Posts Tagged ‘Kevin Pauwels’

Nys hiver sæsonens debutssejr hjem i Hasselt

Posted on: november 21st, 2015 by KBS

Årets tredje Soudal-klassiker er netop blevet kørt på en tung og mudret rute i Belgien. Afdelingen var GP Hasselt-cross, der indtil sidste år har medvirket i Bpost Bank Trofee-serien, men fra i år er blevet en del af Soudal-klassikerne.

Her blev der kæmpet til det sidste, hvor løbet først blev endeligt afgjort få 100 meter fra målstregen. Her løb Sven Nys med sejren, hvilket også er hans første sæson i år. Han har været tæt på flere gange, men i dag blev det endelig den erfarne belgiers tur til at smide hænderne i vejret ved målstregen.

Allerede kort efter rytterne blev skudt afsted fik Nys og Tom Meeusen et kort forspring. Her fortsatte de i et godt stykke tid indtil Kevin Pauwels fik kørt op til dem. Herfra så de tre ikke feltet igen.

Fra start af lignede Nys en mand med diamanter i benene. Han lå konstant i front i tremandsgruppen og holdt tempoet hårdt. Det lykkedes ham også halvvejs gennem løbet at få et lille hul. Det blev dog lukket ned, men det fik ham ikke til at sætte farten ned.

Diether Sweeck, der havde ligget på mellemhånd lykkedes på stærk vis at køre op til de tre i front og fik kontakt da der manglede godt to omgange. Det holdt dog ikke længe inden han igen røg af.

Trioen i front fortsatte med at køre sammen, men her var Nys stadig manden der satte tempoet. Kun kort viste Meeusen sig i fronten.

På sidste omgang forsøgte Nys sig med et afgørende angreb, da de tre ramte en mudret bakke. Her slog han hurtigt et hul på ti meter til Meeusen, mens Pauwels røg yderligere ti meter tilbage. Herfra blev kæden holdt stram hele vejen til mål, hvor han for første gang i år kunne køre først over målstregen.

Kort efter kom Meeusen i mål, efterfulgt af Pauwels. På fjerdepladsen kom Diether Sweeck ind, mens Laurens Sweeck kom ind på femtepladsen lige efter.

Husk, at der i morgen bliver kørt World Cup i Koksijde. Hvis du ikke har læst Cykelmagasinets optakt til løbet, så kig her.

Optakt: EM i Cyklecross

Posted on: november 6th, 2015 by KBS

I morgen er en stor dag i crossens tegn! Her vil Europas bedste crossryttere nemlig samles, når De Europæiske Mesterskaber skydes i gang. I år bliver året, hvor Herre-eliten for første gang også skal kæmpe om den fine titel som europamester. Derfor skrives der altså også historie i morgen, hvor muligheden for at blive den første europamester nogensinde i cyklecross.

Dette års EM køres i Holland, nærmere bestemt i de grønne omgivelser i den sydhollandske by Huijbergen, der grænser til Belgien lodret over Atwerpen. Her er der tidligere vundet store bedrifter, hvor blandt andet de hollandske mesterskaber er blevet kørt. Senest i 08/09 og 11/12 sæsonerne, hvor den nu aktive landevejsrytter Lars Boom vandt.

Af de aktuelle ryttere til start har kun Sven Nys vundet i Huijbergen med en sejr i 04/05 sæsonen.

Ruten

Ruten i morgen byder på en ordentlig omgang højdemeter. Undervejs skal rytterne nemlig over et hav af hårde stigninger, både løbebakker og stigninger der kan klare på cyklen. Og de skal naturligvis allesammen køres ned ad igen.

Netop disse nedkørsler kræver god teknik. Flere af dem køres i ustabile underlag, blandt andet løst sand. Flere af dem indeholder desuden skarpe sving, som skal tages med høj fart uden at vælte.

