Posts Tagged ‘Casper Pedersen’

Casper Pedersen bliver ny mand i ulvekoblet

Posted on: august 4th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments

DSM mister endnu en dansker når Casper Pedersen skifter til Quick-Step Alpha Vinyl næste sæson.

Casper Pedersen bliver fra næste sæson holdkammerater med Kasper Asgreen, Michael Mørkøv og Mikkel Honore på Quick-Step Alpha Vinyl.

Den hurtige dansker har de sidste 4 sæsoner tørnet ud for Team DSM, der også må sige farvel til Søren Kragh Andersen næste år.

Læs også: Søren Kragh Andersen bliver holdkammerat med Mathieu van der Poel

På Quick-Step er 26-årige Pedersen udset til på sigt at overtage stafetten som leadout-man excellence fra Michael Mørkøv.

“Jeg er også blevet imponeret af Casper Pedersens talent. Jeg tror han kan kigge mod sin landsmand Michael Mørkøv, med hvem han deler mange ens kvaliteter, og lære en masse fra ham” fortæller teammanager Patrick Lefevere i en pressemeddelelse.

Foruden Casper Pedersen, har belgierne også præsenteret Jan Hirt og supersprinteren Tim Merlier som nye ansigter på holdet næste sæson.

Ung dansker får Grand Tour-debut i Vueltaen

Posted on: august 15th, 2019 by alexanderbeguin

Team Sunweb får et dansk islæt i dette års udgave af Vuelta a España. Holdet har udtaget den 23-årige dansker Casper Pedersen, der får første gang skal prøve kræfter med et treugers etapeløb. 

På sit første år på World Touren har danskeren allerede kørt flere store løb som Paris-Nice, Tour of California og Critérium du Dauphiné, og han er i skrivende stund deltagende i det store etapeløb BinckBank Tour i Holland og Belgien. 

Udover danskeren har Team Sunweb formentlig forhåbninger til at Wilco Kelderman kan gøre sig gældende i klassementet efter skadesplaget sommer, hvor han har rutinerede kræfter som Nicholas Roche til at give support i bjergene. 

I spurterne bliver der formentlig støttet op omkring de hurtige tysker Max Walscheid eller Nikias Arndt. 

Danskerne gør klar til Paris-Roubaix

Posted on: april 8th, 2019 by velo_admin

Med den flotte andenplads i Flandern Rundt skød Kasper Asgreen sig ind i en ny liga af ryttere, der kan kæmpe med om sejrene i de store løb. Umiddelbart efter løbet kunne Deceuninck-Quicksteps manager, Wilfrieds Peeters, bekræfte at Kasper Asgreen også bliver en del af holdet, når der på søndag skal køres Paris-Roubaix. Da TV2sport spurgte manageren sagde han følgende:

– Ja, han er på holdet til Roubaix. Måske er det også hans mål udtalte Peeters sig. 

[REL2]

Udover Asgreen har Team Sunweb også udtaget deres mandskab. Her må Søren Kragh Andersen melde fra. Til gengæld er hans storebror, Asbjørn Kragh Andersen til start ligesom Casper Pedersen også er det. Foruden dem bliver Magnus Cort (Astana), Lars Bak (Dimension-Data) Mads Würtz Schmidt (Katusha), Mads Pedersen (Team Segafredo) og Matti Breschel (EF-Education) en del af forårsdagen i helvedet, med mindre der kommer ændringer i startlisten. 

Unge Sunweb-danskere debuterer i Portugal

Posted on: februar 19th, 2019 by Breum

Team Sunweb har udtaget holdet til et af forårets traditionelle optaktsløb, Volta ao Algarve, der byder på sæsondebut til to af holdets danske ryttere, Søren Kragh Andersen og Casper Pedersen.

Holdet føres an af det hollandske stortalent, Sam Oomen, der sidste år kørte sig til en samlet 10. plads i Giro d'italia, selvom han kørte som hjælperytter for Tom Dumoulin, og holdet håber, at den unge hollænder kan være med helt fremme i den samlede stilling:

– Vi har et afbalanceret hold, der vil forsøge at udnytte de færdigheder, vi har trænet henover vinteren, i praksis. Vi har Sam [Oomen], der skal forsøge sig på de svære etaper, og vi håber på et godt resultat i klassementet med ham, siger holdets træner Michiel Elijzen.

[REL1]

Selvom en stor del af holdets fokus vil ligge på Oomens klassements-ambitioner, bliver der dog også plads til, at Søren Kragh kan prøve sig af på de fladere etaper.

Kragh havde en fornem 2018-sæson, hvor han hentede flere flotte enkeltstartspræstationer, kørte flere dage i ungdomstrøjen i Tour de France og vandt efterårsklassikeren Paris-Tours, og den 24-årige dansker skal forsøge at bygge videre på disse præstationer i Algarve, hvor der blandt andet venter en tyve kilometer lang enkeltstart på 3. etape.

Den unge fynbo får også holdets opbakining på de falde etaper, hvor han skal jagte gode placeringer i et stærkt sprinterfelt, der blandt andet tæller Pascal Ackermann, Arnaud Démare, Fabio Jakobsen, Dylan Groenewegen og John Degenkolb, og til at hjælpe sig får Kragh blandt andet den tidligere U23-europamester Casper Pedersen, der kører sit første løb som Worldtour-rytter efter skiftet fra det hedengangne Aqua Blue Sport:

– Deruodver har vi også Søren, der kan køre en god enkeltstart og har en hurtig afslutning på de fladere etaper. Casper og Roy [Curvers] vil hjælpe med leadoutet på de etaper. Det er også Marc [Hirschi] og Caspers debut på holdet, hvilket vil motivere os yderligere, siger Elijzen, der også selv er ny mand på holdet.

[REL4]

Resten af Sunwebs trup udgøres af U23-verdensmesteren Marc Hirschi, Roy Curvers, Martijn Tusveld og Louis Vervake.

Det portugisiske etapeløb har i alt seks danskere til start, da Team Dimension Data har udtaget både Michael Valgren og Lars Bak, mens Mads Würtz Schmidt er med til start for Team Katusha-Alpecin og Mads Pedersen er en del af Trek-Segafredos trup.

Løbet blev sidste år vundet af Michal Kwiatkowski (Team Sky), der dog ikke er til start i år. I stedet bliver der formentlig folk som Wout Poels og David de la Cruz (Sky), Enric Mas (Deceuninck-Quick Step), Fabio Aru (UAE Team Emirates), Patrick Konrad (Bora-Hansgrohe) og Oomen, der skal kæmpe om den samlede sejr.

Sunwebs tredje dansker, Asbjørn Kragh Andersen, fik sin debut for holdet under det netop afsluttede Tour de la Provence.

Fem danskere på kontrakt hos Team Sunweb i 2019

Posted on: november 24th, 2018 by Breum

Team Sunweb har haft en flotsæson, der har budt på andenpladser i Tour de France og Giro d´Italia til Tom Dumoulin, sejre i begge canadiske endagsløb til Michael Matthews og en Paris-Tours sejr til Søren Kragh Andersen, mens også kvindeholdet har haft fart i cyklerne med samlede sejre i OVO Energy Women's Tour og Madrid Challenge til henholdsvis Coryn Rivera og Ellen van Dijk.

