Specialized S-Works Turbo Cotton
At Specialized med deres high end clincher model S-Works Turbo Cotton har et dæk, som kan konkurrere på allerhøjeste niveau, når der tales lav rullemodstand, er efterhånden alment kendt og vel dokumenteret. Dækket har Velomore efterhånden også stiftet bekendtskab med ved op til flere lejligheder, men dette gør det dog ikke mindre interessant at teste – specielt når det sættes det op side om side med andre high end dæk, som efterhånden i forhold til specielt rullemodstand nærmer sig toppen.
Turbo Cotton er, som navnet angiver, lavet med en 320 TPI bomuldskarkasse som en såkaldt ’Open Tubular’, hvor slidbanen er limet på herpå. Med Gripton ’compound’ har Specialized skabt en slidbane, som både i forhold til vejgreb og rullemodstand ligger til helt i top. Denne kombination er og bliver altså en sikker vinder.
Og Specialized skuffer stadig ikke, men for at holde rullemodstanden nede, er der nødvendigvis indgået et par kompromisser, idet punkteringsresistensen ikke er helt i top. Man kan sagtens risikere en punktering, men bruger man det kun til konkurrence eller de hurtige hjul til godt vejr, er risikoen bestemt til at leve med. Vi har i hvert fald formået at køre flere tusinder af punkteringsfrie kilometre under almindelige gode forhold på dette dæk gennem tiden. Ligeledes er der sparet en anelse på holdbarheden, og desværre ses der efter selv få kilometer hurtigt et tydeligt slid.
Specialized S-Works Turbo Cotton kommer i en 24mm og en 26mm udgave. Vægter du derfor komfort, bør du kigge efter 26mm udgaven, mens du med en 24mm udgave potentielt får et lettere dæk, og som måske rent aerodynamisk er mere optimal til din fælg, hvis denne ikke er af de bredeste af slagsen. Specialized selv har skabt deres Roval hjulsæt til aerodynamisk at performe bedst med 26mm udgaven, men afhængig af fælgform og bredde vil det ene frem for det andet give den bedste profil.
Læs også: WorldTourens mest vindende hjul får en overhaling
Bomuldssider kan bare noget ”normale” vulkaniserede dæk ikke kan – og aldrig kommer til. Komforten er uovertruffen. Derudover ruller de som en drøm, og skal cyklen presses til grænsen på nedkørslerne, kan du også med stor sikkerhed sætte din lid til, at Gripton compounden holder dig på sporet.
Specifikationer
Dæk Størrelser Farver Vægt Målt bredde* Pris Info Vurdering | Specialized S-Works Turbo Cotton 24mm, 26mm Sort/skinwall 233 gram (26mm) 25,27mm (26mm) kroner www.specialized.com 5,5 |
* Målt bredde på en C17 fælg, men indvendig bredde på 17mm
Testen af dette dæk er del af en gruppetest. Læs derfor også om: