Velomore | Alejandro Valverde Archives

Posts Tagged ‘Alejandro Valverde’

Dansk rytter til Contadors hold, farvel til dopingdømte ryttere, Valverde vil udvide CVet, legende alvorligt syg

Posted on: oktober 10th, 2019 by louisejohansen

Dansk rytter til Kometa Cycling team

Mathias Larsen er den femte rytter nye rytter som skal være en del af projektets tredje sæson. Holdet har allerede hentet et par spanske ryttere en italiener og en ungarsk rytter. Mathias Larsen kørte i 2018 for danske team Wahoo, som han kom til efter et år på ColoQuick. Han er son af den tidligere cykelrytter Nicolaj Bo Larsen, som både har været national mester og vundet en etape i Giro d’Italia.

-Det er altid godt at have en tidligere rytter i hjemmet, så han kan giv en masse gode råd om hvordan løb skal køres og omkring træning. Men når det er din far, så er han først og fremmest min far, fortæller Mathias Larsen på Kometa Cycling Teams hjemmeside.

Som ryttertype beskriver Mathias sig selv som en komplet rytter, som har en god topfart i en lille gruppe og som en rytter der kan køre fornuftigt over de lave bjerge. Hans favorit løb er dog klassikerne og en sejr i et af de fem monumenter står højt på ønskelisten.

-Holdet har en god struktur, de er seriøse og et godt sted for en rytter i udvikling. I år er tre af deres ryttere rykket videre til WorldTouren. Jeg tror man kan komme på WorldTouren når man er klar, og jeg tror at Kometa Cycling Team er det bedste sted. Fortæller Larsen.

Det var den tidligere cykelrytter Ivan Basso som ringede til Mathias Larsen, og de havde en god samtale om ham og holdet, og dagen efter tilbød Basso ham en kontrakt. Jeg accepterede uden at skulle tænke så meget over det.

Mathias Larsen har indtil videre underskrevet en kontrakt med holdet for 2020 sæsonen.

Bahrain-Merida afskediger to ryttere
[IMG2]

Efter at det i går kom frem at to af holdets ansatte havde forbrudt sig mod dopinglovgivningen. Det drejer sig om sportsdirektør Borut Bozic og rytteren Kristijan Koren, der begge har fået to års karantæne. Holdet har fortalt til cyclingnews at de har en nultolerance politik i forhold til doping og derfor er begge personer nu fortid på Bahrain-Merida.

Begge forseelser skete inden Bozic og Koren blev en del af holdet. Forseelserne skulle efter sigende have foregået tilbage i 2011 og 2012. De er således en del af den såkaldte operation Aderlass, som i februar fældede de to østrigere Stefan Denifl og Georg Preidler.

Valverde drømmer om en sejr i IL Lombardia
[IMG3]

Den tidligere verdensmester Alejandro Valverde (Movistar), har et fantastisk palmares, men noget han selv mener der mangler, er en sejr i Lombardiet Rundt. Han har to gange sluttet som nummer to. Efter andenpladsen i Milano-Torino i går, føler han sig klar til at gribe ud efter sejren i lørdagens løb.

Efter to anden pladser og en femte plads i henholdsvis Milano-Torino og GP Bruno Beghelli, samt Giro dell’Emilia, er Valverde fortrøstningsfuld. Han mener dog at Primoz Rolglic (Jumbo-Visma) er manden der skal slås. Om det lykkes for den spanske veteran, må vi vente med at finde ud af til på lørdag.

Tour de France legende alvorligt syg
Det drejer sig om den 83-årige Raymond Poulidor, som for små to uger siden blev indlagt. Familien er bekymrede for den tidligere rytter hvis helbred forværres.

– Der skal laves flere tests, men vi skal ikke forvente godt nyt. Han har i flere dage kun svaret ja eller nej, fortæller hans kone

Han var i sin tid kendt som det evige nummer 2, fordi han sluttede som nummer to, tre gange i Tour de France. Udover at være en legende i cykelsporten, så er han også morfar til stortalentet Matheiu van der Poel som tidligere i år vandt Amstel Gold Race og er to gange verdensmester i cyklecross.

Stokbro indtager World Touren, Mørkøv toer i Slovakiet, Poels forlader INEOS

Posted on: september 18th, 2019 by Velomore

Andreas Stokbro skifter til World Touren

Andreas Stokbro Nielsen der siden 2016 har kørt for det nuværende Riwal Readynez skifter i den kommende sæson til Dimenson Data, der i den kommende sæson skifter navn til Team NTT. Derved bliver Andreas Stokbro den 20. danske rytter på World Tour, hvilket får 2020-sæsonen til at ligne en dansk rekord for andet år i træk, i antallet af danske ryttere på den allerøverste scene.

Michael Mørkov toer i Slovakiet Rundt
[IMG2]

Michael Mørkøv blev på 1. etape af Slovakiet Rundt kun slået af hans skandinaviske konkurrent Alexander Kristoff og måtte derfor nøjes med en 2. plads, lige foran holdkammeraten Elia Viviani. Her til aften skal rytterne, inklusiv det danskbaseret hold, Riwal Readynez, ud på en 7,4 kilometer lang enkeltstart.

Wout Poels skifter til Bahrain Merida
[IMG3]

Wout Poels der har været det tidligere Team Sky og nuværende Team Ineos' superhjælperytter skifter i den kommende sæson til Bahrain Merida, hvor holdet forstærker deres trup forud for en 2020-sæson hvor holdet efter deres samarbejde med McLaren vil nå nye højder

Garvet italiener slår Tour de France vinderen

[IMG5]

Giovanni Visconti har igennem sin karriere taget flere store sejre og idag tog han ligeledes sejren i Giro della Toscana, hvor den garvede italiener slog denne sæsons vinder af Tour de France, Egan Bernal på stregen.

Alejandro Valverde skal lede holdkammeraterne til VM
[IMG4]

Den forsvarende verdensmester, Alejandro Valverde, skal lede holdkammeraterne til gode resultater ved dette års VM i Yorkshire, hvor spanierne stiller til start med et særdeles stærkt og alsidigt hold.

Det spanske hold består af:

Alejandro Valverde (Movistar)
Imanol Erviti (Movistar)
Iván Carcia Cortina (Bahrain Merida)
José Joaquin Rojas (Movistar)
Ion Izagirre (Astana)
Marc Soler (Movistar)
Luis León Sanchez (Astana)
Jonathan Castroviejo (Team Ineos)

Regnbuestribet Vuelta-triumf, Froome tilbage på cyklen & Breschels afskedssejr

Posted on: august 30th, 2019 by Breum

Verdensmesteren triumferede på spansk mur – Lopez tilbage i rødt

Et stærkt udbrud med blandt andre Philippe Gilbert (Deceuninck), Sergio Henao (UAE) og Gianluca Brambilla (Trek) fik omkring fire minutters forspring til feltet, der blev ført an af Bahrain-Merida i forsvar for Dylan Teuns' førertrøje.

Med omkring halvfjerds kilometer til mål gik Movistar frem, og det spanske hold fik stødt reduceret udbruddets forspring. Feltets pres fik Gilbert og Henao til at køre væk fra resten af udbruddet, men de fik efterfølgende selskab af Brambilla og Sebastian Henao (INEOS). I feltet var Teuns i store problemer og blev sat med 26 kilometer til mål.

I front lagde Gilbert nok engang pres på, og Sergio Henao var den eneste, der kunne følge belgieren. De to kørte sammen ind på den afsluttende mur, Mas de la Costa, der med en gennemsnitlig stigning på 12,2% var garant for en spændende afslutning.

Kort efter var eventyret dog slut for de to, da de blev kørt ind af Jakob Fuglsang (Astana), der tog en hård føring for Lopez. Jumbo-Visma overtog fronten og satte et hårdt tempo med Sepp Kuss.

Tre kilometer fra mål lancerede Nairo Quintana (Movistar) det første angreb blandt favoritterne, men Primoz Roglic (Jumbo) lukkede det ned med det samme. Miguel Angel Lopez (Astana) og Quintanas holdkammerat, Alejandro Valverde, gik med i foreceringen. Quintana satte et hårdt tempo, men colombianeren kunne ikke ryste konkurrenterne.

Med to kilometer var det Roglic's tur til at spille med musklerne, og kun Quintana kunne følge slovenerens angreb. Tempoet faldt dog en anelse i front, hvilket lod Valverde og Lopez få kontakt til fronten.

Quintana forsøgte sig med et nyt angreb under den røde flamme, men Movistar-rytteren kom ikke afgørende væk. Etapen skulle med en eksplosiv spurt mod toppen, og det var rent guf for den aldrende verdensmester.

Valverde forcerede kraftigt på de sidte hundrede meter, hvor Roglic kunne som den eneste kunne følge regnbuestriberne. Sloveneren kunne dog ikke for alvor true verdensmesteren, der tog en flot sejr på en typisk Vuelta-stigning.

Roglic kom i mål i samme tid som Valverde, mens Lopez og Quintana tabte seks sekunder.

Teuns endte med at tabe knap ti minutter, og derfor er Lopez tilbage i førertrøjen. Roglic puster ham dog i nakken og er kun seks sekunder efter, mens Valverde og Quintana følger, henholdsvis 16 og 27 sekunder efter.

Resultat – 7. etape af Vuelta a España 2019

1. Alejandro Valverde – Movistar, 4''34'11

2. Primoz Roglic – Jumbo-Visma, s.t.

3. Miguel Angel Lopez – Astana, +0'06

…

19. Jakob Fuglsang – Astana, +2'25

39. Niklas Eg – Trek-Segafredo, +8'46

80. Casper Pedersen – Sunweb, +17'31

Den samlede resultatliste og klassement kan findes her.

BHS-Almeborg henter dansk verdensmester

[IMG2]

For knap to uger siden kunne BHS-Almeborg Bornholm præsentere deres første nye rytter til 2020-sæsonen, i form af junior danmarksmesteren på både landevej og cykelcross, Joshua Gudnitz, der kommer til det bornholmske hold fra ABC Junior.

Gudnitz er dog ikke det eneste, danske stortalent, der i den kommende sæson får seniordebut for danske kontinentalhold, da han får selskab af ABC-holdkammeraten Benjamin Hertz, der for få uger siden blev junior-verdensmester i banedisciplinen scratch.

– Jeg ser Benjamin Hertz som en særdelses stabil og stærk cykelrytter. Hans resultater bevidner om at, han er en rytter med et stort potientiale. Vi havde ham med på træningslejr i sommers hvor vi lige så hinanden an, og jeg tror han vil passe perfekt ind på vores hold. Nu skal vi blot gøre ham klar til cykelløb på seniorniveau, siger sportsdirektør Christian Juul Andreasen i en pressemeddelelse.

Hertz ser ligeledes frem til skiftet, og han tror på, at BHS-Almeborg kan hjælpe ham i hans fortsatte udvikling som cykelrytter:

– Jeg er enormt glad for at få chancen på et af Europas bedste kontinental hold, jeg kunne ikke forestille mig noget bedre sted at fortsætte min udvikling som cykelrytter. Næste år er jeg førsteårs senior, og derfor har det været vigtigt for mig, at komme til et hold med styr på sagerne, så jeg glæder mig meget til at starte på mit nye hold i løbet af efteråret.

Froome tilbage på cyklen

10 uger efter det alvorlige styrt, der kostede Chris Froome deltagelsen i årets Tour de France, er den firedobbelte Tour-vinder nu tilbage på cyklen.

Briten pådrog sig brud på lårbenet, brystbenet, albuen og og en ryghvirvel og mistede knap to liter blot i forbindelse med styrtet, der fandt sted under en rekognoscering af enkeltstarten i Critérium du Dauphiné. Briten har siden gennemgået omfattende genoptræningsforløb og er nu tilbage på cyklen.

En video uploadet af en Twitter-bruger viser Froome i samtale med et par fans på udendørs cykelbanen i Nice, og Team INEOS har overfor Cyclingweekly.com bekræftet, at Froome er tilbage på cyklen, men at han endnu ikke er i stand til at køre på de åbne veje.

Danskerhold ikke blandt ansøgere til World Tour-licenser

[IMG3]

Siden 2016 har mange af de største og mest prestigefyldte løb på kvindernes kalender været samlet på kvindernes World Tour, men fra den kommende sæson vil der som noget nyt blive uddelt World Tour-licenser til mellem fem og otte hold.

UCI offentliggjorde onsdag en liste over de otte hold, der har ansøgt om at blive opløftet til World Tour-hold i 2020, og mens flere af sportens største hold er blandt ansøgerne, glimrer særligt ét hold i sit fravær.

