Normalt vil det ikke tage mere end en times tid af trille fra Aabenraa til Vejle. I bil op ad motorvej E 45. En tur de fleste nok ville vælge. Det er hurtigt. Det er bekvemt.
Men for de 69 ryttere i PostNord Danmarks erhvervscykleklub, Velo Intervilles Postale, var der sat lidt mere tid af. Den sidste fredag i juli da de kl.8.20 rullede ud fra lystbådehavnen i Aabenraa med kurs mod Vejle.
Kl. 14.18 skulle målstregen på Koldingvej i Vejle passeres. 5 timer og 58 minutter efter starten.
Sådan lød ordren fra rutekaptajn Jens Kasler på taktikmødet aftenen før på Hotel Europa i Aabenraa.
Og når rutekaptajnen har talt, bliver det sådan. Eller næsten. For feltet ramte målstregen allerede kl. 13.11. Med andre ord. Syv minutter før tiden. Sådan er cykelfolket. De gør, hvad der passer dem. Næsten.
Så humøret var højt, da Kiddesvej blev besejret. Det skete til klapsalver og opmuntrende tilråb fra de mange tilskuere, der traditionen tro havde taget opstilling på den legendariske Vejle-vej.
Her skulle det professionelle felt nogle timer senere afgøre deres Kongeetape. Og skulle nogle have glemt det. Ja, så viste den senere vinder af PostNord Danmark Rundt Michael Valgren sin styrke. På fjerde og sidste omgang af den næsten seks kilometer rundstrækning blev gearet smidt op på den store klinge. Og watt’ene eksploderede i benene. Han trak fra feltet. Og de så ham først efter målstregen, hvor han blev en meget populær vinder af Kongeetapen.
Over stok og sten
Men tilbage til motionisternes kongeetape. Her kæmpede omkring 700 deltagere sig op gennem den sydøstlige del af Jylland, inden turen fra Kolding gik ind i landet gennem Grejsdalen og Vejle Ådal med alle de kendte – og for nogle frygtede bakker.
Fra Aabenraa gik turen via Genner og Diernæs videre til Nr. Vilstrup langs med kysten. Herfra til Haderslev, Hejlsminde over Skamlingsbakken inden Kolding blev rundet. Så blev kursen sat mod Egtved uden et besøg ved Egtvedpigens grav.
[IMG3]
De første 100 km gik om ikke over stok og sten, så med et fint gennemsnit på mere end 32 km/t blev kæden holdt stram. Nå ja, det var også næsten flad vej.
Men alle vidste, hvad der ventede senere på dagen. Bakker. Bakker. Bakker.
Sukkerdepoterne fyldt
Til gengæld mente vejrguderne at de ville drille os. Så et voldsomt regnvejr var følgesvend hele vejen fra Haderslev til Kolding. Selv på det første depot i Sjølund væltede regnen ned, så det blot var at stille sig op med åben mund og lade regnen slukke tørsten. Mens bollerne med syltetøj og banan og æbler i skiver sørgede for at ingen gik sukkerkolde.
Og det var vigtig at kroppens depoter var fyldt op. Forude begyndte bakkerne at dukke op. Nu skulle der køres højdemetre ind på Garmin’en.
Måske derfor viste vejrguderne sig nu fra den solrige side. Regnen blev afløst af solskin og vinden tog også af. Samtidig sneg temperaturen sig op fra 14-15 grader til 18-19 grader. Ju-bii. Nu blev det rigtig cykelvejr.
Og det var, hvad de fleste ventede på. Også i gruppetto’en, der sørgede for alle kom med. Hele tiden. Cykelmagasinets skribent havde sammen med Peter og Torben fået til opgave at være lukkeholdet for gruppen. Med andre ord sørge for at alle kom helt med hjem. Det betød et lille skub bagi, hvis det blev nødvendigt. Eller et par positive ord, når bakkerne til sidst føltes som Mont Ventoux kort før målet. Nå ja, også lukke hullerne, når der var blevet for langt op til feltet. Så det gav lidt elastik-kørsel undervejs og nogle små intervaller, hvor det gik med 52 km km/t på lige landevej. Men lukket blev hullerne.
Kendte bakker forude
Kendte lokaliteter i Kongeetape-sammenhæng i Vejle Ådal ventede. Tørskind Grusgrav, Vork, Ravning bakken og den lange seje stigning Østengård som opvarmning til hvad der ventede nedenfor Jellingvej.
Et af turens højdepunkter i bogstaveligste forstand.
GL. Kongevej og Chr. Winthersvej. 800 meter vej der fører direkte op i himlen. Sådan føles det for nogle. Eller er det helvede? Med stigninger på 15-19 pct og visse steder over 20 pct., var det ikke alle, der cyklede hele vejen til toppen af Chr. Winthersvej. Men op kom alle. Og belønningen var koldt vand fra en række friske drenge og beboerne på vejene, der havde taget opstilling for at se de hårdtkæmpende cykelryttere.
[IMG2]
Så gik turen atter ud af Vejle, selv om målstregen kun lå to-tre kilometer fra toppen af Chr. Winthersvej. Men de sidste tyve kilometer skulle også med. Selv om flere af rytterne efterhånden kunne mærke de 140 km i benene, som det foreløbig var blevet til.
Men retur gik det. Op over Hover Bakke til landsbyen Hørup, forbi Hopballe Mølle med brostenene, og nogle tabte vandflasker som resultat af bumpene. Men ingen uheld her. Så ventede kun en enkelt bakke før Kiddesvej. Men først ned af i god fart mod Jennum og Skibet, inden Nørre Vilstrup-bakken pillede de sidste kræfter ud af benene. Men kun næsten. For nu manglede kun de sidste fem kilometer.
Ind gennem Vejle. Op af Gl. Ribevej. Retur ned til Kiddesvej. Og så var de ellers at få trådt de sidste watt ud i pedalerne op af Danmarks svar på Alpe d’Huez, inden målstregen på Koldingvej ventede.
Kæmpeoplevelse
Og ja, det var som altid en kæmpe oplevelse at forcere de næsten 21 pct. stigninger, som Kiddesvej byder på undervejs op ad. Både for førstegangs-rytterne og for alle os, der har besejret Kiddesvej flere gange.
– Det var en kæmpesejr. Jeg havde slet ikke troet på det, da jeg for tre måneder siden satte mig på en racercykel for første gang, lød det fra gruppens eneste kvindelig deltager Charlotte Eriksen, da hun pustede ud ved Q8-tanken efter løbet og skålede i et fortjent glas champagne.
[IMG4]
Bagefter kom der gang i Iphonen, hvor alle skulle tage selfies. Der blev krammet. Der blev smilet. Der blev grinet. Taget fællesfoto. Skålet i mere champagne. Vi gjorde det. Kørte 165 km og 1600 højdemeter på Kongeetapen anno 2016. Og skribenten bag disse linier tør godt love en ting. Og mon ikke vi gør det igen i 2017?
Seneste kommentarer