Posts Tagged ‘Bora-Argon 18’

Majka: Frie tøjler hos Bora-Hansgrohe

Posted on: november 2nd, 2016 by FBO

Umiddelbart satser Rafal Majka på Giro d'Italia i 2017, når han tørner ud på landevejene for Bora-Hansgrohe:

– Jeg skal forberede mig rigtig godt, hvis jeg skal køre både Giroen og Touren næste år. Jeg tror, målet vil blive Giroen igen. Ruten er hårdere end i 2016, men jeg håber på godt vejr, og at mine forberedelser går godt. Jeg får brug for hjælp fra mit hold, og vi har stigninger som Stelvio i løbet fx, så support bliver vigtig. Det bliver en hård sæson, fortalte Rafal Majka til den samlede presse ved Saitama-kriteriummet i Japan.

Majka skal nok også køre Tour de France til næste år, løbet hvor han i år vandt den prikkede bjergtrøje for anden gang i sin karriere:

– Jeg har haft mange holdkammerater, som er skiftet dertil, og jeg tror også jeg får mere frie hænder. Der vil selvfølgelig komme nogle løb, hvor jeg skal arbejde for mine holdkammerater, som Tour de France, men i resten af sæsonen kommer jeg til at have mere frie tøjler. Tingene vil blive anderledes i forhold til Tinkoff, sagde Majka.

Selvom Majka ikke altid har udtrykt lige stor tilfredshed over Oleg Tinkov, så var han trods alt godt tilfreds med sit sidste år på holdet:

– Målet i år var en top tre i Giroen, men en top fem er stadig okay. Jeg vandt også det polske mesterskab, havde et rigtig godt Tour de France og så var der De Olympiske Lege. Jeg kan være glad for min sæson, fortalte Majka.

UCI med kniven for struben: ASO kan give Dimension Data licens

Posted on: oktober 26th, 2016 by NH

Ifølge cykelmediet Cyclingnews, tyder meget på at Dimension Data får lov at beholde sin WorldTour-licens i 2017.

Det sydafrikanske hold lignede ellers taberen i WorldTour-kabalen, efter både Bora-Hansgrohe og Bahrain-Merida meldte sig på banen til at fylde hullerne efter IAM Cycling og Tinkoff. Nye regler fra UCI foreskriver nemlig, at der i næste sæson kun skal være 17 hold på WorldTouren, mod de nuværende 18.

Men flere anonyme kilder, som er involveret i reformeringen af WorldTouren, har over Cyclingnews bekræftet, at unionen er på vej til at acceptere 18 hold i '17 og dermed redde Dimension Data.

Ses i retten
I næste måned holder UCI møde for at færdiggøre regelsættet for næste sæsons WorldTour, hvorefter licenskommissionen vil beslutte, hvem der rykker ned og hvem der får licens. Men risikoen for sagsanlæg, har fået UCI til at revurdere beslutningen om tvangsnedrykning af det hold med færrest UCI-point på kontoen. Eller med andre ord, en tvangsnedrykning af Dimension Data.

Teammanager, Doug Ryder, har truet med at hive UCI i sportens voldgiftsret (CAS) i tilfælde af en nedrykning. Baggrunden skal findes i holdets juridiske tolkning af UCI's løst formulerede regler, hvor Ryder mener, at med IAM Cycling og Tinkoffs lukninger, må Dimension Data være det 16. bedste hold på WordTouren i 2016, og dermed ikke være i en position til nedrykning, eftersom de 17 bedste hold får licens.

Samme trussel har både Bahrain-Merida og Bora-Hansgrohe også fremført, dog med en anden tolkning af samme regelsæt. Dermed kan UCI, uanset beslutningen om hvilket hold der ikke får WorldTour-licens, se frem til en besværlig, og potentielt langvarig, kamp ved CAS, der vil påvirke næste sæsons første WorldTour-løb, der i så fald ikke kan regne med, hvilke hold der stiller til start eller ej.

I Prudhommes hænder
Beslutningen kan ende med at lande i hænderne på ASO. Da aftalen om en reformering af WorldTouren blev indgået sidste år, var ASO's betingelser for at deres løb, herunder Tour de France og Paris-Roubaix, skulle forblive en del af UCI's kalender, at antallet af WorldTour-hold ville blive gradvist sænket, startende med 17 hold næste år.