Storholdet Boels-Dolmans – der har Amalie Dideriksen og Annika Langvad på kontrakt – har i denne omgang valgt ikke at ansøge om World Tour-licens.

Holdmanager Danny Stam har tidligere udtalt sig kritisk om UCIs seneste tiltag indenfor kvindecykling, som han mener kommer for tidligt i forhold til kvindecyklingens nuværende niveau og udvikling.

For at blive godkendt som World Tour-hold, skal ansøgerne leve op til en række sportslige, etiske, organisatoriske og økonomiske krav, hvoraf mindsteløn på 15.000 euro, forsikring, delvist betalt barsel og et krav om deltagelse i samtlige World Tour-løb er blandt de tiltag.

Det dansk registrerede Bigla Pro Cycling – med Cecilie Uttrup Ludwig, Emma Norsgaard og Julie Leth på holdkortet – er heller ikke at finde på listen over ansøgere, det tæller; Alé Cipollini, Canyon-SRAM, CCC-Liv, FDJ Nouvelle-Aquitaine Futurescope, Mitchelton Scott, Movistar Women, Trek Segafredo og Team Sunweb.

World Tour-licenserne gælder til og med 2024, men de resterende hold har mulighed for at ansøge om licens i de mellemliggende år indtil femten hold har fået status som World Tour-hold.

Skuffende start for landsholdet ved mountainbike VM

[IMG4]

På den anden side af Atlanten dystes der i disse dage om regnbuestriber og medaljer ved VM i mountainbike, der i år køres i Mont Sainte Anne, Canada, og det danske landshold er endnu engang repræsenteret med flere potentielle medaljekandidater.

Første løb på programmet var holdstaffeten, hvor landsholdet skulle forsøge at udbygge deres fremragende historik i disciplinen. Sebastian Fini og Markus Kaad Heuer lagde stærkt fra land og bragte Danmark i front af løbet med fornuftig afstand til store nationer som Schweiz, Frankrig og Italien.o

Et styrt til Caroline Bohé kostede dog dyrt fra danskerne, der også led under, at Annika Langvad endnu ikke er ved fuld styrke efter sit styrt tidligere på året. Det danske landhold måtte vinke farvel til medaljerne, da de kom ind på en skuffende 7. plads.

I går var det så de juniorernes tur til at forsvare de danske farver, men selvom der var gode takter undervejs, udeblev medaljerne også her.

Sofie Heby Pedersen, der har hentet en række flotte placeringer i den forgange sæson, startede godt ud og var på et tidspunkt fremme på sjettepladsen, men den 18-årige dansker gik ned på de efterfølgende omgange og måtte tage til takke med en 20. plads, 8'53 efter vinderen, schweiziske Jacqueline Schneebeli.

Markus Kaad Heuer kom flyvende fra start i herrernes løb, hvor han efter førte omgang var fremme på andenpladsen. Den danske mester havde dog en katastrofal anden omgang, hvor han tabte over fem minutter, før han udgik på tredje omgang. Det vides endnu ikke, hvorfor danskeren udgik, men noget kunne tyde på, at han enten havde defekt eller styrt.

Tobias Lillelund blev bedste dansker på en 22. plads, 5'53 efter britiske Charlie Aldridge.

I dag skal Simon Andreassen og Alexander Young i aktion i U23-klassen, hvor der særligt er store forventninger til Andreassen, der er ved at have genfundet sit topniveau efter et par uheldsplagede sæsoner. U23-herrernes løb køres kl. 21:30 dansk tid og kan følges via UCIs live tracking.

Breschel takker af med gadeløbs-sejr

[IMG5]

Efter femten sæsoner i det professionelle felt, har Matti Breschel valgt at indstille karrieren i 2019.

I går kørte den danske klassikerspecialist et af sine sidste løb i den lyserøde EF Education First-trikot, da han stillede til start i det aahusianske gadeløb, Grand Prix GS Velopresse, der er arrangeret af Gruppo Sportivo Velopresse.

Efter elleve omgange af 'Danmarks hurtigste cykelløb' kunne Breschel spurte sig først over stregen foran Nicklas Amdi Pedersen (BHS-Almeborg) og den danske mester Michael Mørkøv (Deceuninck-Quick Step).

Cykelmagasinets fotograf, Roar Paaske, var på pletten og har lavet denne flotte stemningsrapport fra det mest lirede gadeløb nord for Alperne.

Valverde tangerer vild Grand Tour-rekord

Posted on: juli 28th, 2019 by ULS

Når Alejandro Valverde i dag med al sandsynlighed fuldfører årets Tour de France på en samlet 9. plads, vil det være 18. gang i hans karriere, at han er i top 10 i en af de tre store Grand Tours.

Det tangerer rekorden for flest top 10 placeringer i en Grand Tour, hvor den spanske verdensmester vil komme op på siden af koryfæerne Felice Gimondi, Gino Bartali og Pedro Delgado.

De 18 top 10-placeringer er lykkedes på blot 25 Grand Tours, hvilket vidner om den imponerende stabilitet, Valverde har haft igennem karrieren.

Og med hans nylige to-årige forlængelse af kontrakten hos Movistar, har den 39-årige verdensmester altså op til seks forsøg mere til at snuppe endnu en top 10-placering og tage rekorden alene.

På trods af de mange topplaceringer i verdens tre hårdeste cykelløb, er det blot lykkedes Valverde at vinde en Grand Tour med en Vuelta a Espana-sejr i 2009.

Han har til gengæld været på podiet i Vueltaen yderligere 5 gange udover sejren, mens han har været på podiet i Tour de France og Giro d'Italia en enkelt gang.

Alejandro Valverde melder fra til Giroen

Posted on: maj 3rd, 2019 by alexanderbeguin

Dette års Giro d'Italia bliver uden den regerende verdensmester Alejandro Valverde. Spanieren styrtede forud for Liège-Bastogne-Liège for lidt over en uge siden, og måtte ligeledes udgå under den belgiske klassiker.

Valverde slog i forbindelse med styrtet sit haleben, og en stor væskeindsamling gør det til spanieren ukampdygtig forud for den italienske rundtur.

[REL1]

Movistar udtaler, at Valverden nu vil påbegynde en forsigtig restitution før han vil arbejde på at komme tilbage til hans bedste form til den anden halvdel af 2019-sæsonen.

Rytteren selv har ligeledes kommenteret på beslutningen på Twitter.

– Det er en skam ikke at kunne komme til så stort løb som Giroen, men jeg er nødt til at lytte til min krop og komme mig 100 procent, for at kunne køre resten af året i bedst mulig tilstand. Held og lykke til mine Movistar-holdkammerater i Italien, skriver Valverde.

[REL2]

Afbuddet kommer i kølvandet på et skuffende forår for den spanske verdensmester, der har lignet en skygge af sig selv i mange af forårets løb.

Det spanske mandskab er dog heldigvis ikke helt uden ammunition til den italienske Grand Tour. I truppen har man således både Mikel Landa, der blev treer i løbet i 2015, og Richard Carapaz, der blev nummer fire i sidste års udgave.

Klassikersæsonen er ovre: Hvad lærte vi?

Posted on: april 29th, 2019 by alexanderbeguin

En periode med smalle grusveje, djævelske brosten og eksplosive stigninger er ved at være i bakspejlet for det professionelle felt. Snart venter de højeste bjergtinder i de ugelange etapeløb og Grand Tours, men inden vi kommer så langt, tager vi lige temperaturen på det netop overståede forår.

Der har både været danske op- og nedture, profiler i forfald, og nye stjerner der har gjort deres indtog på cykelhimlen.

Fuglen er fløjet fra reden

Vi starter med det altoverskyggende i dette forår. Jakob Fuglsang. Silkeborgenseren har været intet mindre end sublim. Jeg kunne remse alle hans resultater op, men det kommer jo til at tage en evighed. Han har kørt med en anden tilgang, et andet blik i øjnene og en ny form for selvtillid. Et skærpet vinderinstinkt, der har gjort, at han har været med fremme i samtlige løb.

I går kom prikken over i’et. Jakob Fuglsang sejrede i Liège-Bastogne-Liège, og især måden sejren kom i hus på, bør være mindeværdigt for mange. Allerede inden løbet forudsagde Astana-stjernen, at hans personlige målstreg lå ved toppen af Côte de la Roche-aux-Faucons, og det var netop her angrebet blev sat ind.

[IMG2]

Der var ingen nølen, ikke så meget taktik. Kun ren styrke, og én for én røg konkurrenterne på stribe. Ja, selv forårets store rival, Julian Alaphilippe, måtte strække gevær. Den eksplosive franskmand har ligeledes været et af forårets store oplevelser og duellerne med Jakob Fuglsang vil for mig være noget jeg husker tilbage på i lang tid.

[REL1]

Jeg er glad på danskerens vegne. Succesen giver ham den respekt, som han har fortjent i årevis. Jeg har tidligere nævnt, at for mange fejlagtigt udelukkende har bedømt ham på hans Tour de France-præstationer. De sidste par måneder, håber jeg bliver husket af alle, når snakken går på Jakob Fuglsang fremover.

Toplirens rytter. OL-sølvvinder. Vinder af Critérium du Dauphiné. Og nu også vinder af et monument, Liège-Bastogne-Liège. Bum.

Fremtiden er her allerede

Snakken om den nye generation havde rumsteret i medierne i et stykke tid. Der var to unge knægte, der ræsede rundt på cross-cykler, som begge skulle være lavet af noget helt specielt. Rygterne viste sig i den grad at tale sandt.

Jeg har ingen ord for Mathieu van der Poel. Aldrig har jeg set noget lignende. At starte sin professionelle landevejskarriere med at være så overbevisende grænser til det groteske. Det må være nærmest demoraliserende for modstanderne at vide, at der nu er kommet en rytter, der formentlig kommer til at dominere det næste årti.

[REL2]

MvdP kører ikke vanvittig klogt. Nærmest tværtimod. At han endte med at vinde Amstel Gold Race var nærmest uhørt, men det viser hvor stærk den 24-årige hollænder er. Han er gave til cykelsporten med hans uimponerede løbsstrategi, hvor han med sine enorme aggressivitet åbner løbet og giver spektakulær underholdning.

[IMG3]

Duellerne med Wout Van Aert bliver nok talrige i de kommende år. Den jævnaldrende belgier har ligeledes vist, at han er favorit til mange af de løb han stiller op i. I modsætning til van der Poel, er det ikke blevet til sejr i 2019 endnu, men til gengæld podieplaceringer i Strade Bianche og E3 BinckBanck Classic.

Uheld gjorde, at han ikke fik et stort resultat i Paris-Roubaix, hvor han ellers viste skræmmende styrke.

De er ikke kæmpetalenter. De er allerede etablerede stjerner.

Verdensmestre i forfald

En der også har været en etableret stjerne i mange år, er Alejandro Valverde. Hos den spanske verdensmester lader det dog til at alderen er ved at indhente ham for alvor. Den nu 39-årige Valverde har lignet en skygge af sig selv. El Bala har simpelthen ikke kunne følge med de bedste efter et ellers flot UAE Tour, og det er på nuværende tidspunkt umuligt at se ham kunne bide skeer med Egan Bernal, Primoz Roglic, Simon Yates og Tom Dumoulin til Giro d’Italia.

Han blev stukket af en bi til Fleche Wallone og døjede åbenbart med smerter med et styrt til Liège-Bastogne-Liège, der gjorde, at han måtte hejse det hvide flag undervejs. Man må dog snart være af den overbevisning at Movistar-rytterens regeringstid på toppen er ved at være slut.

[IMG4]

Det er den forhåbentligt ikke for Peter Sagan, men den forhenværende, tredobbelte verdensmester har også været et godt stykke fra sin vanlige høje standard. Han var med i Milano-Sanremo, men missede podiet i en situation hvor han normalt stensikkert ville ende i en top-3.

I Paris-Roubaix kørte han med hjertet og blev belønnet med en femteplads, men jeg mindes aldrig at have set ham blive sat fra hjul så mange gentagne gange, som han er blevet i dette forår. Hvad er der galt med slovakken?

Han udgik både i Amstel Gold Race og Fleche Wallone, og ligner en mand, som både kæmper med det mentale og formen. Bør man tvivle på, at han kan generobre den grønne pointtrøje nok en gang til sommer i Tour de France?

En skuffende dansk brostenssæson?

Har man ret til at være skuffet over de danske præstationer på brostenene i år? Der var jo Kasper Asgreens andenplads, Cecilie Uttrups Ludwigs tredjeplads og Andreas Stokbros sejr (U23), men det var jo kun i Flandern Rundt. I alle andre løb har danskerne været helt væk. Ikke en eneste top-10 placering.

