Posts Tagged ‘Alexander Kamp’

Kamp kæmper på WorldTouren

Posted on: november 19th, 2020 by AS

—– Februar 2015, Calp Spanien ——

Håret sidder som det skal, smilet er stort og Alexander Kamp står knivskarpt i sit nye coloQuick outfit. Han er lige kommet ud af en konflikt med sit tidligere hold Christina Watches Kuma og har haft en ufrivillig løbspause på 9 måneder.

– Sidste år var rigtig skidt. Det startede ellers så godt, men så kom skader og konflikter og ødelagde året, fortæller Kamp.

Sportsdirektør Ricky Enø kaldte ham for Danmarks største talent, og forventningerne til den unge mand fra Køge fra sportsdirektører, holdkammerater og ham selv var store.

– Jeg vil være prof på enten WT eller prokontinentalniveau i 2016. Det betyder ikke noget hvilket af de niveauer, det bliver på, eller om det bliver et dansk eller udenlandsk hold, men for at jeg kommer der, skal der én ting til. Jeg skal vinde løb. Jeg skal levere – og det skal være på den store scene.

Selvtilliden har aldrig fejlet noget hos Alexander Kamp, og selvom han forår efter forår skulle konfronteres med, hvornår WorldTour kontrakten kom – og om den overhovedet kom – så har han troet på sig selv.

[SPLIT] [IMG2] [SPLIT]

—- oktober 2020, Spanien ——

Det tog flere år, end han selv håbede, men det lykkedes. Alexander Kamp fik før 2020-sæsonen endelig en kontrakt på WorldTouren hos Trek-Segafredo. Langt nede i holdets hierarki ganske vist men på cykelsportens største scene. Endelig. Der, hvor han længe har ment, at han hører til.

– Det er noget særligt at være på WorldTouren. Langt større hold og langt større løb. Selvfølgelig har CoVid-19 ødelagt en del af helhedsindtrykket, men jeg har fået nogle store oplevelser. At deltage i Liège-Bastogne-Liège med Richie Porte som kaptajn i hans sidste løb var noget helt specielt og en af sæsonens største oplevelser. Og så fik jeg også en Grand Tour med, fortæller Alexander Kamp Cykelmagasinet på Vuelta’ens første hviledag.

Med nummer 36 på ryggen har han fået plads på årets sidste WorldTourløb sammen med landsmanden Niklas Eg på et Trek-Segafredo-hold uden klassementsstjerner og ambitioner. Der var frie tøjler, og det ville Kamp udnytte.

– Jeg vil gerne i udbrud, men det er hårde udbryderetaper. Det er virkelig en hård rute, men jeg skal ud og prøve. Men det kræver noget nyt af mig, for før WorldTouren skulle jeg ofte køre finalen. Nu skal jeg i stedet ud over stepperne allerede fra kilometer 0, og det kræver en mental omstilling, som jeg er ved at vænne mig til.

[SPLIT] [IMG3] [SPLIT]

Som alle der følger med i cykelsporten ved, lykkedes missionen ikke for 26-årige Kamp, der på 14. etape måtte kaste håndklædet i ringen og udgå af løbet. Besejret af en anderledes sæson, koldt og vådt vejr og ondt i benene.

– Jeg er ikke vant til at køre cykelløb så sent, og det kan jeg godt mærke på kroppen. Jeg er virkelig glad for at være her, og jeg prøver at slide mig igennem Vuelta’en og få lagt et lag ekstra på – for jeg har brug for de her løbskilometer”

Alexander Kamp har haft under 5.000 løbskilometer i år i UCI-løb i forhold til de næsten 7.500, han havde i 2019, og det har været en del af forklaringen på den hårde start på WorldTouren.

[SPLIT] [IMG4] [SPLIT]

– 2020 har ikke været noget synderligt godt år. Det må jeg erkende. Jeg døjede med nogle problemer fra foråret af, og hen mod april var jeg ved at vende skuden. Men så lukkede CoVid-19 hele Europa ned. Uvisheden om sæsonen, der fulgte, var svær for mig. Jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke sad 30 timer om ugen på en hometrainer i begyndelsen. Det var så anderledes, for normalt har jeg en formel på, hvordan jeg skal bygges op, men den var der ikke i den her situationen. Da vi så skulle arbejde frem mod sæsonstart i august, rendte jeg ind i en knæskade, og det har der ikke været plads til i årets program. Så det har været et dårligt og et ærgerligt år for mig, fortæller Kamp, der endte som nr. 84 på 2. etape som sit bedste Vuelta-resultat.

– De kører, som om det er et endagsløb hver eneste dag. Det vidste jeg egentlig godt, men det har godt nok været hårdt hernede, indrømmer en ærlig Alexander Kamp

En uge senere udgik Kamp og sluttede dermed sin 2020-sæson. Efter løbet har han ikke ønsket at stille op til interview, men vil bare have det hele lidt på afstand. Men kampen for et bedre 2021 er begyndt – i hovedet. Det vidste Kamp, der også er på Trek-Segafredo i 2021, allerede på Vuelta’ens første hviledag.

[SPLIT] [IMG5] [SPLIT]

– 99% af tiden som cykelrytter lider du nederlag. Og så må du arbejde videre derfra. Det håber jeg, at jeg kan. Du kan ikke gardere dig mod uheld og skader – det er variabler, som du ikke kan kontrollere. Jeg er træt og slidt efter Vuelta’en og skal holde noget fri her i Spanien. Derefter skal jeg bygge ordentligt op og blive skarp. For jeg vil tilbage til det niveau, der var godt nok til at sikre mig en WT-kontrakt. Jeg ved, at jeg har været der, og jeg ved, at jeg kan komme tilbage. Jeg skal bare ”steppe op” og sørge for at komme godt ud af vinteren. Jeg kigger allerede frem mod 2021, og jeg vil gerne vise, at jeg er stadig en god cykelrytter, slutter Kamp og viser et af sine kendetegn: Den ukuelige optimisme og tro på egne evner.

 

Fuglsang skifter cykel, brostenene venter på Alaphilippe

Posted on: december 4th, 2019 by louisejohansen

Julian Alaphilippes plan for året inkluderer også Flandern Rundt.

Jakob Fuglsangs onde ånd kan man vel godt kalde ham, de to kamphaner sloges i hvert fald om mange sejre i foråret. Og nu vælger Julian Alaphilippe også at prøve kræfter med en af de store brostens løb, idet Flandern Rundt står på hans løbsplan. Efter sigende har franskmanden brug for nye udfordringer.

Selvom han skal være holdets kaptajn i Ardenner klassikerne, er han klar over at han kommer til at træde et skridt tilbage når han stiller til start i Flandern.  Alaphilippe har gengivet en samtale med Lefevre, hvor i han fortæller,

-Vi er ok med at du deltager i Flandern Rundt, men det skal ikke være dit nummer et mål, for går det ikke har vi stadig brug for dig i Liege.

-Jeg er en vigtig leder i Ardennerne men Patrick ved godt at hvis jeg er ok i Flandern, vil jeg være vigtig for holdet, fortæller Alaphilippe.

Selvom det mange gange er blevet sagt at man skal have erfaring i Flandern for at gøre det godt, har de sidste år vist at dygtige ryttere sagtens kan gøre sig gældende selv første gang de deltager i løbet. Unge danske ryttere som Mads Pedersen og Kasper Asgreen er begge sluttet som nummer to i løbet.

Selv som hjælperytter vil det blive spændende at se hvad den altid ivrige franskmand kan i løbet.

Tour starten i Danmark bliver dyrere end først forventet.
[IMG2]

Der var glæde i cykel Danmark da det endelig blev en realitet, at vi får Tour de France-starten i 2021. Men nu kommer det frem at det bliver en del dyre end forventet, hele 60 millioner kroner mere skal der betales for starten. Til at starte med var der snak om at der skulle findes 87 millioner kroner, da planerne blev præsenteret, men nu bliver det næsten det dobbelte – og ingen ved reelt hvad det kommer til at koste før cykelfesten er afholdt.

Stat, regioner og kommuner har placeret de forventede 87 millioner kroner i et interessentskab Grand Départ Copenhagen Denmark 2021, de penge skal dække fællesudgifter. Hertil kommer så det de fem start- og mål byer skal bruge til afviklingen. Dette høje beløb kommer dog ikke bag på formand for interessentskabet og overborgmester i København Frank Jensen.

-Det er ikke noget nyt i, at kommunerne, der deltager i Grand Départ og i at få et Tour de France til Danmark, også har udgifter ud over de penge, som de har skudt ind i interessentskabet. Det har været kendt fra starten, siger han til Politikken.

Han udtaler ydermere,

-Tour projektet vil medføre yderligere udgifter for kommunen til blandt andet lokal markedsføring, lokale sideevents, afskærmning, vejmæssige forhold, beredskabsforhold mv.

Uanset hvad det kommer til at koste, tror jeg alle os cykelglade mennesker vil glæde os over at se verdens største cykelløb i Danmark.