I går kunne det tysk/hollandske hold løfte sløret for deres 2019-trupper, og det bliver med et betydeligt dansk islæt.

Søren Kragh Andersen vil fortsat slå sine folder på herreholdet, men i den kommende sæson får han selskab af hele to landsmænd, nemlig storebror Asbjørn Kragh Andersen og den tidligere U23-europamester Casper Pedersen.

[REL1]

Efter et par forfærdelige sæsoner på franske Delko Marseille vendte Asbjørn Kragh i denne sæson tilbage til Danmark på Team Waoo, for hvem han har hentet flere flotte resultater – heriblandt den samlede sejr i Tour de Loir et Cher – og det er blevet belønnet med en kontrakt på det tyske Worldtour-hold, hvor han altså skal køre side om side med sin lillebror.

For Casper Pedersen kom skiftet til Team Sunweb lidt ud af det blå, da hans tidligere hold, Aqua Blue Sport, pludselig drejede nøglen om. Den talentfulde dansker havde en formidabel 2017-sæson og har blandt andet en samlet femteplads fra Fire dage ved Dunkerque i den forgangne sæson, og det blev belønnet med et skifte til Worldtouren.

I den kommende sæson er Tom Dumoulin og Michael Matthews endnu engang holdets klare spydspidser, mens unge talenter som Søren Kragh og Sam Oomen skal bygge videre på de gode takter, de har vist i de seneste sæsoner. Derudovertæller holdet navne som Wico Kelderman, U23-verdensmesteren Marc Hirschi, de tyske stortalenter Max Kanter og Lennard Kämna, og erfarne kapaciteter som Jan Bakelants og Nicolas Roche.

[REL6]

Kvindeholdet har vinket farvel til enkeltstartsmonstret Ellen van Dijk, men hollænderne kan stadig trække på store navne som Coryn Rivera, Leah Kirchmann og Lucinda Brand, mens det danske enkeltstartstalent, Pernille Mathiesen, i sin anden sæson på holdet skal hjælpe med at udfylde tomrummet efter van Dijk. Derudover har stærke navne ryttere som Janneke Ensing og norske Susanne Andersen sluttet sig til holdet.

På udviklingsholdet, Sunweb Development, vil der ligeledes være dansk islæt, da Ludvig Anton Wacker tager skridtet op til U23-niveau efter et par flotte sæsoner på den danske talentfabrik Team Børkop Cykler – Carl Ras Roskilde Junior, der blandt andet har budt på en sejr i Gent-Wevelgem og en tiendeplads i Paris-Roubaix.

[REL4]

Holdets danske træner, Morten Bennekou, havde i første omgang forlænget sin kontrakt med holdet, men har efterfølgende forladt jobbet til fordel for en stilling som elitechef i Danmarks Cykle Union.

Team Sunweb herrer:

Asbjørn Kragh Andersen, Søren Kragh Andersen, Nikias Arndt, Jan Bakelants, Cees Bol, Roy Curvers, Tom Dumoulin, Johannes Fröhlinger, Chad Haga, Chris Hamilton, Jai Hindley, Marc Hirschi, Lennard Kämna, Max Kanter, Wilco Kelderman, Michael Matthews, Joris Nieuwenhuis, Sam Oomen, Casper Pedersen, Robert Power, Nicolas Roche, Michael Storer, Martijn Tusveld, Louis Vervaeke og Max Walscheid.

Team Sunweb kvinder:

Susanne Andersen, Lucinda Brand, Janneke Ensing, Pfeiffer Georgi, Leah Kirchmann, Juliette Labous, Liane Lippert, Floortje Mackaij, Pernille Mathiesen, Coryn Rivera og Julia Soek.

Team Sunweb Development: 

Nils Eekhoff, Felix Gall, Leon Heinschke, Ben Katerberg, Edo Maas, Niklas Märkl, Marius Mayrhofer, Jarno Mobach, Tim Naberman, Martin Salmon, Nils Sinschek, Florian Stork, Xandres Vervloesem og Ludvig Anton Wacker.
 

Lasse Normans hold kan ikke udbetale løn

Posted on: oktober 2nd, 2018 by velo_admin

At økonomien hos det lukkede irske cykelhold Aqua Blue Sport ikke ser for god ud, kommer nok ikke bag på mange. Holdet meddelte i august måned først, at de lukkede ned efter denne sæson og kort efter blev det så offentliggjort, at alle holdets aktiviteter blev instillet med umiddelbar virkning. Det betød bl.a., at holdets ryttere ikke kom til at køre Tour of Britain, hvilket ellers var et af højdepunkterne på løbskalderen for det irske hold, der ikke fik wild card til nogle af de store World Tour-løb denne sæson. 

[REL2]

[REL3]

Det er altså en fortsættelse på denne nedtur, da Aqua Blue Sports chef Tom Timmerman i en email beder sine medarbejdere om hurtigst muligt at udfylde de nødvendige formularer, så den bankgaranti, UCI kræver at holdene stiller inden sæsonstart, kan blive udbetalt. Denne bankgaranti findes netop i tilfælde af, at et holds økonomi bryder sammen, og det ikke længere er i stand til at leve op til de kontrakter, der er indgået med ryttere og medarbejdere.  

Cyclingnews citerer fra Timmermans email, hvori han redegør for situationen. Ifølge ham, har holdet siden august været i kontakt med UCI med henblik på at få igangsat processen omkring udbetaling af løn gennem den stillet bankgaranti. Det er dog først nu, at disse formularer kan blive udfyldt. I emailen beklager Timmerman situationen over for sine medarbejdere men understreger, at det har været ude af hans hænder.

Aqua Blue Sport er på papiret et irsk hold, men danske cykelfans har også fulgt holdet tæt, da både Lasse Norman Hansen og Casper Pedersen har haft kontrakt på holdet denne sæson. Derudover har den tidligere rytter og etapevinder i Tour de France, Nicki Sørensen, siddet i sportsdirektørbilen. De to ryttere har allerede fået fremtiden på plads. Norman Hansen kører i næste sæson for det belgiske pro-kontinentalhold Corendon-Circus, mens det er lykkedes Casper Pedersen at bruge den utidige lukning til at tage skridtet op på World Touren hos Team Sunweb. Det er endnu uvist, hvad Nicki Sørensen skal i næste sæson.  

[REL1]

Endnu en dansker til Team Sunweb

Posted on: september 12th, 2018 by louisejohansen

Den 22-årige dansker får med hans nye kontrakt, debut på WorldTouren. Casper Pedersen har fået en treårig kontrakt med Team Sunweb, som allerede har flere danskere tilknyttet til holdet. Pedersen har tidligere kørt på kontinental eller prokontinental niveau men han er klar til at tage det næste skridt op. I følge holdets hjemmeside så vil der vil være fokus på at udvikle ham på langsigt. Casper Pedersen skal kunne gøre sig gældende i de flamske løb og som del af holdets sprinttrog.