Det må siges at være en kæmpe skuffelse, når der tænkes på hvilket potentiale, der køres rundt med på de forskellige hold. Michael Valgren blev ramt af sygdom før titelforsvaret i Omloop Het Nieuwsblad, og kom sig aldrig rigtig igen. Mads Pedersen, Søren Kragh Andersen og Magnus Cort forsøgte alle hist og pist, men kunne slet ikke gøre sig gældende i finalerne.

Vi kan med stor berettigelse været skuffede, når de ikke leverer som forventet. Især fordi vi har set dem præstere på det højeste niveau før.

Officielt: Valverde debuterer i Flandern Rundt

Posted on: april 4th, 2019 by alexanderbeguin

Verdensmesteren, Alejandro Valverde, debuterer i dette års udgave af Flandern Rundt på søndag.

Efter at have stillet til start i onsdagens Dwars Door Vlaanderen, bekræfter Movistar Team, at de tager deres spanske stjerne med til søndagens cykelfest.

Valverde indrømmer dog, at hans vinderchancer i Flandern Rundt er mindre end sne i hans hjemby Murcia på en sommerdag, men at han ankommer med formålet om at have muligheden for at opleve løbet for første gang i karrieren.

– Jeg er nødt til at være realistisk, og jeg ved, at det er meget, meget svært at vinde. Det jeg gerne vil er at nyde cyklingen og nyde de flamske fans, siger Valverde til Velonews.

Flandern Rundt er en del af en 2019-sæson, hvor Valverde ønsker at fremvise trøjen med VM-striberne i en række løb, han gerne vil nå at køre før han stiller cyklen i garagen. Sammen med sportsdirektør Chente García Acosta, blev de enige om, at "De Ronde" var øverst på listen.

– Han (red. Valverde) ønskede, at denne sæson skulle være speciel, og at køre nogle løb han aldrig har prøvet før. Jeg sagde med det samme, at han skulle prøve kræfter med Flandern Rundt. Jeg har altid fortalt ham, hvor speciel stemningen er her i Flandern, og han ville ikke gå glip af den følelse af at starte på det store torv i Antwerp, fortæller Acosta.

Den spanske veteran er blevet varmt modtaget i Belgien, hvor fans har flokkes rundt om verdensmesteren for at få et billede, en autograf eller bare et glimt af ham.

Movistar-holdet har aldrig de helt store profiler i de belgiske klassikere, men har styrket sig med Jurgen Roelandts og har ligeledes Jasha Sütterlin. Alligevel er de fleste øjne rettet mod Valverde, men heller ikke hans sportsdirektør har den helt store tiltro til en spansk overraskelse søndag.

– Det er for svært at vinde. Alejandro er i god form, men vi ved alle, at Flandern Rundt er et løb, som man virkelig skal kende godt. Det er et meget langt og hårdt løb. Man ved aldrig med Alejandro, han er en fighter. Han vejer dog også 60 kilo, så vi må se hvad der sker, udtaler Garcia Acosta.

På trods af en række brostensløb i april måned, ændrer det dog ikke på det faktum, at Valverde stadig skal køre Ardenner-klassikerne senere på måneden, hvor han tidligere har været en dominerende skikkelse.

Valverde gør klar til Flandern Rundt

Posted on: marts 6th, 2019 by velo_admin

Alejandro Valverde er en mand, der har mange sejre på CV´et og særligt indenfor klassikerne og endagsløbene er Valverde en exceptionel rytter. I år giver Valverde Flandern Rundt et skud og Valverdes sidste forberedelsesløb inden Flandern bliver Catalonien Rundt. Flandern er ikke et løb, hvor Movistar traditionelt er med fremme, men Valverde er klar på at give løbet et skud i år. Spanieren skipper i stedet Stade De Bianche, et løb, hvor han sidste år endte på en fjerdeplads. Valverde har aldrig før kørt Flandern Rundt, men sidste år deltog spanieren i løbet Dwars door Vlaanderen, der minder om den traditionelle brostensklassiker. Her endte Valverde på 11.plads og han er nu klar til at give brostenene et nyt forsøg, hvor han drømmer om sejren i Flandern Rundt, inden karrieren afsluttes:

"Jeg ville elske at vinde det, det er et smukt løb, jeg har altid været begejstret for det, men jeg troede, det var ude af min rækkevidde. Jeg ved, det vil bliver meget svært at vinde det og især i min alder, men jeg vil prøve. Det er min næstsidste store udfordring, selvom det kan være for sent." – Udtalte Valverde sig til Marca, imens han kørte UAE Tour.

Foruden denne udfordring, så har Valverde også et mål om, han skal forsøge at vinde OL i Tokyo i 2020. Inden Tokyo i 2020 har han også et andet stort mål i år, som er Giro D´Italia. Her er Valverde kaptajn for Movistar-mandskabet.

[REL1]

[REL2]

Valverde vinder første sejr i regnbuetrøjen

Posted on: februar 26th, 2019 by ULS

Alejandro Valverde (Movistar) tog sin første sejr i verdensmestertrøjen, da han vandt 3. etape af UAE Tour, der blev afsluttet med en 10 kilometers stigning itl Jebel Hafeet.

Her var den 38-årige verdensmester ellers blevet sat tidligere på stigningen, da førertrøjen Primoz Roglic (Jumbo-Visma) åbnede op og satte de fleste favoritter til vægs.

Han kunne dog ikke komme af med David Gaudu (Groupama-FDJ) og Emanuel Buchmann (Bora-Hansgrohe) og på de sidste 2 kilometer fik de tilgang af Valverde, der lige netop slog Roglic i spurten, mens unge Gaudu blev nr. 3. Det er nu andet år i træk, at Alejandro Valverde vinder på Jebel Hafeet-stigningen.

Med andenpladsen beholder Roglic også sin førertrøje i den samlede stilling, efter han tog den på 1. etapes holdtidskørsel.

Flere store favoritter havde en svær dag på stigningen. Både Vincenzo Nibali (Bahrain Merida) og Richie Porte (Trek-Segafredo) blev kørt helt ud af den samledes stilling, mens også Tom Dumoulin (Sunweb) havde problemer med at sidde med.

Movistar har Grand Tour planerne klar

Posted on: december 18th, 2018 by louisejohansen

Flere kaptajn muligheder, ligestillede kaptajner og lignende har været det vi har hørt fra spanske Movistar, men nu er det slut. Holdet har i dag meldt ud hvem der skal være kaptajn i de forskellige Grand Tours. Verdensmesteren Alejandro Valverde får igen mulighed for at prøve kræfter med Giro d'Italia, tilbage i 2016 sluttet han som nummer 3 i klassementet. I 2019 Giroen, skal han blandt andre op i mod Tom Dumoulin som sigter efter endnu en sejr.

Verdens største cykelløb Tour de France, får til gengæld besøg at Verdensmesterens colombianske holdkammerat Nairo Quintana som igen skal forsøge at lave et fornuftigt resultat i Frankrig. Han har været på podiet, men aldrig vundet løbet. Han har i de seneste to forsøg på Tour sejren, dog ikke virket så stærk som der ellers var en forventning om at han ville være. Men lad os se om han kan gøre det bedre end de seneste år.

Movistar har også den, nogen vil sige egoistiske, rytter Mikel Landa på holdet. Han har både gode og dårlige dage, men et er sikkert han kører helst for sig selv. Det får han også mulighed for i den kommende sæson, han er blevet udpeget som Movistars kaptajn i hjemlandets store løb Vuelta a España.

Om de tre kamphaner kan blive enige gennem sæsonen, må vi vente at se.

Romain Bardet satser 100% på Tour de France.

Posted on: november 27th, 2018 by Salomon

Det bekræfter den 28-årige franskmands hold, i et interview med cyclingnews.

Den bomstærke franskmand har efter sine mange sekundære placeringer i Tour de France, reklameret med giro-tour double overvejelser. Men nu kan han og sit hold altså melde ud, at han er meget fokuseret imod rundturen i hjemlandet.

”Jeg havde mine tvivler inden jeg så begge ruter, men nu står det klart for mig, at udfordringen ved at køre dem begge er alt for stor. Jeg kan ikke vinde Tour de France, hvis jeg er på 90%” Således udtalte Romain Bardet i interviewet.

Endvidere står det klart, at næste års Tour de France-rute ligger rigtig godt til klatretyper som Bardet, som samtidig kun skal krydse klinger med 27 individuelle enkelstartskilometer.

Vi kan altså se frem til en, forhåbentlig, knivskarp og bomstærk Romain Bardet næste år, når Tour de Frances ”grand depart” finder sted i Bruxelles.

Wattmålerdiskussionen er en sprængfarlig cocktail.

Posted on: november 27th, 2018 by Salomon

Nu kastes der endnu engang mere benzin på wattmåler-bålet.

Ex-cykelrytteren, Alberto Contador, har nemlig erklæret sig enig i UCI-præsidenten, Davide Lappartient udtalelser og forslag om at forbyde den berygtede wattmåler.

Det er ikke mere end et par uger side, at snebolden endnu en gang rullede, da Lappartient beskyldte Sky og deres wattmålere for at ødelægge cykelsporten. Snebolden har imidlertid taget form af en lavine, og nu siger tidligere Tour de France vinder og dansker-darling, Alberto Contador, sådan her

”en lov om ingen wattmålere ville bestemt bringe angreb og mod tilbage til sporten”.

Contador mener dog også, at wattmålere er afgørende for rytternes træning, men at de fjerne lidt af selvstændigheden i cykelløbene.

”wattmålere er altafgørende i træning og forbedring af ens niveau, men i øjeblikket leder cykelverden hele tiden efter måder at gøre sporten mere intens på… jeg tror sporten ville være bedre uden wattmåleren”.

Det britiske Team Sky har domineret sporten de seneste år, og har vundet halvdelen af alle Grand Tours siden 2013. Men det velhavende britiske hold kan altså godt besejres, og de andre hold på World Touren er altså ikke i en virkelighed, hvor de ikke har en snebolds chance i helvede for succes.

For et par dage siden kørte vi en artikel som viste nogle rytteres imponerende wattmåler-resultater. Det ville ikke være muligt, i en sport uden wattmålere, og som Contador også udtaler sig, så er elektronikken altafgørende for de professionelle rytteres træning.

Wattmåler-snakken er således en nuanceret diskussion, med mange forskellige aspekter at forholde sig til. Valget om wattmålere i sporten er måske ikke et så simpelt valg, som det i nogle tilfælde kan se ud til at være.

Valverde bekræfter deltagelse ved Dwaars door.

Posted on: november 27th, 2018 by Salomon

Den gode Alejandro Valverde får et travlt år 2019, og nu kan han tilføje endnu et løb til kalenderen.

Den tredje april trækker han nemlig i regnbuestriberne i Belgien, når han skal køre Dwaars door Vlanderen.

Det prestigefyldte ”halv-brostensløb” køres den tredje april, onsdagen inden Flanderen rundt, og knapt 10 dage inden forårssæsonens helt store kanon, Paris Roubaix, som Valverde ikke nøgternt har udelukket som en mulighed.

I 2018-sæsonen kørte Valverde en 11. plads hjem i Dwaars door Vlanderen, som blev vundet af Quick-Step Floors Yves Lampaert. Imens Valverde jo er en mand, der er i form over hele sæsonen, får han altså svært ved at slå den bomstærke belgiske mester.

Dwaars door Flanderen er med sine 180km i brostensrigt terræn et meget hårdt og prestigefyldt løb, men trods det, er løbet stadig lillebror til de to mastodonter, Tour of Flanders og Paris Roubaix, som begge ligger i de to efterfølgende weekender.

Fabian Cancellara: Valverde er nummer et

Posted on: november 11th, 2018 by Andreas Dons Larsen

Spanske Alejandro Valverde kunne endelig iklæde sig regnbuetrøjen efter årets verdensmesterskaber, efter han hele karrieren har jagtet en sejr ved VM. Den aldrende rytter blev efterfølgende hædret med Velo d'Or. En kåring som tidligere verdensmester i enkeltstart, Fabian Cancellara, er enig i.

– Valverde er nummer et, for han er en af de få, som altid er med til at kæmpe om de bedste placeringer fra første til sidste løb i sæsonen, siger Cancellara til Gazzetta dello Sport, og uddyber:

– Han vinder VM i sin alder (38, red.) efter at have kæmpet for regnbuetrøjen i så mange år. Han har været med fremme med mange podieplaceringer og medaljer – det er imponerende. Han er årets rytter, fordi han har været med fremme i stort set alle de løb, han har stillet til start i.