For at nævne et enkelt eksempel på rutens hårdhed skal rytterne halvejs gennem ruten op ad en løbebakke i løst sand, køre ned igen, for med det samme at køre opad igen, i sand vel at mærke. Så snart toppen er nået køres der direkte ned ad en stejl sandbakke, hvorefter man i bunden laver en u-vending for at løbe op af samme sandskrænt og endnu en gang cykler ned på den anden side.

Ja – der er i den grad lagt op til en vanvittig duel, hvor teknik og styrke er i centrum. Det er altafgørende, at man kan komme hurtigt op over stigningerne og samtidig kan tage nedkørslerne med god fart, så er man sikret en god placering.

Ruten indeholder dog også andet end bare stigniger og nedkørsler. Der skal også køres på en del asfalt og græs – flere steder med lange lige stykker, hvor de tungere ryttere kan indhente noget af det tabte fra stigningerne. Desuden er der flere steder med masser af sving.

Klimaet i Huijbergen vil det, at ruten skal være tør og hurtig i morgen. Ikke mange steder på ruten vil der være særlig tung mudder, så flere steder vil der formentlig også blive kørt med en høj fart.

Favoritterne

Wout van Aert [VURDERING6]
Det er næsten et sikkert navn at sætte sine penge på i øjeblikket, den unge belgier er virkelig i hopla! Ingen har tilsyneladende kunne røre van Aert indtil nu i denne sæson, der har vundet stort set alt han har stillet op i. I morgen er han sikkert klar til igen at spille med musklerne.

Indtil videre i denne sæson har han helt klart vist sig som verdens bedste crossrytter. Vel at mærke uden at have været i duel med den reelle verdensmester, men hans dominans i år har i den grad lagt et pres på Mathieu van der Poels skuldrer.

Lars van der Haar [VURDERING5]
Denne rute er som skåret til den lette hollænder, der vil være flyvende over de mange stigninger i morgen. Vejrforholdene med det tørre underlag passer ham rigtig godt og en kombination af masser af stigninger og tekniske nedkørsler gør ham helt klart til vores næststørste favorit.

Løbet køres i Holland, og det vill være stort for den hollandske stjerne at blive den første europamester på sin egen hjemmebane.

Kevin Pauwels [VURDERING4]Ruten i morgen passer også Kevin Pauwels rigtig godt. Han er altid stærk på stigninger, både kørende, men i særdeleshed også med cyklen på skulderen.

Kevin Pauwels har endnu ikke en eneste sejr i år på trods af utallige podieplaceringer. En mand af hans kaliber burde nok have fået en sejr nu for at have haft en tilfredsstillende sæsonstart, men den er endnu ikke kommet. I morgen ville til gengæld være en stor sejr for belgieren.

Tom Meeusen [VURDERING3]
Tom Meeusen har én stor fordel de andre ryttere ikke har; han bor nemlig kun en spytklat fra ruten og må kende terrænet og ruten utrolig godt. Mon ikke os en del af hans træning har fundet sted netop på morgendagens rute.

Man kan måske sige, at Meeusen har været en smule usynlig indtil videre i sæsonen. Han har dog en enkelt flot sejr i Kermiscross for et par uger siden. Meeusen er klar til ræs i morgen og han har udtalt, at han tror på en podieplacering – det tror vi også på.

Sven Nys [VURDERING2]I morgen vil det være Sven Nys første, eneste og sidste chance for at opnå status som europamester. Dette skyldes naturligvis, at det er første gang dette event også gælder for Herre-klassen og at hans plan er at indstille karrieren efter denne sæson.

Den aldrende belgier har nærmest vundet alt man kan vinde, men europamesterskabet kan altså nu være en af de sidste ting han stadig har til gode på sin palmares. Det ville være kæmpestort for ham at slutte af på denne smukke måde. Vi håber helt klart at han gør det. Så vil der være fest i Belgien.

David van der Poel [VURDERING1]
Mens verdensmesteren har været væk hele sæsonen har storebror-David van der Poel holdt familienavnet flot i toppen af flere resultatlister. I år har han allerede flere sejre på kontoen. Han har desuden også kørt fine placeringer i de store serier.

