil jeg kørt halvanden time, næsten to. Bagefter forlængede jeg det med en tur hjem på min landevejscykel for at gøre det lidt længere og for at simluere bestræbelserne i et løb, siger Intxausti.

Intxausti havde et dårligt første år på Team Sky, hvor han sad ude en stor del af sæsonen med kyssesyge. Måske kan vintercrosstræningen hjælpe ham tilbage på toppen.

Intxaustis sygdom truer hans Giro-deltagelse

Posted on: marts 10th, 2016 by MJ

Han måtte trække sig ud af Ruta Del Sol, da det viser sig, at han er blevet ramt af mononukleose. Siden har han ikke været på cyklen, det fortæller han til eitb.eus:

– Der er mindre end to måneder på det her tidspunkt. Jeg har ikke rørr min cykel i en måned. Jeg ved ikke, hvornår jeg kommer til start, men jeg vil heller ikke have, at det bliver en besættelse. 

Derfor skal han nu ud og presse sig selv for at se, hvad fremtiden bringer, og om han skal med til Italien for at hjælpe Mikel Landa til sejr: 

– Jeg elsker Giroen, men jeg ville gerne være i god form, så jeg bliver måske nødt til at evaluere en alternativ kalender. Inden for seks eller syv dage vil jeg gerne køre lidt på hometraineren og se, hvordan kroppen er, og hvordan den responderer efter den her pause. 

Det er planlagt, at Intxuasti skal gøre comeback i Baskerlandet Rundt. 

Sky bekræfter signing af stærk spansk duo

Posted on: september 26th, 2015 by NH

Team Sky har skrevet kontrakt med Mikel Landa og Benat Intxausti.

Skiftet fra Astana til Sky for Landa har ikke været nogen hemmelighed, da hovedpersonen selv bekræftede skiftet for en måneds tid siden. Holdet har dog forholdt sig tavs indtil i dag, hvor det meddeles på teamsky.com, at man har skrevet kontrakt med Landa og landsmanden, Benat Intxausti.

Intxausti har også været sat i forbindelse med et skifte fra Movistar til Sky gennem længere tid, og bliver en stærk tilføjelse til holdet. Begge ryttere har i år vundet etaper i Giro d’Italia, og for Landas vedkommende, også i Vuelta a Espana.

Rygte: Sky vil plyndre Movistar

Posted on: juli 23rd, 2015 by NH

Dave Brailsford og Team Sky har kastet deres kærlig på en bjergstærk trio fra Movistar.

Ifølge de spanske aviser AS og El Pais, jagter englænderne Benat Intxausti, mens Cyclingnews fortæller, at brødrene Ion og Gorka Izagirre også er på indkøbslisten.

Trioen skal danne kernen omkring Mikel Landa, som Cyclingnews mener allerede har skrevet under med Team Sky. Astana-rytteren skulle angiveligt have afvist en kontrakt, til en værdi af 1,5 millioner euro, med Movistar, til fordel for en 1,2 mill. kontrakt med Sky.

Alle fire ryttere har fået deres cykelopdragelse på det hedengangne Euskaltel.

Spansk sejr i Italiens bjerge

Posted on: maj 16th, 2015 by mikkel

På en dag der blev præget af et langt udbrud, endte Movistars Beñat Intxausti som eneste overlever. Bag ham fulgte Fabio Arus løjtnant Mikel Landa, der blev sendt afsted med en lille håndfuld kilometer til mål. Derefter kom Intxaustis østrigske følgesvend, Sebastien Reichenbach, inden Fabio Aru, Alberto Contador og Richie Porte fulgtes over målstregen på toppen af Campitello Matese.