-Jeg er meget glad for at skrive kontrakt med Sunweb. Jeg har ventet på at blive en del af dette hold i flere år. Det er en drøm der går i opfyldelse. Jeg kan ikke vente til at jeg skal begynde med at arbejde med rytterne og holdet – sagde Casper Pedersen på Sunwebs side.

Holdet er også glad for at have fået Casper Pedersen i stalden.

– Vi er meget glade for at få Casper til holdet. Vi har fulgt ham i en længere periode og tror at de er meget potentiale i forårs løbene og i vores sprinttog. Han kommer til at starte med en hjælperytterrolle og får lov til at udvikle sig herfra – skriver Marc Reef på holdets hjemmeside.

Casper Pedersen kører i denne sæson for Aqua Blue Sport, som har meddelt at de efter sæsonen lukker og slukker, da de ikke har haft mulighed for at få økonomien på plads.

Aqua Blue Sport lukker ned efter sæsonen

Posted on: august 27th, 2018 by Velomore

Aqua Blue Sport har mandag formiddag offentligjort på deres Facebookside, at de i 2019-sæsonen ikke vil ansøge om licens som pro-kontinental hold og dermed lukker holdet ned efter denne sæson. I deres officielle pressemeddelse fortæller Aqua Blue Sport hvorfor at de har valgt ikke at søge pro-kontinental licens.

– I år har vi fundet det mere og mere besværligt at opnå løbsinvitationer og anerkendelse fra løbsarrangørerne i hvor unik og hvor godt understøttet vores projekt burde være, skriver Aqua Blue Sport på Facebook.

Der har tidligere floreret rygter om, at Aqua Blue Sport og Vérandas Willems-Crelan fra næste sæson skulle indgå et samarbejde, men Aqua Blue Sport offentligøre i deres pressemeddelse, at forhandlinger er afsluttede uden et samarbejde, da parterne ikke var i stand til at få en endelig aftale på plads. En aftale som muligvis kunne have reddet skæbnen for Aqua Blue Sport, men forhandlingernes kollaps betyder altså en lukning af det irske hold. 

Dansker udtaget til Tour of Britain

Posted on: august 23rd, 2018 by christianfrese

Det irske Pro Continental-hold Aqua Blue Sport har i dag udtaget deres hold til årets Tour of Britain, der indledes i Carmarthenshire, Wales søndag d. 2. september, og holdet har i denne forbindelse udtaget blandt andre danske Casper Pedersen til at forsvare holdets farver i Storbritanniens største etapeløb. Løbet vil være første gang, at Pedersen deltager i Tour of Britain.

Danskeren vil på Aqua Blue Sport få selskab af spurtstærke Adam Blythe, der blev britisk mester i 2016, den regerende irske mester Conor Dunne og amerikanske Larry Warbasse, der også er tidligere national mester og sidste år i en alder af 27 vandt sin første professionelle sejr i form af 4. etape af Schweiz Rundt.

Holdet fuldendes af Mark Christian, der sluttede som 12 samlet i løbet i 2016, og den unge irske neo-pro Eddie Dunbar.

Pedersen vil desuden ikke blive det eneste danske aftryk på det irske hold, da Nicki Sørensen, som selv sluttede som nummer 11 i den første udgave af løbet i 2004, vil være holdets sportsdirektør under løbet.

Optakt: DM på landevej 2018

Posted on: juni 30th, 2018 by christianfrese

Søndag er det blevet tid til DM på landevej, som i år afvikles på Falster og nærmere bestemt Nysted i Guldborgsund Kommune. Først skal rytterne dog stille til start i Stubbekøbing, hvorfra en indledende strækning på godt 55 kilometer vil tage dem til målstregen i Nysted. Her vil rytterne tage hul på den første af i alt 13 omgange á hver omkring 12,5 kilometer.

Rundstrækningen går indledningsvis nord ud af byen, før man drejer til venstre mod Herritslev. Herfra fortsætter man i godt to kilometer mod vest, inden et par højresving fører rytterne nordøst på forbi Lågerup og Kettinge. Herfra drejer rytterne med fire kilometer til mål igen til højre ud på en stor lige landevej, der vil tage dem syd og tilbage til Nysted. Næste sving er først et højresving med 1,2 kilometer til mål, men herfra venter der en serie af i alt fem 90-graderssving, der fører rytterne ind på Strandvejen med 700 meter til mål. Strandvejen er en smal og let bugtende vej, der leder frem til det sidste skarpe højresving med godt 225 meter tilbage. Disse sidste 225 meter drejer først svagt til venstre og herefter ligeledes svagt til højre, før de sidste omkring 130 meter er helt lige.

Ruten er generelt meget flad og indeholder kun 1371 højdemeter fordelt på de 217,5 kilometer. Til gengæld er de afsluttende 225 meter efter det sidste højresving stigende med 3-4 %, og rytterne kan derfor ikke forventes at skulle spurte med 60 men snarere 40-45 km/t.

Vejret ser ud til at blive meget typisk for den danske sommer 2018 med høj sol og omkring 23 grader. Der vil dog være en frisk vind fra nordøst, som vil give medvind på vejen mod Nysted og sidevind på stykket fra fire til omkring 1,2 kilometer fra mål på rundstrækningen. På Strandvejen vil der også være sidevind, mens der på opløbet vil være modvind. 

Favoritterne:
DM har efter Saxo Bank/CSCs opløsning været utrolig åbent, og dette vil formentlig igen være tilfældet i år, hvor interesserne er spredte, og feltet uden et altdominerende hold. Nogen vil uden tvivl gerne spurte, mens andre ved, at de er slået på stregen og derfor skal afsted i en mindre gruppe for at kunne iføre sig Dannebrogstrøjen i de næste 12 måneder. Samlet set bør den friske vind betyde, at selv hvis en større gruppe skal afgøre tingene, vil den friske mand have en større fordel end i en normal massespurt. Samtidig betyder den tekniske finale, at afslutningen bliver svær at kontrollere, og det kan ikke udelukkes, at et sent angreb kan snyde et eventuelt felt.

#1 Mads Pedersen, Trek-Segafredo

[VURDERING6]

[IMG2]

Alt i alt tror vi på et hårdere løb, end ruten umiddelbart lægger op til, og derfor peger vi på, at Mads Pedersen forsvarer sin DM-titel. Trek-rytteren leverede det bedste danske cykelresultat i mange, mange år, da han sluttede toer i Flandern Rundt tilbage i april, og da Pedersen for to uger siden vandt Fyen Rundt, er der næppe tvivl om, at Pedersen besidder både råstyrken og spurten til at genvinde DM.

#2 Michael Mørkøv, Quick Step-Floors

[VURDERING5]

[IMG3]

Uden Magnus Cort på startlisten er feltets hurtigste mand på papiret med stor sandsynlighed Michael Mørkøv, som tilbage i 2013 vandt DM i en spurt fra en større gruppe. Med sig har Mørkøv den slidstærke Kasper Asgreen, som kan vise sig at blive meget vigtig for, at Mørkøv kan holde sammen på tingene og slå til i Nysted.

#3 Christopher Juul-Jensen, Mitchelton-Scott

[VURDERING4]

[IMG4]

Danmarks måske mest formstærke rytter er Christopher Juul-Jensen, som kommer fra det nyligt overståede Schweiz Rundt med sin største sejr i karrieren i bagagen. Der er næppe tvivl om, at Juul skal i mål med en mindre gruppe eller sågar alene for at vinde titlen, men bliver løbet hårdt, står Juul med gode chancer for at forbedre sidste års femteplads. 