Også David van der Poel kører på hjemmebane i morgen. Det må også give ham en smule ekstra i stængerne.

Danskerne

Vi har naturligvis også vores egen stærke danske landsholdstrup klar til morgendagens strabadser. Otte hurtigere ryttere vil i morgen køre i dannebrogstrikoten i Huijbergen.

Hos kvinderne kører Caroline Bohé med hos U23-pigerne. Hun har kørt nogle utrolig flotte løb i år på hjemfronten. Hos Dame-eliten har vi Margriet Kloppenburg til start.

I drengenes Junior-klasse stiller Danmark til start med tre stærke drenge; Andreas Lund Andresen, Carl Erik Sørensen og Christian Storgaard. Både Lund Andresen og Carl Erik Sørensen har vundet hver en Post Cup-afdeling og har ligeledes begge kørt i føretrøjen.

Hos U23-drengene er Anders Bregnhøj og Rasmus Gøtke klar, mens Kenneth Hansen, der pt fører Post Cuppen efter hans sejr i Århus i søndags, stiller til start i Herre-eliten.

Det samlede program ses herunder.

10:00 Junior-klassen
11:15 U23 kvinderne
12:30 U23 mændene
13:45 Dame-eliten
15:00 Herre-eliten

Optakt: Første afdeling af Superprestige

Posted on: oktober 3rd, 2015 by KBS

I morgen er en stor dag i den internationale cross-verden – Superprestige, som er en af sportens aller vigtigste løbsserier, skydes nemlig i gang.

Første afdeling af serien bliver kørt i Gieten. Her får du Cykelmagasinets optakt til afdelingen:

Ruten

Ruten i Gieten er en rute, der indeholder lidt af hvert. Overordnet set må den bestemt betegnes som en hurtig rute, hvor der primært køres på græs eller hårdt jordunderlag. Der vil derfor være rig mulighed for at banke cyklen afsted med en høj hastighed.

Men det er ikke kun det hurtige underlag, der møder rytterne. En af dagens største udfordringer vil nemlig være lange passager, hvor rytterne kører i et løst sandunderlag – oven i købet skal rytterne op af en hård bakke med dette spektakulære underlag, som helt sikkert vil sætte rytterne på prøve.

Rytterne vil godt kunne komme op af bakken uden at hoppe af cyklen, men rammes det forkerte spor i sandet vil rytterne blive blokeret og tvunget af cyklen. Noget, der kan koste i den sidste ende.

Favoritterne

Det bliver i år uden sidste års vinder af afdelingen, verdensmesteren Mathieu van der Poel, der i dag er blevet opereret for den skade han har døjet med siden et styrt i Tour de l’Avenir. Heldigvis er der mange andre stærke ryttere til start, der kan levere varen.

Lars van der Haar [VURDERING6]
Lars van der Haar kunne meget vel være et godt bud på en vinder i Gieten. Morgendagens rute passer nemlig rigtig godt til den lille hollænder. Van der Haar kører generelt rigtig godt på et underlag som dette, hvor der køres på små hårde skovstier. Derudover mestrer han også sandpassager ganske glimrende.

Van der Haar har de to foregående år lagt stærkt ud med at vinde World Cuppens åbningsafdeling på hjemmebane i Valkenburg. I år blev det dog i istedet CrossVegas, der fungerede som første afdeling for World Cuppen. Derfor mangler han sin vanlige sejr i hjemlandet. Det kan han få i morgen. Gieten køres nemlig på hollandsk grund.

Wout van Aert [VURDERING5]
Den unge belgier Wout van Aert kørte sidste år alle afdelingerne af Superprestige-serien i ungdomsklassen bortset fra sidste afdeling, hvor han kørte med eliten. Ved afdelingen i Gieten vandt han i ungdomsklasserne, og håber helt sikkert at kunne bytte den sejr ud med en ny i eliteklassen i år.

