Vi har testet de ekstremt velsmagende gels og chews fra GU Energy, som du kan få rabat på som medlem af Velo+.
Der findes energiprodukter som kan sluges og så findes der dem, som smager decideret godt. GU Energy hører bestemt til sidst nævnte. Her på redaktionen har vi i løbet af efteråret testet gels og chews fra amerikanske GU, og vi må erkende, at vi i den tid har været rigtig glade i munden.
GU Energy kommer fra Californien og der er bare noget ved de amerikanske energiproducenter, som smager bedre end de europæiske.
Chews
Chews er mere eller mindre en form for vingummi, eller i hvert fald en sukkerblanding i fast form, der kun består af sukker. GU Energy chews kommer i små, mundrette bidder. En pakke chews indeholder 8 vingummier og 22 gram kulhydrat.
De er legge at tykke og selve strukturen minder om en blød vingummibamse, der nærmest smelter i munden. Det er let at sætte en hel håndfuld til livs og den testede ‘Blum Pom’ smagsvariant er virkelig lækker. Faktisk så lækker, at det er fristende at hive dem frem som fredagssnolder…
Energimæssigt minder de meget om en gel, men oplevelsen af at tykke og få noget ned i maven er er meget rar, så jeg har primært brugt dem som supplement til gels, hvor de har fungeret virkelig godt. Om ikke andet, har man kunne glæde sig til at hapse de lækre vingummier på lange cykelture
Gels
GU Energy’s gels er forholdsvis små og kommer også med 22 gram kulhydrat, ligesom deres chews. På den måde supplerer de hinanden godt. Hovedparten af GU’s gels indeholder koffein, amino syrer og salt. Meget praktisk, har GU trygt mængden af hver tydeligt på indpakningen, så man nemt kan holde regnskab med eksempelvis koffein og salt.
Kendetegnende for alle de gel varianter vi har testet, er at de er ekstremt velsmagende og rige i smagene. Konsistensen er til den tykkere side, så der skal suges og presses lidt for at få det sidste hold ud af indpakningen. Det gør dog ikke mig noget, da man slipper for at blive smurt ind i sukker fra en tyndtflydende gel, når man åger, eller døje med en lomme smurt ind i sukker, når man lægger den tomme gelpakke tilbage.
Af de varianter vi har testet, viste ‘Birthday Cake’ sig som den, jeg bedst kunne lide. Smagen kan bedst beskrives som den guf, man får på is om sommeren. Overraskende nok, smagte Cola varianten rent faktisk af cola, hvilket jeg synes de sjældent gør.
Facit
Alt i alt er GU Energy et yderst lækkert bekendtskab. Deres chews og gels er karakteriseret ved at være ekstremt velsmagende, og må siges, at høre til blandt de bedste produkter på markedet, når det kommer til smag. Udvalget er stort, så man behøver ikke bekymre sig for at gå kold i en bestemt smag. Der er masser at vælge mellem med koffein og uden koffein.
Energiindholdet kunne godt være større, og man brænder hurtigt mange gels eller chews af på en 3 timers cykeltur. Prisen er ligeledes høj.
Men går man op i rigtig god smag og god performance, så kommer man ikke udenom GU Energy. At de tilmed tydeligt angiver mængden af salt eller koffein på deres indpakninger, er blot et kæmpe plus.
Som Velo+ medlem sparer du i øvrigt 10% på alle GU Energy-produkter hos Gaiasport.dk.
Info
Vurdering: 5/5.
Pris chews: 359 kr. (for en kasse med 12).
Pris gels: 479 kr. (for en kasse med 24).
Mere info: www.gaiasport.dk
Velo+ rabat: Spar 10%.
Seneste kommentarer