– Skandinaviens bedste juniorhold. Det skal vi være.

Ordene var Morten Ravnkildes. Cykelentutiast, iværksætter og holdejer for dameholdet Team Rytger p/b Cykeltøj-online.dk. Cykelmagasinets journalist smilte lidt af meldingen, som var præcis så ambitiøs som alle de andre nye cykelhold og projekter, som ser dagens lys. WorldTour, Tour de France, verdens bedste indenfor få år er de typiske ingredienser i offentliggørelsen af et nyt hold.

Skandinaviens bedste juniorhold er ikke i samme kategori som vind Tour de France, men det var alligevel rigeligt ambitiøst til at afstedkomme en sund skepsis. Men et år senere er Ravnkilde et skridt nærmere sit mål. Han formåede at dominere den danske juniorklasse og sende stjernen Emma Norsgaard afsted til WorldTourholdet Cervélo-Bigla. De to svenskere Julia Borgström og Caroline Andersson slog også deres folder på holdet, og mens Andersson er draget videre til et italiensk hold, så har Borgström fået selskab af flere svenskere og en nordmand på holdet. For Ravnkilde mener det seriøst, når han siger, han vil have Skandinaviens bedste juniorhold.

Den 16-årige svensker Wilma Olausson og den 18-årige nordmand Martine Gjøs er to af nyerhvervelserne på det danske hold. Gjøs er norsk juniormester, mens sprinteren Olausson vandt sølv ved sidste års ungdoms-OL.

– Vi har ikke nogle juniorhold i Sverige, og derfor ville jeg gerne på et hold. Team Rytger p/b Cykeltøj-online.dk virkede som virkelig godt hold med gode folk på, så her vil jeg gerne køre. Jeg glæder mig virkelig til at lære, hvordan vi kører som et hold, og hvordan vi vinder som et hold, fortæller Olausson, som går på en cykellinje på en skole i Skara i Västra Göteland.

Hun startede med at cykle, da hun var 9 år gammel, fordi hun gerne ville lære at cykle uden hænder.

– Det så så kul ud, siger hun til Cykelmagasinet med et stort grin.

–  Min far cyklede, så han tog mig med ud at køre. Han kører mig os ofte til cykelløb både i Sverige og Danmark.

[IMG4]

Olausson er hurtig og gør sig også på banen, hvor hun i februar kørte med Magnus Bäckstedts datter ved Det Københavnske 6-dagesløb

Det var også faren, som introducerede Martine Gjøs for cyklingen. Hun bor i den norske by Horten lidt syd for Oslo, og startede med at cykle som 10-årig.

– Min far er cykelrytter, så han trak mig med ud for at træne. Det var sjovt at køre med ham, og så hængte jeg egentlig bare fast ved sporten. Jeg ved ikke lige hvorfor, siger hun storsmilende, inden hun alligevel kommer på en grund.

– Jeg er nok egentlig bare glad for at kunne udvikle mig, sætte nye mål og nå dem. Det tiltaler mig. Der er heller ingen ungdomshold i Norge, så da jeg fik muligheden for at komme herned og fortsætte mig med at udvikle mig, var det nemt. De har et godt løbsprogram og en god talentudvikling, og selvom Morten ikke taler norsk – endnu – så er jeg glad for at være her.  

– Det er jo ikke sjovt at køre for sig selv. Når én fra holdet vinder, så vinder alle – det er dén følelse, jeg gerne vil opleve her på holdet, fortæller Gjøs og Olausson samstemmende.

[IMG5]

Martine Gjøs pendler fra Norge til Danmark, når der skal køres løb

Sproget udfordrer

Det er sæsonens første træningslejr med holdet, hvor otte ud af 11 ryttere er danskere, og det har givet sine komiske situationer omkring det sproglige, fortæller holdets yngste dansker Mette Egtoft.

-Vi taler i hvert fald lidt langsommere, når vi taler med svenskerne og nordmændene, men det giver nogle gode snakke, hvor vi lærer om hinanden. Vi har fundet ud af, at nordmænd ikke siger to op, så det skulle lige forklares, og en af svenskerne vidste ikke, hvad efterskole er, forklarer hun, mens Michelle Lauge Quaade stemmer i og glæder sig over de nye unge talenter og deres tilgang til holdet.

– De unge skandinaver tackler det rigtigt godt. Hvis jeg som så ung en pige var sendt til et norsk hold, havde jeg ikke tacklet det lige så godt. De første dage har vi lige skullet være sikre på, at de kunne forstå de meddelelser, der kommer. Hvis ikke, må vi tage det langsommere eller på et andet sprog. Men de er kommet godt efter det og klarer det rigtig godt.

De sproglige udfordringer har Gjøs og Olausson godt opdaget.

– Når danskerne taler hurtigt, så er det altså svært at forstå, men vi skal nok lære det i løbet af året. Morten forsøger at tale lidt svensk engang i mellem med et par flicka, så det er meget sjovt, siger Olausson, mens Gjøs stemmer i.