En ting er sikkert; han har styrken til det, og har allerede på nuværende tidspunkt vist forrygende form. Han vandt nemlig World Cup afdelingen CrossVegas for et par uger siden. 

Kevin Pauwels [VURDERING4]
Kevin Pauwels har aldrig vundet i Gieten, men har tidligere mange flotte præstationer derfra. Pauwels har vundet mange forskellige løb, og her har han altså muligheden for at tilskrive endnu et løb på sin palmares. 

Pauwels kører generelt rigtig fint når underlaget er af sand. Han kan også sagtens træde stærkt på græs og andet fast. Sådanne sejre har han allerede massere af. Han er derfor helt klart en sikker kandidat til en podieplacering.

Sven Nys [VURDERING3]
Crosskongen, der kan det hele, Sven Nys har vundet denne afdeling hele otte gange tidligere i sin karriere. Sidste år havde han en af karrierens store nedture, hvor nærmest intet lykkedes for ham. Om han ville komme tilbage sit gode gamle topniveau har mange nok spekuleret over, men ved CrossVegas viste han da, at han stadig kan køre stærkt. Her sluttede han på en andenplads.

Tom Meeusen [VURDERING2]
Tom Meussen er næsten altid med til de sidste i de store løb. Det er dog ikke særlig tit, at han kører først over stregen, men sejren kommer i ny og næ. Det kunne godt blive i morgen.

David van der Poel [VURDERING1]
I år er brormand ude, så i morgen må det være David van der Poels tur. Det må i hvert fald være et drømmescenario for den 23-årige hollænder, der på trods af sine evner på en cykel, nok står en smule i skyggen for sin lillebrors kæmpetalent.

 

Løbet skydes i gang kl. 15:00. Cykelmagasinet vil naturligvis bringe resultaterne.

CM vurderer: CX-sæsonens bedste ryttere

Posted on: marts 1st, 2015 by KBS

Cyklecross-sæsonen er desværre forbi. Det er en kendsgerning vi må se i øjnene – heldigvis er landevejssæsonen allerede i fuld gang, og pludselig er det tid til at hive muddercyklerne frem igen.

I mellemtiden kan du jo læse Cykelmagasinets bud på hvem der har været de største ryttere ved dette års sæson.

Mathieu van der Poel: [VURDERING6]

Der er vidst ingen tvivl om, hvem der har været dette års stjerneskud – den blot 20 årige hollænder er i år trådt ind på den helt store scene på en måde man ikke ser hver dag.

Den unge stjerne har, foruden et hav af sejre ved diverse løb, vundet den store løbsserie Superprestige, det hollandske mesterskab og ikke mindst VM. En enkelt af disse sejre ville have været mere end rigeligt for en tilfredsstillende sæson.

Mathieu kørte desuden World Cuppen i U23-rækken i dag, men gav sig kast med eliten ved den sidste afdeling i Hoogerheide – og den vandt han naturligvis. Kæmpetalent? Ja, mon ikke.

For at afslutte sæsonen på bedste vis vandt van der Poel Boels Classic Internationale Cyclocross i Heerlen.

Wout van Aert: [VURDERING5]

Wout van Aert har som sin store konkurrent, Mathieu van der Poel, vist sig at være noget af et talent. Fremtiden ser lys ud for den 21 årige knægt. Lur os om der ikke ligger VM-titler i fremtiden for belgieren.

I år har han vist sig at være fuldstændig altdominerende i løbsserien Bpost Bank Trofee – fem ud af de otte afdelinger i serien vandt han. Derudover kørte han to 2. pladser hjem. Det var kun til seriens første afdeling, at han endte uden for podiet, her sluttede han nemlig på en 7. plads.

Ved det belgiske mesterskab havde vi på Cykelmagasinet forudset ham til at vinde. Han lå da også i front, men en defekt cykel ødelagde hans løb. Ligeså til VM var han også regnet som en af løbets største favoritter – her endte han med en sølvmedalje, noget utilfreds.. Når man har van Aerts belgiske guldben kan man vel heller ikke være tilfreds med andet end VM-guld? 