#4 Michael Carbel, Fortuneo

[VURDERING3]

[IMG5]

Den kun 23-årige Carbel er endnu en hurtig mand, som formentlig håber på en massespurt. Fortuneo-rytteren jagter stadig sin første top 10-placering i år, men rutens nemhed passer godt til Carbel, der med en andenplads i 2014 desuden viste, at han kan overraske ved DM.

#5 Casper Pedersen, Aqua Blue Sport

[VURDERING2]

[IMG6]

Sidste års U23-europamester fra Herning udgør sammen med Lasse Norman Hansen en farlig duo fra Aqua Blue Sport. Faktisk var DM stort set det eneste løb i Danmark, som Pedersen ikke præsterede i sidste år. En samlet tredjeplads i Post Danmark Rundt, en andenplads i Fyen Rundt og en sejr i GP Horsens Posten er alle resultater, som betyder, at det er værd at holde øje med Casper Pedersen søndag. 

Outsidere:
DM virker som sagt meget åbent, og derfor kan der også peges på en række af ryttere som mulige vindere.
Matti Breschel
Nicolai Brøchner
Alexander Kamp
Mads Wurtz Schmidt
Andreas Stokbro

Cykelmagasinets favorit: Mads Pedersen

Cykelmagasinets joker: Andreas Stokbro

Hvor kan løbet ses?

Årets DM kan ses på TV2 Sport fra kl. 11.20.

Stjernerne samles i Roskilde

Posted on: juni 2nd, 2018 by nfriis

60 eliteryttere er på startlisten, når der søndag køres Stjerneløbet i og omkring Roskilde.

Her vil rytterne blive seedet efter niveau og lodtrækning, inden der skal køres fem "ben" af en rute, hvor rytterne så kører frem og tilbage til Roskilde i forskellig kombination af ruterne. 

I år kan løbet mønstre stjerner som WorldTour-rytterne Mads Pedersen, Michael Mørkøv samt Casper Pedersen fra Prokontinental-holdet Aqua Blue Sport. Herudover er store talenter som Johan Price Pejtersen og Julius Johansen også at finde på startlisten. Tidligere har store ryttere som Mogens Frey, Ole Ritter, Bo Hamburger, Søren Lilholt og Peter Meinert fundet det prestigefulde løb, der har mere end 100 år på bagen.

I år vil det oven i købet være muligt at følge rytterne via en GPS-tracking, når de gennemfører de forskellige ruter. Og med det tidlige danske sommervejr in mente, er der lagt op til en festdag i Roskildes gader. 

Casper Pedersen toer i Frankrig

Posted on: maj 13th, 2018 by Velomore

Det franske etapeløb 4 Jours de Dunkerque har flere prominente navne til start, men derudover er der også danske Lasse Norman Hansen, Casper Pedersen og Michael Carbel til start.

På dagens 6. etape kunne Casper Pedersen altså spurte sig til en andenplads, i en 10-gruppe der kom ind små ti sekunder før hovedfeltet. I gruppen sad blandet andet Ag2rs Alexis Gougeard og Fortuneo – Samsics Florian Vachon.

De fem foregående etaper er blevet vundet af nogle af de helt store sprintere, hvor etaperne er blevet fordelt mellem Andre Greipel, Nacer Bouhanni og Bryan Coquard. André Greipel der er dobbelt etapevinder i løber, var også blandt de forreste ryttere, der kunne spurte sig ind til de sekundære placeringer, idet hovedfeltet ramte målstregen.

Casper Pedersen der har taget skridtet op, med skiftet til Aqua Blue Sport, viser altså at han også i prominent selskab, kan være med hvor det rigtigt gælder.

10 mest interessante U23-ryttere i 2018 – del 2

Posted on: februar 14th, 2018 by emilwalther

Imens store etablerede navne dyster igennem sæsonen om de helt store titler og trofæer, foregår noget mindst ligeså interessant på U23-kalenderen, hvor de unge talenter baner sig vejen frem i rampelyset.

Da kriteriet for listen er ryttere der konkurrerer på U23-plan, er talenter som Egan Arley Bernal, David Gaudu og Kristoffer Halvorsen ikke at finde på listen.

 

[IMG2]

Jasper Philipsen, 19 år

Belgiske Jasper Philipsen fra Flandern vandt cykelløb fra start til slut i sit første år som senior i 2017. I sit første løb vandt han en etape og det samlede klassement og en uge senere blev han 2’er i U23’ernes Ronde van Vlaanderen. Desuden vandt han etaper i løb såsom Babygiroen, Tour Alsace og Olympia’s Tour, og satte kronen på værket med en sejr i U23’ernes Paris-Tours. Alt i alt blev det til seks sejre og en kontrakt med Axel Merckx talentudviklingshold Hagens Berman Axeon, hvor han er holdkammerat med danske Mikkel Bjerg.

 

[IMG3]

Casper Pedersen, 21 år

Han havde et fabelagtigt 2017 på landevejen med flere sejre, hvor han blandt andet blev U23 Europamester. Han kronede sin flotte sæson af med en sejr på første etape i hjemmebaneløbet PostNord Danmark Rundt, i en direkte jagt med de sultne sprintertog.

I 2016 var han en del af OL-baneholdet i Rio de Janeiro, hvor de i fællesskab sikrede sig en bronzemedalje i 4000m holdforfølgelsesløb.

Danskeren er den ældste på denne liste, og kører i år sit sidste som U23-rytter. Han kører i år sit første for det irske proconti-hold Aqua Blue Sport sammen med danske Lasse Norman Hansen, der har fået en god start på 2018.

Læs også: Dansker vinder og tager førertrøjen i Australien.

 

[IMG4]

Tadej Pogacar, 19 år

Måske ikke et af de mest velkendte navne endnu. Sloveneren er en af de mest talentfulde klatrere, når vi træder ind i 2018’s U23-sæson. I 2017, som var hans første år som U23-rytter, vandt han ungdomstrøjen i sit hjemlands største løb, Tour of Slovenia. Dette gjorde han ved at køre ind på en 5. plads på løbets kongeetape, blot 36 sekunder efter løbets samlede vinder Rafal Majka.

Den unge slovener har allerede skrevet en toårig kontrakt med WorldTour-holdet UAE-Team Emirates fra 2019-2020.

 

[IMG1]

Mikkel Bjerg, 19 år

Danske Mikkel Bjerg og amerikanske Brandon McNulty meget sammenlignelige. Sidste år blev Bjerg verdensmester i enkeltstart for U23’erne, og blev straks ringet op af Axel Merckx, der ville have ham til talentfabrikken Hagens Berman Axeon.

Bjergs efterår fortsatte med fremragende resultater, hvor han satte ny dansk timerekord på banen med 52,311 tilbagelagte kilometer; 180 meter mindre end da Rohan Dennis satte timerekorden i 2015.

Sidenhen er den danske timerekord blevet slået af Martin Toft Madsen.