Alexander Kamp vs. Riwal Readynez
[IMG3]

Den tidligere danske mester har åbnet en sag mod hans snart tidligere hold, da han ikke mener at rytterne har fået udbetalt det de har ret til. Det blev ikke til en god afsked mellem Alexander Kamp og Riwal Readynez, som er løbet ind i en større uenighed om penge. Rytterne fik torsdag den 29. november en mail fra holdets ene bestyrelsesformand, hvor det fremgik at rytterne har afholdt 12,5 dages ferie i november. Ifølge Alexander Kamp er det noget, holdets ledelse har bestemt. Derudover fremgår det af samme mail at rytterne skal holde ferie i december, og ferien vil blive fratrukket deres løn. Problemet efter sigende i at rytterne har en kontrakt med en grundløn, og Alexander Kamp mener ikke at holdet kan begynde at trække noget fra grundlønnen.

-jeg mener ikke det er lovligt, og det er den sag jeg vil rejse. Jeg har sat min agent Jesper Worre, til at kontakte Danmarks Cykle Unions og Danmarks Idrætsforbunds jurister, og så kører vi sagen derfra. Fortæller Alexander kamp ifølge TV2 Sport.

Mogens Tveskov fra Riwal Readynez, fortæller at han har indlagt ferien i november og december, på baggrund af en UCI-regel som siger at en cykelrytter skal holde 30 dages ferie om året af sundhedsmæssige årsager. I denne ferie skal rytterne bruge deres feriepenge som det har optjent i den forgangne år.  Han fortæller ydermere at holdets kontrakter er godkendt af UCI. Efter sigende har Kamp kun fået én dags varsel da han ikke selv havde meldt sin ferie ind, og tidligere var blevet varslet mundtligt.

Alexander Kamp melder dog klart ud at han ikke mener at holdets opførsel er i orden.

-jeg har behov for at fortælle, at det bare ikke er okay. Det er ikke værdigt for et professionelt cykelhold at behandle os på den måde. Det er simpelthen ikke rimeligt på nogen som helst måde. Nu står folk og dårligt nok kan betale husleje eller købe julegaver, fordi man kommer med én dags varsel og siger, at nu trækker vi halvdelen af jeres løn, skriver Alexander Kamp på Facebook.

Vi følger selvfølgelig op på denne sag når der kommer en afgørelse. Alexander Kamp skal i næste sæson være holdkammerat med verdensmesteren Mads Pedersen på Trek-Segafredo.

Endelig, Sam Bennett slutter sig Wolfpack
[IMG4]

Så blev det endelig bekræftet, det tog mange rygter og skriverier men nu er det endelig officielt at Sam Bennett skifter til Deceunick Quicks Step. Det har været en lang proces for Sam Bennett inden han officielt kan slutte sig til det belgiske mandskab.

Den irske sprinter slutter sig til holdet på en toårig kontrakt, han tager også sin leadout man Shane Archbold med ligeledes en kontrakt på to år. Bennet blev professionel tilbage i 2014, siden da har han slået sit navn fast som en af de hurtige sprintere i feltet. Han har 42 sejre på cv’et heri fem Grand Tour etaper og et nationalt mesterskab.

-Jeg er glad for at få lov at skrive kontrakt med Deceunick-Quick Step, det er holdet jeg som barn havde en plakat af på min væg. Jeg kan huske da jeg skulle til et løb med AN Post og så Quick-Step til løb og det var et skræmmende stort hold. Jeg havde aldrig troet at jeg ville blive god nok til at køre for dem. Fortæller Bennett på holdet hjemmeside.

Mon ikke det har været en stor forløsning for den 29-årige irer, at der endelige er kommet en afklaring på jobsituationen for de kommende år. Det bliver spændende at se om han kan gå ind og tage over for Elia Viviani og starte hvor italieneren stoppede.

Fuglsang og Astana på nye cykler i 2020
[IMG5]

Astana har til den kommende sæson indgået aftale med det italienske cykelmærke Wilier Triestina. Holdet skal i gang med sin 15. sæson på højeste niveau, samarbejdet mellem Astana og cykelproducenten kommer ud fra et fælles sportslige ambitioner. Til at starte med leveres cyklerne Wilier 0 SLR og Wilier Turbine, men over tid skal Astana være involveret i design produkter og udvikle nye cykler.

-Jeg er meget glad for at skulle samarbejde med Wilier Triestina. Det er et succesfuldt firma med en lang historie, og det har altid været en familie virksomhed. Dette passer perfekt med mentaliteten på ansatte og ryttere på Astana Pro Team, hvor vi behandler hinanden som familie. Fortæller Vinokurov på holdet hjemmeside

-Vi er stolte over at kunne offentliggøre denne aftale, som vi er sikre på, vil spille en central rolle i at styrke firmaet og generelle succes. Astana pro team deler vores ambition om at vinde de største løb. Fortæller Andrea Gastaldello, direktør hos Wilier Triestina.

Vil du vide mere om de to cykeltyper som vi skal se danske Jakob Fuglsang tørne ud på i den kommende sæson så tjek siden ud her 

Van Aert vinder over sit tidligere hold
[IMG6]

Forud for 2019 sæson var der en del rod i kulissen mellem Wout Van Aert og hans hold Veranda Willems-Crelan, da han valgte at bryde med holdet et år før hans kontrakt udløb. Team manager Nick Nuyens valgte at gå rettens vej og krævede over 1 million Euro i kompensation. Men da sagen kom for retten, faldt afgørelsen ud til Van Aerts fordel, og Nuyens har nu ikke kun mistet en rytter men skal også betale sagens omkostninger. Nuyens har dog stadig mulighed for at appellere dommen.  

25årige Van Aert har ikke kørt landevejsløb siden hans voldsomme styrt på enkeltstarten i årets Tour de France. Han er dog på cyklen igen og mon ikke han kommer stærkt tilbage i den kommende sæson.

Trine Schmidt og Julie Leth vandt guld ved bane-WorldCup
[IMG7]

Der er gang i de danske banekvinder, og de fortsætter med at dominere i parløb. Den. 30 november vandt Trine Schmidt og Julie Leth parløbet ved World Cup’en i Hong Kong. De to danske kvinder scorede i alt 31 point i de tolv indlagte spurter, mens New Zealand tog 24 point og Italien blev nummer tre med 18 point.

Den samlede World Cup i kvindernes parløb fører Danmark med 1100 point, Rusland ligger nummer to med 975 point og Belgien nummer tre med 950 point.

Trek-Segafredo ude efter Riwal-talenter

Posted on: juli 22nd, 2019 by alexanderbeguin

Både Alexander Kamp og Andreas Stokbro har vist flere eksempler på deres kunnen i 2019. Ikke mindst førstnævnte gjorde sig vældig bemærket under dette års Tour de Yorkshire, mens sidstnævnte blandt andet har vundet U23 Flandern Rundt. Og det har man også bidt mærke i på World Touren. 

Ekstra Bladet beretter nemlig, at Trek-Segafredo har fokus på de to danske ryttere. Holdets manager, Luca Guercilena, fortæller at kontakten allerede er etableret mellem parterne. 

Alexander Kamp og Andreas Stokbro skal snarest gennemgå en fysisk test på det internationalt anerkendte Mapei-testcenter i Varese i Norditalien.

 – Vi tester gerne unge, gode ryttere, og Danmark leverer i disse år mange dygtige ryttere. Vi inviterer dem ned på testcentret for at få lavet fysiologiske tester, der kan vise, om de er ryttere, vi kan bruge, siger Luca Guercilena til Ekstra Bladet.

– Måske resulterer det ikke i en kontrakt her og nu, men vi vil meget gerne følge disse ryttere og se, hvordan de udvikler sig.

Oprindeligt ville man gerne have de to danske ryttere indlemmet på holdet som stagiaires, men fordi begge er professionelle er dette ikke en mulighed. Derfor skal testen give et fingerpeg om hvorvidt de er rustet til at tage skridtet videre op på World Touren. 

– Det er en særlig situation, vi står i med de to. Vi ville gerne havde dem som stagiaires, men det er ikke muligt, så vi prøver i stedet på denne måde at finde ud af, om det er et godt match, siger Luca Guercilena.

Mandskabet har allerede flere unge danskere i truppen med Niklas Eg og Mads Pedersen. Derudover er det formentlig heller ikke en negativ ting, at danske Kim Andersen også er sportsdirektør. 

Kamp sviner norsk løbsrute til

Posted on: juni 1st, 2019 by alexanderbeguin

Alexander Kamp kom til Tour of Norway, udråbt som en af løbets store profiler, men den tidligere danske mester har ikke gjort meget væsen af sig indtil nu. Riwal Readynez-rytteren har ikke kunne blande sig i toppen. 

Finalerne har indtil nu været præget af massespurter, og kun Edvald Boassons Hagens succesfulde angreb i finalen på tredje etape, har været den eneste afveksling fra en duel mellem feltets hurtigste sprintere. Spørger man Alexander Kamp er ruten simpelthen ikke udfordrende nok, og et spild af den ellers kuperede norske natur. 