Kevin Pauwels: [VURDERING4]

Kevin Pauwels har i år ligeledes haft en hel igennem fremragende sæson. Sidste år vandt han en enkelt afdeling i Bpost Bank Trofee, nemlig den i Essen. Derudover kørte han også en flot 3. plads hjem ved VM.

Men i år er det blevet til en hel del flere sejre til Pauwels. I Superprestige vandt han tre afdelinger, hvor den ene var seriens sidste afdeling. Her var han ikke langt fra at løbe med seriens samlede sejr, men måtte alligevel nøjes med 2. pladsen.

I Bpost Bank Trofee vandt han også en sejr, men årets største resultat må helt klart siges at være den samlede sejr i World Cuppen. Undervejs vandt han her to afdelinger.

Kevin Pauwels blev nummer fire til dette års VM og kørte ikke ind i medaljerækken som sidste år, men med de sejre han ellers har kørt hjem i år har han kørt en helt igennem succesfuld sæson.

 

Corné van Kessel: [VURDERING3]

Corné van Kessel har måske ikke ligefrem kørt sejrene ind på kontoen, men hvis man ser bort fra det, har han gjort et stort fremskridt i denne sæson.

I World Cuppen sidste år var hans bedste resultat en 9. plads. De fleste afdelinger lå han ude for top 15. Denne sæson har han haft god selvtillid i denne serie. Tre gange har han kørt top-5’ere hjem, to af dem på 3. pladsen. Han har kun én gang kommet ind ude for top-10, og det har medført, at den 23 årige hollænder har kørt en flot samlet 3. plads hjem i dette års World Cup.

 

Klaas Vantornout: [VURDERING2]

Klaas Vantornout må betegnes som en af sportens bedste ryttere, men han er ikke en mand, der kører særlig mange sejre hjem i løbet af sæsonen. Han ender dog altid med en masse podieplaceringer eller lige ude for.

I år har han dog kørt et par sejre i hus. Den ene i Superprestige-serien, hvor han sejrede i Asper-Gavere. Her vandt han desuden også sidste år. Årets helt store sejr må siges at være det belgiske mesterskab. Denne sejr har sikret den lange belgier at kunne køre i den belgiske farver hele næste sæson.

 

Lars van der Haar: [VURDERING1]

Lars van der Haar har i år haft en udemærket sæson. Han vandt World Cuppens første afdeling på hjemmebane i Valkenburg ligesom sidste år. Dog måtte han nøjes med en samlet 2. plads, hvor han sidste år vandt. I Superprestige kørte han i år en samlet 3. plads hjem.

Sidste år vandt han det nationale mesterskab, men tabte det i år. Her må man sige han også havde noget af en modstander at skulle kæmpe med, nemlig verdensmesteren, Mathieu van der Poel.

VM sidste år endte ikke særlig godt for hollænderen. I år blev det til gengæld til et bedre resultat – her kørte han sig til en bronzemedalje.

Selvom van der Haar har kørt fine sejre og resultater hjem i denne sæson, har han måske ikke kørt helt så stærkt som sidste år, hvilket gør at vi placerer ham her.

 

Er du uenig med os? Hold dig endelig ikke tilbage med at give dit eget svar i kommentarfeltet.

Pauwels ender cyklecross sæsonen som nummer et

Posted on: februar 25th, 2015 by MS

Den belgiske rytter vandt sidste runde af Superprestige Middelkerke i en tæt kamp med sin landsmand Van Aert og den 20-årige hollandske verdensmester Van der Poel. Pauwels kunne dog trække det længste strå, og dermed slutte sæsonen af i triumf, da Pauwels også vandt den samlede UCI World Cup. 

Pauwels sluttede sæsonen af med 1905 point, og Van Aert endte på andenpladsen med 1840. Lars van der Haar sluttede som treer med 1640 point, mens den unge verdensmester, Mathieu van der Poel, endte på fjerdepladsen med 1520 point. 