Og meget kunne tyde på, at ASO bliver UCI's og Team Dimension Datas redning. For franskmændene har nemlig indgået en to-cifret sponsoraftale i millionklassen med virksomheden Dimension Data, der skal levere on-bike data fra ASO's løb.

Med en dispensation fra UCI's regelsæt næste år, bevarer holdet med færrest UCI-point, altså Dimension Data, nemlig sin plads på WorldTouren, til glæde for Prudhommes samarbejdspartner, mens UCI undgår et søgsmål.

Hvad udfaldet bliver finder vi først ud af i næste måned, men meget tyder dog på, at vi også i 2017 vil have 18 WorldTour-hold. Det efterlader dog UCI med et endnu større problem i '18. Her skal antallet af hold nemlig skæres til 16 WorldTour-hold og så skal UCI på mødet næste måned, også suspendere beslutningen om at forlænge alle licenser for to sæsoner ad gangen. Vi holder vejret i spænding…

Sagans hold med store ambitioner i 2017

Posted on: oktober 21st, 2016 by JC

Vind et monument. Slut i top5 i en Grand Tour to gange. Vind den grønne trøje i Tour de France og bliv et top6-hold på WorldTouren.

Sådan lyder ambitionerne for Bora-hansgrohe, der i år har kørt rundt som et prokontinentalhold. Det er store ambitioner, men med tilgang af Peter Sagan, Rafal Majka, Leopold König og flere andre solide ryttere, kan man ikke fortænke det tyske hold i at tænke stort.

Udmeldingerne om disse ambitioner kommer efter at Peter Sagan har brugt et par dage sammen med holdet, hvor der blandt andet er blevet vejet og målt alt mellem himmel og jord, så udstyret kan være i orden, når rytterne samles.

Holdet samles til en træningslejr i december, og den 13. december indkalder man til et pressemøde, hvor trøjen forud for 2017-sæsonen blandt andet bliver præsenteret.

Sagans Bora-hold har alle mand på plads

Posted on: oktober 14th, 2016 by JC

Peter Sagan kender nu alle navnene på sine holdkammerater. Bora-Hansgrohe har således sat navn på de sidste ryttere, der udgør 2017-holdet. I dag har de nemlig annonceret, at de har skrevet med Matteo Pelucchi, Aleksejs Saramotins (begge IAM Cycling) og Jay McCarthy (Tinkoff).

Holdet kommer i 2017 til at råde over 27 ryttere fra 11 forskellige nationer. Otte af dem repræsenterer Tyskland, mens lidt under en tredjedel af holdet kan betegnes som unge ryttere. 

Desværre har man måtte sige farvel til tyske Dominik Nerz, der har valgt at stoppe karrieren på grund af helbredsproblemer. 

Holdet kommer til at bestå af følgende ryttere i 2017:

  • Pascal Ackerman
  • Shane Archbold
  • Jan Bartra
  • Erik Baska
  • Cesare Benedetti
  • Sam Bennett
  • Maciej Bodnar
  • Emmanuel Buchmann
  • Marcus Burghardt
  • Silvio Herklotz
  • Leopold König
  • Michael Kolar
  • Patrick Konrad
  • Rafal Majka
  • Jay McCarthy
  • Gregor Mühlberger
  • Matteo Pelucchi
  • Christoph Pfingsten
  • Lukas Pöstlberger
  • Pawel Poljanski
  • Juraj Sagan
  • Peter Sagan
  • Aleksejs Saramotins
  • Andreas Schillinger
  • Michael Schwarzmann
  • Rüdiger Selig

 

Leopold König skifter til Sagans hold

Posted on: september 20th, 2016 by JC

Bora-hansgrohe er i den grad ved at styrke holdet til den kommende sæson. Holdet har allerede annonceret verdensmesteren Peter Sagan samt Tour de Frances bjergkonge, Rafal Majka, og nu kan de også annoncere, at den stærke tjekke, Leopold König, skal være en del af holdet.

Leopold König kørte for holdet Team NetApp, og det var her, at han for alvor brød igennem tilbage i 2014. Her lykkedes det nemlig tjekken at blive nummer syv i Tour de France, og det banede vejen for et skifte til Team Sky, hvor han blandt andet opnåede en sjetteplads i Giro d'Italia 2015.

