Har du svært ved at finde den helt rigtige gave til den eneste ene? Ham, eller hende, der året rundt har slidt de danske landeveje tynde? Eller ham, man ikke skal tale til tre uger hver sommer, mens han sidder opslugt af Tourtransmissionen. Fortvivl ej! Vi giver dig her 25 gaver, som vi ihvertfald gerne ville have under træet juleaften – i upriorteret rækkefølge:
[IMG1]
#1 – The Grand Tour Cookbook
Kogebogen er obligatorisk under juletræet. Men hvad fanden gør man, hvis nu ikke man lige er nede med den seneste paleokur eller endnu vildere diæter, hvor man skal sulte flere dage om ugen og kun spise myrer og havtorn fra den lokale skov a la NOMA? Enter The Grand Tour Cookbook af Tinkoff-Saxos chefkok Hannah Grant. Det er pissesundt. Og så er det pisselækkert. Oplagt til kæresten såvel som kostfanatikeren, der altid har rødbedejuice på lager. PS. Hannah Grant har faktisk arbejdet på NOMA.
Pris: 300 kroner // www.cykelmagasinet.dk
[IMG24]
#2 – Ritter
Danmarks første professionelle cykelrytter, Ole Ritter, har allerede været omdrejningspunkt i flere fantastiske Jørgen Leth-produktioner. Han har haft timerekorden på en oldschool titanum-cykel. Han har slået Eddy Merckx. Kort sagt – han er übercool. I danskerens egen bog forklarer han nøgternt om livet som professionel i europæisk cyklings guldalder. Dengang, hvor rytterne kunne finde ud af at bære en proper cykelkasket, og whiskey i dunken ikke blot var noget, der hørte klubfesten til.
Pris: 200 kroner // www.cykelmagasinet.dk
[IMG2]
#3 – Rapha Team Sky Wet Bag
Profferne bruger den til at holde styr på al ekstra tøj på de regnfulde dage. Godt nok har vi ikke helt Wiggins’ lægmuskler eller Froomes imponerende watt-tal, men den eksklusive tøjtaske fra britiske Rapha er alligevel så lækker, at den næsten får os til at føle os opvartet af en soigneur. Tasken er opbygget med flere rum, og så er den tilmed vandtæt. Så kan selv det mest tarvelige skybrud ikke ødelægge dine nye, hvide sokker.
Pris: 1.250 kroner // www.rapha.cc
[IMG4]
#4 – Årsabonnement på Cykelmagasinet:
De vil ha’. Du vil gi’. Og Cykelmagasinet vil sælge. Så lad os finde ud af noget. Passer både til sofakartofler og supermotionister. Og så er sommerens bedste Tour-magasin også sikret i samme ombæring. Hvad venter I overhovedet på?
Pris: 295 kroner // www.cykelmagasinet.dk
[IMG5]
#5 – Tinkoff-Saxos nye militæroutfit
Because it’s awesome! Skil dig ud fra den kedelige grå masse med et design, der har været associeret med landet i øst siden Oktoberrevolutionen. Det er bombastisk, overdrevet og fyldt med signalværdier. Russisk når det er bedst. Oleg Tinkov når det er bedst. Herligt!
Pris bibshorts: 700 kroner // Pris trøje: 900 kroner // www.tinkoffsportshop.com
[IMG6]
#6 – Startnummer til Rundt om Rold
Cykelløb i et af Danmarks mest unikke naturområder. På en knaldhård rute med Rebildbakken, Col du Fræer, Kridtbakken, Nysum-bakken. Og her har vi endda ikke nævnt alle udfordringerne i Cykelmagasinets helt eget cyeklløb. Plads til alt fra elitemotionisten til nybegynderen. Optimal gave til sofakartoflen, der mangler noget at træne frem imod, eller træningsnarkomanen der ikke kan få presset nok løb ind i kalenderen: Køres søndag den 23. august 2015
Pris: 200-250 kroner // www.cykelmagasinet.dk
[IMG7]
#7 – DeFeet Sako7Socks
Udtryksløse, korte sokker hører halvfemserne til. I dag skal sokkerne være lange, og der må gerne være farver på drengene. DeFeets nye sokker har både, spræl farver og udtryk. Træk dem op, vis dem frem og sæt farver på tilladelsen. I tvivl om de overholder reglerne? Cipollini blev spottet i bar mave, sorte sokker og orange POC-hjelm i efteråret. Med andre ord: Der er carte blanche til alt.
Pris: 119 kroner // www.defeet.com
[IMG8]
#8 – DeFeet HiVis
Vi vil gerne levende igennem vinteren. Og selvom vi prøver at spille hårde med østtyskerintervaller og dingere i frostgrader, så kan vi intet gøre, hvis bilisterne overser os en kold januar-aften. Lad kæresten droppe det sorte outfit i mørket og hoppe i et par handsker eller skoovertræk fra DeFeets HiVis-serie. På den måde bliver man set, mens man ser godt ud. Ren win-win.