Læs også: Toft slog timerekorden: Nu går han efter Wiggins’ rekord.

 

[IMG5]

Michele Gazzoli, 18 år

Som juniorrytter satte Michele Gazzoli sig i 2017 på tronen som sin årgangs bedste sprinter. Han vandt EM i Herning og vandt tilmed feltets spurt til VM, hvor Julius Johansen tog guldet i sit udbrud.

Nu kører han for Alberto Contadors udviklingshold Polartec-Kometa, og har allerede leveret fine resultater. I sit første løb som senior blev han nr. 11 i spurten på sidste etape af det stærkt besatte Volta a la Comunitat Valenciana, som blev vundet sammenlagt af Alejandro Valverde.

Overblik: Masser af danskere i aktion i næste uge

Posted on: februar 11th, 2018 by ULS

Næste uge byder på masser af cykelløb i både Europa og Mellemøsten, og her er en stor sjat danskere til start. Vi giver her et overblik over, hvilke danskere ryttere, der skal holdes øje med i næste uge, når den flotte danske sæsonstart forhåbentlig fortsætter.

På tirsdag starter etapeløbet Tour of Oman, hvor Søren Kragh Andersen (Team Sunweb) sidste år imponerende med en etapesejr. Han er også til start i år i det kuperede etapeløb og får selskab af danskerne Michael Carbel (Fortuneo-Samsic), Casper Pedersen (Aqua Blue Sport) og formstærke Magnus Cort (Astana), der skal forsøge at hente den etapesejr, som han var utrolig tæt på at få i Dubai Tour. 

Dagen efter, onsdag, starter det spanske etapeløb Vuelta a Andalucia, hvor Jakob Fuglsang (Astana) skal følge op på hans flotte sæsonstart. Han kommer til løbet som Astana-kaptajn og får selskab af Michael Valgren. Også Lars Bak (Lotto Soudal) er til start i det bjergrige etapeløb, hvor Chris Froome (Sky) ligeledes er på startlisten.

De bedste danske chancer for store resultater i næste uge er dermed Magnus Cort og Søren Kragh Andersen i Tour of Oman, hvor de kuperede etaper ligger godt til de to hurtige danskere, der helst ikke vil spurte med de specialiserede topsprintere. I Andalusien er fokus naturligvis på Jakob Fuglsang, der med hans form burde kunne køre med om den samlede sejr. 

Danskerne avancerede ved 6-dagesløbet i London

Posted on: oktober 27th, 2017 by Breum

På tredjedagen ved 6-dagesløbet i London fortsatte de to danske par, Niklas Larsen/ Casper Folsach og Casper Pedersen/ Marc Hester, med at køre stærkt, hvilket betød, at begge par avancerede en enkelt placering i den samlede stilling.

Marc Hester tog andenpladsen i sit heat, da der skulle køres dernypace over 40 omgange, der blev vundet af Yoeri Havik fra par nr. 6, mens det blev til en femteplads til Casper Folsach i sit heat, der blev vundet af britiske Chris Latham fra par nr. 8.

I elimineringsløbet viste Larsen og Folsach deres klasse, da de tog sejren og de 30 point. I pointløbet var danskerne igen med fremme, da Casper Pedersen tog 3. pladsen, mens Larsen endte løbet to placeringer efter på femtepladsen.

I jagten var Pedersen og Hester med helt fremme, da de var et af bare to par, der sluttede på omgangshøjde med det vindende par, Mark Cavendish og Peter Kennaugh. Larsen og Folsach tog en sjetteplads i jagten, og de indtager den samlede sjetteplads, tre omgange efter, mens Pedersen og Hester er på ottendepladsen, ligeledes tre omgange efter de førende.

De fleste par tabte en omgang til de tre par, heriblandt det førende par Cameron Meyer og Callum Scotson. Det betød også, at par nr. 6 bestående af Yoeri Havik og Roy Pieters nu er på omgangshøjde med de to australiere. De Ketele/ De Pauw, Torres/ Mora og Cavendish/ Kennaugh har alle flere point end de to førende par, men de tre par er en enkelt omgang efter.

Samlet stilling – 6-dagesløbet i London – dag 3

1 Cameron Meyer & Callum Scotson (Aus) 216

2 Yoeri Havik & Roy Pieters (Ned) 208

3 Kenny De Ketele & Moreno De Pauw (Bel) 235 (-1)

4 Alberto Torres & Sebastien Mora Vedri (Esp) 230 (-1)

5 Mark Cavendish & Peter Kennaugh (GBr) 218 (-1)

6 Niklas Larsen & Casper Von Folsach (Den) 205 (-3)

7 Felix English & Mark Downey (Irl) 177 (-3)

8 Casper Pedersen & Marc Hester (Den) 174 (-3)

9 Morgan Kneisky & Benjamin Thomas (Fra) 161 (-3)

10 Theo Reinhardt & Kersten Thiele (Ger) 139 (-3)

11 Ollie Wood & Mark Stewart (GBr) 177 (-4)

12 Steven Burke & Chris Latham (GBr) 127 (-4)

13 Nick Stopler & Melvin Van Zijl (Ned) 53 (-7)

14 Wojciech Pszczolarski And Adrian Teklinski (Pol) 74 (-8)

15 Vajtec Hacecky & Aloiskankovsky (Cze) 55 (-10)

16 Sebastian Schmiedel & Maximilian Beyer (Ger) 45 (-11)

Gode danske takter ved 6-dagesløbet i London

Posted on: oktober 25th, 2017 by Breum

To danske par var til start, da seksdages-sæsonen blev skudt i gang ved seksdagesløbet i London. Niklas Larsen og Casper Folsach skulle sammen med Mark Hester og Casper Pedersen se, om de kunne udfordre seksdages-kongerne Kenny De Ketele og Moreno De Pauw, samt stærke par som Albert Torres/ Sebastian Mora, Cameron Meyer/ Callum Scotson, Mark Cavendish/ Peter Kennaugh og Morgan Kneisky/ Benjamin Thomas.

Ved dernyløbene tog Marc hester en femteplads i sit heat, mens europamesteren i derny-pace Casper Folsach ligeledes tog femtepladsen i sit heat, hvilket hav begge par otte point. Moreno De Pauw og Mark Cavendish, der trak sig sejrsrige ud af disciplinen.

Da der skulle køres holdløb på tid over to omgange, var det Larsen/ Folsach, der tog sejren, blandt andet foran det stærke par Torres/ Mora. Elimineringsløbet kostede dyrt for begge hold. Larsen og Folsach indkasserede en 16. plads ud af ligeså mange par, mens Pedersen og Hester blev nr. 12.

I det ti kilometer lange scratchløb var danskerne med helt fremme, da Larsen tog sejren foran Mora og Pedersen. Ved dagens første jagt blev Larsen/ Folsach nr. fire, mens Pedersen og Hester lige præcis ikke fik point på syvendepladsen.

Det var i høj grad den afsluttende jagt, der afgjorde 6-dagesløbets første aften. Her skilte De Ketele/ De Pauw og Torres/ Mora sig ud. Begge par rundede 100 point og fik derfor noteret en vunden omgang, så de to par nu er alene i front adskilt med bare to point. Yderligere fem par vandt en omgang i jagten, mens de to danske par fører an for de par, der ikke fik taget en omgang. 