[IMG2]

Valverdes første sejr denne sæson faldt den 1. februar, og siden da har han igen i år holdt formen ved lige stort set gennem hele sæsonen, hvilket kulminerede i sejren ved verdensmesterskaberne i Innsbruck den 30. september.

[REL4]

– Selvfølgelig har Chris Froome også haft en flot sæson. Det var en smuk sejr, han vandt i Giro d'Italia, hvor han tog den lyserøde førertrøje. Også Geraint Thomas og brødrene Yates har kørt flot, men Valverde er uden sammenligning nummer et.

Tilbageblik: 10 af 2018s største overraskelser

Posted on: november 9th, 2018 by christianfrese

Fra veteranen Andre Greipels sejr på 1. etape af Tour Down Under i januar til kometen Fabio Jakobsens triumf på 6. etape af Tour of Guangxi i oktober. 2018-sæsonen har nu allerede været forbi i snart 20 dage, og selvom det måske er de færreste, der husker Greipels åbningssejr i Australien, har de seneste 10 måneder været fyldt med øjeblikke, som cykelfans næppe glemmer foreløbig.

[REL1]

Bag en stor del af disse mindeværdige præstationer står selvfølgelig nogle af sportens største og mest velkendte stjerner. Disse ryttere har med deres exceptionelle egenskaber og resultater hver især skabt deres egen personlige historie i sporten, som deres utallige fans verden over kan følge og hylde, når historien tilføres et nyt kapitel.

Når løbets ellers hurtigste mand Peter Sagan angriber over 50 kilometer fra mål og vinder sit første Paris-Roubaix. Når den evigt kalkulerende Chris Froome sætter alt på ét bræt og fuldender sin Grand Tour-samling i Giro d´ Italia. Eller når den 38-årige Alejandro Valverde efter tre sølv- og tre bronzemedaljer endelig vinder VM-guldet.

[REL2]

Disse eksempler er blot nogle af grundene til, at 2018-sæsonen blev særlig mindeværdig, og samtidig efterlader Sagan, Froome og Valverdes respektive sejre næppe nogen tvivl: Superstjernernes evige jagt på det komplette sejrs-CV kan skabe øjeblikke, der får fans tilbage til både TV-skærmene og landevejene år efter år. Cykelsportens største navne har således vital betydning for dens globale popularitet.

Ikke desto mindre er der altid to sider af medaljen. Ønsker cykelfans en sport, hvor det altid er en af favoritterne, der sejrer? Det logiske svar vil for de fleste sikkert være nej. Ganske vidst er det på mange måder beundringsværdigt at se den samme rytter vise sig overlegen gang på gang, men selv ikke tilstedeværelsen af markante individuelle profiler i cykelsporten kan sælge lige så vel som faktoren af uforudsigelighed.

For selvom flere ryttere i det professionelle felt har samlet et utal af store sejre sammen, så byder hvert år på løb, hvor ryttere, uden ellers at være anslået en chance af velansete eksperter, dukker op og laver et stort resultat. Potentialet for disse overraskelser er i sagens natur et afgørende element for spændingen i cykelløbene.

Samtidig har et uventet resultat ofte sin helt egen historie, der kan være fundamental anderledes men mindst lige så uforglemmelig, som når superstjernen atter vinder. Eksempelvis når den altid loyale hjælperytter får lov at køre sin egen chance og endelig får sin tid i rampelyst. Når talentet slår igennem og skaber store forventninger til fremtiden. Eller når den lokale rytter ud af det blå tager karrierens suverænt største sejr.

2018 var – heldigvis – ikke uden overraskelser, hvilket undervejs bl.a. gav anledning til at hylde nogle af de mindre kendte ansigter i feltet. Men hvem var det nu lige, der stak næsen frem i Paris-Roubaix og udfordrede Sagan helt frem til de sidste meter på Velodromen?

Vi tager her et tilbageblik på 10 af de største positive overraskelser i 2018-sæsonen:

[IMG2]
Fabio Jakobsen og Alvaro Hodegs bidrag til rekordsæson:
Med 73 sejre i 2018 kunne man have valgt flere Quick Step-ryttere til en liste som denne. Særligt Elia Viviani, Enric Mas og Maximilian Schachmann tog store skridt frem i forhold til 2017-sæsonen, men det er svært at komme udenom de to neo-pro´er Fabio Jakobsen og Alvaro Hodeg.

Jakobsen tog syv sejre, herunder Scheldeprijs i april og etapesejre i World Tour-løbene BinckBank Tour og Tour of Guangxi. Hodeg vandt seks gange, inklusiv etapesejre i Tyskland, Catalonien og Polen Rundt. Med Fernando Gavirias skifte til UAE Emirates kan den unge duo formentlig se frem til endnu flere spurtchancer i 2019.

[REL3]

[IMG3]
Primoz Roglic´ World Tour-dominans og Tour-gennembrud:
Den 28-årige tidligere skihopper havde allerede haft en flot 2017-sæson, som bl.a. bød på en etapesejr i Tour de France, samlede top 5-placeringer i flere en-uges World Tour-etapeløb samt en sølvmedalje til VM i enkeltstart. Ikke desto mindre fortjener sloveneren en plads på denne liste med en sæson, der overgik alle forventninger.

Samlede sejre i både Romandiet og Baskerlandet Rundt, samt en flot samlet fjerdeplads i Tour de France, der også bød på en etapesejr undervejs. Sidstnævnte var vel og mærke i Lotto-Jumbo-rytterens første forsøg på at køre klassement i en Grand Tour. Roglic var blot en af flere ryttere fra det hollandske hold, der overraskede positivt i sæsonen, der netop er gået.

[IMG4]
Silvan Dilliers imponerende andenplads i Paris-Roubaix:
Den schweiziske mester var formentlig kun velkendt blandt de allermest inkarnerede cykelfans før dette års Paris-Roubaix. AG2R-rytteren var end ikke nævnt blandt outsiderne, da eksperter skulle forudsige, hvem der ville blande sig i kampen om sejren i den store klassiker. Dillier ville det dog anderledes, og efter at være kørt med i det tidligere udbrud formåede den 28-årige at hægte sig på Peter Sagans baghjul og endda tage del i føringsarbejdet, indtil de to nåede Velodromen i Roubaix.

Her måtte Dillier dog se sig slået, men andenpladsen var ikke desto mindre en af 2018´s største sensationer. En sensation der ikke blev mindre af, at Dillier ikke præsterede nogle nævneværdige resultater i den resterende del af 2018 og blot sluttede året som nummer 89 på verdensranglisten.

[IMG5]
Pascal Ackermanns attentat på den tyske sprintertrone:
Tyskland har i årevis været stærkt besat på sprinterfronten med navne som Marcel Kittel, John Degenkolb og Andre Greipel. Nu virker en ny bølge af tyske sprintere dog klar til at tage over med Pascal Ackermann i spidsen. På samme tidspunkt sidste år var der dog ikke meget, der tydede på, at den dengang kun 23-årige Bora-rytter allerede nu skulle have status som en af verdens hurtigste sprintere. En fjerdeplads til EM var det mest imponerende blandt blot otte top 10-placeringer i 2017 for Ackermann.

Dette billede ændrede sig dog drastisk i år. Hele 23 top 10-placeringer inklusiv etapesejre i Romandiet, Polen og Dauphine samt klassikersejre i Brussels Cycling Classic og Prudential Ride London blev det til for den hurtige tysker. Det bliver spændende at se, om Ackermann på hold med Sagan og Sam Bennett får chancen i en Grand Tour i 2019.

[IMG6]
Richard Carapaz´ gennembrud i Giro d´ Italia:
Med Movistars beslutning om at sende både Alejandro Valverde, Nairo Quintana og Mikel Landa til Tour de France stillede holdet op i Italien uden en reel kaptajn. Man udtog dog flere bjergryttere i håb om en etapesejr og et muligt godt klassementsresultat, og blandt disse ryttere var den blot 25-årige og uerfarne equadorianer Richard Carapaz. Selvom Carapaz i 2017 havde vist sig flot frem i flere mindre spanske etapeløb og kort inden Giroen havde vundet Asturien Rundt, var der næppe mange, der forventede mere end en top 15-placering samlet.

Virkeligheden blev dog en helt anden, for da feltet ramte de første bjerge, sad Carapaz med blandt de bedste, og få dage efter vandt han 8. etape. Carapaz holdt den flotte kørsel hele vejen til Rom, hvor han endte på en samlet fjerdeplads.

[IMG7]
Benjamin Kings to etapesejre i Vueltaen:
Benjamin King ankom til Vuelta a Espana 2018 som en bundsolid men ofte fuldstændig anonym hjælperytter på et hold, der indtil da havde haft en elendig sæson stort set uden sejre. Og King selv? Ja, han havde ikke en eneste top 10-placering fra internationale UCI-løb siden en niendeplads på 7. etape af hjemlandets Californien Rundt i maj året forinden. King lå nummer 986 på verdensranglisten!

Da han forlod Vueltaen tre uger senere var han sensationelt to Grand Tour-etapesejre rigere. Markerende den første gang siden 2010, at King vandt mere end ét cykelløb i samme sæson. King kørte kun et enkelt løb efter Vueltaen i form af VM, hvor han blev nummer 72.

[IMG8]
Vincenzo Nibalis usandsynlige mesterstykke:
Vincenzo Nibali er med afstand det mest velkendte navn på denne liste. Ikke desto mindre kan man sagtens argumentere for, at hans sejr i årets Milano San Remo mere end bare hører til blandt 2018´s største overraskelser. Sejren er nemlig enestående i den forstand, at den kom fra en rytter, som efter eget udsagn var langt fra sit topniveau på løbsdagen. Måske var det denne udtalelse, der fik konkurrenterne til at undervurdere Nibali, da Bahrain-Merida-stjernen angreb på Poggio og ikke så sig tilbage.

En udset hjælperrolle for Sonny Colbrelli blev erstattet af et soloangreb, der holdt helt til mål. Nibali mangler med sejren i Milano San Remo nu kun at vinde Strade Bianche for at fuldende sin samling af italienske World Tour-løb, der også byder på tidligere triumfer i Giro d´ Italia, Tirreno-Adriatico og Lombardiet Rundt.

[IMG9]
Wout van Aerts forrygende debutsæson på landevejen:
Den unge belgiers talent for cykelcross var ikke gået ubemærket hen blandt de store World Tour-hold før 2018-sæsonen, og Van Aert præsterede da også aldeles glimrende i efteråret 2017, da han for første gang prøvede sig af mod de professionelle på landevejen. Derfor var det med spænding, at cykelverdenen så frem mod Van Aerts forårsprojekt inkluderende alle de store brostensklassikere.

Imidlertid formåede belgieren stadigvæk at overgå alle forventninger, da han i et regnvådt og mudret Strade Bianche sluttede som nummer tre. Efter dette fulgte placeringer som nummer 10, 9 og 13 i Gent-Wevelgem, Flandern Rundt og Paris-Roubaix, inden en samlet sejr i PostNord Danmark Rundt og en tredjeplads i et hårdt kørt Europamesterskab lukkede landevejssæsonen for den 24-årige belgier.

[IMG10]
Oscar Rodriguez´ udbrudssejr på La Camperona:
Majka, Zakarin og Teuns. Der manglede ikke store navne, da morgenudbruddet kørte afsted på 13. etape af Vueltaen. Etapen sluttede på toppen af den frygtede stigning La Camperona, der tillod kun de stærkeste at kæmpe med om sejren. Derfor var der næppe mange, der bemærkede, at den 23-årige spanier Oscar Rodriguez fra det lille Euskadi-hold var kørt med.

Rodriguez, der inden etapen var uden nævneværdige resultater i sin endnu unge karriere, havde dog sit livs bedste ben, og selvom Majka og Teuns kørte væk med få kilometer til mål, bevarede spanieren roen og kørte World Tour-rytterne ind. Sensationen lurede, og med godt en kilometer til mål angreb Rodriguez og slog det afgørende hul. Få minutter senere var sejren i hus, og en af de største overraskelser i nyere Vuelta-historie var en realitet. Rodriguez sluttede ikke i top 20 på en eneste anden etape i løbet.

[IMG11]
Mads Pedersens store søndag i Flandern:
Listen ville selvfølgelig ikke være komplet uden en dansker. Dem der skulle have været så uheldige at misse årets Flandern Rundt måtte have følt sig som offer for en dårlig aprilsnar, da de læste sportsnyhederne søndag aften d. 1. april. For Mads Pedersen kunne da umuligt være blevet nummer to i Flandern Rundt! Dette var imidlertid en kendsgerning, da rytterne var kommet i mål i Oudenaarde.