Tjekken har underskrevet en tre-årig aftale med holdet, der allerede har annonceret at han bliver holdets kaptajn i Tour de France 2017, der starter i Tyskland.

– Det var Enrico Poltschke og Ralph Denk, der hentede mig fra et lille kontinentalhold og gav mig chancen for at køre de største løb i verden og udvikle mig som en rytter. Så da jeg hørte om deres nye projekt og ambitioner, så følte jeg for at komme tilbage til hvor det hele startede, siger König i en pressemeddelelse.

– Jeg har lært meget i de to år hos Team Sky, og jeg er meget glad for erfaringen. Nu er jeg klar til at give mit bedste i de kommende år og jagte vores ambitiøse mål, siger tjekken.

Sagan skal åbne 2017 i Australien

Posted on: september 3rd, 2016 by MJ

Løbsarrangørerne fortæller i dag, at Peter Sagan ifølge planen vil være til start i årets første WorldTour-løb, Tour Down Under. Løbsdirektør Mike Turtur fortæller på deres hjemmeside:

– For seks år siden så vi Sagan angribe på den sidste tur af Willunga Hill og slutte på femtepladsen, hvor han kæmpede med Cadel Evans, Alejandro Valverde og Luis Leon Sanchez. Fansene kan vente noget særlige næste år, når han angriber stigningen for anden gang. 

Verdensmesteren ser også selv frem til at være til start på den anden side af kloden:

– Santos Tour Down Under vil være startskuddet på 2017-sæsonen og mit førte løb i Bora-Hansgrohe farverne, men det har også en speciel plads i mit hjerte. Jeg deltog første gang i 2010 i mit debut WorldTour-løb, og jeg kan stadig huske spændningen og nervøsiteten på startstregen af første etape i Clare.

Løbet køres fra den 14. – 22. januar 2017. 

Majka har fremtiden på plads

Posted on: august 30th, 2016 by NH

Rafal Majka skifter til Bora-Hansgrohe.

Sammen med sin nuværende holdkammerat og landsmand, Pawel Poljanski, har han skrevet under på en to-årig aftale.

Majka har gennem de seneste sæsoner vist sig som en sand bjergrytter, hvilket tre etapesejre og to bjergtrøjer i Tour de France-vidner om. Senest er det blevet til bronze ved det hård OL-landevejsløb.

På Bora-Hansgrohe bliver Majka GrandTour-kaptajn og holdet har allerede nu forventninger om top5 placeringer i de største løb.

Sagan får tysk veteran som superhjælper

Posted on: august 19th, 2016 by Kristian Arnth

Det nuværende Pro-Kontinentalhold Bora-Argon 18, der fra næste sæson skifter navn til Bora-Hansgrohe har i dag offentliggjort to nye signings. 

En tysk duo bestående af henholdsvis Marcus Burghardt og Pascal Ackermann skifter nemlig til holdet i næste sæson, og de støder dermed til Peter og Juraj Sagan, Marciej Bodnar, Michael Kolar og Erik Baska, der allerede er præsenteret som nye ryttere. 

33-årige Burghardt kommer til det tyske hold efter hele syv sæsoner hos BMC, hvor han har etableret sig som en solid mand i brostensklassikerne. Det er også her, han skal opfylde en vigtig rolle til næste år, hvor han skal være løjtnant for Peter Sagan. 

– Det er fantastisk at køre for et tysk hold igen. Jeg glæder mig virkelig til denne nye udfordring på Bora-Hansgrohe. Det er selvfølgelig fedt at gå ind til klassikerne sammen med Peter Sagan, men det bliver også interessant for mig at arbejde sammen med de unge drenge på holdet, fortæller Burghardt i en pressemeddelelse. 

Tyskeren har desuden kørt en hel del Grand Tours i karrieren, hvor han blandt andet har været med til at hjælpe Cadel Evans til Tour de France sejr i 2011.

Pascal Ackermann er blot 22 år og kommer til holdet efter fire sæsoner med tyske Rad-Net Rose, hvor han blandt andet i år har vundet det tyske mesterskab for U23-ryttere. Han beskrives som et stort sprintertalent, hvilket han også beviste ved de tyske mesterskaber for eliten i år, hvor det blev til en fjerdeplads i massespurten.