 

Mathieu VDP: Mentalt var det virkelig hårdt

Posted on: februar 15th, 2015 by KBS

I går blev sidste afdeling af Superprestige-serien kørt. Mathieu van der Poel førte den samlede stilling med to point over Kevin Pauwels inden dagens afdeling, så intet var afgjort før gårsdagens afdeling.

Det lykkedes ham med nød og næppe at komme tilbage i løbet efter et voldsomt styrt. Han kom i mål en placering efter Pauwels, der vandt afdelingen, og sikrede sig derfor den samlede sejr med ét enkelt point, på trods af, at have haft dårlige ben:

-Jeg havde ikke en super dag i dag (igår, red.), som har haft de seneste uger. Flere gange lykkedes det mig at slippe væk, men hver gang vi kom til sandstykket tabte jeg tid og blev hentet ind igen, udtaler Mathieu van der Poel på løbets hjemmeside.

Benene var dog lige akkurat gode nok til at bevare føringen, men det var et hårdt løb for den unge verdensmester, der dog er lettet over at det hele nu er overstået:

– Det var bestemt en lettelse. Mentalt var det virkelig hårdt i dag (i går, red.). Da jeg styrtede gik jeg lidt i panik, da de andre kørte forbi mig. Heldigvis lykkedes det mig at komme tilbage, afslutter Mathieu van der Poel.

Den kun 20-årige hollænder har haft et brag af en sæson i år. Mange sejre er det blevet til. Tre sejre foruden den samlede i Superprestige, det hollandske mesterskab og ikke mindst verdensmesterskabet hos eliten for at nævne nogle af dem.

Van der Poel vinder samlet i Superprestige

Posted on: februar 14th, 2015 by KBS

I dag skulle Superprestige’s ottende afdeling, Middelkerke, køres. Afdelingen var ligeledes cross-seriens sidste afdeling, og seriens endelige vinder skulle findes. Afdelingen er netop blevet afviklet og blev vundet af Kevin Pauwels, mens den nyudklækkede verdensmester, Mathieu van der Poel, løb med den samlede sejr.

Inden dagens løb så det ud til at være afgjort, hvem der skulle på podiet. Lars van der Haar havde 87 point, Kevin Pauwels havde 90 point mens Mathieu van der Poel havde 92 point i spidsen. Hvis Pauwels skulle overhale den unge hollænder, skulle han komme i mål med tre placeringer foran ham, da van der Poel ville vinde hvis de endte med samme pointantal.

Med andre ord betød dette, at Pauwels stadig kunne nå at vinde. Dog skulle der mere end blot gode ben fra hans egen side – det afhang ligeledes af om andre af feltets ryttere kunne slå van der Poel.

Det blev med det samme van der Poel, Pauwels, van der Haar, Tom Meussen og Wout van Aert, der indtog fronten. De fem holdte sig sammen gennem den første halvdel af løbet indtil van der Poel efter godt 40 minutter fik revet sig løs, men ca. 10 minutter senere gik det galt – han røg en tur ud over styret og van der Haar, Wout van Aert og Pauwels kørte forbi ham.

På dette tidspunkt kom van der Poels sejr for alvor i fare. Hvis de tre ryttere ville holde hjem foran ham, samtidig med at Pauwels ville vinde, så ville han tabe den samlede sejr. Han kom dog tilbage til fronten igen, men Pauwels havde i mellemtiden slået et hul, så sejren var stadig i fare for den unge hollænder.

Van der Poel var dog så stærk, at han smed van der Haar og van Aert af og derfor lå i anden position. Han hentede dog aldrig den stærkt kørende Kevin Pauwels, som kørte først over målstregen. Til gengæld kom han i mål som nummer to og løb derfor med den endelige sejr i dette års Superprestige.