– Det er lorteløb. Det er jo bare spurt efter spurt. Det er en joke. Der er jo bakker i Norge. Hvorfor skaber man et løb, som passer til Edvald (red. Boasson Hagen) og Kristoff (red. Alexander). Det er er en joke. Der lægges bare op til spurter, er den klare tale fra Alexander Kamp til procycling.no

– Så er der etapen til Hønefoss, hvor man kan gøre lidt, men det er til at grine af. Det er så latterligt. Jeg kan ikke lide denne rute. Den er lavet til Kristoff og Edvald. Der kommer ikke noget offensivt cykelløb, fortsætter danskeren. 

[REL1]

Alexander Kamp har haft et mindre gennembrud dette forår, hvor hans etapesejr i Tour de Yorkshire imponerede mange. Han er dog ikke nogen rendyrket sprinter, og derfor må vente til sidste etape til Hønefoss, før han kan spille sin chance. 

– Ja, måske (red. om Kamps chance for at vinde i Hønefoss). Jeg synes egentlig, at dette løb er håbløst, desværre. Det er flot at køre i Norge. Jeg synes, at arrangørerne kunne have skabt en lidt mere udfordrende rute, og det burde ikke være så svært. 

Løbsdirektør: – Riwal skal kigge indad

Løbsdirektør, Roy Hegreberg, er ikke enig i kritikken fra Alexander Kamp, og mener ikke, at løbet er skabt til hjemmebanefavoritterne. Han peger på, at der også er logistiske aspekter, der skal tages hensyn til, hvor det er vigtigt at finde steder med fornuftig hotelkapacitet. 

Roy Hegreberg lover dog en anden løbsrute til næste år, hvor han mener, at Alexander Kamp bør få noget terræn, som passer ham bedre. 

– Han skal komme tilbage næste år, for så skal han få lov til at køre bakker. Der skal vi op til Vestlandet, og der kommer heftige bakker. Det er det, som vi ønsker med Tour of Norway fremover. At vise variationen frem. Den sidste dag, er der nok bakker til at gøre en forskel på. Der til tilpas mange stærke hold til stede, som har interesse i at holde det samlet. Det er det som dræber løbet. Riwal må heller kigge indad og være med til skabe cykelløb. De har ikke været i så mange udbrud foreløbigt. De norske kontinentalhold er i hvert fald med og lægger pres på, siger løbsdirektøren som svar til kritikken. 

På trods af flere massespurter har nordmændene kun fået en sejr indtil videre med Edvald Boasson Hagens sejr på tredje etape. Han er dog også manden, som fører løbet samlet inden løbets sidste to etaper. 

Velkørende Team Ineos skubbede Kamp af podiet i Yorkshire

Posted on: maj 5th, 2019 by Breum

Kongeetapen af Tour de Yorkshire bød for første gang i årets løb på nogenlunde godt vejr, men det gjorde næppe etapens mange stejle stigninger betydeligt nemmere, og der var dermed lagt op til et stort slag om den samlede sejr, da de første tyve ryttere i klassementet lå indenfor tredive sekunder.

Jonathan Hivert (Total), Jake Scott (SwiftCarbon), Arnaud Courteille og Pierre Rolland (Vital Concept), Julen Irizar (Euskadi), Victor Lafay (Cofidis), Jonathan McEvoy og Joey Walker (Madison) og Ethan Hayter (Storbritannien) udgjorde dagens udbrud, der fik op mod tre minutters forspring til feltet. 

[REL3]

Team Ineos tog gennem størstedelen af etapen ansvar i feltet, og det britiske storhold satte et hårdt tempo på dagens mange stigningerne. Holdet, der havde Chris Lawless i løbets førertrøje, hentede langsomt ind på udbruddet, der lidt efter lidt gik i opløsning.

Efterhånden som feltet blev reduceret, begyndte Riwal-Readynez også at give en hånd med i jagten, og det danske hold sad med hele fem ryttere i feltet, da tingene for alvor blev skudt i gang med omkring tredive kilometer til mål. 

Da feltet ramte Cote de Otley Chewin med godt 21 kilometer til mål, øgede Cofidis tempoet. Kort før toppen kom angrebet fra Team Ineos, og det var selveste Chris Froome, der spillede ud. Den femdobbelte Tour-vinder fik et lille hul, men Alexander Kamp var årvågen og trak favoritterne op til briten.

Da Kamp havde lukket hullet, slog Froomes holdkammerat, Edward Dunbar kontra, og den unge irer fik et pænt hul til den stærkt reducerede favorit-gruppe, hvor Kamp havde selskab af Froome, Greg Van Avermaet (CCC); James Shaw (SwiftCarbon), Anthony Perez (Cofidis).

Forude var Arnaud Courteille (Vital Concept), der var en del af morgenudbruddet, kørt væk fra resten af udbruddet, og han blev jagtet af Victor Lafay (Cofidis) og Jonathan Hivet (Direct Energie). Den jagtende duo fik selskab af Dunbar, der gik direkte forbi og optog jagten på Courteille.

[REL1]

Samtidig var det lykkes løbets førende rytter, Chris Lawless, at komme tilbage, og Team Ineos sad nu med tre ryttere i favoritgruppen og Dunbar i front. Team Ineos bakkede af i favoritgruppen, hvor Kamp sad isoleret. 

Dunbar fik – sammen med Hivert og Lafay – lukket hullet op til Courteille.Front kvarteten var nu knap fyrre sekunder foran favoritgruppen, hvor en Roompot-rytter væk. Det fik Froome til at optage jagten, og da Roompot-rytteren var hentet ind igen, tog CCC over i front af favoritgruppen, hvor Kamp havde fået selskab af en holdkammerat. 

CCC satte et hårdt tempo i feltet, og de halede ind på udbryderne. Dunbar kørte først igennem dagens anden og sidste indlagte spurt og hentede dermed tre bonussekunder til klassementet, og han var nu kun syv sekunder efter Lawless og Kamp. Udbruddet havde fortsat knap tredive sekunders forspring med tolv kilometer tilbage af løbet.

Van Avermaets tropper hentede langsomt ind på udbruddet, men de løb tør for kræfter med seks kilometer til mål. Greg Van Avermaet trådte selv i karakter, og den olympiske mester lancerede et voldsomt angreb på en kort, stejl stigning med fem kilometer til mål.

[REL5]

CCC-kaptajnen fik Lawless med på hjul, og selvom han forsøgte, kunne Kamp ikke matche tempoet. Van Avermaet og Lawless lukkede hullet til Dunbar i et snuptag, ireren gik i front for løbets førende rytter. Bag dem stak en gruppe på fire mand af fra feltet, og her var Kamp i blandt.

Kvarteten var omkring fem sekunder efter fronttrioen med 3,5 kilometer til mål, og Greg Van Avermaet var ikke villig til at samarbejde med de to Ineos-ryttere. Dunbar tog nogle store føringer i front, og trioen øgede deres forspring en smule til den jagtende kvartet. 

Dunbar kørte sig i bund for Lawless, og fronttrioen skulle spurte om etapesejren. Her viste Greg Van Avermaet sig som den hurtigste og tog sejren, mens Chris Lawless kom i mål på andenpladsen og sikrede den samlede sejr i løbet foran Avermaet.

Alexander Kamp kom i mål på en syvendeplads, 9 sekunder efter sejrsherren, og den velkørende dansker blev dermed skubbet af podiet af Dunbar, der dermed sikrede Team Ineos to ryttere på podiet. Den tidligere danske mester sluttede på en samlet fjerdeplads, sølle fire sekunder efter Dunbar.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=219377&k=D9ZVZNjy27Dq&p=d06d17394f" frameborder="0" width="640" height="442"></iframe>

Skelde roser holdet efter stor sejr: Det var Worldtour-niveau

Posted on: maj 4th, 2019 by Breum

 Hverken hård vind, regn, stejle stigninger eller et Team Ineos på hjemmebane afskrækkede Riwal-Readynez fra at tage kampen op med Worldtour-stjerner på 3. etape af Tour de Yotkshire, hvor det danske pro-kontinentalhold tog initiativ undervejs og blev belønnet med en stor sejr.

 Da der skulle spurtes om sejren på en vindblæst kystvej i Scarborough, gjorde Alexander Kamp holdet fornemme forarbejde færdigt, da han overspurtede Team Ineos' Chris Lawless og den olympiske mester, Greg Van Avermaet og tog holdets fjerde UCI-sejr i denne sæson.

[REL2]

Holdets sportsdirektør, Michael Skelde, havde efterfølgende store roser til hele holdet, der eksekverede taktikken til punkt og prikke, og sportsdirektøren så et hold, der var Worldtouren værdig:

– Det var imponerende kørsel i dag. Alle holdt sig til planen. I dag var Worldtour-niveau hele vejen igennem. Vi brugte vores ryttere på den rigtige måde, og vi gav det et skud. Alle kendte deres roller og udfyldte dem perfekt, og så gjorde Alexander det bare færdig. Det kunne ikke have været gjort bedre, siger Skelde i et opslag på holdets Facebook-side.