Efter syv års ægteskab: Astana får ny cykelsponsor

Posted on: august 1st, 2016 by ABP

Siden 2010 har Astana-holdet kørt på cykler fra Specialized. Holdet har givet den amerikanske cykelfabrikant ambassadører som Contador, Aru og Nibali. Men i næste sæson er sambarbejdet slut mellem de to. Tidligere i dag, blev det nemlig offentliggjort at Specialized og Peter Sagan bliver en del af det nye Bora-Hansgrohe (nuværende Bora-Argon 18).

Den canadiske cykelfabrikant, Argon 18, er derfor skubbet ud i kulden, men er kommet ind i den varme stue igen. 
Astana har nemlig offentligt at de kører på Argon 18-cykler de næste tre sæsoner. 

Udover nye cykler, kunne Astana også præsenterer nye ryttere tidligere i dag. Heriblandt danske Michael Valgren og Jesper Hansen. 

Specialized følger med Sagan til Bora

Posted on: august 1st, 2016 by NH

Cykelmastodonten Specialized fortsætter sit arbejde med Peter Sagan i 2017.

Den amerikanske cykelproducent følger med verdensmesteren over på Bora-Hansgrohe, der fremover vil blive forsynet med cykler, sko, hjelme og dæk fra Specialized, såvel som hjul fra Roval.

Specialized skulle eftersigende betale hovedparten af Sagans løn på 44 millioner kroner årligt og dermed øge sit tætte samarbejde med cykelekvilibristen:

– Peter er en meget speciel atlet, ikke på grund af hans karisma og ønske om at bruge cykelsporten til at sætte fokus på problemer i verden, men også fordi han helt banalt elsker at køre på sin cykel. Fra landevejsløb til cross country, til sjov på Turbo Levo pedal-assist (Specialized E-MTB, red.), Peter klarer det hele, fortæller Specialized CEO, Mike Sinyard , i en pressemeddelelse.

– Alle ved Specialized deler Peters kærlighed til alt-med-cykling og vi kunne ikke være mere beærede over at fortsætte vores samarbejde med ham.

Bora-Hansgrohes nuværende cykel-, og navnesponsor, Argon 18, forventes at skifte til Astana, der dermed siger farvel til Specialized. Og netop skift i sponsorsituationen skulle angiveligt være nøglen bag den store sum, som Specialized har kastet i Sagan-skiftet. Det forventes nemlig at en anden Specialized-rytter, Alberto Contador, skifter til Trek-Segafredo, hvilket i den grad har øget amerikanernes rådighedsbeløb.

 

Officielt: Her er verdensmesterens nye hold

Posted on: august 1st, 2016 by NH

Peter Sagan skifter til Bora-Hansgrohe.

Skiftet kommer ikke som den store overraskelse, eftersom Oleg Tinkov under Tour de France, bekræftede de mange rygter om verdensmesterens skifte til det tyske hold. 

Med sig til Bora-Hansgrohe får Sagan sine nuværende holdkammerater Maciej Bodnar, Michael Kolar, Erik Baska og storebror Juraj Sagan:

– Vi har forsøgt at skabe kendte omgivelser, så vidt det har kunne lade sig gøre. Jeg mener Peter har vist os stor tillid og det beviser, at vi har gjort et godt stykke arbejde de sidste par år, og har et godt rygte i feltet, fortæller teammanager, Ralph Denk, i en pressemeddelelse.

Holdet kører denne sæson som Pro Kontinental-hold under navnet Bora-Argon 18, men det forventes at holdet rykker op på WorldTouren næste år.

Sagan skifter på en tre-årig aftale til svimlende 44 millioner kroner om året.

 

Så smadret var Bora-rytters cykel efter styrt

Posted on: juli 22nd, 2016 by ABP

Et slemt styrt på 17. etape gav Shane Archbold et brækket bækken og delte hans cykel i to. 

<blockquote class="twitter-tweet" data-lang="en"><p lang="en" dir="ltr">Shane Archbold: Give me back my f***ing bike! <a href="https://t.co/5r2YDzTTLu">https://t.co/5r2YDzTTLu</a> <a href="https://twitter.com/hashtag/TDF2016?src=hash">#TDF2016</a> <a href="https://t.co/MXFdSp0b6c">pic.twitter.com/MXFdSp0b6c</a></p>&mdash; CyclingTips (@cyclingtips) <a href="https://twitter.com/cyclingtips/status/756427545088712705">July 22, 2016</a></blockquote>
<script async src="//platform.twitter.com/widgets.js" charset="utf-8"></script>

Tour-hold kommer til PostNord Danmark Rundt

Posted on: juli 6th, 2016 by JC

Der blev forhandlet med Team Sky, Giant-Alpecin, Etixx-QuickStep og Cannondale om en deltagelse i årets PostNord Danmark Rundt. Det meldte man ud tilbage i starten af marts.

