Cykelsporten er indenfor få dage blevet ramt af sit andet dødsfald. Denne gang var det dog ikke en ulykke, der var skyld i det. Den koreanske rytter Youm Jung Hwan døde nemlig her til middag, efter at han havde ligget i koma, da han blev ramt af et hjerteanfald under træning i går morges.
På grund af deres rytters død, har hans hold valgt ikke at stille op i det malaysiske løb, meddeler løbets arrangører i dag.
-Team KSPO har informeret os om, at i respekt for Jung Hwan, så vil holdet ikke deltage i Tour de Langkawi, siger løbsdirektør Emir Abdul Jalal.
Jung Wang deltog sidst i løbet i 2012, hvor han kørte sig ind på en samlet 24. plads. Løbet i år kommer derfor til at mangle et hold i år forklarer arrangørerne videre.
– Som et tegn på respekt, så vil vi ikke tilføje et andet hold i stedet for Team KSPO, selvom der er et hold på ventelisten. Vi vil derfor starte med 21 hold i stedet for 22.
Der er endnu ikke nogen forklaringer på, hvorfor den sydkoreanske rytter led et hjerteanfald. Om det skyldes dopingbrug, eller at han ligesom Oliver Kaissen havde en hjertefejl, der i dette tilfælde ikke blev opdaget i tide vide ikke, men ikke desto mindre er det et tab for cykelsporten.
Youm Jung Hwan blev 28 år.
Seneste kommentarer