Warren Barguil forlader Team Sunweb et år før hans kontrakt udløber og skifter til Fortuneo-Oscaro.
Det franske Pro Kontinental-hold har på sin hjemmeside præsenteret Barguil og BMC's Amael Moinard som nye ryttere til den kommende sæson.
Ovenpå et flot Tour de France med to etapesejren, en top 10 placering og den prikkede bjergtrøje, ytrede Barguil ønske om at skifte til et hold hvor der satses 100% på ham som kaptajn. Det ønske ville Team Sunweb ikke opfylde, hvorfor eftertragtede Barguil nu skifter til holdet fra hjemstavnen i Bretagne.
På Fortuneo-Oscaro kan Barguil se frem til at få et holdt bygget op omkring sig:
– Han kan regne med hele holdets kollektive styrke, der længe har ventet på en stærk leder at støtte, der er i stand til at vinde store løb på internationalt niveau, fortæller teammanager Emmanuel Hubert, i en pressemeddelelse.
Warren Barguil var rygtet til flere forskellige hold, blandt andet Astana, men især de franske mandskaber Ag2r, FDJ og det kommende Vital Concept menes at have været med i kapløbet helt til det sidste.
Seneste kommentarer