Desværre er det ikke lykkedes at få nogle af holdene til startstregen. Derfor har Jesper Worre fået en aftale på plads med Tour de France-holdet Bora-Argon 18, der kommer til start med ryttere som José Mendes, Phil Bauhaus og Scott Thwaites.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra løbet, der er blevet udsendt i dag.

– Tour of Denmark, PostNord Danmark Rundt, er et vigtigt løb for os. Blandt andet fordi at vi har ryttere med som skal køre Vuelta a España, som behøver et kvalitetsløb til  at forberede sig i. Et sådant løb er PostNord Danmark Rundt. Herudover er løbet meget professionelt organiseret og har en god logistik. Vi er igen i år glade for, at være en del af løbet, siger holdets manager, Ralph Denk.

Med Bora-Argon 18 er der nu 16 hold på plads, og det betyder at årets løb er fuldent. Tinkoff, LottoNL-Jumbo og Astana udgør årets WorldTour-hold.

– Bora-Argon 18 har store ambitioner, og kører netop nu Tour de France, så det er et hold vi er utroligt glade for at have med. Med deres deltagelse er PostNord Danmark Rundt-feltet hermed komplet, og vi glæder os til at følge de mange danskere i løbet i hård international konkurrence, siger løbsdirektør Jesper Worre afslutningsvist.

Bora-Argon 18 er blevet sat i forbindelse med blandt andre Peter Sagan og Tony Martin. Holdet får en ny sponsor efter denne sæson, og på rygteplan jagter de en plads på WorldTour-niveau. 

Tony Martin kan følge Sagan til tysk mandskab

Posted on: juli 4th, 2016 by Kristian Arnth

Det kom nok som noget af en overraskelse for de fleste, da en belgisk avis for første gang bragte historien om, at verdensmesteren Peter Sagan kunne være på vej til Bora-Argon 18. Hvorfor skulle Sagan skifte til et prokontinentalhold, og hvordan ville det skifte passe ind med Sagans personlige sponsor Specialized? 

Nu er nogle af svarene så kommet, for Bora præsenterede på et nyligt pressemøde Hansgrohe som ny hoved- og titelsponsor for 2017, hvor Argon 18 forventes af forlade holdet. Tyske Hansgrohe, der producerer forskellige produkter til badeværelser, skyder en del penge i projektet, og de penge skal bruges til at få holdet op i WorldTouren og skrive kontrakt med nye ryttere. 

Og med to tyske hovedsponsorer om bord, hvad ville så være mere logisk end en tysk stjerne på holdet? I hvert fald skriver L'Equipe i dag, at Tony Martin skulle være i dialog med holdet om en kontrakt for de kommende år. Martins kontrakt udløber ved sæsonen udgang, og det virker ikke usandsynligt, at tyskeren, der er stagneret en smule i hierakiet på stærke Etixx-QuickStep, skulle være parat til at skifte. 

Desuden giver det også god mening med både Peter Sagan og Tony Martin på samme hold, da Sagans personlige sponsor Specialized skulle være klar til at følge med til det tyske mandskab. Martin har som bekendt også kørt på Specialized cykler det meste af sin karriere, og den amerikanske gigant vil uden tvivl være godt tilfredse med at fortsætte den tradition.

Så mange watt kræver et Tour de France udbrud

Posted on: juli 4th, 2016 by Kristian Arnth

Som så mange andre professionelle er Paul Voss fra Bora-Argon 18 holdet også en del af det sociale træningsmedie, Strava, hvor han dagligt uploader sine trænings- og løbsfiler. 

Det har han således også gjort under Tour de France, hvor han har været en del af morgenudbruddet på både 1. og 2. etape. Lørdag snuppede han såmend bjergtrøjen, men selvom han kæmpede hårdt for at bevare den i går, så måtte han afgive den til den unge belgier Jasper Stuyven. 