De Ketele/ De Pauw vandt den afsluttende jagt og indtager derfor førstepladsen foran Torres/ Mora, mens Cavendish/ Kennaugh ligger på tredjepladsen. Larsen/ Folsach indtager ottendepladsen med 62 point og to omgange efter de førende, mens Pedersen/ Hester ligger på 9. pladsen med 50 point og ligeledes to omgange efter de førende.

Ved juniorløbet ligger Anders Fynbo og Arne Birkemose på andenpladsen, mens Martin Mollerup indtager femtepladsen med sin britiske makker Georg Mew Jensen. Begge par er på omgangshøjde med det førende par. Fynbo/ Birkemose har 24 point, Mollerup/Mew Jensen har 11 point, mens det førende par Boussaer/Hesters har 34 point. Magnus Rosing ligger på 14. pladsen med britiske Andrew Bradsjaw, 5 omgange efter og med 0 point.

Samlet stilling – 6-dagesløbet i London, dag 1

1 Kenny De Ketele & Moreno De Pauw (Bel) 103 points
2 Alberto Torres & Sebastien Mora Vedri (Esp) 101
3 Mark Cavendish & Peter Kennaugh (GBr) 72 (-1)
4 Cameron Meyer & Callum Scotson (Aus) 72 (-1)
5 Yoeri Havik & Pieters (Ned) 68 (-1)
6 Theo Reinhardt & Kersten Thiele (Ger) 54 (-1)
7 Morgan Kneisky & Benjamin Thomas (Fra) 34 (-1)
8 Niklas Larsen & Casper Von Folsach (Den) 62 (-2)
9 Casper Pedersen & Marc Hester (Den) 50 (-2)
10 Felix English & Mark Downey (Irl) 45 (-2)
11 Ollie Wood & Mark Stewart (GBr) 45 (-2)
12 Nick Stopler & Melvin Van Zijl (Ned) 29 (-2)
13 Steven Burke & Chris Latham (GBr) 46 (-3)
14 Wojciech Pszczolarski And Adrian Teklinski (Pol) 23 (-3)
15 Sebastian Schmiedel & Maximilian Beyer (Ger) 19 (-4)
16 Vajtec Hacecky & Aloiskankovsky (Cze) 14 (-6)

 

Mere EM-metal: Pedersen og Larsen vinder sølv i parløb

Posted on: oktober 22nd, 2017 by Breum

200 omgange og 20 spurter, var på programmet for 2 danske banetalenter, Casper Pedersen og Niklas Larsen, ved EM i parløb. Selvom der var flere stærke par til start, var der fine medaljechancer for det unge par.

Danskerne havde fået en fornuftig start, da Larsen hentede to point på den første spurt, hvor han bare sad med på hjul. En gruppe med Frankrig, Belgien, Polen, Holland, Rusland og Danmark fik kortvarigt hul. Det blev neutraliseret kort før den tredje spurt. Herefter angreb de belgiske seksdages-favoritter Moreno de Pauw og Kenny de Ketele, og her gik danskerne med. De andre par lukkede dem dog ned.

Ved den femte spurt tog Larsen andenpladsen, og de lå nu på en delt fjerdeplads. Polen rykkede op på førstepladsen, da de hentede en omgang med 114 omgange tilbage. Danskerne var en del af en frontgruppe med alle de store par pånær Spanien. Ved den niende spurt tog Pedersen to point.

Belgierne angreb ved halvvejspunktet, og de andre toppar, pånær Polen, gik med. Danskerne lå stadig på fjerdepladsen, mens Polen var suverænt i front. Feltet blev dog samlet kort efter, hvlket schweizerne udnyttede til at angribe før den 11. spurt. Schweizerne hentede en omgang, hvilket sendte dem op på tredjepladsen. 

Med 68 omgange til mål angreb Niklas Larsen, og de to hurtigt en halv omgang på feltet. Spanierne, franskmændene og hollænderne tog ansvaret i feltet. Danskerne vandt den 14. spurt, og feltet gik i stå. Danskerne vandt også den. 15. spurt, og kort efter lukkede de hullet til feltet og registreret en hentet omgang. Det sendte Danmark op på andenpladsen, et enkelt point bag det førende par fra Polen.

Med 44 omgange til mål angreb belgierne sammen med Frankrig, Tyskland og Irland. Spanierne lukede hullet med feltet på hjul. Spanierne angreb kontra med det samme, og Belgien svarede ig og fik kontakt med Spanien på mere end én måde. Da de Pauw kørte forbi den udskiftede Sebastian Mora, slog han lidt op i banen og røg ned. Han var dog hurtigt på cyklen igen. Feltet fik kontakt til frontduoen med 26 omgange til mål.

Polen hentede et enkelt point ved den tredje sidste spurt, mens Frankrig rykkede op på førstepladsen. Danmark lå på tredjepladsen. Spanien angreb igen, og der var ikke rigtigt nogen reaktion fra feltet. Schweiz, Østrig og Irland angreb også.

Danskerne angreb med otte omgange til mål, og de fik kontakt med Schweiz, Østrig og Irland. Schwiez kørte fra forfølgergruppen og vandt den sidste spurt. Danmark tog tredjepladsen i spurten, og de rykkede dermed op på andenpladsen. Frankrig tog guldmedaljen, mens Polen tog den sidste medalje.

Giant-Castelli profiler: Dansk cykling taber

Posted on: september 26th, 2017 by AS

Det blev ikke den melding, som rytterne fra Giant-Castelli havde håbet på, som Brian Vinjebo kunne komme med på gårsdagens pressemøde. Holdet fortsætter ikke i 2018. Skuffelsen var til at tage og føle på. For størstedelen blandt andet fordi de nu er arbejdsløse fra 1.januar, men også de afgående profiler Mikkel Bjerg og Casper Pedersen var triste.

– Det er sørgeligt. Jeg er virkelig ærgerlig og trist lige nu. Jeg havde sådan håbet for mine venner på og bag holdet, at projektet kunne fortsætte, fortæller U23-Europamesteren Casper Pedersen Cykelmagasinet efter meldingen. Han har sit på det tørre i 2018, hvor han har skrevet kontrakt med Aqua Blue Sport, men han havde også den triste mine, som gik igen hos rytterne.

– Det er ikke en egoistisk ærgrelse, for det kommer jo ikke til at ramme mig, men ikke desto mindre er jeg trist og fyldt af ærgrelse.

Holdkammeraten og U23-verdensmesteren Mikkel Bjerg er også videre til et endnu ikke offentliggjort hold, men allerede før den kedelige nyhed udtrykte han optimisme og håb for holdet.

– Jeg håber virkelig, holdet fortsætter. For det ville være et antiklimaks, hvis det ikke gjorde. Nu er alle kommet her for at fejre sejrene ved VM, og så kan nogle ende med at gå grædende hjem. Så selvom jeg ikke har nogle fingre i klemme på holdet, så håber jeg på dets fortsættelse og krydser alle de fingre, jeg ikke har i klemme, for at det overlever, og at Brian (Vinjebo red.) kommer med gode nyheder, fortalte han under fejringen af sit verdensmesterskab, som gik forud for pressemødet.