Allerede tidligt på etapen skød Contador med skarpt, da han tog to bonussekunder. Foran spanieren lå dog Steven Kruijswijk (Team LottoNL-Jumbo), der angreb solo. Siden fik hollænderen følgeskab af Franco Pellizotti (Androni), Carlos Betancur Gomez (AG2R), Kristof Vandewalle (Trek), mens en større gruppe lå på mellemhånd mellem feltet og fronten. Heri sad vinderen af Romandiet Rundt, Zakarin (Katusha), Tom Danielson (Cannondale-Garmin), Intxausti, Reichenbach og Lampre-Meridas Przemyslaw Niemiec, der virtuelt var i førertrøjen periodevist, blandt andre.

Langsomt men sikkert faldt favoritterne fra hinanden, mens feltet drejede på gashåndtaget. Allerede fra bunden af finalestigningen åbnede Astana dog helt op, og der var således tyndet godt ud blandt favoritterne da Fabio Aru angreb med Mikel Landa i sit hjul 4½ kilometer fra toppen. Da Contador, Porte og Uran fulgte trop, stoppede Aru op, og Landa stak på ny. Derfra forsøgte Nippo-Vini Fantinis Damiano Cunego, men da Aru atter forsøgte at ryste Porte, Contador og Uran, blev Prinsens angreb hurtigt neutraliseret.

Landa fortsatte med at trække sig nærmere Intxausti i front, mens Sky tog teten blandt favoritterne. Da det stod klart at Landa dog ikke nåede etapesejren, åbnede Aru igen-igen, men straks derefter måtte han se Porte gå kontra. Begge angreb blev dog kørt ind af Uran og Contador, og derfor fulgtes favoritterne over målstregen godt et halvt minut efter Intxausti kunne lade sig hylde som sejrsherre.

I klassementet skete der lidt forskubninger, da Dario Cataldo og Mikel Landa (begge Astana) kørte sig forbi Roman Kreuziger, der ikke kunne sidde med de bedste. Tjekken er fortsat nummer seks i løbet, men Astana besidder nu tre af de første fem pladser. I topduellen var Contadors to bonussekunder dog den eneste forskel der skete undervejs.

Se også: Dagens resultater: lørdag uge 20

Movistar er årets hold

Posted on: oktober 15th, 2013 by Sajeev

Med Benat Intxaustis sejr i Tour of Beijing endte Movistar-holdet også med at være dét hold, som samlede flest WorldTour-point i 2013. 

– Jeg er rigtig glad på holdets vegne. At vinde holdranglisten for WorldTour-hold, at være verdens nummer et, det er prikken over i’et. Jeg bidrog med det, som jeg kunne, og det har været fantastisk at se, hvordan tingene er gået i denne sæson. Podieplaceringer i to GTs, VM, hver eneste sejr viser virkelig vores potentiale, siger Benat Intxausti til Movistars hjemmeside.

Movistar har tre ryttere på WorldTour-ranglistens top ti: Alejandro Valverde(nummer 3), Nairo Quintana(nummer 8) og Rui Costa(nummer 9).

De ti bedste hold på World-Touren:

1.Movistar Team 1610 pts
2.Sky Procycling 1561
3.Katusha 1340
4.Radioshack Leopard 1056
5.Astana Pro Team1045
6.Team Saxo-Tinkoff 1030
7.Omega Pharma – Quick-Step Cycling Team 1013
8.Garmin Sharp 855
9.Cannondale Pro Cycling 750
10.BMC Racing Team 731

Intxaustis første sejr siden Giroen

Posted on: oktober 14th, 2013 by NH

Med sejren på Tour of Beijings fjerdeetape, kunne Benat Intxausti samtidig notere sig sin første sejr siden Giro d’Italia. Her vandt Movistar-rytteren 16. etape, men siden da er resultaterne udeblevet.

Det var derfor til stor glæde for Intxausti, at han kunne konstatere, at hverken Diego Lopez eller Daniel Martin var i stand til, at følge hans ryk opad etapens afsluttende stigning.