Det danske pro-kontinentalhold havde på forhånd planlagt at vende op og ned på løbet, og flere af de konkurrerende hold delte heldigvis danskernes ambition:

– Det var vores plan, at ryste posen i dag. Vi var ikke hundrede procent sikre på hvilke bakker, der ville være udsatte for vind, så da vi nåede toppen, bad jeg dem om at køre og heldigvis ville de andre hold det samme, så vi kunne arbejde sammen, siger Skelde.

[REL2]

Med sejren rykkede Kamp op på andenpladsen i klassementet – i samme tid som den førende rytter, Lawless – og den tidligere danske mester har gode muligheder for at tage den samlede sejr, vurderer sportsdirektøren, der også har Andreas Stokbro med fremme på løbets fjerdeplads:

– Der er ingen grund til ikke at tro, at vi kan gøre arbejdet færdigt i morgen. Vores hold er mindst ligeså stærkt som de andre, og jeg tror på, at vi har en god chance. Det kan selfølgelig også gå dårligt, men jeg synes, at Alexander viste i dag, at han er én af de stærkeste ryttere i løbet, slutter Skelde.

Fjerde etape af Tour de Yorkshire køres fra Leeds til Halifax og byder på hele syv navngivne stigninger i løbet af de sidste halvtreds kilometer, og der er dermed rig mulighed for at vende op og ned på løbet. 

Riwal i stor triumf: Kamp vinder i Yorkshire

Posted on: maj 4th, 2019 by Breum

Tredje etape af Tour de Yorkshire bød på fem kategoriserede stigninger, men regn og voldsom vind gjorde sit til at skabe et udmagrende og selektivt løb, hvor kun de stærkeste kunne sidde med helt til mål. 

Et udbrud bestående af Kevin Reza (Vital Concept), Robin Carpenter (Rally-UHC), Maikel Zijlaard (Hagens Berman), Michael Cuming (Madison Genesis), Robert Scott (Wiggins), John Archibald (Ripple), Mikey Mottram (Vitus) og Stephen Bradbury (Swift) slap afsted fra feltet, og udbruddet fik opbygget omkring to minutters forspring til feltet.

[REL2]

CCC tog ansvar forrest i feltet, og det polske Worldtour-hold fik langsomt hentet ind på udbruddet. Katusha-Alpecin kom også frem og hjalp med at kontrollere udbruddet. Feltet kørte ned mod kysten og Riwal-Readynez rykkede sig frem i sidevinden. 

CCC forcerede kraftigt med godt og vel halvtreds kilometer til mål, og det splittede feltet til atomer. En gruppe på omkring tyve ryttere fik skilt sig ud i front, og Riwal-Readynez var stærkt repræsenteret med fire ryttere i front, heriblandt Alexander Kamp, Andreas Stokbro og Emil Vinjebo. Udbruddet blev hentet får kilometer senere.

et danske hold var aktive i føringsarbejdet og holdt tempoet højt, mens også CCC og Team Ineos gav en hånd med. Løbets førende rytter, Jesper Asselman (Roompot) sad med i frontgruppen, men hollænderen var af flere omgange i problemer på de stejle stigninger.

Emil Vinjebo satte et modbydeligt tempo på Cote de Ugglebarnaby, og det blev dødsstødet for Asselman, der gik helt kold og blev sat fra frontgruppen. Riwal-Readynez fortsatte forceringen, og selv Greg Van Avermaet (CCC) måtte skære tænder.'

[REL3]

Team Ineos forcerede på en kort stigning med 24 kilometer til mål, og Owain Doull fik et lille hul til resten af frontgruppen. Krister Hagen (Riwal-Readynez) var årvågen, og den stærke nordmand gik med på waliserens angreb sammen med to andre ryttere. 

CCC lukkede neutraliserede angrebet, der dog havde splittet frontgruppen i to. I front sad Kamp, Stokbro, Vinjebo og Hagen fortsat med for Riwal-Readynez, og de to sidstnævnte hjalp med at holde gang i gruppen. Ineos sad fortsat med fire ryttere, i form af Chris Lawless, Owain Doull, Edward Dunbar og Chris Froome, mens Van Avermaet også holdt sig til.

Frontgruppen kørte samlet ind på de sidste kilometer, og etapen skulle afgøres i en spurt. CCC holdt farten høj ind mod de sidste to kilometer, mens Ineos sad klar med Lawless og Doull. Riwal Rykkede sig frem med Kamp og Stokbro.

Frontgruppen kørte ud på kystvejen, hvor etapen skulle afgøres. Riwal-Readynez blev lukket lidt inde, men de fik rykket sig frem. Doull startede spurten for Lawless, der dog tøvede et kort øjeblik. Greg Van Avermaet trådte an, men Kamp var med på hjul.

Den tidligere danske mester kørte forbi den olympiske mester, og konkurrenterne kunne ikke matche danskerens fart. 

Alexander Kamp tog etapesejren foran Chris Lawless og Greg Van Avermaet, mens Andreas Stokbro kom i mål på en ottendeplads. 

Chris Lawless var tydeligt frustreret, da han krydsede stregen, men Ineos-rytteren kunne trøste sig med, at han kan iklæde sig førertrøjen forud for løbets sidste etape. Kamps sejr rykker ham op på klassementes andenplads, i samme tid som Lawless, og Riwal-rytteren er dermed i en favorabel position forud for løbets kongeetape. 

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=219376&k=nnLSt4kTq3l8&p=ea8b24e992" frameborder="0" width="640" height="442"></iframe>

Kamp i top-ti, da cross-kongen satte Alaphilippe til vægs

Posted on: april 17th, 2019 by Breum

Inden flamske brostensløb endegyldigt bliver til kuperede Ardennerklassikere, køres den traditionsrige semiklassiker Brabantse Pijl, der med flere brostenssektioner og skarpe stigninger blander det bedste fra begge verdener.

Dries De Bondt (Corendon-Circus), Manuel Bongiorno (Neri Sottoli), Arjen Livyns (Roompot), Edward Planckaert (Sport Vlaanderen), Andrea Peron (Novo Nordisk), Ludovic Robeet (Wallonie) og Frederik Backaert (Wanty) slap afsted få kilometer efter løbets start, og de syv ryttere fik knap tre minutters forspring.

Julian Alaphilippe har været ustoppelig i dette forår, og det var – trods et styrt, der kostede ham den videre deltagelse i Baskerlandet Rundt – derfor ganske naturligt, at det var franskmandens holdkammerater fra Deceuninck-Quick Step, der tog ansvar i feltet.

[REL2]

Som rytterne nærmede sig dagens afgørende udfordringer, begyndte farten også at stige, hvilket betød, at udbruddet fik barberet et minut af deres forspring i lbet af ganske få kilometer. Lotto-Soudal var opsatte på at gøre løbet hårdt, og de satte et hårdt tempo på Schavei-stigningen, hvor Tosh van der Sande blev sendt i offensiven.

Den lille belgier fik selskab af danske Mikkel Honoré (Deceuninck-Quick Step), og duoen fandt ind i et fint samarbejde og fik hurtigt tyve sekunders forspring med lidt over treds kilometer til mål. Kort efter begyndte favoritterne dog at røre på sig, da Mathieu van der Poel (Corendon-Circus) – uden held – angreb fra feltet. Hollænderens angreb kostede dog flere ryttere bagerst i feltet.

Team Sunweb overtog føringsarbejdert, og det tyske hold begyndte at hale ind på Honoré og van der Sande. Van der Poel var dog ikke meget for at sidde i feltet, og den hollandske mester angreb endnu engang. Denne gang fik han hul til feltet, og han lukkede på egen hånd hullet til Honoré og van der Sande.

Trioen blev dog hentet kort efter, hvor Robeet måtte vinke farvel til udbruddet på grund af en defekt. Sunweb og Deceuninck-Quick Step førte an i feltet, og den fik reuceret udbruddets forspring til et halvt minut ved anden passage af Schavei.

Det danske pro-kontinentalhold Riwal Readynez havde på forhånd meldt ud, at de havde stor tiltro til Alexander Kamp, og det danske hold tog fronten på stigningen, hvor Pieter Serry (Deceuninck) forcerede henover toppen. Christopher Juul-Jensen (Mitchelton-Scott) gik med på belgierens forcering, men duoen fik ikke for alvor hul til feltet. 

[REL1]

På den næste stigning blæste Lotto-Soudal endnu engang til angreb, da Bjorg Lambrecht rejste sig i pedalerne og satte et modbydeligt tempo, som ingen i første omgang kunne matche. Peter Vakoc (Deceuninck) fik dog lukket hullet til det belgiske talent, mens også Marc Hirschi (Sunweb) var med i fremstødet, der blev neutraliseret igen.