På pressemødet kom meldingen, som hverken Bjerg, Pedersen eller de andre ryttere ønskede, og Bjerg var ikke sen til at udtrykke sin frustration.

– Det er super irriterende at stå her og få nyheden om, at holdet ikke fortsætter. Der blev knebet nogle tårer hos drengene, og også holdt en del inde, så de ikke helt tabte ansigt. Jeg er virkelig uforstående overfor, at der ikke er nogen, som vi lægge penge i holdet fortalte han Cykelmagasinet, mens han rettede en tak til holdejer og leder Brian Vinjebo.

– Brian Vinjebo har altid været en del af min talentudvikling. Da han startede holdet, så jeg op til det og så frem til at køre der med ham, og nu har jeg så kørt med ham i det her år. Det har været fedt at køre her og kunne få lov til at lege prof helt fra starten af min seniorkarriere.

Holdet har haft mange unge ryttere og et fladt hierarki, som er kommet Mikkel Bjerg til gode i hans første seniorsæson.

– Du har haft medbestemmelse som rytter, og hvis du sagde, du havde benene, så fik du lov til at køre med om sejren og køre din egen chance – med holdets opbakning. Da jeg oppe i GP Viborg meldte, at jeg havde gode ben, satte Emil Vinjebo og Rasmus Quaade sig straks frem og kørte for mig, så jeg kunne køre en fed finale. At de er så rutinerede og flere år ældre end mig, og alligevel vil ofre sig for en førsteårs siger noget om den respekt, der er her på holdet mellem os ryttere. Det har været en rejse, der har gjort mig mere moden som menneske og som rytter.

Dansk cykling taber

Både Bjerg og Pedersen er på vej videre, mens deres holdkammerater nu skal ud i en intens jagt på en kontrakt og et cykelhold. Den kan blive svær nok i sig selv, men rytterne var mindst lige så kede af, at de ikke skulle køre på Giant-Castelli mere. Ikke at de lige pt. var arbejdsløe for 2018 – men triste, fordi Giant-Castelli ikke er i feltet i 2018.

– Det er virkelig et tab for dansk cykling, for vi mister en stor rugekasse for talenter, understreger Bjerg, før Pedersen stemmer i:

– Dansk Cykling kommer til at mangle et hold, hvor unge ryttere kan få lov til at udvikle sig sammen med deres venner. Det er, hvad det her hold har gjort så godt – de har formået at tage juniorer og udvikle dem til at være gode seniorer, der har succes. De har bundet juniorer og U23 sammen med seniorer og ført rytterne godt frem. Med lukningen af Giant-Castelli, så vil dansk cykling mangle et hold, der kan netop det her så godt, forklarede Casper Pedersen, før han vendte tilbage til flokken af skuffede ryttere, venner og kollegaer.

Casper P. om PNDR-Podie: Vil være stort

Posted on: september 16th, 2017 by nfriis

Casper Pedersen og Team Giant-Castelli fik en forfærdelig optakt til gårsdagens enkeltstart, da holdet vågnede op til synet af et omfattende cykeltyveri. Enkeltstartscykler og hjul var forsvundet i massevis, men heldigvis stod de konkurrende hold klar til at hjælpe med lånecykler.

For Casper Pedersen især var enkelstarten altafgørende, da den 21-årige rytter havde en podieplads at kæmpe for.

– Det var langt fra optimale betingelser, da jeg jo ikke kunne køre på min almindelige cykel, som blev stjålet, men det gik rigtig godt i dag (i går, red.). Vores målsætning var, at jeg skulle højere op i klassementet, og jeg ville gerne have den ellers dårlige dag til at ende positivt, fortalte Casper Pedersen fredag i en pressemeddelelse fra Team Giant-Castelli.

Casper Pedersen fik kørt sig op på en samlet tredjeplads i klassementet, 40 sekunder efter den førende Mads Pedersen og med 15 sekunder ned til Rasmus Guldhammer på fjerdepladsen. Et forspring, der helst skal forsvares på lørdagens afsluttende etape fra Ebeltoft til Aarhus.

– Nu skal jeg forsvare min tredjeplads, for det vil være rigtig stort at ende på podiet i Danmarks største løb, afslutter Casper Pedersen.

Casper Pedersen har styr på fremtiden, da han de kommende to sæsoner skal tørne ud for Aqua Blue Sport på pro-kontinentalt niveau.

Bekræftet: Casper Pedersen skifter til Aqua Blue Sport

Posted on: september 13th, 2017 by ULS

Som det tidligere i dag forlød, har den danske U23-europamester, Casper Pedersen, skrevet under på en kontrakt med det irske professionelle kontinentalhold, Aqua Blue Sport.

Det bekræfter holdet i en pressemeddelse, og den nuværende Team Giant-Castelli-rytter bliver dermed holdkammerat med Lasse Norman Hansen og får Nicki Sørensen som sportsdirektør næste år.

– Jeg er super glad for at blive en del af Aqua Blue Sport som nyprofessionel næste år. Jeg har drømt om at blive professionel landevejsrytter i et stykke tid nu, og jeg føler, at jeg har fundet perfekte hold til at tage det næste skridt i min karriere, fortæller Casper Pedersen i pressemeddelelsen. 

Casper Pedersen har i år været en af de helt store danske profiler på kontinentalscenen med sejren i GP Horsens Posten, en etapesejr i Fleche du Sud, U23-europamesterskabet på landevej og senest hans første sejr i et professionelt felt, da han i går vandt 1. etape af PostNord Danmark Rundt.

Casper Pedersen bliver professionel på Vuelta-hold

Posted on: september 13th, 2017 by ULS

Et af Danmarks største cykeltalenter, den 21-årige U23-europamester Casper Pedersen, der i går vandt 1. etape af PostNord Danmark Rundt, bliver professionel i næste sæson.

Det erfarer Horsens Folkeblad, der skriver at Pedersen har skrevet under på en 2-årig kontrakt med Aqua Blue Sport, der er et professionelt kontinentalhold. 

Dermed blev det blot til en enkelt sæson på Team Giant-Castelli, som han skiftede til efter to sæsoner på Riwal Platform.

Casper Pedersen, der var med til at vinde bronze i holdforfølgelsesløb på banen til OL, har fået sit gennembrud på landevejene i år med flere mindre UCI-sejre samt den imponerende sejr til europamesterskaberne i Herning.

Aqua Blue Sport, der har danske Nicki Sørensen som sportsdirektør og Lasse Norman Hansen i truppen, fik i år et wildcard til Vuelta a Espana, hvor holdet vandt en flot etapesejr med Stefan Denifl.

Pedersen: Gårsdagens nederlag gør det kun sjovere at vinde

Posted on: juni 11th, 2017 by Breum

I går blev Casper Pedersen snydt for sejren af en nordmand i Fyen Rundt. I dag lykkedes det så for Pedersen at tage revanche, da han vandt GP Horsens Posten. At han blev slået i går, gjorde kun dagens sejr endnu bedre:

– Det er vanvittig fedt at slå de andre. Jeg var lidt træt efter i går, og det gør det kun sjovere at vinde. Der er rigtig mange stærke ryttere i dansk kontinentalcykling, men jeg er måske en af de stærkeste i øjeblikket. Jeg er sindssygt godt kørende, og der har været perfekte betingelser fra holdets side af, siger Casper Pedersen i en pressemeddelelse.