 

Middelkerke – ottende afdeling af Superprestige:

1. Kevin Pauwels (Sunweb – Napoleon Games) 15 point
2. Mathieu van der Poel (BKCP-Powerplus) 14 point
3. Wout van Aert (Vastgoedservice-Golden Palace) 13 point
4. Lars van der Haar (Giant-Alpecin) 12 point
5. Tom Meussen (Telenet-Fidea) 11 point

Opdateres …

 

Samlede stilling:

1. Mathieu van der Poel (BKCP-Powerplus) 107 point
2. Kevin Pauwels (Sunweb-Napoleon Games) 106 point
3. Lars van der Haar (Giant-Alpecin) 99 point
4. Tom Meussen (Telenet-Fidea) 92 point
5. Klaas Vantornout (Sunweb-Napoleon Games) …
6. Sven Nys (Crelan-AA Drink) …

Opdateres …

Tre belgiske cross stjerner udelukket fra VM

Posted on: januar 19th, 2015 by AS

En tidligere verdensmester, storfavoritten til U23-VM titlen og verdens tredjebedste crossrytter er alle fra Belgien og er alle blevet udelukket af cross-VM, der bliver kørt i den tjekkiske by Tabor senere på måneden. Det er Bart Wellens, Laurens Sweeck og Tom Meeusen, der er blevet udelukket. 

Udelukkelsen skyldes, at de tre er impliceret i en undersøgelse af lægen Chris Mertens, der er mistænkt for at behandle blod fra atleter med ozon for at bekæmpe infektioner. Chris Mertens er læge for alle tre ryttere. 

Sagen startede tilbage i starten af 2013, og holdt også dengang Tom Meeusen, der er rangeret som nr.tre på verdensranglisten, ude af VM. Indtil videre er to ryttere, Pieter Van Herck og Stefan Van Dijk, blevet idømt karantæner. 

Det belgiske hold er dog stadig yderst potent i eliteklassen, hvor de to førende ryttere på verdensranglisten, Kevin Pauwels og Wout Van Aert, også stiller op for Belgien. 

Mathieu van der Poel vinder iskoldt cross-drama

Posted on: december 28th, 2014 by Velomore

Der var ikke gået mange sekunder før det første drama indtraf i dagens afdeling af Superprestige i Diegem. Kort efter starten blev den samlede nummer ét i serien, Kevin Pauwels, fanget i et styrt, og måtte kæmpe sig frem fra en placering omkring nummer 40.

I mellemtiden skilte seks ryttere sig ud. Mathieu van der Poel, Tom Meeusen, Corné van Kessel, Philipp Walsleben, Lars van der Haar, og efter en lille jagt, David van der Poel. I store dele af løbet så tyske Walsleben og den ældre af de to brødre, David, ud til at være de stærkeste.

På tredjesidste omgang var Kevin Pauwels næsten tilbage i frontgruppen, da Mathieu van der Poel profiterede fra en fejl af Lars van der Haar, og accelererede væk fra de forreste.

Under jagten på 19-årige Mathieu van der Poel fik Pauwels endelig kontakt til favoritgruppen, efter en en fantastisk præstation. På sidste omgang var der altså intern klassementskamp mellem Pauwels og Van der Haar, som før i dag delte den samlede førsteplads i serien.

Tom Meeusen var stærkt kørende i finalen, og var i sidste ende ikke langt fra Van der Poel, der dog kunne trække sig sejrrigt ud af løbet, mens Meeusen tog andenpladsen foran Kevin Pauwels. Lars van der Haar tabte nogle meter til Meeusen og Pauwels i finalen, og kom ind på fjerdepladsen.

Dermed overtager Mathieu van der Poel den samlede førsteplads med 77 point, mens Kevin Pauwels glider ned på andenpladsen blot ét point efter sin unge konkurrent.