– Den sidste stigning var hurtig, men tempoet faldt med 2km tilbage, så jeg angreb. Jeg så Lopez komme bagfra, uden at være i stand til at hente mig og også Daniel Martin, i finalen, siger Intxausti til holdets hjemmeside.

– Jeg gav alt hvad jeg havde fra jeg angreb, og kunne stadig holde presset i mål, og endda hæve mine arme for at fejre sejren. Det er en virkelig vigtig sejr for mig, fordi anden halvdel af min sæson ikke har været så god, som den første med Giroen.

Bonussekunderne
I morgen venter løbets sidste etape, der ligner en hovedret for sprinterne. Alligevel føler spanieren sig ikke sikker på den samlede sejr. Selv tog han førertrøjen takket være bonussekunder og netop disse, kan i morgen vende rundt på toppen af klassementet.

– Det virker måske som en let dag i morgen, men nerverne vil være uden på tøjet. På grund af bonussekunderne er vi nødt til at være årvågne. Heldigvis har jeg et stærkt hold omkring mig, med dem bliver det nemmere at forsvare trøjen og komme på det endelige podium.

Intxausti tog kongeetapen

Posted on: oktober 14th, 2013 by NH

Benat Intxausti tog sejren på Tour of Beijings fjerde etape, der med sin afslutning op ad Mentougou Miaofeng Mountain, var udråbt til løbets kongeetape.

Movistar-rytteren angreb med to kilometer til mål, men var tæt på at miste sejren til Daniel Martin, der med få hundrede meter til mål, satte et voldsomt angreb ind i forfølgergruppen. Angrebet kom akkurat for sent for Martin, eftersom Garmin-rytteren missede sejren med blot tre sekunder.

Løbets tredje- og fjerdeplads gik til Skys David Lopez og verdensmesteren Rui Costa. Michael Rogers blev bedste rytter fra Saxo-Tinkoff, han kom ind på etapens 13. plads.

Takket være de ti bonussekunder udløst af etapesejren, fører Intxausti nu løbet foran Daniel Martin og David Lopez, forud for morgendagens sidste etape.

Etape resultat:
1 Benat Intxausti (Movistar)
2 Daniel Martin (Garmin-Sharp) 00,03
3 David Lopez (Sky) 00,04
4 Rui Costa (Movistar) 00,06
5 Romain Bardet (Ag2r) 00,11
6 Tony Martin (Omega Pharma – Quick-Step)
7 Jan Bakelants (RadioShack-Leopard) 00,13
8 Robert Gesink (Belkin)
9 Ivan Basso (Cannondale)
10 Mathias Fransk (BMC) 00,18

13 Michael Rogers (Saxo-Tinkoff)

Samlet klassement:
1 Benat Intxausti (Movistar)
2 Daniel Martin (Garmin-Sharp) 00,10
3 David Lopez (Sky) 00,13
4 Rui Costa (Movistar) 00,18
5 Romain Bardet (Ag2r) 00,24
6 Tony Martin (Omega Pharma – Quick-Step)
7 Jan Bakelants (RadioShack-Leopard) 00,26
8 Robert Gesink (Belkin)
9 Ivan Basso (Cannondale)
10 Garikoitz Bravo (Euskaltel) 00,31
11 Michael Rogers (Saxo-Tinkoff)

Valverde tager solidt hold med til Vueltaen

Posted on: august 19th, 2013 by Sajeev

Den 33-årige Valverde er nok mere motiveret end normalt, når det på lørdag går løs i Vueltaen. Efter at være blevet nummer otte i et Tour de France, hvor han vel reelt var blandt de fire-fem bedste, kan spanieren bruge det forestående løb til at minde cykelverdenen om, at han stadig er en af feltets bedste klassementsryttere.

Med sig til at løse den opgave får han blandt andre Beñat Intxausti, som med en ottendeplads i Giroen viste, at han måske er en fremtidens mand i de store etapeløb.