Giant-Castelli var med fem mand i frontgruppen godt repræsenteret ved dagens løb, hviket var afgørende for, at holdet kunne sikre sig årets fjerde UCI-sejr og den første på dansk jord:

– Nu har vi kørt to dage med tv på, og så sidder vi bare hele holdet fremme og er synlige. Det er nærmest det perfekte løb, vi har kørt i dag, og vi har været klart det bedste hold både i går og i dag. Det er der jo mange hold, der gerne vil, men ét er at have planen, noget andet er at være det, siger Pedersen.

Dagens sejr er bare det seneste topresultat i en sæson, hvor Pedersen har kørt rigtig stærkt. Det har bragt en sejr i Flèche du Sud og podieplaceringer ved Rund um den Finanzplatz og U23-DM i linjeløb. Succesen kommer som lidt af en overraskelse for den unge dansker, der allerede ser frem mod et tætpakket efterår:

– Jeg er lidt overrasket over, at det går så godt, for jeg har ikke rigtig gjort noget anderledes. Nu er det begyndt at give afkast, og det er som resultat af hårdt arbejde i en lang periode. Jeg håber, at jeg kan fortsætte stimen, for der er ikke så lang tid, til jeg vender blikket mod efteråret, hvor jeg satser på Tour de l'Avenir, VM og PostNord Danmark Rundt, afslutter Pedersen.

Casper Pedersen tager historisk UCI-sejr

Posted on: juni 11th, 2017 by nfriis

En weekend med danske UCI-løb fik skulle i dag have sin afslutning, da GP Horsens Posten skulle køres i det kuperede, østjyske landskab. 

Løbet startede i højt tempo, hvor feltet oftest var strukket langt ud. Efter nogle kilometers hårdt kørsel, kom 21 mand afsted, hvor alle de danske kontinentalhold havde ryttere repræsenteret. Senere kom tre mand op til dette udbrud, så frontgruppen nu bestod af 24 mand.

På trods af enkelte, vedvarende forsøg fra hovedfeltet, blev frontgruppen ikke hentet igen. Afstanden mellem de to grupper steg kun i takt med at løbet blev ældre. Med 60 kilometer til mål lød forspringet på ca. 6 minutter, og det blev efterhånden at realitet, at dagens vinder skulle findes mellem de 24 mand i front.

Med 50 kilometer begyndte angrebene at komme i frontgruppen. Der blev angrebet i højre og venstre, og med 40 kilometer til mål kom en 6-mandsgruppe med blandt andre Nicolai Brøchner (Riwal-Platform) og Rasmus Guldhammer (Team VéloCONCEPT) afsted fra de andre. Den gruppe forstsatte sammen ind på de afgørende runder i Horsens by, hvor Martin Mortensen (Coloquick-Cult) og Stefan Djurhuus (Riwal-Platform) forsøgte at komme op til de forreste. 

Med fem kilometer til mål forsøgte netop Rasmus Guldhammer og Nicolai Brøchner at køre væk fra de andre, men da Nicolai Brøchner styrtede og Rasmus Guldhammer måtte se sig hentet, skulle den lille gruppe afgøre det hele i en spurt. Her var det Casper Pedersen (Giant-Castelli), der trak det længste strå og sørgede for den første UCI-sejr til Giant-Castelli på dansk jord, efter at Quaade og Pedersen selv, har sørget for international succes til holdet.

Rasmus Guldhammer tog andenpladsen for Team VéloCONCEPT, der desværre måtte undvære den danske mester, Alexander Kamp, der i løbet af natten havde døjet med koldsved og mavekramper.

<iframe width="640"   src="https://www.procyclingstats.com/widgets/pcsrace.php?id=173417&ref=blue&key=6f70193c5de071acd786924b7f6ea3d234edef05" scrolling="YES" frameborder="0" height="356">

Lige ved og næsten for Pedersen i Fredsløbet

Posted on: juni 1st, 2017 by Breum

I dag blev der kørt prolog i det prestigefyldte U23-løb Grand Prix Priessnitz, også kendt som fredsløbet. 

Med til start var seks unge danskere; Niklas Eg, Mathias Norsgaard Jørgensen, Magnus Bak Klaris, Mikkel Honoré, Jesper Schultz og Casper Pedersen. Sidstnævnte viste så sent som i sidste uge, at han er i rigtig god form, da han vandt en etape i Fleche du Sud. Med sin erfaring fra banen var Pedersen et oplagt bud på en sejrsherre på dagens 2 kilometer lange prolog.

Pedersen kørte også en rigtig god tid og sad længe i hot-seat, men til slut måtte han se sig slået af portugisiske Ivo Oliveira, der kom i mål i samme tid som Pedersen. Han var dog hurtigere med få hundrededele, og han kan dermed iklæde sig førertrøjen.

– Efter jeg havde kørt, sad jeg i hot seat. Oliveira kommer så ind og ligger nummer et. Jeg har ikke set tider – jeg har kun hørt, at vi er i samme tid – hvor der er marginaler, men de må lige præcis have været på hans side, siger Casper Pedersen i en pressemeddelelse fra Giant-Castelli

– Jeg kørte en god opvarmning og en rigtig god prolog, så jeg er tilfreds med min indsats i dag. Jeg er dog også rigtig ærgerlig over at være så tæt på endnu en UCI-sejr, forklarer Casper Pedersen, der i sidste uge vandt en etape i Fleche du Sud, afslutter Pedersen.

I morgen venter der 133 relativt flade kilometer, og Pedersen har dermed en chance for at tage sejren og førertrøjen,

<iframe width="640"   src="https://www.procyclingstats.com/widgets/pcsrace.php?id=173352&ref=blue&key=b57a4e00f6d66b23eb509add69001a78426e45cc" scrolling="YES" frameborder="0" height="356">

Dansk fjerdeplads i Luxembourg

Posted on: maj 27th, 2017 by JK

Giant-Castelli viste sig endnu engang frem ved Fleche du Sud, hvilket resulterede i en flot fjerdeplads til Casper Pedersen.

Danskerholdet startede ellers med at sende Nicklas Amdi Pedersen i udbrud tidligt på etapen. Her var de samlet 10 mand, men blev langsomt indhentet igen. Her skulle det afgøres i en massespurt, hvor Casper Pedersen blev placeret uheldigt og kunne ikke nå at hente Mamyr Stash (Lokosphinx), der vandt etapen foran Aksel Nömmela (Leopard) og Filippo Fortin (Tirol).

Den samlede spurt betyder, at Rasmus Quaade fastholder sin fjerdeplads i løbet. Han er 1 minut og 6 sekunder efter Matija Kvasina.

<iframe width="600"   src="https://www.procyclingstats.com/widgets/pcsrace.php?id=173274&ref=default&key=d81cd2fbe23aa9fbb4fba2d3faa6da0fd8f5c1c5" scrolling="YES" frameborder="0" height="356">