Selvom et morgenudbrud i Tour de France ser relativt roligt og kontrolleret ud, så betyder det ikke, at der ikke bliver kørt stærkt – slet ikke. Mens rytterne i feltet drager stor fordel af at sidde i læ af hinanden, så tilbragte Voss med sine tre følgesvende en hel dag ude i vinden, og det krævede selvsagt en hel del watt. 

For at være helt præcis, så trådte Voss i gennemsnit 269 watt på den 181,5 kilometer lange etape, der varede knap fire og en halv time. Voss stak afsted fra feltet lige fra start, og det første kvarter blev kørt med omkring 330 watt i gennemsnit for at få udbruddet etableret. 

Inden der faldt ro på, skulle udbruddet dog tackle de første bjergspurter, hvor Voss og Stuyven duellerede. Allerede efter 10 kilometer kom første stigning, hvor Voss måtte holde omkring 390 watt i fire miutter og peake på 1113 i kampen om pointene. Efter 23 kilometer var det tid til næste bjergspurt, hvor Voss selv med 755 watt i 32 sekunder måtte se sig slået af Stuyven. 

Herefter fulgte en mere rolig periode, inden Voss den sidste time af etapen kørte lige knap 300 watt i gennemsnit. Voss blev dog hentet med under fem kilometer til mål, men til gengæld kan han trøste sig med, at han tog en del KOM's undervejs på etapen. 

Du kan se hele Voss' fil fra etapen på Strava lige her.

Bora: Sagan er for stort et navn

Posted on: juni 30th, 2016 by JC

Bora-Argon 18 kan i dag præsentere en ny co-sponsor, nemlig Hansgrohe. Derfor skal holdet i den kommende sæsons hedde Bora-Hansgrohe, mens holdet søger om en WorldTour-licens efter denne sæson.

På rygtebørsen er de blevet sat i forbindelse med Peter Sagan og senest også Rafal Majka. De handler skal ske samtidigt med at Specialized erstatter Argon 18 som cykelsponsor. Holdmanager Ralph Denk har i dag bekræftet, at det er muligt at Argon 18 er fortid som cykelsponsor efter denne sæson, da kontrakten giver dem mulighed for at få ny cykelsponsor, skulle de ryge i WorldTouren.

Umiddelbart er han dog relativt afvisende over for Peter Sagan.

– På dette tidspunkt er Sagan et for stort navn for vores hold. Efter hvad jeg har hørt, kræver det mange penge. Det ville helt sikkert være en drøm, at have en rytter som ham på holdet, men vi må se. Fra starten af august må vi tale med ryttere, men i øjeblikket er han for stort et navn. Vi har et seriøst budget, men vi er ikke sponsoreret af et stort russisk firma som Tinkoff, siger Denk til Cyclingnews.

I stedet har Denk talt med Etixx-QuickSteps tyske rytter, Tony Martin, hvis kontrakt udløber efter denne sæson.

Belgisk medie sender Sagan til Bora-Argon 18

Posted on: juni 20th, 2016 by Kristian Arnth

Selvom Sagan fortsat har et halvt år tilbage af sin kontrakt med Tinkoff, så har der allerede været masser af snak om, hvor slovakkens karriere fortsætter. Både Astana og Etixx-QuickStep har været nævnt som mulige destinationer, og ikke mindst på grund af Sagans personlige sponsoraftale med Specialized, der sponserer begge hold. 

Nu bringer det belgiske medie HLN.be en ny historie om verdensmesteren, som efter sigende skulle være på vej til det tyske prokontinentalhold Bora-Argon 18. Mediet skriver blandt andet, at Specialized står klar til at overtage cykelsponsoratet fra Argon 18, og at Sagan vil blive holdets nye kaptajn. 

Skulle det lykkes at få Specialized ombord, så ville det også være holdets billet til en plads på WorldTouren til næste sæson. Her står både Tinkoff og IAM Cycling nemlig til lukning, så der er plads til, at et nyt hold kan tage skridtet op. 

Bora skulle i dag holde pressekonference i Düsseldorf med deltagelse af holdets ni Tour de France ryttere, og her er det sandsynligt, at Specialized vil blive præsenteret som holdets nye cykelsponsor. Det er dog usandsynligt, at Peter Sagan vil blive nævnt i den sammenhæng, da UCI's regler forbyder hold og ryttere at offentliggøre aftaler før den 1. august. 

Argon 18 er tidligere sat i forbindelse med det nye Bahrain projekt, så det virker plausibelt, at Bora holdet under alle omstændigheder skal have fundet sig en ny cykelsponsor. Som med alle rygter i øjeblikket er det vigtigt, at man tager det med et gran salt, for dette er med sikkerhed ikke det sidste, vi hører om Sagan inden august. 

Opdatering: Bora-Argon 18 meddelte på pressemødet, at man ansøger om WorldTour licens for 2017, og at Bora vil forblive som hovedsponsor. Til gengæld vil de ikke på nuværende tidspunkt sige noget om mulige co-sponsorer. Det må dog formodes, at der bliver behov for en endnu en hovedsponsor, hvis holdet skal leve op til UCI's økonomiske krav for en WorldTour licens.

WeBike-CK Århus skal op mod Tour-hold i Østrig

Posted on: juni 14th, 2016 by velo_admin

Tre Team WeBike-CK Aarhus-ryttere, to Odder-ryttere og en enkelt rytter fra Ridley-IBT-Isolering skal dyste på et kombi-hold i det østrigske 2.2-UCI-løb, Oberösterreich Rundtfart. Her stiller også Bora-Argon 18 til start, med blandt andre profiler som den østrigske klatrer, Patrick Konrad, som vandt løbet i 2014. 

Rytterne starter torsdag aften med en 12,6 kilometer lang etape. Normalt ville man tro, det var en enkeltstart. Men i Østrig er det en samlet start. Man starter i bunden af en stigning og kører fuld gas til toppen. Alle mand. Noget som WeBike-CK Århus, glæder sig til: 

– Vi dropper nok dunkene og fylder ikke for meget i lommerne, fortæller Frederik Muff, der sammen med Jakob Frandsen og August Mors Poulsen tager turen til bjerglandet i syd.

– Vi skal både køre korte og lange stigninger, og det bliver mega fedt at prøve et andet terræn, end det, vi er vant til. Selvom vi nok skal forvente, at vi primært tager afsted for oplevelsen.

De to Odder-ryttere er Nikolaj Henning og Jonas Rernböck, mens Ridley-IBT-Isolering stiller med svenske Patrick Ericsson. 

Også Magnus Bak Klaris (SEG Racing Academy) og Patrick Olesen (Leopard Pro Cycling) stiller til start i Østrig. Mathias Norsgaard er desuden reserve for SEG Racing Academy.

Wild Cards til Vuelta a Espana offentliggjort

Posted on: maj 3rd, 2016 by MJ

Der er ingen store sensationer og overraskelser ved årets udvalgte hold til Vuelta a Espana. De 4 hold blev i dag offentliggjort på løbets Twitter-side: 

Det er altså holdene Cofidis, Caja Rural, Direct Energie og Bora – Argon 18. 3 af holdene har ligeledes fået en invitation til Tour de France, mens det bliver årets første grand tour for det spanske Caja Rural-mandskab. 

Det kan altså betyde, at vi får profiler til start som Thomas Voeckler, Sam Bennet, Jose Goncalves, Nacher Bouhanni og Bryan Coquard. 

Bora-Argon 18 ude efter Degenkolb

Posted on: april 10th, 2016 by Velomore

Tyske Bora-Argon har tidligere meldt ud, at de har ambitioner om World Tour-status fra næste år, og nu meddeler de så, at de har en tysk superstjerne øverst på ønskelisten. 

Stjernen er sidste års Paris-Roubaix-vinder John Degenkolb, der desværre ikke at finde på de mange brostensstykker i det store løb i disse timer. Tyskeren var blandt de hårdest ramte ved Giant-Alpecins træningsulykke tidligere i år, hvor en britisk kvinde kørte dem ned i sin bil, og derfor er den stærke tyskers sæson slet ikke begyndt.

– Vi har sendt det signal, at vi er klar til at snakke(med Degenkolb red.), udtaler Bora-Argon 18’s manager Ralph Denk til Frankfurter Allgemeinen Zeitung.

Dengenkolbs kontrakt med Giant-Alpecin udløber efter denne sæson. 

 

 

 

Chris Anker får wildcard til Touren

Posted on: marts 2nd, 2016 by NH

ASO har i dag uddelt de fire eftertragtede wildcards til årets Tour de France og der var glædeligt nyt til de danske cykelfans.