Historien husker de fleste danske cykelfans sikkert stadig. Mads Pedersen var udset som hjælperytter på Trek, men kom i det taktiske spil med i et udbrud med over 80 kilometer til mål. Pedersens gruppe forblev i front helt frem til Oude Kwaremont, før løbets senere vinder Niki Terpstra kørte forbi, men danskeren holdt efterfølgende favoritgruppen bag sig og blev en højst overraskende nummer to.

Valverde: Jeg testede aldrig positiv

Posted on: november 5th, 2018 by Breum

Da Alejandro Valverde spurtede først over stregen ved VM-linjeløbet i Innsbruck, Østrig, var det spanierens første VM-sejr, efter han hidtil havde stået øverst på podiet ved seks verdensmesterskaber i karrieren.

Den aldrende spanier blev flere steder hyldet for sin flotte sejr, der skabte stor jubel hos cykelfans verden over, men sejren bragte samtidig også nyt liv til diskussionen om Valverdes fortid.

[REL6]

Spanieren blev i 2006 sat i forbindelse med den berygtede dopinglæge, Eufemiano Fuentos, under den omdiskuterede Operación Puerto-skandale. Valverde blev i første omgang frikendt af en spansk dommer, men ved hjælp af en DNA-prøve lykkedes det senere den Italienske Olympiske Komité, at forbinde Valverde med én af de beslaglagte blodposer fra Fuentes' laboratorier.

Spanieren blev i første omgang suspenderet fra at køre løb i Italien, og efter en langtrukken sag blev Caisse d'Epargne-rytteren idømt to års karantæne i 2010.

Mens mange ryttere indrømmer deres ugerninger og udtrykker anger, når de idømmes en karantæne, har Valverdes mund været lukket med syv sejl, når snakken er faldet på Operación Puerto, som han aldrig har indrømmet sin indblanding i.

I et interview med den spanske avis AS kommer Valverde med en sjælden kommentar til sagen. Spanieren mener ikke, at spørgsmålet om hans fortid har nogen relevans nu, hvor han har udstået sin straf:

– Jeg tror ikke, at det er et spørgsmål om, om jeg har noget at fortryde eller ej. Jeg testede aldrig positiv, men det blev besluttet, at jeg skulle straffes, og sådan blev det. Jeg afsonede min dom og siden da, har jeg kun gået op i at nyde cyklingen.

[REL3]

Valverde pointerer, at han efter sin tilbagevenden fra karantæne i 2012 har været bedre kørende og har vundet flere løb, end han gjorde før karantænen:

– Enhver kan dømme mig, som de har lyst, men de bør være opmærksomme på, at jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at vise, at jeg ikke blot vandt løb før, men at jeg faktisk har været endnu bedre, siden jeg kom tilbage fra min karantæne.

Giro-ambitioner og drømmen om OL-guld

[IMG2]

Mens han i år gav sig i kast med både Tour de France og Vuelta a España – som han var med i kampen om den samlede sejr indtil løbets sidste bjergetape – vender han til næste sæson tilbage til Giro d'Italia, som han kørte for første – og eneste – gang i 2016.

Movistar havde en skuffende Grandtour-sæson, hvor Richard Carapaz' fjerdeplads i netop Giro'en endte med at være holdets bedste placering i de tre store etapeløb, og det spanske storhold er dermed på jagt efter revanche i 2019.

Valverde erkender, at tiden, hvor han kunne vinde en Grandtour, givetvis er forbi, og derfor ved han endnu ikke, hvilken ambition han vil starte løbet med. Én ting er dog sikkert, understreger han: Alejandro Valverde elsker at vinde:

– Jeg er ikke sikker på, om jeg vil starte med en ambition om at vinde Giro'en. Det er klart, at jeg er blevet en anelse for gammel til at vinde et tre-ugers etapeløb. Det eneste, jeg kan gøre, er at gøre mit bedste. Jeg er en rytter, der elsker at vinde, elsker at klare det godt og elsker at hjælpe holdet til sejr. Jeg vil gerne blive ved med at være en 'dræber', og jeg ønsker at vinde, hvorend jeg er, siger han til Marca.

[REL5]

Selvom Valverde nærmer sig sit 40. leveår, har spanierne ingen ambitioner om at stille cyklen i garagen efter den kommende sæson. I første omgang har han blikket rettet mod OL i 2020, hvor han håber på at kunne tilføje endnu et mesterskab til samlingen i Tokyo:

– Siden jeg kom tilbage fra min karantæne, er jeg blevet bedre år for år, så jeg ved ikke, hvor god jeg vil være. Jeg ville elske at vinde det [OL red.], og jeg vil forberede mig på bedst mulig vis for at gøre det, men man skal være realistisk, og jeg erkender, at det bliver meget svært, slutter Valverde.

En cykelsport uden watt-måler?

Posted on: oktober 30th, 2018 by Salomon

Watt-måleres tilstedeværelse i cykelsporten er efterhånden et omdiskuteret emne. Senest blev teknologien revset af Tour de France-direktøren, Christian Prudhomme, som også førhen har tilkendegivet sin mening om watt-måleren. Han sluttede nemlig præsentationen af næste års Tour de France-rute af med at genopfriske cykelverdens hukommelse, og forsikre folk om sin holdning: watt-måleren bør ikke være en del af professionel cykelsport.

En af Team Skys sportsdirektører, Nicolas Portal, har tilkendegivet sin mening omkring emnet. Han mener nemlig ikke, at en bortskaffelse af watt-måleren, vil have noget effekt på Skys dominans. ”Froome og Thomas kender sine kroppe så godt, at de ikke behøver dem. Det ærgerlige ved at køre løb uden watt-målerne er bare, at vi ikke kan bruge data til træning”.

At fjerne watt-måleren fra sporten vil blot være endnu et mislykkedes forsøg på at gøre sporten mere attraktiv. Ligesom Tour de France’ tiltag i år, hvor man gjorde hvert hold én rytter mindre, heller ikke havde nogen effekt. Sky vandt stadig Touren. ”Vi vand teknisk set touren med kun syv ryttere, fordi Gianni Moscon forlod løbet. Og ud ad de syv ryttere, var to af dem kaptajner” udtaler Portal.

Verdens bedste Valverde

Posted on: oktober 30th, 2018 by velo_admin

I 2002 startede den garvede rytter sin karriere som professionel på et daværende spansk cykelhold, Kelme. Spoler man tiden lidt frem til 2010 har Valverde allerede opnået flere store resultater: Etapesejre i alle tre grand tours, den prestigefyldte ”The double” med sejr i Fleche Wallone og Liege-baston-Liege i samme sæson. 2010 skulle dog også vise sig at være et skelsættende år i spanierens karriere. Han fik nemlig en toårig karantæne fra cykelsporten i forbindelse med en større indsats mod et omspændende dopingnetværk, som Eufemiano Fuentes stod bag. Nok om den sag.

Valverde er tilbage i feltet i 2012, og som cykelfans verden over nok har lagt mærke til, ja så har han kun kørt hurtigere og hurtigere lige siden. ”ved udgangen af hver sæson, især de seneste tre, tænker jeg altid – nu må det stoppe, jeg kan ikke blive ved med at køre hurtigt – men det stopper ikke, og jeg overrasker stadig mig selv” udtaler den 38årige Alejandro Valverde til El Pais.

Iført regnbuestriberne kan Valverde se frem til en sæson i rampelyset. Endnu mere end han i forvejen er vant til. Cykelfans vil gerne se en verdensmester vise sin trøje frem på fornem vis. Dette skal gøres i store løb og med store sejre. Både i endagsklassikere og store etapeløb, så kan vi se frem til en Valverde-opvisning under franske himmelstrøg til sommer? ”det tror jeg ikke” svarer Valverde. ”Det er ikke obligatorisk, at verdensmesteren kører Tour de France, selvom ASO naturligvis gerne vil have mig med. Jeg har det ikke vildt sjovt, når jeg kører Touren, så jeg forventer ikke at deltage”.

Tour de France uden Valverde er heller ikke verdens undergang. Det er set før, og det har stadig været et godt løb. Også selvom spanieren i år er iført verdensmestertrøjen.

Han trøster dog cykelfans ved allerede nu at hænge en lille gulerod op foran snuden på os. ”jeg bør være tilstede på startstregen ved Flanderen Rundt, især nu, hvor jeg har regnbuetrøjen på. Jeg skylder mine fans det, og mig selv. Det er et vildt hårdt løb, og man skal kende meget til det, for at kunne vinde det.

Fun- og vanvittig fact: Valverde har siden sin første sejr i 2003 vundet i alt 122 gange. Hvoraf kronen på værket er sejren ved VM i landevejsløb i år.

Valgren forbigået: Valverde kåret til årets rytter

Posted on: oktober 26th, 2018 by Breum

Hvert år uddeler det franske magasin Vélo Magazine den prestigefyldte titel Velo d'Or, der præmierer den bedste cykelrytter fra den forgangne sæson.

Tidligere på måneden blev de nominerede til titlen offentliggjort, og her i blandt var blandt andre danske Michael Valgren og andre prominente navne som Tom Dumoulin, Peter Sagan, Chris Froome, Julian Alaphilippe, Geraint Thomas og Alejandro Valverde.

[REL6]

I forbindelse med rutepræsentationen af næste års Tour de France blev der sat navn på vinderen af årets pris, her faldt valget på den spanske veteran og nykårede verdensmester, Valverde.

Spanieren har haft en flot sæson, hvor han har været med fremme fra sæsonstart til sæsonafslutning, i løbet af året er det blandt andet blevet til samlede sejre i Catalonien Rundt og Abu Dhabi Tour, top-fem placeringer i endagsløb som Strade Bianche, Amstel Gold Race og La Flèche Wallonne, samt en samlet femteplads i Vuelta a España, hvor han var med i kampen om den samlede sejr helt til slut.

Den spanske superveteran sikrede sig i slutningen af sæsonen sejren i ét af de få løb, han ikke tidligere havde formået at vinde. På den hårde rute i Innsbruck kronede spanieren sæsonen ved endelig at vinde guld ved VM i Innsbruck, og Valverde – der forud for årets VM havde vundet hele seks VM-medaljer – kunne dermed iklæde sig regnbuetrøjen for den første gang i karrieren.

[REL1]

Valverde var dog ikke til stede for at modtage prisen, da fejlkommunikation mellem Vélo Magazine, Tour-arrangøren ASO og Valverdes hold, Movistar, betød, at verdensmesteren i stedet var på træningslejr med Movistar. Det skriver As.com.

Valverde var ikke den eneste, der blev hædret ved gårsdagens præsentation, da Thibaut Pinot (Groupama-FDJ) blev kåret til årets franske rytter.

Sidste år vandt Chris Froome Velo d'Or, mens Peter Sagan tog den prestigefyldte pris året før. Valverde er den første spanier til at vinde prisen siden 2014, hvor Alberto Contador modtog hædren.

[REL5]

Velo d'Or er blevet uddelt siden 1992, og Bjarne Riis er den eneste dansker, der er sluttet i top-3 ved prisuddelingen. Det skete i 1996, hvor han – trods sin sejr i Tour de France – måtte se sig henvist til andenpladsen af Johan Musseuw.

Velo d'Or uddeles på baggrund af en afstemning blandt en række anderkendte journalister fra hele verden. Det samlede resultat for årets Velo d'Or afstemning er endnu ikke offentliggjort.

10 mindeværdige øjeblikke fra 2018-sæsonen

Posted on: oktober 16th, 2018 by Kristian Arnth

2018 har været et fantastisk cykelår. Vi er både blevet forkælet med store danske præstationer og internationale stjerner, som har leveret underholdning i verdensklasse.

Vi ser her tilbage på 10 af de mest mindeværdige øjeblikke indtil nu fra året, der er gået.

[IMG2]
Dansk klassikersucces i Omloop Het Nieuwsblad

Danmark ejede for en stund cykelverdenen da ’Valle’ og ’Chris’ begge skød klassikersæsonen i gang med sejre i Omloop Het Nieuwsblad. For Michael Valgren skulle det vise sig at blive startskuddet til en stor sæson, der også bød på en sejr i Amstel Gold Race, en fjerdeplads i Flandern Rundt og en fantastisk indsats ved VM.

For Christina Siggaard var sejren lidt af en gennembrud på den helt store scene og beviset på, at de danske kvinder altså tilhører verdenseliten – hvis man da ellers havde brug for flere beviser på det.