– Det er lidt vanskeligt, men det skal nok gå. Men danskerne taler vældig meget. Vi nikker nok bare og siger ja. Vi synes egentlig, vi er ret sociale, men danskerne taler vældig, vældig meget, siger de næsten i munden på hinanden med et stort grin bagefter.

Sprogbarrieren har også udfordret den tredje nytilkomne udlænding, svenske Clara Lundmark. Men hun finder god støtte i de svenske veninder.

– Vi kender alle tre(Olausson, Borgström og Lundmark red.) hinanden fra det svenske, og det er dejligt trygt at have nogen, der taler samme sprog, og som du kender, fortæller Clara Lundmark, som du kan læse meget mere om her.

[IMG2]

Lundmark ligner sidste års stjerne Emma Norsgaard i både statur og talent

– Vi svenskere hjælper hinanden

Da Julia Borgström kommer til interviewet er det tydeligt, at hun også brugte 2017 på det danske hold. Accenten er der, men det danske flyder let for den 16-årige dobbelte svenske juniormester i sin aldersklasse.

– At tale dansk kan være svært. Det var svært sidste år, men det blev bedre i løbet af sæsonen, og nu begynder folk også at forstå mig. Så længe du slapper af, så skal det nok gå. Men jeg forstår klart bedst dem, som også var en del af holdet sidste år. Med de nye bliver jeg lidt nervøs, når vi skal tale sammen. Men det klart nemmere i år, så det skal nok blive godt, fortæller hun Cykelmagasinet.

Hun er godt klar over, at hun som den eneste svenske genganger fra sidste år har et ansvar for at hjælpe de nytilkomne. Og det vil Borgström gerne.

– Vi svenskere hjælper selvfølgelig hinanden. Både Clara og Wilma er søde og gode cykelryttere, så det skal nok gå godt. Jeg går på samme skole som Wilma, og Clara kender jeg, så det er bestemt dejligt, at vi har hinanden her på holdet.

Borgström startede først med at cykle for 5 år siden, hvor hun gik på en cykelskole, som hendes bedste vens forældre havde stiftet. Både hende og hendes bror nød sporten og tog til løb sammen – men de havde kun én cykel.

Så delte vi den jo. Sådan var det, fortæller Borgström Cykelmagasinet.

Hendes far var sejler som ung, men hverken han eller moren har cyklet på højt plan. Derfor lå det heller ikke i kortene, at Borgström skulle ende i lige præcis cykelsporten.

– Jeg elsker at træne. Jeg har altid dyrket springgymnaistik og har skiftet mellem en masse sportsgrene, men det var cykling, der holdt mig fast. Her kan du træne og presse dig selv mere og mere, og det går stærkt. Du kan altid udvikle dig, og altid blive bedre, og dét tiltaler mig, forklarer hun.

[IMG3]

Julia er den skandinaviske veteran på holdet efter også at have kørt på Team Rytger p/b-Cykeltøj-online.dk i 2017

Drømmen er en professionel karriere. Som den svenske stjerne Emma Johansson, der i 2008 vandt OL-sølv og har markeret sig i toppen af cykling i et årti. For Johansson gik vejen mod toppen over Belgien og Holland – for Borgström er første stop i Danmark hos Team Rytger p/b Cykeltøj-online.dk.

– Det var opfyldelsen af en lille drøm på vejen mod den professionelle karriere, da jeg fik en plads her på holdet. For der er bare meget større muligheder for at køre cykel i Danmark end i Sverige. Og sidste år var virkelig heftigt. Alle så på os i feltet, og for de vidste alle, hvem vi var. De holdt øje med os, og det var fedt.

Til hverdag bor 16-årige Borgström i Skara, hvor hun går på en cykellinje, der danner rammen om hendes hverdag.

– Jeg bruger meget tid på cykling, men i den smule fritid, som jeg har, så vil jeg gerne være sammen med mine venner. Ofte så prøver vi at lave noget lækkert mad sammen. Mine bedsteforældre har begge ferielejligheder i Italien og Spanien, så dér får jeg god inspiration til ny og lækker mad. Men der er så meget god mad, så jeg skal altid passe på, når jeg er dernede, fortæller hun med et stort grin. Favoritmaden er de forskellige fiskeretter, som det catalanske køkken disker op med.

Men mellem springgymnastik, ture til Danmark, catalanske fiskeretter og skolebøger, så har Borgström øjnene rettet mod ét mål. Og hun har en plan for, hvordan hun skal nå det. En imponerende velovervejet plan, når man tager de 16 år på fødselsattesten i betragtning.

– Jeg vil kunne gøre det, jeg elsker hele tiden. Det er drømmen, og for at den skal gå i opfyldelse, skal jeg være på et hold, hvor jeg får mulighed for at præstere. Jeg skal præstere om foråret, sommeren, efteråret, ja egentlig hele året rundt, hvis jeg skal komme op på WorldTouren. Men jeg må heller ikke presse mig selv så meget, så jeg taber motivationen. Det skal være sjovt, så den balance prøver jeg hele tiden at ramme. Jeg er nu blevet 1.års junior, og det kan forhåbentlig give mig nogle gode ture med landsholdet til Nations Cup, til EM og til VM, så jeg kan komme tættere på min drøm.