Velomore kører Liege-Bastogne-Liege
Vi er klar på en monumental oplevelse, når vi stiller til start i motionsudgaven af Liege-Bastogne-Liege d. 20. april.
La doyenne. Den gamle dame. Liege-Bastogne-Liege. Monumentet der sætter et fint punktum for forårets hårde endagsløb før Grand Tour-sæsonen. Med sine 250 kilometer igennem de svært kuperede Ardenner, venter der en sand udfordring som nok skal udtrætte selv den mest udholdende.
Motionsudgaven, Liege-Bastogne-Liege Challenge, køres dagen før profferne giver sig i kast med La Redoute.
Føler man ikke, at benene og formen er til 250 km, byder løbet også på 80 og 150 kilometer distancer, der begge rummer de mest ikoniske stigninger fra løbet.
Læs også: Velomore kører Paris-Roubaix
Velomores udsendte ser frem til en lang dag i sadlen og tunge stænger. Fingrene krydses for tørt og lunt forårsvejr.
Du kan glæde dig til at læse om vores oplevelser i Liege-Bastogne-Liege Challenge i vores sommernummer, som er på gaden d. 27. juni. Vil du have magasinet leveret direkte til døren og adgang til alle vores mange abonnementsfordele? Så tegn abonnement på Velomore lige her.
Læs mere om løbet og tilmeld dig lige her.