[REL4]

[IMG3]
Den fantastiske finale i Strade Bianche

Selvom de professionelles udgave af Strade Bianche ingen rig historie har, har løbet udviklet sig til lidt af en favorit blandt fansene på rekordtid. Det er lidt som at rejse tilbage til de gode gamle dage, når man ser rytterne kæmpe mand mod mand mod hinanden og udstyret på de hvide grusveje i Toscana.

I år var grusvejene grundet et kraftigt regnvejr mere brune end hvide, men det tog ikke modet fra Tiesj Benoot. Efter en fantastisk finale, hvor en klassikerrytter, en Grand Tour-rytter og en cykelcrossverdensmester kæmpede om sejren, trak belgieren det længste strå.

[IMG4]
Vincenzo Nibalis sejr i Milano-San Remo

Hvor kom den lige fra? Vincenzo Nibali havde været en skygge af sig selv inden årets Milano-San Remo, og de færreste regnede ham nok som en seriøs trussel, da han angreb på Poggio. Men det burde de have gjort.

For med nedkørselsevner, som er bedre end de flestes, kastede Nibali cyklen ned mod den legendariske opløbsstrækning på Via Roma, og selvom sprinterne kom tæt på, kunne de kun se til, mens Hajen fra Messina krydsede stregen. At slutte på podiet i både Giro’en og Vuelta’en, vinde Lombardiet Rundt og Milano-San Remo inden for 12 måneder, det er sejt. Grande, Vincenzo!

[IMG5]
Mads Pedersens andenplads i Flandern Rundt

Det var godt nok Niki Terpstra, som føjede endnu et monument til sit palmarés med sin flotte solosejr i Flandern Rundt, men det var en dansker, som løb med opmærksomheden. For hvem var ham den 22-årige Pedersen, der nær havde taget fusen på hele feltet med et angreb langt udefra?

Mads Pedersen fik lidt af et gennembrud med andenpladsen i Flandern Rundt, og måden, han gjorde det på, gør kun resultatet endnu større. Kombineret med Valgrens fjerdeplads og klassikertalenter som Kragh og Cort klar i rækken kan det blive rigtig sjovt at følge danskerne i forårsklassikerne næste år.

[REL2]

[IMG6]
Verdensmesterens sejr på velodromen i Roubaix

Man kunne næsten fornemme på ham, at den var speciel, den her. Sejren i Paris-Roubaix var ikke bare endnu et nummer i rækken for den ellers så sejrsvante Peter Sagan. Forårssæsonen havde været under niveau, og presset steg på skuldrende af slovakken, der tidligere bebudede, at showet var vigtigere for ham end sejrene.

Alligevel var han nok meget glad for, at der også kom en sejr ud af det show, han leverede i Paris-Roubaix. At se verdensmestertrøjen vinde på den ikoniske cykelbane i Roubaix er noget helt specielt, og Sagan kørte løbet med en klasse og et mod, som er en verdensmester værdigt. Chapeau!

[REL3]

[IMG7]
Chris Froomes vilde togt på Colle delle Finestre

Man kan mene om ham, hvad man vil, men attentatet på den lyserøde førertrøje Colle delle Finestre vil stå tilbage som et af de mest storslåede angreb i 2018. Chris Froome var en skygge af sig selv gennem store dele af løbet og satte tid til både i de høje bjerge og på de eksplosive afslutninger. Kun på Monte Zoncolan så vi glimt af den Froome, vi kender så godt fra Tour de France.

Men pludselig var det som om, noget ændrede sig, og Froomes løfter om, at formen var toppet til Giro'ens sidste uge, viste sig at holde stik. Med en strategi og taktisk planlægning udover det sædvanlige fra Team Sky, gjorde Froome arbejdet færdigt. De 3 minutter og 23 sekunder, han vandt på Dumoulin den dag, var nok til at vinde Giro'en og fuldføre et legendarisk hattrick med tre Grand Tour-sejre i træk.

Simon Yates' nedtur fra samme etape vil i øvrigt også stå tilbage som et mindeværdigt øjeblik for både 2018-sæsonen, men i høj grad også for ham selv.

[IMG8]
Utallige angreb, en waliser i førersædet og en slovensk skihopper som sejrsherre på 19. etape af Tour de France

19. etape af Tour de France vil stå tilbage som en stor dag af flere årsager. Først og fremmest fordi den bød på glimrende væddeløb. Det var Tour'ens korte og eksplosive etaper, som blev hypet og fremhævet blandt medier og eksperter, men i sidste ende var det monsteretapen i Pyrenæerne på 200 kilometer med Aspin, Tourmalet og Aubisque, som gav det bedste cykelløb.

Primoz Roglic angreb utallige gange i forsøget på at køre sig på det samlede podie. En mission, som i sidste ende mislykkedes, men etapesejren efter skihopperens fantomnedkørsel til Laruns står alligevel tilbage som noget specielt.

Denne etape var også dagen, hvor Geraint Thomas så godt som sikrede sig sejren i Tour de France. Al snak om en delt kaptajnrolle på Sky og Thomas' holdbarhed over tre uger forstummede, og det var nu bare op til waliseren at gøre arbejdet færdigt på enkeltstarten næste dag, hvilket han gjorde. Vive le Tour, G!

[IMG9]
Den sidste uge af Vuelta'en

Selvom det efterhånden føltes som længe siden, at vi sad på kanten af stolene og så brostensklassikerne og Giro d'Italia, slutter sæsonen altså ikke med Tour de France. Vuelta a Espana har for vane at give os noget af det bedste cykelløb hele året, og i år var ingen undtagelse.

Særligt den sidste uge af løbet, hvor alt endnu var forholdsvist åbent, var rigtig interessant. Kunne Simon Yates holde tre uger denne gang, eller ville presset fra Movistar og Alejandro Valverde blive for stort? Det skulle vise sig, at Yates havde nok i tanken til at holde førertrøjen hele vejen til Madrid. Valverde derimod, han måtte nok engang se sig besejret, da løbet ramte de allerhøjeste bjerge i Andorra.

Fedt var det også at se de to unge løver Enric Mas og Miguel Angel Lopez kæmpe med næb og klør for deres podiepladser. Ingen af de to var på podiet i løbet før næstsidste dag, men med en fænomenal tredje uge og 20. etape af specielt Mas fik de vendt op og ned på toppen af klassementet. Det bliver nok ikke, sidste gang det sker.

[IMG10]
Da Alejandro Valverde endelig vandt VM

Endelig. Efter 11 forsøg og seks medaljer lykkedes det omsider Alejandro Valverde at vinde verdensmesterskabet og den regnbuestribede trøje. Alderen synes ikke at tynge den nu 38-årige spanier, der kørte løbet med en styrke og en taktisk sans, som næsten kun han besidder.

Han er en værdig verdensmester, og scenen, som fandt sted ved præmieceremonien efter løbet, var fantastisk. Her overrakte ingen ringere end Peter Sagan, på egen opfordring, VM-trøjen til Valverde, hvilket slovakken var 'stolt over'. Valverde så heller ikke helt utlfreds ud med at overtage trøjen fra manden, der har båret den hele tre år i træk.

[REL1]

[IMG11]
Thibaut Pinot og Vincenzo Nibalis flotte kamp i Lombardiet

Man har tendens til at glemme det, men Lombardiet Rundt er simpelthen et fantastisk løb og en glimrende måde at runde sæsonen af på – med alt respekt for Tyrkiet Rundt og Tour of Guangxi. Årets udgave var ingen undtagelse, for i særdeleshed Vincenzo Nibali og Thibaut Pinot var med til at gøre cykelløbet til noget helt specielt.

Selvom topformen ikke har været der siden styrtet i Tour de France, tog Nibali chancen og angreb på muren i Sormano langt udefra. Kun Pinot havde i første omgang kræfter og mod til at gå med. De fleste kunne nok have undet Nibali en ny sejr i Lombardiet, men hold nu op hvor må man tage hatten af for Pinot. Efter gentagne forceringer på Civiglo-stigningen lykkedes det omsider at knække Nibali, der ellers ikke gav meget fra sig.

Thibaut Pinot elsker Italien og har 'Solo la Vittoria è bella', kun sejren er smuk, tattoveret på armen. Vi elsker også Pinot i Italien!

Canyon hylder verdens bedste Valverde med VM-cykel

Posted on: oktober 14th, 2018 by Kristian Arnth

Som verdensmester får du ikke blot lov til at køre et helt år i den ikoniske regnbuetrøje. Der er også tradition for, at verdensmesteren kører på en helt særlig cykel.

[REL1]

Den nykårede verdensmester Alejandro Valverde er naturligvis ingen undtagelse. Tyske Canyon, som sponserer Movistar, har nemlig produceret en helt speciel cykel til at matche Valverdes regnbuestriber.

[IMG4]

Der er tale om en Canyon Ultimate CF SLX, som er spanierens foretrukne model. Det var også netop en Ultimate, som kørte Valverde til sejren ved VM, og Ultimate har nu mere end 200 sejre på CV'et, siden modellen blev introduceret i 2007, hvor Team Unibet kørte på den.

Cyklen har en hvid grundfarve med regnbuestriber på forgaflen og omkring kronrøret i en særlig fade-effekt. Også på saddelrøret ses de fem striber, ligesom de også pryder klistermærkerne på både hjulene og wattmåleren. På overrøret løber også en guldstribe for at markere sejren.

[IMG2]

Alejandro Valverdes Canyon Ultimate CF SLX er monteret med Campagnolo Bora Ultra 50 hjul, Power2Max wattmåler, Elite dunkholdere, Fizik saddel, Continental ringe og Lizard Skins styrbånd.

På trods af den særlige cykel formåede Alejandro Valverde dog ikke at leve op til favoritværdigheden i Lombardiet Rundt. Den 38-årige Movistar-rytter er to gange tidligere sluttet på podiet i løbet, men i år kunne han kun præstere en 11. plads og forklarede efterfølgende, at han kunne mærke trætheden efter en lang sæson.

[IMG3]

Heldigvis for Valverde kan han se frem til igen at lufte både VM-trøje og -cykel i 2019.

Sorte shorts og regnbuestriber: Her er Valverdes VM-trikot

Posted on: oktober 7th, 2018 by Breum

Hele seks gange havde Alejandro Valverde været på podiet ved et VM før sidste søndags verdensmesterskab i Innsbruck.

Det lignede efterhånden, at den aldrende spanier skulle stille cyklen i garagen uden at have iklædt sig regnbuetrøjen, men da det lykkedes ham at følge de bedste på den frygtede Höll-stigning og efterfølgende satte konkurrenterne eftertrykkeligt på plads i spurten, var guldmedaljen og regnbuestriberne endelig en realitet.

[REL4]

Valverde vandt dermed retten til at bære den regnbuestribede trøje i det næste år, og ved et sponsorarrangement i Madrid, løftede han og Movistar sløret for den trikot, han skal bære det næste år.

[IMG2]

Trøjen, der er produceret af skotske Endura, er naturligvis hvid med regnbuetriber på bryst, krave og kanten af ærmerne, mens lyseblå Movistar-logoer er placeret umiddelbart over striberne, samt på skuldrene, mens sponsoren O2 har fået plads på ærmerne.

Til manges glæde, har Valverde valgt at matche sin verdensmestertrøje med sorte bukser, der ligeledes har regnbuestriberne printet på kantbåndet, mens 'Movistar' står printet på begge ben.

[REL3]

Valverde debuterer som verdensmester på tirsdag, hvor han kører den italienske efterårsklassiker Tre Valli Varesine. Dagen efter står Milano-Torino på programmet, før Valverde skal forsøge at tage endnu en stor sejr, når årets sidste monument, Il Lombardia, køres lørdag.

<blockquote class="twitter-tweet" data-lang="da"><p lang="es" dir="ltr">Encantado de estrenar este maillot rodeado de amigos y aficionados al ciclismo en la <a href="https://twitter.com/hashtag/FiestaBiciMovistar?src=hash&ref_src=twsrc%5Etfw">#FiestaBiciMovistar</a>. Una prenda muy especial que trataremos de honrar de la mejor forma posible durante el próximo año ‍♂️ <a href="https://t.co/EKAJDDGbjQ">pic.twitter.com/EKAJDDGbjQ</a></p>— alejandro valverde (@alejanvalverde) <a href="https://twitter.com/alejanvalverde/status/1048858213456793600?ref_src=twsrc%5Etfw">7. oktober 2018</a></blockquote>

1, 2… 5, 6, og så var der 7 – Guld til Alejandro Valverde i Innsbruck

Posted on: september 30th, 2018 by emilwalther

Forløsning. Det er det ord, der bedst beskriver de TV-billeder der gik verden over få sekunder efter spanske Alejandro Valverde kørte først over målstregen i Innsbruck. Et VM som den spanske kaptajn kørte på klassisk manér: afventende.

