Posts Tagged ‘Kevin Seeldreyers’

Sur pomfritspiser tæt på karrierestop

Posted on: oktober 29th, 2015 by NH

Han gjorde opmærksom på sig selv, da han i 2013 blev vraget til Touren og efterfølgende truede med at spise sig tyk i pomfritter.

Siden er karrieren gået i stå for belgiske Kevin Seeldrayers, der forståeligt nok ikke fik kontrakten med Astana forlænget, og heller ikke formåede at få en forlængelse i hus hos Wanty-Groupe Gobert sidste sæson. I år har han kørt for det skandale ombruste, tyrkiske mandskab, Torku-Sekersport, hvor han heller ikke får kontrakten forlænget:

– Det har været svært for mig at køre i år, med al opmærksomheden. Vores program har været begrænset, så sammen holdet har jeg været nødt til at vise mig frem i Tyrkiet Rundt, men uheld fik det til at gå anderledes, siger han til Het Nieuwsblad.

– Det er træls. Jeg får ikke forlænget kontrakten med mit hold. De har ikke længere tillid til udlændinge.

Foruden uheld, har sygdom forpurret Seeldrayers sæson, og en ny kontrakt har lange udsigter. Således forklarer belgieren, at han har haft kontakt til flere europæiske hold, der har haft over 100 ansøgere om kontrakt.

Det svære transfermarked minder om Seeldrayers situation sidste år, og et karrierestop lurer også i en nær fremtid for den fallerede-rytter:

– Sidste år frygtede jeg at min karriere var slut, og nu gør frygter jeg det endnu mere. Jeg træner stadig godt, lever for min sport, men mentalt er det hårdt at bære. Jeg håber stadig på et nyt hold, men vurderer at der er 10% chance for at det sker.

Utilfreds pomfrit-spiser til tyrkisk skandalehold

Posted on: december 24th, 2014 by NH

Kevin Seeldrayers gjorde sig sidste år bemærket, da han skyllede skuffelsen over at blive vraget til Touren, ned med en omgang pomfritter.

Siden da har belgieren forladt Astana og har denne sæson kørt for hjemlandets Wanty-Groupe Gobert.

Men efter en anonym og skuffende sæson, er kontrakten ikke blevet forlænget. Derfor har den dobbelte-etapevinder, fra sidste års Østrig Rundt, nu skrevet under med det skandaleombruste mandskab, Torku Sekerspor.

Tyrkerne måtte tage afsked med Mustafa Sayar sidste år, efter han blev testet positiv for EPO ovenpå at have vundet Tyrkiet Rundt. I år var den så gal igen, da Ivailo Gabrovskiy testede positiv for EPO, ligeledes efter at have vundet Tyrkiet Rundt.

Holdet er siden da blev optaget i MPCC og søger at rense sit dårlige omdømme, hvilket Seeldrayers skal bistå holdet med. Han er nemlig udset rollen som enerådig kaptajn.

Prokontinentalhold nupper Seeldraeyers

Posted on: november 14th, 2013 by AHJ

Noget tyder på, at Kevin Seeldreyers kan tilslutte sig den store gruppe af ryttere, der søger tilbage til hjemlige hold i lavere rækker i næste sæson. Pro-Kontinentalholdet Wanty-Groupe Gobert er nemlig meget tæt på at sikre sig Astana-rytterens underskrift.

– Der er ingen underskrift endnu, men der er intet som står i vejen for, at Kevin kan komme på vores hold, siger holdets direktør, Hilaire Van der Schueren, der dog udtaler sig med en vis usikkerhed, fordi han tidligere har haft en mundtlig aftale med Ben Hermans, som i stedet besluttede at skrive under med BMC. 

– Det er derfor jeg passer på. Jeg har lært at en aftale ikke er en aftale før der rent faktisk er en underskrift, men her er der intet, der står i vejen for hans skifte fra Astana, siger han.

Van der Schueren var tidligere ansat på Vacansoleil-DCM, men holdets lukning har gjort det muligt for Team Wanty-Groupe Gobert at skrive kontrakter med løntunge ryttere. Senest med Nico Sijmens og Jan Ghyselinck. Og der er mere at komme efter.

– Hvis vi finder en ekstra sponsor, er vi meget interesserede i at sikre en stor rytter som for eksempel Samuel Sanchez, siger han.

Afvist rytter trøstespiste pomfritter

Posted on: juni 24th, 2013 by EMFI

Den 26-årige belgier Kevin Seeldraeyers er godt og grundig sur over ikke at skulle køre Tour de France med Astana. Det skriver Het Nieuwsblad.

I målområdet efter det belgiske mesterskab, der blev kørt søndag, skulle Seeldraeyers have kaldt sit hold for en flok klovne og tilføjet:

– Så må holdkaptajn Jakob Fuglsang klare sig selv i bjergene. En ting er sikker: I aften spiser jeg pomfritter.