Mathieu van der Poel var ikke færdig med at vise sig frem, men selvom den hollandske landevejs-novice spillede med musklerne, kom han ikke afgørende væk. Daryl Impey (Mitchelton-Scott) og van der Sande forsøgte på skift at komme væk fra feltet, men det lykkedes ikke. Forceringer betød til gengæld, at resterne af morgenudbruddet måtte resignere og lade sig hente af feltet.

Impey angreb igen med 28 kilometer til mål, og denne gang fik den sydafrikanske mester vristet sig fri af feltets jerngreb. Mitchelton-Scott rytteren fik hurtigt et ganske fornuftigt hul, men Sunweb og Deceuninck-Quick Step arbejdede godt sammen i feltet.

Impey kørte ind på næstsidste passage af Schavei med 22 sekunders forspring til forfølgerne. En kvartet af ryttere fik slået hul på det nederste af stigningen, men deres anstrengelser var forgæves, og de blev hentet ind igen henover toppen. 

[REL5]

Søren Kragh Andersen (Sunweb) slog kontra, og Dries Devenyns (Deceuninck) kørte efter danskeren. Den erfarne belgier ville ikke hjælpe den unge dansker, og kort efter neutraliserede Christopher Juul sin landsmands angreb.

Lotto-Soudal og Deceuninck-Quick Step arbejdede i front af feltet, og de begyndte langsomt at køre Impey ind igen. 

Julian Alaphilippe spillede ud med sytten kilometer til mål, og Tim Wellens var hurtigt med på hjul af belgieren. Mathieu van der Poel og Michael Matthews kom også med på hjul af duoen, der lukkede hullet til Impey, mens Alexander Kamp (Riwal Readynez) også fik slået hul på stigningen. Danskeren kom desværre på mellemhånd og blev hentet af feltet.

Kvarteten kørte ind på de sidste femten kilometer med tredive sekunders forspring til feltet, der blev ført an af Bahrain-Merida og Wanty Groupe-Gobert. Udbruddet arbejdede godt sammen, men Bahrain-Meridas stærke føringsarbejde fik reduceret deres forspring til tyve sekunder.

Wellens angreb med elleve kilometer til mål, men Alaphilippe lukkede hullet til den forsvarende vinder. Mathieu van der Poel kom også med på hjul, mens Matthews kæmpede for at matche tempoet. Australieren kom akkurat med på hjul, men smerten stod malet i ansigtet på den alsidige australier. Forceringen kostede for Impey, der måtte slippe frontgruppen og lade sig opsluge af feltet.

Rytterne i frontgruppen begyndte på skift at sidde føringer over, og det dannede grundlag for en del diskussioner mellem Wellens og Alaphilippe. I feltet havde EF Education First sat sig frem for vinderne af Flandern Rundt, Alberto Bettiol, men Deceuninck-Quick Step sad med helt fremme for at forstyrre jagten.

Feltet gik i stå med knap otte kilometer til mål, og Pieter Weening (Roompot) kørte væk. Simon Clarke (EF) kørte efter hollænderen, men Dries Devenyns var endnu engang opmærksom og satte sig på hjul af australieren. Duoen kom op til Weening, mens yderligere tre ryttere også kom op. 

Mathieu van der Poel førte frontgruppen ind på den næstsidste stigning, Ijskelderlaan, men hollænderen kiggede bare på konkurrenterne. Alaphilippe angreb henover toppen, og Matthews kunne ikke følge franskmanden. van der Poel lukkede hullet i et snuptag, mens Wellens og Matthews også fik kæmpet sig op til franskmanden.

Wellens forsøgte sig kortvarigt med et par angreb frem mod den sidste kilometer, men henholdvis Matthews og van der Poel lukkede lynhurtigt belgieren ned. 

[REL7]

Mathieu van der Poel førte frontkvarteten ind på Schavei for sidste gang, men i første omgang kiggede de fire stjerner på hinanden. Matthews forcerede fra front, og frontgruppen kom op på det flade stykke med få meters forspring til feltet, hvor Lambrecht angreb.

van der Poel åbnede spurten med 150 meter til mål og ingen af hans tre følgesvende kunne svare igen. 

Mathieu van der Poel tog en overbevisende spurtsejr i Brabantse Pijl foran Julian Alaphilippe og Wellens. 

Kamp var med fremme i forfølgernes spurt, og den tidligere danske mester kom i mål på en ottendeplads.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=219260&k=u9eU43471SYV&p=84837506d5" frameborder="0" width="640" height="442"></iframe>

Formstærkt Riwal Readynez tror på sejr i stærkt besat klassiker

Posted on: april 17th, 2019 by Breum

Søndag markerede Paris-Roubaix afslutningen på årets brostenssæson, da Philippe Gilbert tilføjede endnu en monumentsejr til sit imponerende palmares, og dermed er det nu feltets lettere ryttere, der får muligheden for at jagte hæder og prestige, når Worldtouren drager videre til Ardennerne.

Traditionelt set er det semiklassikeren Brabantse Pijl, der markerer overgangen fra belgiske og nordfranske brosten til Ardennernes korte, stejle bakker, og i årets udgave er Riwal-Readynez med til start.

[REL1]

Den tidligere danske mester, Alexander Kamp, har haft fart i cyklen og kørt sig til en etapesejr og den samlede sejr i Circuit des Ardennes, samt en pointtrøje i Settimana Internazationale Coppi e Bartali, mens unge Andreas Stokbro tog en stor sejr i U23'ernes Flandern Rundt, og det danske hold drager dermed til belgien med selvtillid.

Sportsdirektør Michael Skelde har set frem til den belgiske semiklassiker, der bør passe holdets ryttere godt:

– Det er et løb, vi virkelig har set frem til og det løb, som jeg personligt har set mest frem til i dette forår. Det er et fantastisk løb, der ligger godt til vores ryttere, hvilket betyder, at vi tror på, at vi har gode muligheder for at måle os mod nogle af verdens bedste hold og ryttere, siger Skelde til holdets hjemmeside.

[REL2]

Den erfarne sportsdirektør lægger heller ikke skjul på, at det danske hold stiller til start med store ambitioner. Holdet er nemlig ikke taget til Belgien for at være statister, og sportsdirektøren har stor tiltro til Kamp, der – hvis alt går vel – kan køre med om sejren:

– Med det, jeg har set i den forgangne uge, tør jeg godt sige, at alt er muligt. Der er ingen grund til at sige, at vi bare er her for at være med, når vi i virkeligheden er her for at køre finale og sigte mod et topresultat. Alexander Kamp er super stærk i øjeblikket, og hvis han tager de rigtige beslutninger og køre et godt løb, tror jeg, at han kan vinde løbet, vurderer Skelde.

Riwal-Readynez stiller med et stærkt hold bestående af Nicolai Brøchner, Emil Vinjebo, Alexander Kamp, Andreas Stokbro, Torkil Veyhe, Jonas Aaen og Kim Magnusson. 

Det bliver dog ikke nogen nem opgave for det danske pro-kontinentalhold, der i Brabantse Pijl tager kampen op med blandt andre Julian Alaphilippe, Michael Matthews, Sonny Colbrelli, Tim Wellens, Alberto Bettiol og Mathieu van der Poel.

Udover Riwals seks danskere, er også Søren Kragh Andersen (Sunweb), Mikkel Frølich Honoré (Deceuninck-Quick Step), Christopher Juul-Jensen (Mitchelton-Scott), Jesper Hansen (Cofidis) og Lars Bak (Dimension Data) til start i den belgiske semiklassiker. 

Kamp med etapesejr og førertrøje i Frankrig

Posted on: april 13th, 2019 by velo_admin

I går startede Circuit des Ardennes International, hvor danske Riwal-Readynez er repræsenteret. På første etape var det Nicolai Brøchner, der markerede sig med en femteplads i massespurten og i dag var det så Alexander Kamp, der var helt med fremme. Dagens etape var 157 kilometer og ganske kuperet med hele 10 kategoriserede stigninger. Alexander Kamp var med helt fremme på etape, da han sad i den forreste gruppe. Her endte Kamp med at tage etapesejren foran Aaron Gate (EvoPro Cycling) og Sean Quinn (Hagens Berman Aexon). Med etapesejren overtog Alexander Kamp også førertrøjen, der nu skal forsvares. I morgen køres der to etaper i løbet. Først en formiddagsetape på 59 kilometer, der slutter på en meget stejl stigning og siden en eftermiddagsetape på 106 kilometer, der også byder på en del højdemeter undervejs. 