En lang indledning på 170 kilometer udviklede sig til et udskilningsløb på de mange gange henover IGLS-stigningen, hvor favoritter stak afsted i front og favoritter blev smidt bagfra.

Den lange indledning blev præget af et morgenudbrud, der med danske øjne viste sig ganske interessant, da den altid slidstærke Kasper Asgreen greb chancen og viste de rød-hvide farver frem i en frontgruppe, som var oppe og ramme 20 minutters forspring til feltet, imens favoritterne fokuserede på at spare sig.

Da feltet omsider besluttede, at begynde at skrue tempoet i vejret, blev feltet lige så stille mindre og mindre. Med 93 kilometer til mål stod det endeligt klart, at Peter Sagan måtte give faklen videre. De håbefulde fans, der nærede en tiltro til den slovakiske verdensmand måtte endegyldigt slukke håbets fakkel, og lade striberne passerer videre til en ny verdensmester.

Favorit efter favorit greb chancen langt udefra på omgangene i Tyrol, men igen viste det sig at være de afventende spillere, der løb med hæderen i kampen om metal.

På sidste opkørsel af IGLS-bjerget blev Asgreen og norske Laengen hentet af favoritgruppen, hvor den danske arbejdsmand gav faklen videre til Michael Valgren, der på nedkørslen fik opbygget et stort hul. Et hul der bragte ham langt op ad den berygtede Höll-stigning med sine 28%.

Desværre for de danske forhåbninger, blev hældningsgraden for stejl for Thyboen, og bagfra kom specialisterne farende. Valverde, Bardet, Woods, Moscon og Alaphilippe kom flyvende bagfra, men hurtigt skilte de tre førstnævnte sig ud, da både Moscon og mest overraskende Alaphilippe måtte give fortabt.

Hollandske Tom Dumoulin havde dog ikke givet op, og på de sidste 8 kilometer af dette års VM kørte Giro’en og Tour’ens nummer to sig tilbage til fronten. Desværre for de tre stjerneryttere, sad de i gruppe med ”Den Uovervindelige”, og uovervindelig var ham.

Romain Bardet tog sølv, imens canadiske Michael Woods tog skamlens nederste trin med bronzen.

Optakt: Herrernes VM i linjeløb 2018

Posted on: september 29th, 2018 by velo_admin

Efter at den slovakiske supermand Peter Sagan har vundet VM i 2015, 2016 og 2017, ser det nu ud til, at hans regeringstid måske er forbi. Årets rute i Innsbruck og omegn må forventes at blive en kende for hård for slovakken. Derfor kan det nærmest virke som et særsyn, hvis vi i næste sæson skal se Sagan uden den smukke regnbuetrikot.

Årets rute er den hårdeste VM-rute i mange år og med over 5000 højdemeter sammenlagt, bliver det formentligt noget for de stærkeste puncheurs og klatrere. På forhånd kan det også svært at pege på en ensidig favorit, da meget også afhænger af, hvordan der køres. Det hele kan blive så udmagrende, at forskellen mellem rytterne ikke bliver så store og udenholdenheden bliver en væsentligt faktor. Der er også stor forskel på en VM-rute og en hård bjergetape i et etapeløb. Dels er VM-ruten længere end en standardetape og dels er der ikke et klassement at tænke på dagen efter. Der er kun det ene skud, som rytterne kan fyre total af på denne rute. For flere af rytterne, er denne rute deres helt store chance, hvis de nogensinde skal vinde et VM.

Ruten
Ruten er hele 258,5 kilometer lang. Der startes i byen Kufstein. Her efter skal rytterne køre omkring 90 kilometer, inden de for første gang rammer rutens rundstrækning. På disse første 90 kilometer skal rytterne passere stigning Gnaldenwald, der er 2.6 kilometer lang og har en gennemsnitlig stigningsprocent på 10.5. Herefter skal rytterne ind på en rundstrækning, hvor der skal køres 7 omgange. På denne rundstrækning skal rytterne over Igls. Denne er 7.9 kilometer lang og stiger i gennemsnit 5.7 procent og en maksimal stigningsprocent på 10. Derfor bliver denne rigtig udmagrende undervejs. På sidste omgang skal rytterne over dagens måske værste stigning, Gramartboden. Denne er ikke særlig lang, faktisk kun 2.8 kilometer, men den stiger til gengæld med 11.5 procent i snit og hvor det går stejlest for sig, er stigning oppe at kysse omkring de abnorme 28 procent! Denne stigning rammes med cirka 11 kilometer tilbage af løbet og den første på toppen, kan meget vel blive vinder af dette års VM.

[IMG2]

Favoritterne:

#1 – Julian Alaphilippe (Frankrig)
[VURDERING6]
[IMG3]

Franskmanden var flyvende i Tour De France og viste vel bedre klatreevner end nogensinde. Han vandt desuden Tour Of Britain for nylig og har holdt formen ved lige. Desuden har franskmændene et stærkt hold og kan spille med mange kort. Skulle forskellen mellem favoritterne være forholdsvis og de kommer hjem samlet i en lille gruppe, da vil Alaphilippe også blive meget svær at slå. Selvom Alaphilippe får favoritværdigheden, er det ikke sådan, at der ikke er andre, der kan true ham.

#2 – Alejandro Valverde (Spanien)

[VURDERING5]
[IMG4]

Er der en, der har næse for et godt endagsløb, så er det Valverde. Valverde har vundet så meget i løbet af karrieren, men han har intet verdensmesterskabet på CV´et. Han kørte et fremragende klassement i Vueltaen, hvor han dog måtte melde udsolgt til sidst og glide af podiet. Spanierens alder taget i betragtning er det nok ved at være sidste udkald for en VM-titel og ruten burde passe ham. Selvom Vueltaen var hård ved ham fysisk, så har Valverde en god holdbarhed og sulten har været intakt hele hans karriere.

#3 – Adam Yates (Storbritannien)
[VURDERING4]
[IMG5]

På papiret har Storbritannien kun 2 ryttere med, der vil kunne gør sig gældende. Det er tvillingebrødrene Yates. Broderen, Simon Yates, vandt Vueltaen på flotteste vis. Simon har haft en lang sæson og med præstationerne i Giroen og Vueltaen, er det nok tvivlsom, om han kan gøre sig gældende. Til gengæld virkede Adam Yates´ form opadgående i Vueltaens sidste uge. Derfor tror jeg også, at Adam Yates kan gøre sig gældende på denne rute.

#4 – Primoz Roglic (Slovenien)
[VURDERING3]
[IMG6]

Roglic viste i Tour De France hans klatretalent og han var milimeter fra en podieplads. Dette var ikke på grund af manglende evner i forhold til kørslen opad, men faktisk fordi han skuffede på den sidste enkeltstart, hvor han normalt også plejer at være stærk. En rute som denne er derfor guf for sloveneren, der også er i besiddelse af en ganske fornuftig afslutning. Han kører også godt nedad, hvilket han fik sin etapesejr på i touren. Alt i alt, så er Roglic også et godt bud på at tage regnbuestriberne.

#5 – Thibaut Pinot (Frankrig)
[VURDERING2]
[IMG7]

Pinot skal også nævnes. Selvom Alaphilippe er Frankrigs bedste bud, så viste Pinot i Vueltaens slutning, at når det køre for ham, så er han svær at fange opad. Derfor kan Pinot også lukrere på, at de andre måske kigger mest på Alaphilippe. Det største spørgsmål er, om Pinot har kunne holde kadencen fra Vueltaen. Hvis han kan det, kan han blive et uhyggeligt bekendtskab for de andre ryttere i morgen.

#6 – Wout Poels (Holland)
[VURDERING1]
[IMG8]

Holland har ganske vist Tom Dumoulin med til VM, men man må forvente, at Dumoulin efterhånden er træt og ville have svært ved at toppe efter at have gjort det i Giroen og Touren. Hollænderne har dog et stærkt hold med og Wout Poels kunne derfor blive et godt bud for dem. Han viste stærk kørsel i Tour Of Britain, hvor han blandt andet tog en flot etapesejr foran vores favorit Julian Alaphilippe.

Outsidere:

De ovenstående er naturligvis ikke de eneste, der kan køre med om sejren. Der er masser af outsidere, der også fortjener at blive nævnt.

Michal Kwiatkowski (Polen) – Den alsidige og stærke rytter har haft en lang sæson. Han har tidligere vundet regnbuetrikoten i 2014. Kwiatkowski vil normalt skulle op i favoritfeltet, men i morgen ser jeg ham som outsider, da sæsonen har været lang og hård.

Rafal Majka (Polen) – Hvis Kwiatkowski ikke har kræfterne, så har Polen også et udemærket bud i Rafal Majka. Majka kan godt lide det, når det bliver særligt stejlt og på OL-ruten i Rio i 2016, vandt han også bronze.

Dan Martin (Irland) – Det vil være dumt ikke at nævne Dan Martin som en outsider til sejren. Når han kun bliver nævnt som outsider, skyldes det, at han måtte tage hjem fra Vueltaens start, hvor han blev far til et tvillingepar.

Gianni Moscon (Italien) – Italien har fået afbud fra Aru og Nibali virker ikke i sin bedste form. Til gengæld er Moscon i storform og kan blive en spændende outsider. Spørgsmålet er dog, om han er god nok, når det for alvor går opad?

Matej Mohoric (Slovenien) – Jeg indrømmer det er en vild kanin at hive op ad hatten, men han har tidligere vundet VM for juniorer og året efter vandt han U23 VM. Dette er selvfølgelig noget andet end elitens VM, men han virker endelig til at have fundet sig til rette på eliteniveau og i år har han vundet Binckbank Tour og Deutschland Tour. Han får selvfølgelig kun chancen, hvis ikke Roglic kan gøre det og Mohoric har på forhånd også udtalt, at alt handler om Roglic.

Miguel Angel Lopez (Colombia) – Colombia stiller egentligt med et stærkt hold, men jeg har alligevel mine forbehold omkring dem som samlet hold. Skal de have et resultat tror jeg, at Lopez er deres bedste kort.

Tim Wellens (Belgien) – Wellens køre godt opad og besidder nogle af de samme kvaliteter som Allaphillipe og Valverde. Han har ikke helt samme niveau, men man skal ikke afskrive ham.

Danskerne:
Skal Danmark have medalje, må det nok være Jakob Fuglsang, som vi skal sætte vores lid til. Fuglsang viste på OL-ruten i 2016, at han godt kan køre et mesterskab. Danskeren skuffede derimod i Tour De France og det virkede til at være et mentalt knæk for ham. Der må også være et lille spørgsmålstegn angående formen, da Fuglsang har gemt sig siden og deltaget i få løb. Måske har han bare forberedt sig grundigt på VM? Hans løjtnant i løbet bliver Michael Valgren, der formentligt får det en anelse for svært, selvom han også køre bedre opad en nogensinde. Valgren har en dieselmotor og denne kan måske blive hans fordel, hvis løbet skal vindes på udholdenheden. De andre danskere i form af Nicklas Eg, Jesper Hansen, Emil Vinjebo, Kasper Asgreen, Matti Breschel og Mads Würtz skal kunne assistere Fuglsang og Valgren, så længe de kan. Særligt Jesper Hansen og Nicklas Eg kan få en nøglerolle her. Matti Breschel er den bedste dansker i VM-sammenhæng, hvor han før har vundet medaljer, men ruten passer ham slet ikke.

Cykelmagasinets favorit:
Julian Allaphillipe

Cykelmagasinets joker:
Gianni Moscon

Hvor kan løbet ses?
Løbet kan ses på TV2sport fra kl 9:30

Reaktioner fra Vuelta’ens sidste bjergslag

Posted on: september 16th, 2018 by Breum

Der var cykelløb fra start til mål på Vuelta'ens sidste bjergetape. På en ultrakort etape, dannede hele seks udfordrende stigninger rammen for det endegyldige bjergslag i årets Vuelta a España. Simon Yates var manden, der skulle slås, og selvom han blev angrebet fra alle sider, lykkedes det briten og hans stærke Mitchelton-Scott at forsvare den røde førertrøje.