For Chris Anker Sørensens Fortuneo-Vital Concept er blandt de inviterede mandskaber. Også Bora-Argon 18, Cofidis og Direct Energie har fået invitationer til verdens største cykelløb.

Vi kan med god grund håbe på, at den danske klatrer bliver kaptajn for sit franske mandskab, der i sidste måned mistede Eduardo Sepulveda til en længervarende skade.

 

Tyskere vil på WorldTouren

Posted on: januar 7th, 2016 by NH

Det tyske Pro Kontinental-hold Bora-Argon 18 vil på WorldTouren i 2017.

Holdet har i seksårige eksistens gennemgået en gradvis udvikling og har deltaget i samtlige GrandTours. Teammanger Ralph Denk ser derfor endnu en oprykning som det naturlige næste skridt:

– Vi har fem års hårdt arbejde bag os. Vi har deltaget i alle GrandTours og har derfor kunne glæde os over masser af succes. Nu er det endelig blevet tid til at rykke op i den bedste division, siger Denk til radsportnews.de

– Min personlige største succes vil være, hvis Bora-Argon 18 stillede til start ved Grand Depart i Düsseldorf i 2017 som et WorldTour-hold, så ville vi kunne fejre frugten af det hårde arbejde i og med Tyskland.

Tyskland har i forvejen Giant-Alpecin på WorldTouren, mens Team Stölting Service Group og Bora-Argon 18 udgår tyskernes kontingent på Pro Kontinental-niveau.

BORA-rytter diskvalificeret fra Abu Dhabi

Posted on: oktober 9th, 2015 by KBS

Den tyske Bora Argon 18-rytter, Paul Voss, er i dag blevet diskvalificeret fra etapeløbet Abu Dhabi Tour. Det skriver Cyclingnews.

Det skete efter dagens etape, grundet han kort efter etapens anden mellemliggende spurt kom op og toppes med Federico Zurlo fra United Healthcare.

Paul Voss lå højt i den samlede stilling til pointtrøjen før dagens etape, og forsøgte derfor at køre point hjem undervejs, da han var med i dagens udbrud. Her sad også United Healthcare-rytteren Alessandro Bazzana, der ligeledes kæmpede om pointene. Zurlo kørte ved dagens anden spurt leadout for Bazzana, og trak ifølge Voss lige ud foran hans linje efterfølgende.

Dette fik Voss op i det røde felt, og han slog efterfølgende Zurlo i siden, hvilket begrundes som årsagen til hans diskvalifikation.

Voss har efterfølgende været ude og undskylde for sin opførsel:

– Zurlo trak ud foran mig. Jeg blev nødt til at bremse hårdt for ikke at køre ind i kantstenen og styrte. Jeg var selvfølgelig vred. Jeg er meget ked af at adrenalinen var lidt for høj, og jeg undskylder overfor Federico Zurlo for min opførsel, udtaler Voss i følge Cyclingnews.

Irsk stortalent vandt fransk klassiker

Posted on: oktober 8th, 2015 by Kristian Arnth

Løbet blev kørt på en 186 kilometer lang og forholdsvis flad rute og havde flere store hold til start. 

Morgenudbruddet blev hentet med omkring 20 kilometer til mål, og selvom blandt andre Thomas Voeckler forsøgte sig med udbrud, så lykkedes det sprinterholdene at holde sammen på tingene. 

I spurten var Sam Bennett (Bora) hurtigst, og han vandt foran Nacer Bouhanni (Cofidis) og Giacomo Nizzolo (Trek). 

Danske Matti Breschel var Tinkoff-Saxo kaptajn i løbet, men han kom ind på en meget beskeden placering som nummer 101. 

Løbet er i øvrigt tidligere vundet af Lars Bak, som tog sejren helt tilbage i 2005. 

Bora-Argon henter tysker fra Kristoffs leadout

Posted on: september 30th, 2015 by NH

Rüdiger Selig skifter til Bora-Argon 18.

Den 26-årige tysker forlader Katusha efter fire sæsoner, hvor han har indgået som en del af Alexander Kristoffs lead-out tog. Her er han kommet i overskud efter erhvervelsen af Michael Mørkøv.

Hos Bora-Argon 18 skal Selig bidrage med sin erfaring, som lead-out mand for Sam Bennett og Phil Bauhaus.