Pris: 149-250 kroner // www.defeet.com
[IMG9]
#9 – Ass-Savers
Selvom man prøver at spille kold i røven, når man kører ud i skybrud og modvind, så vil man faktisk gerne undgå at blive det. Der er ikke noget værre end det isnende stænk fra et kulfiberbaghjulet i omdrejninger, men heldigvis kan dette forhindres med en lille mobil bagskræm. Profferne bruger den, da de også hader kold ryg.
Pris: 99 kroner // www.ass-savers.com
[IMG10]
#10 – Chris King R45
Buuuzzzzzz. Nogle forbinder den summende lyd med sommerens bikuber, men vi associerer den mere til Chris King. Den stille, men alligevel afhængighedsskabende lyd, signalerer feinschmeckeri, og får selv den mest lirede rytter til at kigge op. R45 er bygget op med hele 45 ‘engagementpunkter’ i det patenterede friløbssystem, og 17mm akslen giver stivhed, som imponerer selv de største wattkonger. Fås til både Campy og Shimano.
Pris: 4.798 kroner // www.luckymachine.dk
[IMG3]
#11 – Isadore ThermorRoubaix Bib shorts
Klassiske, varmende og næsten uundværlige shorts fra italienske Isadore. Med både kompression og en vandafvisende DuPont Teflon-overfalde er disse shorts fantastiske i vinteren og forårets spæde gry. De er varmere end normale shorts, og i kombinationen med et par knævarmere har man en mere mobil vinterbuks.
Pris: 999 kroner // www.velopave.dk
[IMG11]
#12 – Garmin Edge 1000
Garmins nye og mest omfattende cykelcomputer nogensinde. Kan finde vej, yde træningsmodstand, holde styr på data og meget, meget mere. Kort sagt: Det ultimative gadget for cykelnørden. Enheden er næsten en institution i sig selv, og mulighederne for at få vist segmenter og livetracke er fremragende. Den indeholder endda en træningskalender. Men pas på – dine træningskammerater skal derfor nødigt snage i menupunkterne og finde dine uvurderlige træningshemmeligheder.
Pris: 4.099 kroner // www.garmin.dk
[IMG12]
#13 – Oakley Special Edition Herritage Razor Blade
Okay, indrømmet. Vi har alle siddet og savlet til billeder af 80’ernes cykelikoner. Iført abnormt store briller, groteske mængder varmecreme, korrekt placerede cykelkasketter og med gearskifterne på stellet har de forført os. Det var dengang, hvor Sean Kelly sagde, at Paris-Roubaix kun var rigtigt, når det regnede. Og at både cyklen kom før bilen og konen. Vi kommer aldrig tilbage, men vi kan dagdrømme med et par moderne retrolinser.
Pris: 1.530 kroner // www.dk.oakey.com
[IMG13]
#14 – Bank Athletic Short Socks
Bank is the new black. Sorte sokker er blevet legalt i cykelfeltet, og i dag skiller man sig ikke ud som en håbløst modeforladt begynder, når man tropper op i dem. Sokkerne fra Bank Athletic fanger tidsånden. De tilbyder endda uovertruffen svedtransport og let kompression forenet i et opmærksomhedsskabende design. Sådan!
Pris: 150 kroner // www.luckymachine.dk
[IMG14]
#15 – Castelli Gabba WS Rain Jersey
At det halve af WorldTour-feltet har kørt med denne trøje blackoutet er vist argument nok for, at vi også skal have en. Med sin tætsiddende pasform er det muligt at være aerodymaniske samtidig med, at man slipper for at være våd og kold. Trøjen ser derudover fremragende ud, og man ligner ikke et omvandrede telt fra Roskilde Festival, som man ellers ofte gør i regnjakke.
Pris: 1.499 kroner // www.bcw.dk
[IMG15]
#16 – Cafe du Cycliste Antoinette Bib Shorts & Base Layer
Bibshorts og baselayer i ét. Det er skide smart, og det er skide behageligt. Mange funktionsmuligheder, fantastisk pasform, og samtidigt sparer man en svedtrøje. Det er næsten som at få to pakker – også selvom de er pakket ind sammen.
Pris: 1.350 kroner // www.velopave.dk
[IMG16]
#17 – Scott Big Ed
En mountainbike på steroider, der er opkaldt efter firmaets grundlægger. Nuvel, det er en stor gave. Men du elsker vel også den, som du giver gaven til, ikke? En fatbike gør, at selv os med manglende tekniske færdigheder kan gebærde os i skoven. For alle de rødder og knolde som tidligere satte os ud af balance bliver nu forceret uden en mine. Det er faktisk endda næsten mere sikkert – og så er det rasende sjovt.