Holdleder på Movistar, Eusebio Unzue, udtaler følgende om de ryttere, holdet sender til Spanien.

– Valverde bliver vores eneste klassementsrytter, og vi vil have et stærkt og afbalanceret hold ved hans side. Rytterne er alle erfarne og stærke nok i alt slags terræn, siger han til Velonation.

Unzue forventer dog ikke, at Valverde vil komme let til en Vuelta-sejr.

– Ligesom i tidligere udgaver er der et stort og stærkt favoritfelt. Nibali er måske den mest stabile rytter, der stiller til start, når man kigger på hans resultater i de tre Grand Tours. Men jeg tror stadig, at Alejandro og Purito vil kunne gøre tingene svære for ham. Der vil også være ryttere som Samuel(Sanchez red.), colombianerne Urán, Henao og Betancur, som vi vil holde øje med. Der er også Kreuziger, som har haft en stor sæson indtil videre, siger Unzue til Velonation.

Movistar stiller til start med følgende ryttere: Alejandro Valverde, Eros Capecchi, Beñat Intxausti, José Herrada, Javi Moreno, Sylwester Szmyd, Imanol Erviti, Iván Gutiérrez og Pablo Lastras.

Intxausti ser frem til at hjælpe Valverde

Posted on: august 3rd, 2013 by JC
Benat Intxausti var en af de mere succesrige ryttere i årets Giro d’Italia, hvor han vandt en etape, kørte i Maglia Rosa og endte som nummer otte i det italienske etapeløb. Nu jagter han mere succes i den spanske pendant, Vuelta a España. 
– Jeg var tilfreds med min præstation i Giroen, og den giver mig moral før Vueltaen. Den efterlod en god smag i munden. Jeg havde følelsen af at jeg lavede en historisk præstation. Jeg opnåede de mål, jeg havde st mig, og jeg blev bedre som løbet skred frem, siger Intxausti til Cyclingnews og tilføjer:
– Prioriteten er at vinde løbet med Valverde. Hvis jeg kan vinde en etape, så vil det fuldende en meget god sæson, men mine individuelle mål står i baggrunden. Hvis jeg er nær Valverde i slutningen af etaper, bør jeg også ende højt i klassementet, siger Intxausti. 
Det er svært at argumentere mod. Nairo Quintana startede årets Tour de France som Alejandro Valverdes luksushjælper, men colombianeren endte med at blive nummer to i det franske etapeløb, blandt andet fordi holdkaptajnen Valverde blev et offer for sidevinden midtvejs inde i løbet.
Vil blive hos Movistar
Benat Intxausti skiftede fra Euskaltel til Movistar før 2011-sæsonen, og siden er han stille og roligt blevet bedre og bedre. Han håber, at han kan få lov til at blive hos Movistar, og at en kontrakt allerede er på plads før løbet, så han kan køre uden pres.
– Jeg kan ikke klage, fordi sæsonen er gået meget godt. Jeg vil blive her, og jeg vil gøre alt, der er muligt for at det sker, siger Intxuasti. 
Benat Intxausti er efterhånden blevet 27 år gammel, og baskeren endte sidste år som nummer 10 i Vuelta a España. Målet er dog at Alejandro Valverde skal yderligere ét skridt op på podiet i forhold til sidste år, hvor han blev nummer to.

Intxausti tager eksplosiv bjergetape

Posted on: maj 21st, 2013 by velo_admin

Den lille klatrer Beñat Intxausti gav i dag for anden etape i træk Movistar en sejr i Giro d’Italia. Det lagde bestemt ikke i kortene, inden dagen blev skudt i gang.

Tidligt kom et monsterudbrud med 22 stærke folk – blandt andre Ramunas Navardauskas og Stefano Pirazzi – afsted, og i første omgang var det ventet, at de ville holde hjem.