Superprestige #6 – Diegem – Resultat

1.     Mathieu van der Poel (HOL) 1t05’36
2.     Tom Meeusen (BEL) + 3
3.     Kevin Pauwels (BEL) + 8
4.     Lars van der Haar (HOL) + 9
5.     David van der Poel (HOL) + 22
6.     Jens Adams (BEL) + 28
7.     Philipp Walsleben (TYS) + 41
8.     Corne van Kessel (HOL) + 51
9.     Vincent Baestaens (BEL) + 59
10.   Gianni Vermeersch (BEL) + 1’01

Samlet stilling efter 6. afdeling

1.     Mathieu van der Poel (HOL) 77
2.     Kevin Pauwels (BEL) 76
2.     Lars van der Haar (HOL) 75
4.     Tom Meeusen (BEL) 72
5.     Klaas Vantornout (BEL) 64
6.     Sven Nys (BEL) 60
7.     Corné van Kessel (HOL) 45
8.     Jens Adams (BEL) 41
9.     Philipp Walsleben (TYS) 31
10.    Bart Aernouts (BEL) 28

Pauwels vinder vanvittigt crossdrama

Posted on: december 21st, 2014 by SNAS

Førertrøjen i World Cuppen i cross sidder sikkert på Kevin Pauwels skuldre i denne sæson, og i dag cementerede den 30-årige rytter sin føring, da han vandt en fremragende afdelingen i Namur i Belgien.

Belgieren sad sammen med det hollandske stortalent Lars van den Haar i front på sidste omgang, hvor de blev jagtet af tyskeren Philipp Walsleben, der blot var ti meter efter dem. Men på en svær, skrå og mudderet sektion viste Pauwels, hvorfor den hvide førertrøje er på hans skuldre.

Han accelererede væk fra van den Haar, der kløjs i mudderet og flere gange måtte ud af sin pedal for at holde cyklen nogenlunde oprejst. Det gav Pauwels det nødvendige hul til at sætte efterbrænderen ind, og siden da så hollandske van den Haar og tyske Walsleben kun det mudder som belgierens baghjul kastede bagud. 

I mål havde Pauwels derfor god tid til at fejre sin 2. sejr i World Cuppen i år, hvor hans ringeste placering er en 2. plads. Det lykkedes van den Haar at holde sin 2. plads, og 3. pladsen gik til Walsleben.

Pauwels vil være verdensmester

Posted on: december 18th, 2014 by Velomore

Han rykker frem på alle fronter lige nu. Kevin Pauwels-lavtrykket. Først overtog han den samlede World Cup-føring, dernæst den samlede førsteplads i Superprestige-serien, og i den tredje af de store løbsserier, Bpost Bank Trofee, halvverede han legendariske Sven Nys’ forspring.

Men alt dette er ikke nok for den klejne rytter, som har en meget stor skalp i kikkerten. Når der køres VM i Tabor den 1. februar næste år, så vil Sunweb-rytteren, nemlig køre sig i den regnbuefarvede trøje.

– Hvis jeg selv skal vælge hvilken, der bliver min femte sejr i sæsonen, så er det VM i Tabor. Jeg vil være verdensmester. Ruten passer mig, og jeg vil også prøve at bære trøjen som professionel. Min Sunweb-trøje er smuk, men regnbuetrøjen er smukkere, fortæller Pauwels til Sporza.

Den dobbelte belgiske mester fik forud for sæsonen ny træner, og arbejdet med Peter Hespel, som også træner den nuværende verdensmester Zdenek Stybar, ser bestemt ud til at have båret frugt. Hespel har blandt andet ændret Pauwels’ trædeteknik, så han nu kører en kadence, der er omkring ti omgange per minut højere end tidligere.

Sven Nys nyder i øjeblikket ikke samme succes som sin kollega, Pauwels, men det tror den håbefulde, aspirerende verdensmester hurtigt kan vende sig.

– Han er er blevet meget mindre i forhold til de foregående år, men jeg er overbevist om, at han begynder at vinde løb de næste par uger, vurderer Pauwels, som ved VM ikke skal duellere mod sæsonens store sensation, Wout van Aert, der kører VM i U23-rækken.

Den kommende weekend byder på femte afdeling af Bpost Bank Trofee-serien lørdag, og World Cup i Namur på søndag. Der er altså en stor weekend i vente for ryttere og fans.