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=219250&k=nZ14yyc3uyQD&p=716b43e3a8" frameborder="0" width="600" height="450"></iframe> 
 

Alexander Kamp vandt pointtrøjen i Coppi e Bartali

Posted on: marts 31st, 2019 by velo_admin

Alexander Kamp har vist sig flot frem i Coppi e Bartali, hvor det har været ligeved og næsten for danskeren. Med to tredepladser i løbet havde Kamp også iført sig løbets pointtrøje, som han skulle forsøge at forsvare på løbets sidste etape. Etapen var en kuperet sag, hvor stigningen Valico di Fazzono skulle passeres fire gange. Stigningen var knap 2 kilometer lang, men havde en gennemsnitlig stigningsprocent på hele 9.5 procent. Det lignede, at opgøret skulle stå i en spurt blandt en større felt, men italieneren, Mauro Finetto (Det italienske landshold), ville det anderledes og han vandt etape tre sekunder foran feltet. Feltets spurt blev vundet af Davide Gabburo (Neri Sottoli – Selle Italia – KTM), mens Damien Howson (Mitchelton-Scott) tog sig af tredejpladsen. Alexander Kamp endte på fjerdepladsen, hvilket var nok til at forsvare og dermed vinde pointtrøjen foran dagens etapevinder. 

Kamp blev 3’er for anden dag i træk

Posted on: marts 29th, 2019 by alexanderbeguin

Alexander Kamp viste endnu en gang fredag, at formen er rigtig lovende for tiden. Efter at have sikret sig en trejdeplads i fornemt selskab på løbets tredjedag, gentog han bedriften fredag, da feltet kom mere eller mindre samlet til mål i Forli, som etapen kørte en rundstrækning omkring. 

Riwal Readynez var også med i starten af løbet, da den svenske mester, Lucas Eriksson var en del af dagens morgenudbrud. 

Udbruddet blev dog hentet med små 20 kilometer igen, da Rocca delle Caminate-stigningen skulle køres en sidste gang. På trods af angreb fra flere ryttere, forblev feltet samlet ned mod mål, hvor det så skulle afgøres i spurt. 

Her blev Simone Velasco (Neri Selle Italia) dagens vinder. Her slog han Fransesco Gavazzi (Androni Giocattoli) og Alexander Kamp. 

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=219148&k=4Junoh59rTey&p=117e212a3a" frameborder="0" width="600" height="450"></iframe>

Alexander Kamp skifter til Riwal Ceramicspeed

Posted on: september 26th, 2018 by Velomore

Alexander Kamp har også i denne sæson leverede nogle af de bedste resultater på den danske kontinentalscene, der nu giver ham mulighed for at tage skridtet op, og få en professionel kontrakt på Riwal Ceramicspeed. Det var også prokontinental licensen der var afgørende for valget om at skifte til Riwal Ceramicspeed, hvor Alexander Kamp skriver under på en et-årig aftale. 

Alexander Kamps målsætning er, at han vil køre med om sejren i etapeløb i udlandet, hvor især gode resultater i Norge Rundt og Luxemborg Rundt står højt på målsætning. Alexander Kamp er dog også fastlagt på, at målsætningerne er realistiske

– Rent fysiologisk er jeg på niveau med mange af de danske WorldTour-ryttere, så jeg er i hvert fald klar til at køre med om sejrene. Der er så mange andre faktorer, der gør sig gældende, når du kører cykelløb, men jeg har det, der skal til for at vinde cykelløb på et højere niveau, og det får jeg muligheden for at bevise næste år, fortæller Alexander Kamp til TV2 Sport. 

 

Alexander Kamp vinder GP Lillehammer

Posted on: september 1st, 2018 by louisejohansen

I dagens endagsløb, GP Lillehammer, var det igen de danske ryttere der va med til at dominiere løbet dagen igennem. Det danske hold Team Waoo var blandt andre med til at præge løbet fra start til slut. De forsøgte flere gange at komme væk men først da de kom ind på de små omgange i Lillehammer slap Alexander Kamp fri af feltet , på samme måde som han gjorde under Tour of Norway og han kørte de sidste kilometer alene og kom først over målstregen.

Jeg følte mig velkørende derude, og jeg var opsat på at gå med og skabe noget stort, da løbet først kom i gang. I finalen sad jeg med i en større gruppe, da udskilningen skete på de små omgange, men netop som vi var samlet på den sidste bakke, kørte jeg kontra og kunne holde dem bag mig til målstregen. Det er naturligvis forløsende, og jeg er stolt over at kunne være med til at repræsentere Team Waoo på denne måde og endnu en gang i Lillehammer, hvor jeg tidligere i år har stået øverst på skamlen. Skriver Alexander Kamp i en pressemeddelse på holdet webside.

Holdets sportsdirektør Daniel Foder siger

Drengene gjorde det helt perfekt i dag. De var angrebsivrige fra starten og med 2500 højdemeter fordelt på kun 135 kilometer var det et hektisk og intenst løb, hvor hele holdet gjorde en stor og helhjertet indsats. Nu ser vi frem til løbet, Gulne Gutuer, i morgen, hvor vi også satser på at være toneangivende og vise Team Waoo-farverne frem.

Efter Kamp, kom en lille gruppe i mål 12 sekunder efter, her sad også tre danskere,  Andreas Stokbro (Riwal), Emil Vinjebo ( ColoQuick) og Morten Hulgaard (BHS-Almeborg Bormholm). I går var også en god dansk cykeldag, hvor hele 8 danske ryttere kørte i top 10 i Hafjell GP.

Alexander Kamp 6’er i Tour of Norway

Posted on: maj 17th, 2018 by Andreas Dons Larsen

Et udbrud bestående af Antione Warnier (WB Aqua Protect), Gatis Smukulis (Delko Marseille), Øivind Lukkedal (Team Coop) og Bjørn Tore Hoem (Joer-Icopal) kørte væk fra feltet i etapens indledende fase. Gruppen var i front stort set hele dagen, men med syv kilometer resterende af etapen blev de hentet af feltet, og derfor så det hele ud til at skulle afgøres i en massespurt op ad bakke.

[REL1]

Dybt inde i finalen forsøgte Bardiani at komme en massespurt på forkant ved at angribe, men forsøget mislykkedes. 

I stedet kunne Edvald Boasson Hagen fejre både sin fødselsdag samt Norges Grundlovsdag ved at vinde etapen. Alexander Kamp fik tilkæmpet sig en sjetteplads.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=181210&k=e4yH0jEyWk3H&p=471afe70ac" frameborder="0" width="640" height="392"></iframe>

Kamp til stregen: Tidligere danmarksmester på podiet i Norge

Posted on: maj 6th, 2018 by Breum

Danskerne var endnu engang i hopla, da weekendens andet norske UCI-løb, Ringerike GP, skulle afgøres.

En gruppe på seks mand slap væk fra feltet, før løbet skulle afgøres på fem lokale omgange. De seks ryttere arbejdede fint sammen og fik et forspring på over et minut til feltet.

I frontgruppen sad blandt andre coloQuicks Jonas Vingegaard og gårsdagens vinder af Sundvolden GP, Alexander Kamp. Den tidligere danske mester var tydeligvis godt kørende. VIRTU-rytteren kørte væk fra sin udbrudskollegaer med omkring fem kilometer til mål. 

[REL1]

Kamp fik stille og roligt lagt åbnet et hul til de fem forfølgere, men han måtte se sig opslugt af forfølgerne med under tre kilometer til mål. Vingegaard forsøge at vride sig fri. Den unge klatrer lykkedes dog ikke i første omgang. 

Løbet skulle afgøres i en spurt, hvor Alexander Kamp blev henvist til andenpladsen af Syver Wærsted (Uno-X), mens Belgiske Stan Dewulf (Lotto-Soudal U23) blev nummer tre. Troels Vinther (Riwal CeramicSpeed) og Jonas Vingegaard fulgte på de to efterfølgende pladser, mens Christoffer Lisson (BHS-Almeborg Bornholm) blev nummer ni.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=181138&k=59DW94My7QC5&p=ab56a5bba7" frameborder="0" width="640" height="392"></iframe>

Alexander Kamp vinder i Norge

Posted on: maj 5th, 2018 by emilwalther

Ligesom den danske kalender netop har haft to endagsløb i GP Himmerland Rundt og Rent-Liv Løbet Skive kommer der ligeså to endagsløb på den norske kalender. Sundvolden GP var den første.

Det 164 kilometer lange cykelløb skulle afgøres på et hårdt finalebjerg i form af en 4,5 kilometer lang stigning med en gennemsnitlig hældningsprocent på 7,5.

Den tidligere danske mester slap væk i en lille gruppe op ad sidste bakke, og viste sig til sidst som den mest spurtstærke. Han vandt foran de to norske Team Joker Icopal ryttere Carl Fredrik Hagen og Andreas Vangstad.

”Vi havde en plan klar i morges, og drengene fulgte den til punkt og prikke. Da vi rammer finalen, sætter vi os frem for at lægge pres på, og på stigningen fortsætter det stabile pres, hvor Kamp altså til sidst sætter fra og træder de fleste watt henover målstregen”, fortæller Team Virtu Cycling’s sportsdirektør Michael Gregersen i en pressemeddelelse efter løbet. ”Jeg er enormt glad og stolt på holdets vegne. De fulgte planen og sejrede derfor også til sidst”.