Pris: 19.999 kroner // www.scott-sports.com
[IMG17]
#18 – Garmin Virb Elite
1080p HD-optagelse, 16 megapixel CMOS-billedprocessor og digital billedestabilisering. Bum. Så kan kæresten filme og dokumentere alle midtugens intervaller, og gennemse dem manisk bagefter. Garmins kamera enhed leverer imponerende mange muligheder, og visning af fx puls på den lille miniskærm. Et robust og aerodynamisk design sikrer, at kameraet er fastspændt selv i det mest krævende terræn.
Pris: 3.199 kroner // www.garmin.dk
[IMG25]
#19 – Sugar, Water, Recovery
Den ultimative coffeetable-bog om det dansk-russiske WorldTour-hold, Tinkoff-Saxo. Fra de første træningslejre, via tre Grand Tours og til sidst i Japan tager Frederik Clement dig med helt ind i førerbilen. Ind i maskinrummet, hvor presse og fans normalt er forment adgang. Resultatet er et 256 siders fotodokumentarisk portræt af de sider, der normalt kun er forbeholdt teamet og personalet omkring. Fremragende at diskutere over en espresso doppio.
Pris: 499 kroner // www.cykelmagasinet.dk
[IMG18]
#20 – Campagnolo Super Record 2015
Den ultimative kærlighedserklæring. Feinschmeckeri helt ud i enhvert gearskifte. Campagnolo Super Record leverer funktion, skønhed og æstetik i en pakke. Gruppen er så ‘lirens’ at det næsten gør ondt i øjnene, og ejer kæresten en italiensk ramme, må dette være den mindste gave. Gruppen er forbedret flere steder i forhold til 2014-modellen. Fx er kranksættet opdateret i et firearmsdesign, og forskifteren er nyudviklet.
Pris: 18-20.000 kroner // www.peakbike.dk
[IMG19]
#21 – ZeroRH+ Olympo Triple Fit L.E Contador
Vil man ligne Contador kunne man passende tabe sig 14 kg, selvbrune stængerne og smile hver gang man rammer syregrænsen. Men hvis man ikke er helt villig til at gå hele vejen kan man alligevel kaste lidt WorldTour-støv over looket, med en tro kopi af spanierens briller. ZeroRH+ brillerne er bygget med et MultiFit-næsestykke, som sikrer optimal pasform på de fleste ansigter. Vi garanterer ingen forbedrede evner på bakkerne, men kammeraterne i klubben skal nok løfte øjenbrynet.
Pris: 999 kroner // www.juhlcykling.dk
[IMG20]
#22 – LOOK Kéo Blade 2 CR
Lir til helt ned under fodsålerne. Den nye pedal fra den franske producent giver en 17 procent bredere platform end forgængeren, og kombineret med en bedre aerodynamisk udformning, får man stabilitet og wattbesparelse i ét produkt. Med titaniumaksel vejer pedalen mindre end et andebryst på Mortens aften med sine blot 180 gram. Fås i både 12Nm,16Nm og 20Nm, så alt fra den spinkle pigerytter til den kraftfulde sprinter kan drage optimal nytte.
Pris: 1.599 kroner // www.peakbike.dk
[IMG21]
#23 – Bont Zero+
Aerodynamiske så det kradser i øj’nbryn. Bonts topmodel med en skjult dial-lukning tilbyder optimal pasform uden at stramme. Skoen kan tilmed bages i ovnen, og dermed formes, så den passer perfekt til foden. Kombineret med letvægt og det aerodynamiske lacecover er dette en sko, som vil glæde selv den mest kræsne cykelentusiast, hvis han finder den under træet. Er man en rigtig lirerkarl, kan skoen designes helt personligt på producentens hjemmeside, og det er dermed muligt at kreere en unik sko.
Pris: 2.599 kroner // www.cycleservicenordic.com/dk
[IMG22]
#24 – Shimano XTR Di2
Det er slut med mekanisk gear på mountainbiken. Game Changer er det udtryk, mange bruger om Shimanos nye elektroniske udgave af topgruppen XTR. Gearskiftet er hurtigere og mere præcist end nogensinde, og de mange programmerings muligheder gør det muligt at sætte skiftet op præcist, som man vil have det. Batteriet gemmes tilmed væk, så æstetikken er helt i top. Og så er der altså ikke noget der slår den lille buzz-lyd, som gruppen afgiver, når den skifter.
Pris: 23.000 kroner // www.shimano-nordic.dk
[IMG23]
#25 – Giro Synthe
Allround hjelm, der tilbyder aerodynamiske fordele uden at ligne en ishockeyhjelm. Giro Synthe tilbyder imponerende køling, minimal vægt, super pasform og strømlinet aerodynamisk effektivitet. Producentens egne test i vindtunnel viser, at hjelmen er næsten lige så effektiv som de hurtigste enkeltstartshjelme. Synthe er lettere og i nogle forhold endda hurtigere end den velkendte Air Attack, Dette er altså ’the one’, når det handler om at klare sig bedst under alle forhold.
Pris: 1.999 kroner // www.bikersbest.dk
Seneste kommentarer