Det skete dog ikke. I udbruddet sad nemlig Cannondales Damiano Caruso, som få var interesserede i at lukke tilbage i klassementet. Derfor blev de angribende holdt i kort snor, før de sidste rester blev hentet nær toppen af dagens sidste, voldsomt stejle stigning.

Allerede her blev der smårykket af Vincenzo Nibali, og til sidst gav Carlos Betancur los henover toppen af bjerget. Han blev dog hentet af først Samuel Sanchez og siden resten af favoritterne, der klæb sig til hindandens baghjul på den tekniske nedkørsel.

På det flade stykke ind mod mål eksploderede etapen i det ene angreb efter det andet – flere, end vi kunne nå at tælle. Til sidst skilte Beñat Intxausti sig ud sammen med Nibalis hjælper Kanel Tangert og den polske klatrer Przemyslaw Niemiec fra Lampre.

I en nervespurt åbnede Niemiec langt udefra, men gik død. Tangert lukkede hullet til ham, før Intxausti kørte kontra og holdt hjem. Robert Gesink var egentligt også med her, men et ødelagt gear gjorde, at han måtte se sine muligheder forsvinde så hastigt, som rytterne fra morgenstunden forlod sneen på Galibier.

I den samlede stilling var det en dårlig dag for Mauro Santambrogio. Han blev sat på sidste stigning og tabte over 2 minutter i klassementet, hvor han nu er nummer seks. Ellers var der her ingen større ændringer.

Resultat – 16. etape af Giro d’Italia
1 Beñat Intxausti (Movistar)
2 Tanel Kangert (Astana)
3 Przemyslaw Niemiec (Lampre-Merida)
4 Ramunas Navardauskas (Garmin-Sharp)
5 Cadel Evans (BMC)
6 Franzo Pellizotti (Androni Giocattoli-Venezuela)
7 Michele Scarponi (Lampre-Merida)
8 Rafal Majka (Team Saxo Tinkoff)
9 Jose Herrada (Movistar)
10 Carlos Betancur (Ag2r La Mondiale)

Samlet stilling
1 Vincenzo Nibali (Astana)

Intxausti: Ikke min bedste dag

Posted on: maj 12th, 2013 by JC
Beñat Intxausti var ikke levnet mange chancer for at bevare førertrøjen før gårsdagens enkeltstart, men de færreste havde nok regnet med at Intxausti ville køre så dårligt. Han fortalte efterfølgende, at det var en ringe dag på cyklen. 
– Jeg ville gerne have været en smule tættere på toppen for at være ærlig, men jeg havde ikke min bedste dag på vejen, særligt ikke på de sidste 15 kilometer. Indtil da gik tingene godt, fordi den første del af ruten passede mig godt, men så begyndte jeg at få det svært, og jeg kunne ikke få kroppen tilbage i en ordentlig rytme. Jeg var helt drænet for energi, og alle kunne se, at jeg ved målet var helt tom, siger Intxausti og tilføjer:
– Vi må analysere, hvad der skete, og komme tilbage med nogle konklusioner for fremtiden, men jeg vil ikke tænke mere over det lige nu, for det vigtigste i dette øjeblik er, at være udhvilet til i morgen (i dag, red.), hvor jeg ønsker at være med de bedste igen før mandagens hviledag, hvilket vil gøre os alle godt, fortæller Intxausti. 
Det blev dog fortsat til en triumf for Movistar, da briten Alex Dowsett vandt enkeltstarten. Selvom baskeren var skuffet over resultatet, så var han glad for holdkammeratens store triumf, og han håber at fortsætte succesen i fremtiden.
– Jeg er ekstremt glad for Alex’ sejr – han fortjente at vinde i et så stort løb. At tage lyserød i går (forgårs, red) og sejren i dag (i går, red.) viser at vi er på en god vej, og lad os håbe, at det forbliver sådan hele vejen til Brescia, siger Intxausti.
Benat Intxausti er nummer 14 i klassementet, 3:36 efter Vincenzo Nibali.