Det blev det danske kontinentalholds femte UCI-sejr i år og holdets jagt på succes fortsætter atter i morgen, hvor der igen skal køres endagsløb i Norge i form af Ringerike GP.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=181108&k=6v5wIOAEdc9E&p=f9c786650b" frameborder="0" width="600" height="392"></iframe>

Kaos i Frankrig: Kamp og co. løb opad stejl stigning

Posted on: april 15th, 2018 by Breum

4. etape Tour du Loir et Cher E Provost stod i danskernes tegn, da Team coloQuicks Emil Vinjebo vandt etapen foran Asbjørn Kragh Andersen (Team VIRTU) og Chris Anker Sørensen (Riwal CeramicSpeed) og med en enkelt etape tilbage, ligger Kragh Andersen og Vinjebo henholdsvis på første- og andenpladsen i klassementet.

[REL1]

Undervejs på etapen skulle rytterne dog over flere stigninger, og særligt den første stigning trak tænder ud, da den både bød på høje stigningsprocenter og et udfordrende underlag, hvilket skabte kaos i feltet. 

De forreste ryttere kom fint op ad stigningen, men længere nede i feltet, havde rytterne svært ved at holde cyklen kørende, og flere – heriblandt den forsvarende vinder Alexander Kamp – blev derfor tvunget til at hoppe af cyklen og trække.

– Første gang nogensinde, at jeg har måtte løbe opad en bakke med min cykel iført cykelsko, skrev Kamp efterfølgene på Twitter.

<blockquote class="twitter-video" data-lang="da"><p lang="fr" dir="ltr"> Quatrième étape du Tour du Loir et Cher… <br><br> <a href="https://twitter.com/maxlelvr?ref_src=twsrc%5Etfw">@maxlelvr</a> <a href="https://twitter.com/hashtag/TLC2018?src=hash&amp;ref_src=twsrc%5Etfw">#TLC2018</a> l <a href="https://twitter.com/hashtag/TourLoirEtCher?src=hash&amp;ref_src=twsrc%5Etfw">#TourLoirEtCher</a> <a href="https://t.co/rapwiFIOJs">pic.twitter.com/rapwiFIOJs</a></p>&mdash; La GazetteDes Sports (@GazetteDesSport) <a href="https://twitter.com/GazetteDesSport/status/985147401903202306?ref_src=twsrc%5Etfw">14. april 2018</a></blockquote>

Danskerne imponerer på 3. etape af Tour du Loir et Cher

Posted on: april 13th, 2018 by louisejohansen

3. Etape af Tour du Loir et Cher, blev en dansk magtdemonstration. 2 danskere på podiet, og hele 5 mand i top 10. Jonas Rasmussen Vingegaard Rasmussen (ColoQuick) og Asbjørn Kragh Andersen (Virtu Cycling) endte dagen som henholdsvis nummer 2 og 3.

Etapen blev vundet af franske Tony Hurel, som i samme omgang overtog førertrøjen.

De andre danskere der kørte sig i top 10 er Emil Vinjebo (ColoQuick), Alexander Kamp (Virtu Cycling), Patrick Clausen (Riwal Ceramicspeed)

Samlet ser det også lovende ud for de danske ryttere, hvor de ovenstående ryttere alle er i top 10, derud over er også Julius Johansen (ColoQuick) i denne fornemme klub.

Tidligere dansk mester fortsætter hos Riis

Posted on: oktober 25th, 2017 by Breum

Efter prokontinentalholdet Stölting drejede nøglen om i slutningen af 2016, måtte den danske mester Alexander Kamp på jagt efter et nyt hold. Valget faldt på Bjarne Riis, Michael Skelde og Team VéloCONCEPT, som nu går under navnet Team Virtu Cycling.

Den 23-årige dansker haft en god sæson, hvor det blev til tre UCI-sejre, heriblandt den samlede sejr i etapeløbet Tour de Loir et Cher, og en tredjeplads i DM-titelforsvaret, og Kamp er derfor glad for at forsætte karrieren på holdet i 2018, hor han håber på at fortsætte sin udvikling:

– Jeg synes, at jeg har set en god udvikling i år, og jeg har haft det godt. Jeg har haft nogle gode løb igennem sæsonen –  kongeetapen i Tour of Norway, hvor jeg blev 5'er, og jeg var også med fremme i Tour de Luxembourg. Det er klart, at jeg stadig mangler den helt store sejr, jeg havde håbet, jeg kunne få den, men det vil jeg revanchere næste år – og gerne fra start, siger Kamp i en pressemeddelelse.

[REL1]

Særligt samarbejdet med Michael Skelde har rykket Kamp i denne sæson, og det, sammen med holdets høje ambitionsniveau og store styrke, har været afgørende for Kamps beslutning om at fortsætte på holdet:

– Et år mere ved Skelde betyder meget. Han er god til at motivere mig og få det bedste frem i mig, og så ved jeg også, at vi får et stærkt hold, og jeg tror kun, at det skaber endnu mere grobund for store resultater. Jeg sætter overlæggeren højt, og jeg vil vise, at jeg er en af Danmarks bedste cykelryttere, slår Kamp fast.

Den unge dansker vil gerne stærkt fra start, hvor han vil gå efter sejren i flere italenske forårsløb som Trofeo Laigueglia eller Coppi e Bartali. Og netop Kamps vindermentalitet og store styrke er grunden til, at sportsdirektør Michael Skelde nyder at arbejde med danskeren, som han har store forventninger til:

[REL2]

– Når du har Alexander på holdet, så står du altid med troen på, at alting er muligt. Det er bare fedt at komme ud til cykelløb, og om det så er van Avermaet, eller hvem der står der, så står vi med en reel chance. Den fornemmelse har jeg bare med Alexander, og det kick det giver, er fantastisk. Alexander er en fantastisk cykelrytter, som har en kæmpe motor og er en vinder. Han kan så meget og en eller anden dag, så skal det nok gå op i en højere enhed for ham, siger Skelde.

Udover Kamp, har holdet også forlænget kontrakterne med Rasmus Guldhammer, Niklas Larsen og Andreas Hyldgaard Jeppesen. Holdet har også hentet den norske vinder af Fyen Rundt, Audun Brekke Fløtten, mens Asbjørn Kragh Andersen er hentet hjem efter sit svære ophold på Delko Marseille. 

Kamp: Forhåbentlig er jeg i Dannebrog igen i aften

Posted on: juni 25th, 2017 by AS

Alexander Kamp har lhaft en forrygende sæson, hvor den danske mester har vist dannebrogstrikoten i forreste linje i en lang række cykelløb. Første sejr kom i marts og hvis alt går vel, så tager Kamp årets fjerde sejr i Grindsted senere i dag. 

– Det har været et fantastisk år, og jeg har nydt hver en dag i dannebrogstrikoten. Forhåbentlig så varer det kun en dags tid, så er jeg tilbage i den igen, fortæller en smilende Alexander Kamp til Cykelmagasinet. Den 23-årige VéloCONCEPT-rytter stråler af ro, selvtillid og overskud ved startstregen, hvor han står omgivet af sine holdkammerater. Holdkammerater, der bliver nøglefigurer for titelforsvaret.

– Vi har nogle gode kræfter med Guldhammer, Reihs, Carbel og Asgreen. Opskriften bliver at være på forkant, hvor vi skal være med i udbruddene og skabe en overtalssituation for os selv. Det er en rute uden de store udfordringer, så det bliver et hurtigt løb og et svært løb, hvor vi skal skabe udskillingen.

Den udskilning skal skabes af musklernes overlegne mængder af ATP, energibarer, smalle veje og ikke mindst elementernes rasen. Regnen ser ud til at holde sig væk, men vinden blæser til gengæld, og det glæder Kamp.

Vinden kan ruske lidt op i det og skabe noget splittelse.  Der skal vi bruge holdet godt, og jeg tror på, at vi kan gentage sejren, slår han fast.

Om det kan give sejren, må tiden vise, men Kamp og VéloCONCEPT er klar til at byde profferne op til dans. 

van Avermaet slået i Luxembourg, Kamp og Guldhammer med fremme

Posted on: juni 3rd, 2017 by Breum

Der skulle køres 192 kilometer i hårdt, kuperet terræn på 3. etape af Tour of Luxembourg. Til slut skulle der køres to meget kuperede omgange, inden sejren skulle udkæmpes på en hård og stejl stigning.

Et udbrud på fire ryttere fik et forspring på over 3 minutter, men BMC fik lidt efter lidt hentet ind på dem. Med 30 kilometer til mål havde udbruddet fået selvskab af endnu en rytter, men deres forspring var faldet til under et minut.

På de afsluttende omgange blev feltet kraftigt reduceret, og et lille felt, med tre ryttere fra VéloCONCEPT, tog hul på de sidste 18 kilometer. Flere ryttere gjorde udbryderne selvskab, og frontgrupen var nu oppe på otte mand med et halvt minut til feltet. 