For mens han måtte slippe Miguel Angel Lopez (Astana) og Enric Mas (Quick-Step) på den sidste stigning, formåede han at holde sit eget tempo til toppen af Collada De La Gallina, hvor han blot havde 23 sekunder til etapevinderen Mas, og Yates har dermed – hvis han undgår uheld i Madrid – sikret sig sin og holdets første Grandtour-sejr:

– Endelig. Jeg tror endnu ikke, at jeg har forstået det. Jeg er utrolig stolt – også af holdet. De har båret mig gennem alle tre uger. Det er holdets første Grandtour-sejr, Det er bare utroligt, sagde en tydeligt rørt Yates kort efter mål.

[REL1]

Lopez og Mas angreb på næstsidste stigning, og da den førende rytter var ved at løbe tør for hjælperyttere, besluttede han sig for at gå efter sine to konkurrenter, da han vurderede, at et angreb ville være det bedste forsvar:

– Adam var ved at gå ned på den næstsidste stigning, og jeg ville ikke ende i en situation, hvor jeg skulle køre alene gennem dalen frem mod den sidste stigning. Det ville have været den værst tænkelige situation. Jeg vidste, at Lopez og Quintana var foran, og at Lopez havde noget at vinde, så han ville måske samarbejde med mig. Som man siger, er angreb nogle gange det bedste forsvar.

Yates har gennem hele løbet udstrålet stor kontrol og kølighed, men efter målgangen måtte han indrømme, at han bestemt ikke havde nydt sin dag i sadlen. En dag, der dog blev gjort nemmere af et hold, hvor alle ryttere levedede en flot indsats, som Yates ikke var sen til at takke for:

– Jeg har det meget bedre nu, hvor det er slut. Det var en virkelig vanvittig og hurtig dag. Jeg vil endnu engang takke holdet. Alle løftede deres niveau, selv de store drenge, som man ikke ville forvente at se fremme på stigningerne. De var utrolige. Det var en fantastisk dag, slutter sejrsherren.

Spansk gennembrudsjubel og et succesfuldt colombiansk attentat

[IMG2]

Dagens anden store vinder blev det spanske stjerneskud, Enric Mas, der kunne krone karrierens blot anden Grandtour med en etapesejr og en samlet andenplads foran flere store navne.

Selv havde 'den næste Contador' svært ved at finde ord for sin store præstation, som han dog ikke helt kunne tillade sig selv at nyde endnu:

– Jeg kan ikke forklare, hvor glad jeg er for at være på podiet, men lige nu tænker jeg ikke på det, for der er stadig en dag tilbage, og jeg kan først rigtig nyde denne præstation i Madrid. Det er første gang, at jeg er i denne position, og det er forhåbentlig ikke den sidste, siger Mas til holdets hjemmeside.

Den unge spanier er blevet bedre og bedre, som løbet er skredet frem, og det var da også først i sidste weekend, at hans podiedrømme opstod.

Mas har ofte været alene i bjergfinalerne, men han sendte alligevel en stor tak til sit belgiske hold, der har støttet ham godt undervejs, og han var naturligvis ovenud lykkelig for at kunne betale dem tilbage med en storslået præstation, der var resultat af hårdt arbejde frem mod løbet:

– Efter den næstsidste weekend, begyndte jeg at tro på, at jeg kunne ende i top fem, eller måske endda gå på podiet, og med hjælp fra et fantastisk Quick-Step-hold tog jeg det dag for dag, avancerede i klassementet og det kulminerede med dette smukke resultat, som jeg har arbejdet hårdt for og ofret meget for at opnå. I dag betalte det sig.

Enric Mas fik dog kamp til stregen af Lopez, der dog må drage fra Spanien uden den etapesejr, som han har kredset om i de seneste to uger. Den colombianske supermand opnåede dog det mål, som han og holdet havde sat for etapen:

– Det var alt eller intet i dag, da jeg gerne ville på podiet. Det var dagens mål. Vores taktik var at gære alt for at komme på podiet, og jeg gjorde alt, hvad jeg kunne på denne etape, og vi kan være mere end glade. Jeg vil gerne takke holdet for deres enormt store hjælp igennem hele løbet.

[REL2]

Selvom endnu ikke havde vundet en etape, var det dog ikke etapesejren, Lopez havde i hovedet på gårsdagens etape, og den prioritering endte da også med at koste ham på de sidste meter, da der skulle spurtes om at blive løbets sidste bjergkonge. 'Supermand' har dog ingen anger over den glippede sejr og glæder sig i stedet over karrierens andet Grandtour-podie, der begge er kommet i hus i denne sæson:

– På den sidste stigning kørte jeg så stærkt, som jeg kunne. Jeg gik ikke efter etapesejren, for hvis der gik taktik i den, kunne jeg miste min podieplacering. Da vi kom til målstregen, ville jeg selvfølgelig også gerne vinde etape, men jeg manglede en smule i finalen. Jeg gjorde mit bedste, så vi har ingen anger. Mit hold og jeg gjorde vores bedste, så vi kan være stolte. Vi har stadig en etape tilbage, og først efter målstregen vil jeg tro på mit andet Grandtour-podie i denne sæson, siger Lopez til holdets hjemmeside.

Skuffet hollænder længes efter podiet

[IMG3]

Mens den nye generation af klassementsryttere kunne juble over deres plads på podiet, stod et par af feltets mere garvede ryttere tilbage med skuffelsen over ikke at kunne træde op på podiet i Madrid.

Steven Kruijswijk (LottoNL-Jumbo) kørte sig med en fremragende enkeltstart tilbage i podiekampen, men den elegante hollænder kom til kort på de sidste to bjergetaper og må tage til takke med endnu en top-fem placering i en Grandtour, efter at han for knap to måneder siden sikrede sig en femteplads i Tour de France.

Selvom han var skuffet over ikke at komme på podiet, så måtte Kruijswijk erkende, at der var nogle, der var stærkere end ham på løbets afgørende etaper. Hollænderen glæder sig naturligvis over endnu et topresultat, men han indrømmer også, at han gerne havde byttet begge sine top-fem placeringer for et tur på podiet:

– Det er en skam. Jeg gav alt, hvad jeg havde, og kæmpede helt til mål, men der var bare et par ryttere, der var stærkere i dag. Man er nødt til at være realistisk og ærlig og konkludere, at jeg ikke var god nok i dag. Det er en skam, at jeg slutter lige udenfor podiet i Vuelta'en. Jeg ved godt, at der ikke er mange ryttere, der er blevet nummer fem i Tour de France og nummer fire i Vuelta'en i det samme år, men jeg ville gerne have byttet det for en podieplads i en Grandtour, siger en skuffet hollænder, der dog kan se tilbage på en næsten fejlfri Vuelta:

– Vi kan ikke bebrejde os selv noget. Vi har arbejdet hårdt hele dagen, hver dag i tre uger og gjort, hvad vi skulle, så vi er nødt til at være tilfredse.

Skuffet, men afklaret, Valverde ser frem mod VM

[IMG4]

For blot to dage siden havde Alejandro Valverde bragt sig i stilling som førsteudfordrer til Simon Yates, og det så ud til, at den aldrende spanier havde en realistisk chance for at sikre sig karrierens anden Vuelta-sejr, men da løbet skulle afgøres, måtte spanieren sande, at han ikke havde det, der skulle til for at vælte Yates af pinden.

Movistar-kaptajnen endte med at falde helt igennem på de to afgørede bjergetaper og måtte derfor veksle sejrdrømme til en skuffende femteplads, mens hans colombianske holdkammerat, Nairo Quintana, fuldender det spanske hold skuffende løb.

[REL4]

Men selvom det ikke blev til den samlede sejr, som den spanske veteran havde drømt om, så ser en skuffet Valverde alligevel tilbage på et godt løb, hvor han – efter eget udsagn – fik det optimale ud af løbet og hentede to etapesejre undervejs:

– Man er nødt til at være tilfreds, når man giver sit bedste. Man er nødt til at acceptere nederlag. Det er fantastisk, når man vinder, men når man taber, er man også nødt til at erkende, at dine rivaler var bedre og sigte fremad. Jeg har været med fremme under hele Vuelta'en, og det kan jeg kun være glad for – især på grund af vores holdarbejde, mine to etapesejre, den grønne trøje og vores sejr i holdkonkurrencen. De sidste dage gik ikke, som jeg havde håbet, men man er nødt til at accepetere det. Det gør ondt at ryge af podiet, men når man har givet alt, kan man ikke bede om mere, siger han til holdets hjemmeside.

Valverde glæder sig også over holdets flotte arbejde, da løbet skulle afgøres og sender samtidig en stor tak til en trofast Quintana, der blev ved spanierens side til det sidste. Nu ser Valverde frem mod VM, hvor han skal forsøge at veksle sine mange sølv- og bronzemedaljer til en regnbuestribet trøje:

– Hele holdet var fænomenale gennem hele Vuelta'en, og Nairo viste sig endnu engang at være en fremragende holdkammerat og støttede mig hele vejen til mål. Det takker jeg ham for. Nu er det tid til at restituere og se frem mod VM, hvor vi må se, hvad vi kan gøre. De to sidste dage var ikke mine bedste, men jeg tror, at jeg har tid nok til at give kroppen ro og genfinde min topform før Innsbruck, siger Valverde, der glædede sig over en landsmands succes:

– Jeg er så glad på Enric Mas' vegne. Han kørte et fantastisk løb, og Yates har fortjent den samlede sejr.

Posts Tagged ‘Alejandro Valverde’

Dansk rytter til Contadors hold, farvel til dopingdømte ryttere, Valverde vil udvide CVet, legende alvorligt syg

Stokbro indtager World Touren, Mørkøv toer i Slovakiet, Poels forlader INEOS

Regnbuestribet Vuelta-triumf, Froome tilbage på cyklen & Breschels afskedssejr

Valverde tangerer vild Grand Tour-rekord

Alejandro Valverde melder fra til Giroen

Klassikersæsonen er ovre: Hvad lærte vi?

Fuglen er fløjet fra reden

Fremtiden er her allerede

Verdensmestre i forfald

En skuffende dansk brostenssæson?

Officielt: Valverde debuterer i Flandern Rundt

Valverde gør klar til Flandern Rundt

Valverde vinder første sejr i regnbuetrøjen

Movistar har Grand Tour planerne klar

Romain Bardet satser 100% på Tour de France.

Wattmålerdiskussionen er en sprængfarlig cocktail.

Valverde bekræfter deltagelse ved Dwaars door.

Fabian Cancellara: Valverde er nummer et

Tilbageblik: 10 af 2018s største overraskelser

Valverde: Jeg testede aldrig positiv

En cykelsport uden watt-måler?

Verdens bedste Valverde

Valgren forbigået: Valverde kåret til årets rytter

10 mindeværdige øjeblikke fra 2018-sæsonen

Canyon hylder verdens bedste Valverde med VM-cykel

Sorte shorts og regnbuestriber: Her er Valverdes VM-trikot

1, 2… 5, 6, og så var der 7 – Guld til Alejandro Valverde i Innsbruck

Optakt: Herrernes VM i linjeløb 2018

Favoritterne:

#1 – Julian Alaphilippe (Frankrig)
[VURDERING6]
[IMG3]

#2 – Alejandro Valverde (Spanien)

#3 – Adam Yates (Storbritannien)
[VURDERING4]
[IMG5]

#4 – Primoz Roglic (Slovenien)
[VURDERING3]
[IMG6]

#5 – Thibaut Pinot (Frankrig)
[VURDERING2]
[IMG7]

#6 – Wout Poels (Holland)
[VURDERING1]
[IMG8]

Reaktioner fra Vuelta’ens sidste bjergslag

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

Posts Tagged ‘Alejandro Valverde’

Fuglen er fløjet fra reden

Fremtiden er her allerede

Verdensmestre i forfald

En skuffende dansk brostenssæson?

Favoritterne:

#1 – Julian Alaphilippe (Frankrig) [VURDERING6] [IMG3]

#2 – Alejandro Valverde (Spanien)

#3 – Adam Yates (Storbritannien) [VURDERING4] [IMG5]

#4 – Primoz Roglic (Slovenien) [VURDERING3] [IMG6]

#5 – Thibaut Pinot (Frankrig) [VURDERING2] [IMG7]

#6 – Wout Poels (Holland) [VURDERING1] [IMG8]

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

#1 – Julian Alaphilippe (Frankrig)
[VURDERING6]
[IMG3]

#3 – Adam Yates (Storbritannien)
[VURDERING4]
[IMG5]

#4 – Primoz Roglic (Slovenien)
[VURDERING3]
[IMG6]

#5 – Thibaut Pinot (Frankrig)
[VURDERING2]
[IMG7]

#6 – Wout Poels (Holland)
[VURDERING1]
[IMG8]