Udbruddet blev hentet kort før den afsluttende stigning. Her skulle Greg van Avermaet forsøge at tage BMCs tredje sejr i streg. Den olympiske mester sad godt positioneret på stigningen, mens både Rasus Guldhammer og Alexander Kamp sad med fremme. 

På de sidste 500 meter accelererede franskmanden Anthony Perez (Cofidis) kraftigt, og ikke engang den olympiske mester kunne røre ham i afslutningen. Han vandt etapen foran van Avermaet og Xandro Meurisse (Wanty). Kamp og Guldhammer kom i mål 1 sekund senere på henholdsvis 6. og 7. pladsen.

I den samlede stilling overtager van Avermaet førertrøjen fra holdkammeraten Jempy Drucker, mens Perez og Benjamin Thomas (Armée de Terre) udgår resten af podiet. Guldhammer ligger nr. 15 med 36 sekunder op til van Avermaet, mens Kamp ligger nr. 21, 48 sekunder efter.

Hos Team VéloCONCEPT var de godt tilfredse med dagens resultater:

– Det er et rigtigt flot resultat! Det var det bedste, vi kunne få ud af det i dag. Nicolaj Steen sidder også med første gruppe helt indtil den absolutte finale, og vi viser, at vi sagtens kan være med og køre lige op med de Pro Kontinentalhold, der er her, siger Michael Skelde i en pressemeddelelse.

Løbet slutter i morgen med endnu en hård og kuperet etape. Her vil det danske mandskab vil forsøge at runde løbet af på den bedst tænkelige måde:

– Nu har vi lige en sidste etape, hvor vi skal se, om vi ikke kan gøre det færdig og vinde i morgen. Jeg tror, at den ligger rigtigt godt til os. Det kunne være en rigtigt god måde at slutte tre hårde uger med tre store etapeløb af på, afslutter Skelde

<iframe width="640"   src="https://www.procyclingstats.com/widgets/pcsrace.php?id=173322&ref=blue&key=1f50b8a04b29a5caaa84d8a63a98fe83a0ebe0cd" scrolling="YES" frameborder="0" height="356">

Kamp spurtede sig på podiet i Luxembourg

Posted on: juni 2nd, 2017 by Kristian Arnth

Alexander Kamp beviste sit tårnhøje niveau med en tredjeplads på 2. etape af Tour de Luxembourg, hvor kun en stærk BMC-duo var skyld i, at det ikke blev til dansk sejr. Det var derfor også en ganske tilfreds dansk mester, som udtalte sig efter etapen, hvor han indrømmede, at det var svært at stille noget op imod den olympiske mester.

– Vi kørte fint. Jeg blev kørt i en god position af mine holdkammerater på stigningen på finaleomgangen, og så kører jeg med en kilometer til toppen og passerer de forreste, så jeg er alene over toppen. Men jeg har ikke så mange sekunder, og så kommer van Avermaet med en gruppe bagfra, fortæller Kamp i en pressemeddelelse og siger om spurten:

– Rasmus kører mig frem i en god position, men så kunne jeg bare ikke gøre noget, da van Avermaet åbnede, der var jeg bare ikke hurtigt nok. Han slår mig, men der er ikke nogen skam i at blive slået af en mand som ham. Men det viser, at vi godt kan være med, og så må vi ud og prøve igen i morgen og se, om vi ikke kan snyde de store stjerner, slutter Kamp om etapen, der virkelig har givet tro på tingene for det danske kontinentalhold.

Dagens etape i Skoda Tour de Luxembourg var en noget mere kuperet sag end den, som blev kørt i går. Derfor var det også forventet, at der ville være større udskildning end det var tilfældet på 1. etape, selvom en massespurt alligevel ikke var usandsynlig. 

Brice Feillu (Fortueno), Tom Wirtgen (Leopard) og Kevin Van Melsen (Wanty) udgjorde dagens tidlige udbrud, der blev kontrolleret af et stærkt BMC mandskab. Forspringet voksede aldrig større end 3,5 minut, så det var tydeligt, at BMC var opsatte på at forsvare Jempy Druckers førertrøje. 

25 kilometer fra mål kørte yderligere tre mand op til de tre i front, men forspringet var på det tidspunkt meget begrænset, da rytterne havde taget hul på den afsluttende rundstrækning, der skulle gennemkøres to gange. Desuden bød de sidste 40 kilometer på fire hårde stigninger, inden den forholdsvis flade finale. 

Det opskruede tempo betød, at feltet blev kraftigt decimeret, men Team VéloCONCEPT havde flere ryttere med i forreste del. Alexander Kamp prøvede lykken kort før toppen af den sidste stigning, hvor det lykkedes ham at komme først op over, men desværre lukkede BMC den danske mester ned kort efter. Det begyndte derfor for alvor at ligne en spurt mellem feltets resterende ryttere. 

BMC havde fronten ind på sidste kilometer, men Rasmus Guldhammer åbnede spurten for Alexander Kamp omkring 500 meter før mål. Kamp befandt sig lige i hjulet på Greg Van Avermaet (BMC), og de to åbnede spurten på samme tid. Det lignede en overgang, at danskeren kunne slå den olympiske mester, men Van Avermaet bed fra sig og henviste den danske mester til tredjepladsen, mens indehaveren af førertrøjen, Jempy Drucker, blev nummer to.

<blockquote class="twitter-tweet" data-lang="da"><p lang="en" dir="ltr"> <a href="https://twitter.com/GregVanAvermaet">@GregVanAvermaet</a> of <a href="https://twitter.com/BMCProTeam">@BMCProTeam</a> wins stage 2 of <a href="https://twitter.com/skodatour">@skodatour</a> <a href="https://twitter.com/hashtag/SkodaTour?src=hash">#SkodaTour</a> <a href="https://twitter.com/hashtag/TourduLuxembourg?src=hash">#TourduLuxembourg</a> <a href="https://t.co/ahPOlUfjVM">pic.twitter.com/ahPOlUfjVM</a></p>&mdash; World Cycling Stats (@wcstats) <a href="https://twitter.com/wcstats/status/870666776073392128">2. juni 2017</a></blockquote>
<script async src="//platform.twitter.com/widgets.js" charset="utf-8"></script>

<iframe width="640"   src="https://www.procyclingstats.com/widgets/pcsrace.php?id=173321&team=1607&ref=blue&key=9985546ee6e76dc96cbf69ed76cc8c6fa49c61c6" scrolling="YES" frameborder="0" height="390">

Internationale hold til GP Horsens Posten

Posted on: maj 28th, 2017 by Andreas Dons Larsen

Når der den 11. juni køres GP Horsens Posten, får de danske hold hård konkurrence, eftersom flere udenlandske hold stiller til start. Der er i alt 26 hold på den liste, som løbsarrangørerne har offentliggjort, hvoraf de ti er internationale hold. Både norske, svenske, hollandske og spanske hold kommer til start.

De 26 hold til GP Horsens Posten den 11.6 er, som følger:

De danske UCI-hold: Team coloQuick – Cult, Riwal Platform Cycling Team, Team VéloCONCEPT, BHS-Almeborg Bornholm, Christina Watches Kuma og Team Giant-Castelli.

Norge: Uno-X Hydrogen Development Team, Team Sparbanken Sør, Team Ringeriks-Kraft U23, Stavanger Sykleklubb, Team FixIT.no, IK Hero.

Sverige: Team Tre Berg Postnord og Ryska Posten Racing Team.

Holland: WPG Amsterdam Cycling.

Spanien: DARE VIATOR PARTIZAN.

Ydermere stiller de danske hold Team AURA Energi-CK Aarhus, Cykling Odense, Vejle Cykleklub, Team ACR-FBL Elite Powered by Integra Advokater, Hammel CK U23, Herning Cykle Klub U23 Elite, Team OK Kvickly Odder, Team WasteApp-AVIS, Team IBT – Ridley Sydkysten PRO Cycling og Team Georg Berg Cycling Elite til start.

Alexander Kamp 5’er i norsk kongeetape

Posted on: maj 19th, 2017 by FBO

Pieter Weening, der har kørt størstedelen af sin karriere på Rabobank og senere på Orica – Scott, kører nu for det lidt mindre hold Roompot – Nederlandse Loterij. Ikke desto mindre vandt han i dag kongeetapen af Tour of Norway.

Belgiske Sander Armée fra Lotto Soudal blev 2'er, mens Simon Gerrans rundede podiet af.

Danske Alexander Kamp klarede sig også rigtig godt, da han kom i mål som nummer fem, kun seks sekunder efter Weening.

Inden etapen lå Rasmus Guldhammer – også fra Team VéloCONCEPT – nummer seks i klassementet, men han er efter dagens etapen røget ned på en 21. plads. Alexander Kamp derimod er nu rykket frem til en samlet 19. plads.

<iframe width="600"   src="https://www.procyclingstats.com/widgets/pcsrace.php?id=173210&ref=blue&key=c068a70f269631106753189b01400153dcb9cd12" scrolling="YES" frameborder="0" height="356">